Revision og regnskab

Din samarbejdspartner om revision

Regnskab

Din samarbejdspartner om revisions- og regnskabsopgaver

Ingen virksomheder er ens, og derfor tager vi selvfølgelig udgangspunkt i dig og din virksomheds situation, når vi løser en revisions- og regnskabsopgave for dig.

Som din samarbejdspartner inden for revision og regnskab får vi et indgående kendskab til din virksomhed. Den indsigt gør os i stand til at rådgive dig med afsæt i din virksomheds hverdag, behov og mål.

For os handler god rådgivning om mere end tal. Det handler om at være en nærværende sparringspartner, der kender din forretning og bidrager med rådgivning, som gør en forskel for både dig og din virksomhed.

Økonomi

Erhvervsservice

Erhvervsservice hos Sønderjyllands Revision er den betegnelse, vi bruger for alt det i en økonomifunktion, der drejer sig om afstemninger, bogføring og indtastninger, så regnskabet bliver rigtigt. Helt konkret betyder det, at vi hjælper dig med håndtering af for eksempel bogføring og løn, så du kan bruge tiden på at drive din virksomhed og passe dine kunder.

Vi kan blandt andet hjælpe med:

  • Bogføringsassistance, hvor vi varetager hele eller dele af din bogholderifunktion.
  • Lønadministration, så medarbejderne får korrekt løn til tiden.
  • Månedsrapportering til direktion eller moderselskab.
  • Indberetning af moms og skat.
  • Afstemninger og øvrige administrative opgaver i økonomifunktionen.

Omfanget af opgaven afhænger af din virksomheds størrelse og behov. Derfor tilpasser vi altid løsningen, så den passer til netop din hverdag.

Erhvervsservice hjælper
Få god revision hos SR

Revision

Revision handler om at verificere dit budskab og skabe sikkerhed for at oplysningerne er korrekte. Dermed sikrer vi, at de informationer, som din virksomhed videregiver til for eksempel banken eller myndighederne er valide.

Der er mange veje, der kan bringe os hertil. Hos Sønderjyllands Revision er forståelsen af din virksomhed og dens interne funktioner af central betydning. Derfor bruger vi energi på at forstå din virksomhed indefra. Med den viden kan vi samtidig give dig sparring på fordele og ulemper ved din valgte struktur og for eksempel rådgive dig om effektivisering via digitalisering.

Når vi reviderer, står vi hos Sønderjyllands Revision på mål for rigtigheden af regnskabet, og vi giver såvel dig som din virksomheds interessenter sikkerhed for, at der er styr på tallene.

Årsregnskab

Hvert år udarbejder du et årsregnskab for din virksomhed for at give et overblik over virksomhedens resultat samt aktiver og passiver for det forgangne år. Et retvisende regnskab er vigtigt for virksomhedens interessenter, herunder banken og andre samarbejdspartnere.

Er det den tid på året, hvor du skal i gang med årsregnskab for din virksomhed? Vi er klar til at hjælpe dig med at udarbejde årsregnskabet og rådgive om regnskabsmæssige forhold.

Årsregnskabet udarbejder vi på grundlag af gældende lovgivning og krav, og det vigtigste er altid, at regnskabet giver det mest retvisende billede af din virksomheds forhold og økonomi. 

Alle årsregnskaber suppleres af en revisorerklæring, som gør, at dine samarbejdspartnere kan have tillid til tallene.

Relevante artikler
Vi har afdelinger i
Padborg, Sønderborg og Aabenraa