Revision- og regnskabsassistance
Sønderjyllands Revision har som statsautoriseret revisionsvirksomhed den højeste kompetence til at udarbejde årsrapporter, rådgive om regnskabsmæssige forhold samt afgive erklæringer, der højner troværdigheden til årsrapporten mv.
Når årsrapporten er forsynet med en erklæring fra Sønderjyllands Revision sikrer du at dine samarbejdspartnere har tillid til tallene.
Revision
Hos Sønderjyllands Revision udfører vi alle typer af revisionsopgaver for vores kunder, herunder såvel lovpligtig/vedtægtsbestemt revision af årsrapporter for selskaber mv. samt aftalte revisionsopgaver i øvrigt. Revisionen udføres i overensstemmelse med de til enhver tid gældende love, bekendtgørelser og standarder.
Betragter du revisionen som en meromkostning, har du ikke prøvet os!
Gennem vores revision får vi et indgående kendskab til centrale dele af virksomheden, en viden vi aktivt bruger i vores sparing med dig, så du får så stor glæde af revisionen som muligt. Vi sætter f.eks. fokus på forhold, der kan forbedres og dermed hjælpe dig og din virksomhed i det daglige. Ofte fører revisionen derfor til anbefalinger og gode råd, der kan skabe en mere effektiv administration eller bedre resultater og større økonomisk sikkerhed for dig og din virksomhed.
Regnskabsassistance
Vi yder regnskabsassistance i forbindelse med udarbejdelse af årsrapporter. Hertil hører analyse og rådgivning med henblik på optimering af virksomheden.
Har du brug for hjælp til regnskabet?