Få overblik over nyt skatteudspil, øget kontrol af hovedaktionærer og nye vurderinger af erhvervsejendomme.
Et nyt regeringsudspil
Regeringen har fremlagt et nyt samlet skatteudspil med forslag til ændringer i personskat, aktiebeskatning og selskabsskat. Her gives et overblik over de mest relevante forslag for SMV’er og ejere.
Lavere selskabsskat
Udspillet indeholder en gradvis nedsættelse af selskabsskatten med samlet 3 procentpoint. Ændringen vil reducere beskatningen af selskabers overskud og dermed påvirke virksomhedernes likviditet og investeringsmuligheder. Den finansielle sektor er ikke omfattet af nedsættelsen.
Ændringer i grænser på aktiesparekontoen og aktiebeskatning
Regeringen lægger op til at hæve loftet på aktiesparekontoen til 500.000 kr. Samtidig ønskes opgørelsen af loftet ændret, så det baseres på det oprindelige indskud frem for den aktuelle værdi. Beskatningsformen kan også blive justeret, herunder lagerbeskatningen. Der foreslås en forhøjelse af progressionsgrænsen for aktieindkomst med ca. 20.000 kr. Det betyder, at op til ca. 110.000 kr. vil kunne beskattes med 27 %.
Nye rammer for personskat
Regeringen foreslår at afskaffe mellemskat og toptopskat og indføre en todelt model med bundskat op til 777.900 kr. og topskat på 15 % for indkomster derover. Der foreslås derudover et loft over rentefradraget på 300.000 kr. for ægtefæller og 150.000 kr. for enlige, samt en midlertidig fastfrysning af udvalgte skattesatser, herunder personfradraget.
Andre centrale forslag i udspillet
- Arv: Bundfradraget i boafgiften hæves til 550.000 kr. samt en ekstra afgiftssats for store boer over 10 mio. kr.
- Boligbeskatning: Der ønskes nedsat en kommission, der skal udarbejde modeller for beskatning af boliggevinster.
- Endvidere genfremsættes en række forslag, som blev annulleret grundet valgudskrivelse, herunder f.eks. ophævelse af kaffeafgiften.
Ved endeligt lovforslag
Da der er tale om et regeringsudspil kan forslagene ændres. Når der foreligger et endeligt lovforslag, hjælper vi gerne med en afklaring af de konkrete konsekvenser for både privatøkonomi, virksomheder og selskaber.
Skattestyrelsen intensiverer kontrollen af hovedaktionærer med lavt privatforbrug
Skattestyrelsen har igangsat en målrettet kontrolindsats mod hovedaktionærer med urealistisk lavt eller negativt privatforbrug.
Som led i indsatsen udsendes breve til udvalgte hovedaktionærer med opfordring til at gennemgå deres årsopgørelser. Der kan blive stillet krav om dokumentation for indkomst og formueforhold flere år tilbage, herunder kontoudtog og redegørelser for økonomiske dispositioner mellem virksomhed og hovedaktionær.
Baggrunden for indsatsen er blandt andet opgørelser, der viser, at nogle hovedaktionærer i små og mellemstore virksomheder tilsyneladende har et privatforbrug tæt på nul. Det kan indikere, at private udgifter finansieres via virksomheden, eller at indkomst ikke er korrekt selvangivet. Et på papir lavt eller negativt privatforbrug kan dog i visse tilfælde have en naturlig forklaring, f.eks. gaver, lån, arv eller gevinster.
Et usædvanligt lavt privatforbrug kan danne grundlag for en skønsmæssig forhøjelse af indkomsten, også selv om der ikke er konstateret fejl i regnskabet. Vurderingen tager blandt andet udgangspunkt i et minimumsniveau baseret på gældsmyndighedernes rådighedsbeløb, som aktuelt er ca. 7.240 kr. pr. måned.
Nye ejendomsvurderinger for erhverv
Vurderingsstyrelsen udsender nu de første vurderinger af erhvervsejendomme efter de nye regler. Inden den endelige vurdering modtager ejeren en deklaration med de oplysninger og beregninger, der ligger til grund for vurderingen.
Alle erhvervs- og udlejningsejendomme vurderes pr. 1. marts 2021, og vurderingerne danner grundlag for ejendomsskatterne i 2022 og 2023. Mange ejere har hidtil betalt skat på ældre vurderinger fra 2012 eller senere omvurderinger.
Det første skridt i det nye system er deklarationen. Den indeholder de oplysninger om ejendommen, som Vurderingsstyrelsen lægger til grund for vurderingen, samt en forventet vurdering. Deklarationen gør det muligt at identificere fejl eller mangler, før den endelige afgørelse træffes.
Indsigelser til deklarationen skal indsendes senest 4 uger efter modtagelsen. Fristen er væsentlig, da ændringer derefter som udgangspunkt først kan ske ved klage over den endelige vurdering. Ved klage over den endelige vurdering gælder det desuden, at vurderingen som udgangspunkt skal ændres med mindst 20 %, før klagen kan behandles.
Den endelige vurdering udsendes typisk inden for ca. 10 uger efter deklarationen, afhængigt af sagsbehandlingen.
