Lån og hvidvask

Desværre – dette er ikke en opskrift på en ny metode i det omsiggribende univers vedrørende hvidvask og sortvask.

Tværtimod! Lige inden redaktionens slutning offentliggjorde Erhvervsstyrelsen en holdning til indberetning i henhold til hvidvaskloven. Emnerne er lån til kapitalejere eller ledelsesmedlemmer, som er ydet i strid med selskabslovens bestemmelser.

Der skal efter Erhvervsstyrelsens opfattelse ikke være megen skelen til forholdene vedrørende lånets opståen eller en eventuel efterfølgende opretning af skattemæssige forhold vedrørende lånene. Skattemæssigt og selskabsretligt er behandlingen af lånet forskellig.

Dette forhold har givet mange udfordringer for vores kunder og for os. Indtil nu har vi kunnet nøjes med at hjælpe med den skatteretlige opretning af problemstillingen, og vi har som følge af lovgivningen skullet oplyse dette i vores revisionspåtegninger.

Læs mere her

Er din virksomhed ansvarlig for afregning af punktafgifter?

Punktafgifter er særlige afgifter på eksempelvis emballage, spiritus, øl, vin, chokolade, is og spil. Nogle punktafgifter kaldes også miljø- og energiafgifter, det gælder fx afgifter på batterier, dæk, el og olie. Som udgangspunkt skal en virksomhed registreres for punktafgifter, hvis den fremstiller varer her i landet eller køber punktafgiftspligtige varer i udlandet. Der er flere former for registrering og afregning af punktafgifter.

Skattemyndighederne har generelt stort fokus på punktafgifterne. Det gælder især energiafgifterne, men også på andre områder – ikke mindst chokoladeafgiften – ses et stigende antal sager og efterbetalingskrav. Det er væsentligt at være opmærksom på pligten til registrering og afregning af de mange forskellige punktafgifter.

Afgiftspligtige varer

Det er i første omgang væsentligt for en virksomhed at være opmærksom på, om man fremstiller, forarbejder eller handler med punktafgiftspligtige varer.

Der findes en lang række forskellige punktafgifter. Den enkelte punktafgiftslov indeholder en angivelse af de varer eller vareområder, der skal betales afgift af. Dette betegnes som det afgiftspligtige vareområde. Alt inden for det afgiftspligtige vareområde er som udgangspunkt afgiftspligtigt uanset varens grad af forarbejdning.

Læs mere her

Beskatning af vandrende arbejdskraft giver arbejdsgiverne sved på panden

Vi modtager flere og flere henvendelser fra danske og udenlandske firmaer, der udsender medarbejdere eller ansætter medarbejdere på tværs af landegrænser til at udføre opgaver i et andet land.

Fri bevægelighed for kapital og arbejdskraft er en væsentlig del af det fundament, som den europæiske union er bygget på. I praksis har det vist sig at være mere end vanskeligt at sikre arbejdskraftens frie bevægelighed.

EU-domstolen har over årene afgjort mere end 400 sager om den ”vandrende arbejdskraft”, som det kaldes på EU-sprog. EU-reglerne om den vandrende arbejdskraft skal sikre, at EU-borgere kan slå sig ned og arbejde i et hvilket som helst EU-land uden at være stillet ringere end borgerne i værtslandet.

I princippet skal en EU-borger have ret til samme ydelser, som borgerne i værtslandet, og samtidig skal man kunne bevare de rettigheder, man har med sig fra andre EU-lande.

Det danske velfærdssystem er som hovedregel skattefinansieret. Det betyder, at alle danske statsborgere, som opfylder lovens betingelser, er berettiget til ydelserne.

Læs mere her

Delvis indbetaling af selskabskapital

Selskabsloven indeholder en adgang for kapitalselskaber til alene at indskyde en del af deres selskabskapital i forbindelse med stiftelser og kapitalforhøjelser. Den resterende del udestår dermed som ikke-indbetalt selskabskapital – en resthæftelse, som kapitalejerne har over for selskabet.

Det fremgår af selskabsloven, at aktieselskaber skal have en selskabskapital på mindst 400.000 kr., mens anpartsselskaber skal have en selskabskapital på mindst 40.000 kr.

Mens disse minimumskrav fastholdes, giver selskabsloven mulighed for, at selskabet alene indbetaler 25 % af den pågældende selskabskapital. For anpartsselskaber betyder dette, at reglen først har betydning, når selskabet har en selskabskapital på mindst nominelt 160.000 kr.

Læs mere her

Beskatningen af fri multimedier genindføres

Den nye regering har i sit lovprogram annonceret, at den vil tilbagerulle den ophævelse af beskatningen af fri telefon og internet, som ellers blev vedtaget af det tidligere Folketing i 2018 med virkning fra og med indkomståret 2020. Tilbagerulningen udgør en del af finansieringen af regeringens forslag til finanslov for 2020.

De gældende regler for 2019 går kort fortalt ud på, at man skal betale skat af 2.800 kr. om året, hvis arbejdsgiver betaler for en telefon, og man må bruge den privat.

Det samme gælder, hvis…

Læs mere her

EU-varehandel

Fra den 1. januar 2020 sker der flere ændringer af momsreglerne ved EU-varehandel.

Det bliver nemmere at etablere konsignationslagre (call off stocks) i Danmark, reglerne for moms ved kædehandel præciseres, og kravene til dokumentation og indberetning af købers momsnummer ved momsfrit EU-salg skærpes.

Læs mere her

Lovforslag om beskatning af fri telefon

Skatteministeren har fremsat lovforslag om, at der alligevel ikke skal være skattefrihed for fri telefon og arbejdsgiverbetalt internet fra og med 2020. Forslaget betyder, at de i 2019 gældende regler om, hvornår der skal ske beskatning af fri telefon og internet videreføres.

Tilbagerulning af reglerne for beskatning af telefon og internet

Fri telefon og/eller arbejdsgiverbetalt internet beskattes i 2019 med et årligt beløb på 2.800 kr. 2019 skulle have været sidste år, hvor der skulle betales skat af sådanne personalegoder, hvilket blev vedtaget i Folketinget under den tidligere regering.

Skatteministeren har fremsat lovforslag om, at der i 2020 og fremover fortsat skal ske beskatning af arbejdsgiverbetalt telefon og internet på ganske samme vis som tidligere. Det foreslås kun at fastholde beskatningen. Der ændres ikke på, i hvilket omfang telefon og internet er skattepligtigt.

Mobiltelefoner

For mobiltelefoner er hovedreglen, at der skal ske beskatning af fri telefon, hvis telefonen medtages til den private bopæl. For at undgå beskatning skal der indgås en tro og love-erklæring om, at telefonen kun må anvendes erhvervsmæssigt. Arbejdsgiveren skal føre en overordnet kontrol med, at telefonen kun anvendes erhvervsmæssigt. Der skal dog ikke ske beskatning af fri telefon, hvis medarbejderen kun undtagelsesvis har foretaget opkald til hjemmet.

Internet

Arbejdsgiverbetalt internetforbindelse på bopælen er fortsat et skattefrit personalegode, hvis medarbejderen har adgang til arbejdsgiverens netværk. Det er en forudsætning for skattefriheden, at medarbejderen har adgang til stort set de samme funktioner, dokumenter mv. som på arbejdspladsen.

Selvstændigt erhvervsdrivende

Selvstændigt erhvervsdrivende skal også i 2020 og senere kun beskattes efter de regler, der er gældende for 2019.

Frivillige ulønnede medhjælpere i foreninger

Det fremsatte lovforslag betyder også, at ulønnede bestyrelsesmedlemmer og frivillige, ulønnede medhjælpere, der yder bistand som led i en forenings skattefri virksomhed samt frivilligt, ulønnet personel i hjemmeværnet, fortsat ikke skal beskattes af fri telefon og internet.

Satsen for beskatning af fri telefon

Satsen for beskatning af fri telefon og/eller internet forventes i 2020 at udgøre 2.900 kr.

Slut med nedsat bo- og gaveafgift

Siden 2016 har bo- og gaveafgiftssatsen været mindre end den normale sats på 15 % ved overdragelse til børn m.fl. I 2019 udgør satsen 5 %. Fra og med 2020 er det formentlig ikke sådan længere.

Reglerne rulles tilbage

Skatteministeren har fremsat et lovforslag, der tilbageruller lempelsen af bo- og gaveafgiften ved overdragelse af erhvervsvirksomhed. Bo- og gaveafgiften skal efter forslaget være den samme, uanset om gaven eller arven består af kontanter mv. eller en erhvervsvirksomhed.

De foreslåede regler gælder for gaver, der ydes fra og med den 1. januar 2020. For så vidt angår arv gælder reglerne for personer, der afgår ved døden den 1. januar 2020 eller senere.

Henstand

De gældende henstandsregler om betaling af bo- og gaveafgift foreslås ophævet og erstattet af nye regler.

Det foreslås, at en arving eller gavemodtager, der som arv eller gave modtager:

  • aktier, der ikke er omfattet af pengetanksreglen,
  • en erhvervsvirksomhed eller en andel heraf, hvori der kan ske succession (ingen beskatning af overdrageren og modtageren indtræder i overdragerens skattemæssige position),

kan vælge at afdrage bo- eller gaveafgiften over maksimalt 30 år med lige store årlige afdrag. Gælden skal forrentes med en rente, der fastsættes årligt som et simpelt gennemsnit af den af Nationalbanken opgjorte kassekreditrente for ikkefinansielle selskaber i månederne juli-september. Denne rente udgør 2,7 % i 2019.

Valg af afdragsordning for betaling af boafgifter skal meddeles skifteretten samtidig med indsendelse af boopgørelsen. For så vidt angår gaveafgift skal meddelelse om en afdragsordning indgives sammen med gaveanmeldelsen.

Sønderjyllands Revision udvider sin forretning

Hos Sønderjyllands Revision har troen på nærheden til markedet og en positiv udvikling i Sønderjylland ført til ønsket om at udvide forretningen. Fra 1. december 2019 bliver PwC i Sønderborg derfor en del af Sønderjyllands Revision.

Sønderjyllands Revision er en markant aktør på revisionsmarkedet i Sønderjylland, og pr. 1. december beskæftiger den sønderjyske revisionsvirksomhed i alt ca. 80 medarbejdere fordelt på kontorer i Sønderborg, Aabenraa og Padborg. Det er troen på nærhed til markedet og en positiv udvikling i Sønderjylland, der har medført et ønske om udvide aktiviteterne:

Vi har et stærkt samarbejde med erhvervslivet i Sønderjylland og vil gerne udvide og styrke vores relationer til det lokale erhvervsliv. Disse ambitioner kan vi i endnu højere grad indfri med tilkøbet af PwC i Sønderborg – ikke mindst fordi de, ligesom os, har et stærkt lokalt engagement samt fokus på kvalitet og SMV-markedet,” siger Flemming Smidt Jensen, der er partner hos Sønderjyllands Revision.

Alle 13 medarbejdere og partner Flemming Callesen bliver en del af Sønderjyllands Revision pr. 1. december 2019.

Det glæder os meget, at Sønderjyllands Revision bliver ny arbejdsgiver for alle vores tidligere medarbejdere i Sønderborg. Vi opfatter Sønderjyllands Revision som en stærk og seriøs aktør på revisionsmarkedet i Sønderjylland. Et godt værdisæt og ikke mindst god kemi har været afgørende for, at vi har kunnet indgå en god aftale for begge parter,” fortæller Christian Fredensborg Jakobsen, direktør og partner i PwC.

Seminar 12/12 2019

Status på den ny ferielov – nyt om skat, moms og afgifter Nye regler ved hvidvask – hvor IT-sikker er du?