Beskatning af BitCoin m.v. er ganske kryptisk – og forbundet med stor risiko for benhård beskatning. Undlad tab er det korte råd.
ESG – efter stor forvirring – er der nu klarhed. Kun få danske virksomheder er tvunget til at indgive rapporteringen. Men mange gør det frivilligt.
ESG’s tur i Omnibussen
ESG var et af de hotteste emner for blot 2 år siden, hvor udmeldingen til alle virksomheder i ”klasse C-stor” var, at rapportering skulle være på plads i årsrapporten 2025. Efter en periode med politisk fokus på mængden af EU’s regulering, satte ”Omnibusen” sig for at skabe nye rammer. Og nu er vi der, hvor der er skabt klarhed efter længere tids tumult.
Efter EU’s Omnibus-aftale er kravene til lovpligtig ESG-rapportering (CSRD) blevet væsentligt indsnævret.
For danske virksomheder betyder det, at det fremover som udgangspunkt kun er de allerstørste virksomheder, der er omfattet af de fulde krav til bæredygtighedsrapportering.
Hvad er omfattet?
En virksomhed bliver omfattet af CSRD, hvis den har
- mere end 1.000 ansatte og
- samtidig har en årlig nettoomsætning på over 450 mio. euro (ca. 3,4 mia. kr.)
Mange virksomheder, som tidligere forventede at blive omfattet af CSRD-reglerne, falder derfor nu uden for anvendelsesområdet.
Hvornår skal rapporteringen indgives?
De nye regler gælder for regnskabsår, der begynder i 2027. Rapporteringen indgår som en del af virksomhedens årsrapport og indsendes derfor første gang i forbindelse med årsrapporten for 2027, som typisk offentliggøres og indsendes i 2028.
Virksomheder, der ikke længere er omfattet af CSRD efter Omnibus-aftalen, har som udgangspunkt ikke pligt til at udarbejde en lovpligtig ESG-rapport. Mange vælger dog fortsat frivilligt at rapportere om bæredygtighed, fordi kunder, banker, investorer og samarbejdspartnere efterspørger disse oplysninger. Disse rapporteringer udarbejdes ofte efter den mere lempelige VSME-standard, som er langt mindre krævende end CSRD-standarderne.
Kryptisk farlig krypto-beskatning
Manglende definition af hvad en ”Krypto”-enhed er, fører reelt til at BitCoins og andre kryptovalutaer skattemæssigt er lige så farlig som kryptonit er det for superhelte.
Kryptovalutaer som BitCoin er skattemæssigt ikke ”klassificeret” som hverken valuta, aktier eller finansielle instrumenter – og er derfor ikke ”positivt” omfattet af klassisk veldefineret skattelovgivning. I stedet lander vi tilbage på ældgamle grundregler, som fører til en stærk forøget risiko for benhård beskatning.
Eksempel:
Jens købte 1 stk. BitCoin den 1. august, og solgte samme igen 10. august – fortjeneste 10.000 kr. Jens købte igen 1 stk. BitCoin den 11. august og solgte samme igen 20. august – denne gang med tab på 10.000 kr. Samlet set har Jens tjent 0 kr. på sine handler.
Men men – skattemæssigt har Jens udløst en skat!
Fortjenesten er personlig indkomst mens tabet maksimalt kan give fradrag som ligningsmæssigt fradrag. Kryptisk betyder det, at selvom den skattepligtige indkomst i eksemplet her er kr. 0, typisk vil koste Jens en skat på mindst 1.200 kr.
Undgå tab eller brug ETF’er
Det direkte råd til dig, som vil handle med Krypto er, at du ikke må sælge positioner med tab, da det stiller dig skattemæssigt ugunstigt.
Et alternativ er at handle indirekte via f.eks. ETF-instrumenterne, som positivt er behandlet i skattelovgivningen og derfor har en mere ”fair” sammenhæng mellem beskatning af gevinst og tab.
Hvad der er det rette for dig er naturligvis individuelt – men den direkte handel med Krypto-enheder er i skattemæssig kontekst pokkers kryptisk og sprængfarligt.
Regeringsudspil til skatteområdet
Aktuelt på går politiske drøftelser om sænkelser af selskabsskatten, ”indefrysning” af reguleringsfaktorer (læs: reelle skatteforhøjelser) og delvis nedsættelse af moms på fødevarer.
Der siges meget og skønnes meget om udfaldet heraf. Vi afventer, at der er skabt flertal og der er vedtaget endelig lovgivning, før vi vil pege på konsekvenserne.
Forventningen er aktuelt, at det nuværende 110%-fradrag for forsknings- og udviklingsomkostninger ophæves.
