Etablering af virksomhed i Danmark

Overvejer du at starte virksomhed i Danmark – enten som dansk iværksætter eller som udenlandsk virksomhed?

Hos Sønderjyllands Revision hjælper vi med hele processen – fra valg af virksomhedsform, registrering/etablering, til setup af bogføring samt rådgivning om dansk erhvervslovgivning. Vi har stor erfaring med etablering af udenlandske virksomheder i Danmark, og vi sikrer, at din opstart sker smidigt og korrekt.

Som en af få revisionsvirksomheder tilbyder vi sparring på tysk. Vi er preferred partner hos AHK og har et tæt samarbejde med AHK / IHK. Vi har flere partnere, revisorer og bogholdere som taler flydende tysk.

Når du vil etablere virksomhed i Danmark, er det vigtigt at have styr på både de juridiske, skattemæssige og administrative forhold. Uanset om du kommer som udenlandsk virksomhed med danske aktiviteter – eller om du er privatperson med en ny forretningsidé – er det afgørende at få den rette rådgivning fra starten.

Hvem kan etablere virksomhed i Danmark?

Danmark er et attraktivt sted at drive forretning – både for danske og udenlandske investorer. Lav selskabsskat, gennemsigtighed, omstillingsparat arbejdsstyrke og en stærk økonomi på hjemmemarkedet gør det til et oplagt valg for virksomheder, der vil ind på det nordiske marked.

Der findes flere muligheder, afhængigt af din situation:

  • Danske iværksættere, der vil starte egen virksomhed
  • Udenlandske selskaber, der ønsker dansk datterselskab eller filial
  • EU/EØS-borgere, som ønsker selvstændig virksomhed i Danmark
  • Tredjelandsborgere, der ønsker at investere eller etablere forretning

Vi rådgiver i alle tilfælde og sørger for at koble de juridiske, skattemæssige og driftsmæssige forhold sammen til én samlet løsning. Har du brug for hjælp? 

Vælg den rette selskabsform

En af de første beslutninger handler om valg af virksomhedsform/selskabsform. Den rigtige struktur har stor betydning for hæftelse, beskatning, kapitalbehov og administration.

De mest almindelige former er:

  • Enkeltmandsvirksomhed (EV) – enkel opstart og ingen kapitalkrav
  • Interessentskab (I/S) – fælles ansvar med solidarisk hæftelse, velegnet til etablering af samarbejde mellem 2 eller flere ejere
  • Anpartsselskab (ApS) – begrænset hæftelse, krav om min. 20.000 kr. i kapital
  • Aktieselskab (A/S) – typisk til større virksomheder, krav om 400.000 kr. Krav om udpegning af en bestyrelse.
  • Filial af udenlandsk selskab – drives fra dansk adresse med afledt registrering i Danmark til følge
  • Holdingstruktur – ofte anvendt til skattemæssig og strategisk optimering

Vi hjælper med at analysere din situation og anbefaler den struktur, der bedst matcher dine behov – nu og på sigt.

Etablering af udenlandsk virksomhed i Danmark

Vi har stor erfaring med at hjælpe udenlandske virksomheder, som vil etablere sig i Danmark – enten via datterselskab (ApS eller A/S), filial eller partnerskab. Vi håndterer blandt andet:

  • Stiftelse og registrering hos Erhvervsstyrelsen i samarbejde med en afvokat
  • Udarbejdelse af stiftelsesdokument og vedtægter i samarbejde med en advokat
  • Momsregistrering og evt. arbejdsgiverregistrering
  • Rådgivning om etablering af en erhvervskonto i dansk bank
  • Etablering af bogholderi eller oplæring i de danske regler herfor
  • Løbende bogføring
  • Udarbejdelse af årsrapporter/regnskaber på dansk, på tysk eller på engelsk

Vi taler både dansk, engelsk og tysk og fungerer som fast rådgiver og kontaktpunkt i Danmark, så du får et smidigt setup med styr på alt fra A til Z. 

Vi er preferred partner ved AHK (Aussen Handelskammer, Kopenhagen) og har en del medarbejdere som taler flydende tysk.

Skat, moms og regnskab i opstartsfasen

Når du etablerer virksomhed, følger der en række skattemæssige og administrative pligter med:

  • Du skal tage stilling til virksomhedens skattemæssige registrering – herunder selskabsskat, acontobetalinger og indberetninger.
  • Du skal sikre korrekt momsregistrering og momsafregning – især hvis du sælger varer eller ydelser i Danmark.
  • Der skal være styr på bogføring, regnskabsprincipper og dokumentation, der lever op til krav i bogføringsloven.

Hos Sønderjyllands Revision hjælper vi dig med at få overblik over alle krav – og vi kan stå for hele eller dele af den økonomiske administration.

Iværksætter eller etableret virksomhed?

Uanset om du er iværksætter med en ny idé, eller en veletableret udenlandsk virksomhed, der udvider, tilpasser vi rådgivningen til din virkelighed.

Som iværksætter har du måske behov for:

  • Sparring på forretningsplan og økonomi
  • Rådgivning om CVR-registrering og opstartshjælp
  • Budgetter og kapitalbehov
  • Løbende bogføringsassistance

Som etableret virksomhed er der ofte fokus på:

  • Selskabsstruktur og holdingkonstruktion
  • Overholdelse af skatte- og momsforpligtelser
  • Ejerstruktur, udlodning og interne handler
  • Rapportering til moderselskab eller investorer

Vi tager ansvar for at din etablering sker effektivt, korrekt og i overensstemmelse med lovgivningen – så du kan fokusere på at drive forretning.

Ofte stillede spørgsmål - Etablering af virksomhed i Danmark

Hvordan starter jeg virksomhed i Danmark som udenlandsk borger?

Du kan starte virksomhed som enkeltperson eller via selskab. Vi hjælper dig med alt fra CVR-registrering til skat, moms og drift.

Et ApS er et selvstændigt dansk selskab med begrænset hæftelse, mens en filial er en forlængelse af et udenlandsk selskab. Valget afhænger af bl.a. skattemæssige forhold og administrative ønsker.

Der kræves mindst 20.000 kr. i selskabskapital. Dertil kommer udgifter til rådgivning, evt. bankkonto og registrering. Vi hjælper dig med at vælge det setup, der matcher din situation.

Ja. Vi tilbyder bogføringshjælp, regnskab og rådgivning fra første dag – både på dansk, på tysk eller på engelsk, afhængigt af dit behov.

Typisk kan du være i gang på få uger, hvis dokumenter og beslutninger er på plads. Vi sørger for effektiv håndtering og klar kommunikation undervejs. 

Klar til at etablere virksomhed i Danmark?

Uanset om du er iværksætter, investor eller udenlandsk virksomhed, der vil udvide til Danmark, er vi klar til at hjælpe. Med erfaring, overblik og en praktisk tilgang guider vi dig trygt gennem hele processen – og sikrer, at din virksomhed får det rette fundament fra start.

Brug for hjælp?
Vi sidder klar til at hjælpe dig

Ring til os

Aabenraa

Padborg

Sønderborg