Brexit

Storbritannien har besluttet sig for at forlade EU. Det sker den 31. januar 2020, og det får følgende konsekvenser i relation til skat, moms, told og afgifter.

Overgangsperiode fra 1. februar til 31. december 2020

Fra den 1. februar og resten af 2020 vil der være en overgangsperiode, hvor reglerne for handel mellem EU og Storbritannien ikke bliver ændret.

Handel med Storbritannien fra den 1. januar 2021

Hvis en dansk virksomhed skal handle med Storbritannien fra den 1. januar 2021, skal virksomheden følge de generelle regler for handel med lande uden for EU (tredjelande) – medmindre EU og Storbritannien indgår andre aftaler inden da.

Det kan få stor betydning for en virksomheds skatte-, moms-, told- og afgiftsforhold, og det kan kræve forberedelser inden den 1. januar 2021.

Solcelleanlæg og pengetankreglen

Landsskatteretten har stadfæstet et bindende svar fra Skatterådet, hvorefter investering i solcelleanlæg er at betragte som passiv kapitalanbringelse i relation til pengetankreglen.

Læs mere her

Nyhedsbrev januar 2020

Læs vores nyhedsbrev for januar 2020 her

Skatteinformation januar 2020

Læs Skatteinformation januar 2020  her og bliv klogere på følgende emner:

  • Arbejdsgivers hæftelse for A-skat
  • Dobbeltdomicilerede personer
  • Moms ved salg til private i andre EU-lande
  • Moms ved salg af bygninger til nedrivning
  • Ny lovgivning
  • Lovforslag
  • Højesteretsdomme
  • Landsretsdomme
  • Byretsdomme
  • Administrative afgørelser

Biler – skat og moms 2020

Bliv klogere på skatter og moms vedr. biler.

Læs her:

Biler 2020

Brush-up seminar d.12.december

Sønderjyllands Revision har i går holdt et seminar i Sønderjyllandshallen i Aabenraa med et flot fremmøde på næsten 200 deltagere.
På seminaret blev der orienteret om en række forhold vedr. ferieloven, hvidvask, moms ved international handel, moms og skat mv.
Arrangementet var ikke blot en god mulighed for at tilegne sig ny viden, men gav også deltagerne mulighed for at netværke og sparre.

Lån og hvidvask

Desværre – dette er ikke en opskrift på en ny metode i det omsiggribende univers vedrørende hvidvask og sortvask.

Tværtimod! Lige inden redaktionens slutning offentliggjorde Erhvervsstyrelsen en holdning til indberetning i henhold til hvidvaskloven. Emnerne er lån til kapitalejere eller ledelsesmedlemmer, som er ydet i strid med selskabslovens bestemmelser.

Der skal efter Erhvervsstyrelsens opfattelse ikke være megen skelen til forholdene vedrørende lånets opståen eller en eventuel efterfølgende opretning af skattemæssige forhold vedrørende lånene. Skattemæssigt og selskabsretligt er behandlingen af lånet forskellig.

Dette forhold har givet mange udfordringer for vores kunder og for os. Indtil nu har vi kunnet nøjes med at hjælpe med den skatteretlige opretning af problemstillingen, og vi har som følge af lovgivningen skullet oplyse dette i vores revisionspåtegninger.

Læs mere her

Er din virksomhed ansvarlig for afregning af punktafgifter?

Punktafgifter er særlige afgifter på eksempelvis emballage, spiritus, øl, vin, chokolade, is og spil. Nogle punktafgifter kaldes også miljø- og energiafgifter, det gælder fx afgifter på batterier, dæk, el og olie. Som udgangspunkt skal en virksomhed registreres for punktafgifter, hvis den fremstiller varer her i landet eller køber punktafgiftspligtige varer i udlandet. Der er flere former for registrering og afregning af punktafgifter.

Skattemyndighederne har generelt stort fokus på punktafgifterne. Det gælder især energiafgifterne, men også på andre områder – ikke mindst chokoladeafgiften – ses et stigende antal sager og efterbetalingskrav. Det er væsentligt at være opmærksom på pligten til registrering og afregning af de mange forskellige punktafgifter.

Afgiftspligtige varer

Det er i første omgang væsentligt for en virksomhed at være opmærksom på, om man fremstiller, forarbejder eller handler med punktafgiftspligtige varer.

Der findes en lang række forskellige punktafgifter. Den enkelte punktafgiftslov indeholder en angivelse af de varer eller vareområder, der skal betales afgift af. Dette betegnes som det afgiftspligtige vareområde. Alt inden for det afgiftspligtige vareområde er som udgangspunkt afgiftspligtigt uanset varens grad af forarbejdning.

Læs mere her

Beskatning af vandrende arbejdskraft giver arbejdsgiverne sved på panden

Vi modtager flere og flere henvendelser fra danske og udenlandske firmaer, der udsender medarbejdere eller ansætter medarbejdere på tværs af landegrænser til at udføre opgaver i et andet land.

Fri bevægelighed for kapital og arbejdskraft er en væsentlig del af det fundament, som den europæiske union er bygget på. I praksis har det vist sig at være mere end vanskeligt at sikre arbejdskraftens frie bevægelighed.

EU-domstolen har over årene afgjort mere end 400 sager om den ”vandrende arbejdskraft”, som det kaldes på EU-sprog. EU-reglerne om den vandrende arbejdskraft skal sikre, at EU-borgere kan slå sig ned og arbejde i et hvilket som helst EU-land uden at være stillet ringere end borgerne i værtslandet.

I princippet skal en EU-borger have ret til samme ydelser, som borgerne i værtslandet, og samtidig skal man kunne bevare de rettigheder, man har med sig fra andre EU-lande.

Det danske velfærdssystem er som hovedregel skattefinansieret. Det betyder, at alle danske statsborgere, som opfylder lovens betingelser, er berettiget til ydelserne.

Læs mere her

Delvis indbetaling af selskabskapital

Selskabsloven indeholder en adgang for kapitalselskaber til alene at indskyde en del af deres selskabskapital i forbindelse med stiftelser og kapitalforhøjelser. Den resterende del udestår dermed som ikke-indbetalt selskabskapital – en resthæftelse, som kapitalejerne har over for selskabet.

Det fremgår af selskabsloven, at aktieselskaber skal have en selskabskapital på mindst 400.000 kr., mens anpartsselskaber skal have en selskabskapital på mindst 40.000 kr.

Mens disse minimumskrav fastholdes, giver selskabsloven mulighed for, at selskabet alene indbetaler 25 % af den pågældende selskabskapital. For anpartsselskaber betyder dette, at reglen først har betydning, når selskabet har en selskabskapital på mindst nominelt 160.000 kr.

Læs mere her