Administrationsassistent til Aabenraa
Sønderjyllands Revision søger en selvstændig og serviceminded administrationsassistent – er det dig?
Om jobbet
Som administrationsassistent får du en hverdag der er fordelt mellem din kontorstol og praktiske opgaver på kontoret. Det bliver dit ansvar at:
- Hjælpe revisorerne med at producere udkast og foretage rettelser samt sende regnskaber ud til signatur
- Styre kalendere, planlægge møder og gøre klar til disse
- Koordinere og hjælpe med praktisk at afvikle både interne og eksterne aktiviteter, som fx kurser og sociale arrangementer
- Tage imod kunderne både i receptionen og telefonisk
- Varetage diverse administrative opgaver, som fx at oprette kunder i vores systemer
Kort fortalt: vi har brug for dig, for at hverdagen fungerer for os alle sammen.
Om dig
For at blive vores nye kollega skal du være både serviceminded og fleksibel i forhold arbejdstid og opgaver. Det betyder, at du i vores travleste sæson fra januar til juni gerne giver et nap mere med, for at alle opgaver nås til tiden og alle kan holde en velfortjent lang sommerferie. Du er vant til at bevare overblikket, når telefonen ringer og mailboksen bugner. Du har sikkert tidligere haft et job, der ligner dette, så det er ikke noget problem for dig at prioritere det, der haster mest med et smil. Du behøver til gengæld ikke at have erfaring fra revisionsbranchen – det skal vi nok lære dig alt om – men du må meget gerne have erfaring med bogholderi.
Du arbejder ubesværet i alle Office-pakkens programmer, i særdeleshed Outlook, da det bliver et af dine vigtige arbejdsredskaber.
Din kommunikationsevner fejler ikke noget, og du er god til at formulere dig på dansk i både skrift og tale.
Vi tilbyder
En spændende stilling med mulighed for deltids-ansættelse og gode kolleger.
Som medarbejder hos Sønderjyllands Revision, får du en spændende og afvekslende dagligdag med mange udviklingsmuligheder, og hvor vi værdsætter dine evner og engagement højere end alder og anciennitet. Vi lægger vægt på et uformelt og inspirerende arbejdsmiljø med stor selvstændighed og ansvar – til gavn for både medarbejdere og kunder.
Vores kontorer i Aabenraa, Sønderborg og Padborg nær grænsen giver et internationalt udsyn og udfordrende opgaver. Vores aktive personaleforening og mange medarbejdergoder gør os til attraktiv arbejdsplads. Vi er 75 professionelle og engagerede medarbejdere – og vi har også plads til dig, der vil være en del af vores fællesskab.
Ansøgning
Vil du høre mere eller har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR- og Udviklingsansvarlig Dorthe Mathiesen, tlf.: 74 62 61 12, e-mail dma@sr.dk
Vi behandler indkomne ansøgninger løbende og stillingsopslaget lukkes, når de rette kandidater er fundet.

Arbejdstid
Fuldtid
Arbejdssted
Aabenraa
Tiltrædelse
01.08.2022
Ansøgningsfrist
Hurtigst muligt