BoligJobordningen er genindført

Håndværkerfradraget er tilbage!

Folketinget har vedtaget at genindføre BoligJobordningen med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2015. Reglerne i 2015 er de samme, som vi har kendt de seneste år. I 2016 og 2017 bliver reglerne anderledes, nemlig en ”grøn” BoligJobordning, som skal vedtages i Folketinget til efteråret. Den nærmere udformning af de nye regler kendes endnu ikke.

Fradrag i 2015

Fradrag for arbejde udført i 2015 forudsætter, at der sker betaling senest den 29. februar 2016.

Det forventes, at man allerede fra og med den 1. oktober 2015 kan indtaste fradrag på SKATs hjemmeside.

Fradraget for lønudgifter udgør i 2015 fortsat 15.000 kr. pr. person, der er fyldt 18 år senest 31. december 2015. Et ægtepar kan fratrække maksimalt 30.000 kr., fordelt med 15.000 kr. til hver, og det er uden betydning, hvem der har betalt regningerne.

Der er ikke fradrag for udgifter til arbejde udført af personer, der har fast bopæl i den helårsbolig, hvor arbejdet udføres. Der er heller ikke fradrag for udgifter til arbejde i en fritidsbolig udført af ejeren af denne, eller af en person, der har fast bopæl i samme helårsbolig, som ejeren af fritidsboligen.

Håndværkerfradrag

Idet der kun er fradrag for lønudgifter, skal håndværkeren specificere regningen. Har man fået en regning, hvor lønudgiften ikke er specificeret, kan det nås endnu, da en efterfølgende specifikation godkendes.

Fradraget kan foretages for vedligeholdelse og istandsættelse af familiens helårsbolig og feriebolig. Det gælder også, selv om boligen er beliggende i udlandet, når der skal betales dansk ejendomsværdiskat af boligen.

På SKATs hjemmeside findes en liste over de istandsættelsesudgifter mv., der giver ret til fradrag, og der er tale om en omfattende liste. Eksempler er isolering, reparation eller udskiftning af tag, tagrender, vinduer og døre. Og indvendigt omfatter de fradragsberettigede arbejder eksempelvis nyt køkken og badeværelse, gulv, malerarbejde og reparation eller udskiftning af varmeanlæg.

Der er ikke fradrag for lønudgifter, når der er tale om tilbygninger, ligesom flisebelægning af indkørsler og terrasser heller ikke giver ret til fradrag.

Er man lejer, andelshaver eller ejerlejlighedsejer, har man kun fradrag for udgifter, som man selv skal betale. Udgifter, der betales via huslejen eller fællesudgifter, giver ikke ret til fradrag.

Servicefradrag

Servicefradraget omfatter blandt andet lønudgifter til rengøring, vask og strygning, børnepasning i hjemmet og havearbejde.

Der kan ikke foretages servicefradrag, hvis en fritidsbolig har været udlejet i 2015.

Håndværkerfradraget genopstår

Lovforslag om genindførelse af BoligJobordningen

Skatteministeren har fremsat lovforslag, der genindfører BoligJobordningen eller det såkaldte håndværkerfradrag med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2015.

Håndværkerfradrag mv. fra og med den 1. januar 2015

Med lovforslaget genindføres BoligJobordningen, der giver fradrag for lønudgifter til hjælp og istandsættelse i familiens helårs- og fritidsbolig. Forslaget forventes vedtaget, da der er tale om en aftale indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Alternativet, SF og De Konservative.

Reglerne er uændrede i forhold til de regler, der var gældende i 2014, herunder også samme typer af opgaver/arbejder. Fradraget i 2015 udgør fortsat maksimalt 15.000 kr. pr. person. Fradraget er betinget af, at der sker betaling inden den 1. marts 2016.

Der er dog sket en mindre ændring.

Pensionistarbejde i private hjem

Efter gældende regler har folkepensionister et skattefrit bundfradrag på 10.400 kr. (2015) i løn for arbejde udført i eller i tilknytning til private hjem, som eksempelvis rengøring, havearbejde samt luftning af hunde og børn.

I 2014 gjaldt denne skattefri bundgrænse kun, hvis modtageren af ydelsen ikke foretog fradrag for ydelsen efter BoligJobordningen. Denne betingelse er ophævet for kalenderåret 2015.

Håndværkerfradrag mv. fra og med den 1. januar 2016

Regeringen, Dansk Folkeparti, Alternativet, SF og De Konservative har også indgået en aftale om en todelt BoligJobordning i 2016 og 2017.

Ordningen skal give mulighed for et fradrag på 6.000 kr. pr. person for serviceydelser og 12.000 kr. for håndværksydelser, hvilket vil sige et årligt fradrag på maksimalt 18.000 kr. pr. person.

Der er aftalt en ”grøn” BoligJobordning, hvor der kun opnås fradrag for arbejder, der har et grønt sigte. Det nærmere indhold af ordningen kendes endnu ikke, idet lovforslag først forventes fremsat i efteråret 2015.

Ændrede rentesatser for selskabsskat

Der er fremsat lovforslag

Skatteministeren har fremsat lovforslag om ændret beregning af rentesatserne for selskabsskat og justeringer vedrørende Skattekontoen.

Forslag om ændrede rentesatser for selskabsskat

Efter gældende regler udgør restskattetillægget til selskabsskat 4,5 % (2015). Ved tilbagebetaling af overskydende selskabsskat fås en skattefri godtgørelse på 1 % (2015). Ved frivillig indbetaling af acontoskat senest den 20. marts 2015 ydes et procenttillæg på 0,3 %, og ved indbetaling senest den 20. november 2015 fradrages et tilsvarende procenttillæg.

Det foreslås, at:

  • Ændre procentsatserne for restskat, overskydende skat og procenttillægget ved betaling af frivillig acontoskat
  • Indføre en negativ forrentning ved førtidig udbetaling af for meget indbetalt frivillig acontoskat for dage, hvor Nationalbanken indskudsbevisrente har været negativ med mere end 0,2 %
  • Der kan indbetales frivillig acontoskat i perioden den 20. november – 1. februar (i året efter indkomståret) mod et særligt procenttillæg.

Baggrunden for de foreslåede ændringer er en tilpasning af rentesatserne til det aktuelle renteniveau. Da satserne skal beregnes på baggrund af aktuelle rentesatser i løbet af året, vil det betyde, at satserne fremover først offentliggøres den 15. december i det pågældende indkomstår.

De ændrede rentesatser skal efter lovforslaget have virkning fra og med indkomståret 2015. Der er dog fastsat følgende overgangsregler:

  • Frivillig indbetaling af acontoskat, som er foretaget senest den 20. marts 2015, bliver godskrevet et tillæg på 0,3 %
  • Procentfradraget til frivillig acontoskat, der indbetales senest den 20. november 2015, kan højst udgøre 0,3 %
  • Procentsatsen for restskat kan ikke overstige 4,5 %
  • Frivillig acontoskat, der er indbetalt inden den 3. juli 2015, kan tilbagebetales uden beregning af negativ rente (eller godtgørelse), hvis anmodning om tilbagebetaling fremsættes senest den 1. oktober 2015
  • For frivillig og ordinær acontoskat betalt inden den 3. juli 2015 ydes der ved overskydende skat en godtgørelse på 1 %.

Eksempel 1

Hvis et selskab skal betale 800.000 kr. i selskabsskat for 2015, og selskabet har indbetalt 1 mio. kr. inden den 3. juli 2015, vil en overskydende skat på 200.000 kr. blive tillagt 1 % i godtgørelse.

Ved indbetaling af yderligere acontoskat den 3. juli 2015 eller senere vil der fortsat kun blive ydet en rentegodtgørelse på 1 % af de anførte 200.000 kr., medens en yderligere overskydende skat forrentes med den rente, der fastsættes den 15. december 2015.

Eksempel 2

Hvis et selskab skal betale 1 mio. kr. i selskabsskat for 2015, og selskabet har indbetalt 600.000 kr. inden den 3. juli 2015 og 600.000 kr. efter denne dato, vil den overskydende skat på 200.000 kr. blive udbetalt med den godtgørelse, der fastsættes den 15. december 2015.

Loft over indestående på Skattekontoen

Der foreslås, at:

  • Indføre et loft (udbetalingsgrænse) på 200.000 kr. for indestående på skattekontoen
  • Ophæve forrentningen på 0,1 % pr. måned for indeståender op til 5.000 kr.

De ændrede regler skal efter lovforslaget have virkning fra og med den 1. september 2015.

Arbejdsudleje trods entreprisekontrakt

Nye afgørelser fra Skatterådet

Når en dansk virksomhed indgår en entreprisekontrakt med en udenlandsk virksomhed, vil der som hovedregel ikke være tale om arbejdsudleje, hvis den danske virksomhed klart har udskilt og afgrænset den opgave, som skal leveres af den udenlandske virksomhed. Denne praksis har Skatterådet fulgt siden foråret 2014.

I de afgørelser, hvor Skatterådet har accepteret, at der ikke var tale om arbejdsudleje, er der lagt vægt på, at underentreprenøren/den udenlandske virksomhed:

  • Bærer den økonomiske risiko og ansvaret for det udførte arbejde.
  • Har de sædvanlige arbejdsgiverbeføjelser overfor de medarbejdere, der skal udføres arbejdet i Danmark.
  • Udøver instruktion, vejledning og kontrol over egne medarbejdere i forbindelse med arbejdets udførelse.
  • Beslutter hvilke og hvor mange medarbejdere, der skal udføre opgaven.

Der er for nylig offentliggjort to afgørelser, hvor arbejdsopgavernes karakter mv. betød, at der blev statueret arbejdsudleje, selv om den danske virksomhed havde indgået en entrepriseaftale med en udenlandsk virksomhed.

Klipning af pyntegrønt – arbejdsudleje

Skatterådet har afgivet bindende svar i en sag, hvor der var indgået en entrepriseaftale med en udenlandsk virksomhed om klipning af pyntegrønt. Den danske virksomhed havde ingen ansatte.

Entrepriseaftalen indeholdt blandt andet bestemmelser om ansvar for den udenlandske virksomhed. Arbejdet skulle udføres til en fast pris, den udenlandske virksomhed havde de sædvanlige arbejdsgiverbeføjelser over de medarbejdere, der skulle udføre arbejdet, bestemte antallet af medarbejdere osv. Aftalen havde med andre ord de karakteristika, der kendetegner en entrepriseaftale.

Alligevel var Skatterådets svar, at der var tale om arbejdsudleje, og begrundelsen herfor var i korte træk følgende:

  • Ydelserne udføres til en fast pris, men som følge af at ydelserne består i ren arbejdskraft, afspejler aflønningen nærmere akkordlignende vilkår
  • Ydelserne udgør en vedvarende og tilbagevendende arbejdsopgave, der er fuldt integreret i spørgers plantagevirksomhed
  • Ydelsernes karakter medfører, at kontraktens ansvarsbestemmelser tillægges en underordnet betydning
  • Som følge af ydelsernes karakter anses behovet for løbende instruktion, vejledning og kontrol for at være begrænset.

Udenlandske chauffører i danske lastbiler – arbejdsudleje

Sagen omhandlede en international vognmandsvirksomhed, der havde kørsler i det meste af Europa. Selskabet havde adskillige lastbiler registreret på danske nummerplader, men ingen chauffører ansat. Selskabet gjorde brug af adskillige chauffører fra forskellige lande, der var ansat i et datterselskab, der leverede chauffører til selskabet. Chaufførerne kørte internationale kørsler for selskabet i de danske lastbiler. Kørsel i Danmark forekom alene som transitkørsel.

Landsskatteretten udtalte kort, at kerneområdet for det danske selskabs aktivitet er at udføre transportopgaver, og for at varetage denne opgave skal der nødvendigvis være chauffører til at forestå transporterne/køre lastbilerne. Transporterne kan således ikke foretages uden egne eller indlejede chauffører, hvorfor de må anses for at være en integreret del af det danske selskabs aktivitet og omfattet af reglerne om arbejdsudleje.

Indeholdelse af skat ved arbejdsudleje

Når der er tale om arbejdsudleje, er den danske virksomhed forpligtet til at afregne AM-bidrag og A-skat i den løn til medarbejderne, som udbetales af den udenlandske virksomhed.

Sker der fejlagtigt ikke indeholdelse af AM-bidrag og A-skat (30 %), hæfter den danske virksomhed for disse skatter, selv om det samlede vederlag for det udførte arbejde er afregnet til den udenlandske virksomhed

Elbiler skal lades op

Hvordan beskattes fri elbil?

Skatterådet har taget stilling til en række spørgsmål om opladning af elbiler, hvor der er tale om fri bil.

Beskatning af fri elbil

Elbiler er omfattet af de almindelige regler for beskatning af fri bil.

For nye biler – herunder biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst tre år efter første indregistrering – er nyvognsprisen beregningsgrundlaget for værdi af fri bil. Beregningsgrundlaget udgør nyvognsprisen i 36 måneder regnet fra og med den måned, hvori første indregistrering er sket. Værdi af fri bil beregnes som 25 % af de første 300.000 kr. og 20 % af værdien udover 300.000 kr., dog altid mindst 25 % af 160.000 kr.  Efter de 36 måneder udgør beregningsgrundlaget 75 % af nyvognsprisen, dog mindst 25 % af 160.000 kr.

Fabriksmonteret ekstraudstyr er en del af nyvognsprisen, selv om der ikke skal betales registreringsafgift heraf. Det betyder også, at der i beregningsgrundlaget skal indgå en fabriksmonteret ekstra ladeenhed til hurtig tankning.

Tankning af el og ladestation på bopælen

Beskatning af fri bil betyder, at arbejdsgiveren kan afholde alle udgifter af almindelig driftsmæssig karakter, uden at det har yderligere skattemæssige konsekvenser for medarbejderen. Elektricitet til drift af en elbil er en almindelig driftsudgift på samme måde som brændstof til benzin- og dieselbiler. Arbejdsgiveren kan afholde udgifterne til el enten direkte eller refundere medarbejderen for foretagne udlæg til opladning. Det afgørende er blot, at der naturligvis kun sker arbejdsgiverbetaling for el, der er anvendt til den pågældende firmabil.

Hvis arbejdsgiveren køber en ladestation, der placeres på medarbejderens bopæl, indgår købsprisen for ladeenheden inklusive montering og tilslutning med separat elmåler i beregningsgrundlaget for beskatning af fri bil.

Bidrag til valgkampen

Fradragsberettiget driftsomkostning?

I forbindelse med et valg kan man forestille sig, at økonomisk støtte til et opstillet parti kan være til gavn for en virksomhed eller for virksomheder generelt. Er der så tale om en fradragsberettiget driftsomkostning?

Kan bidrag til politiske partier være en driftsomkostning?

Efter praksis findes der udgifter, som ikke kan fratrækkes, uanset hvor nært eller direkte udgiften er forbundet med virksomhedens løbende indkomsterhvervelse. Udgiften er efter sin art udelukket fra at kunne give fradrag ved opgørelse af den skattepligtige indkomst. Det gælder eksempelvis udgifter til støtte af politiske partier, hvilket blandt andet skyldes, at politiske foreninger ikke kan anses for almennyttige.

Kan en aktionær så lade et selskab, som han ejer, betale udgiften, og blot lade være med at fratrække udgiften ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst? Nej. Aktionæren vil blive beskattet af det ydede bidrag til det politiske parti, idet udgiften efter praksis anses for at være afholdt i aktionærens interesse, og der ikke er tale om en driftsomkostning for selskabet.

Konklusion

Så konklusionen er, at der skattemæssigt ikke er fradrag for støtte til politiske partier eller politiske formål. Betaler et selskab en sådan støtte, vil aktionæren blive beskattet af beløbet som maskeret udlodning.

Folketingsvalg 18. juni 2015

Bortfald af lovforslag

Statsministeren udskrev som bekendt folketingsvalg for en uge siden. Der skal føres valgkamp på alle fronter, og der er derfor ikke tid til det almindelige folketingsarbejde.

Skatteministeren har udsendt en pressemeddelelse om, at lovforslaget om ændrede rentesatser for selskabsskat mv. er bortfaldet.

Folketingsarbejdet på vågeblus

Da statsminister Helle Thorning-Schmidt udskrev valg den 27. maj 2015, blev det samtidig meddelt, at regering ikke trådte tilbage. Rent formelt er Folketinget således fuldt arbejdsdygtigt under valgkampen, men der er en forståelse partierne imellem om, at arbejdet i Folketinget sættes på vågeblus.

Når et folketingsvalg bliver udskrevet, stopper stort set alt arbejdet i Folketinget med det samme, og politikerne kaster sig ud i valgkampen. Møderne i Folketingssalen aflyses, og alle de lov- og beslutningsforslag, der er fremsat i Folketinget, men som endnu ikke er vedtaget, bortfalder normalt. Hvis forslagsstillerne ønsker forslagene behandlet efter et valg, skal de genfremsætte forslagene, når det nyvalgte Folketing træder sammen.

Lovforslag om ændrede rentesatser for selskabsskat

Skatteministeren fremsatte den 22. april 2015 et lovforslag om ændrede rentesatser for selskabsskat, som skulle have virkning fra og med indkomståret 2015, herunder frivillige indbetalinger af acontoskat fra og med den 22. april 2015. Endvidere indeholdt lovforslaget et loft på 200.000 kr. for indestående på virksomhedens skattekonto.

Lovforslaget er bortfaldet, men den nuværende skatteminister har i en pressemeddelelse oplyst, at lovforslaget måske vil blive genfremsat efter valget og måske med samme virkningstidspunkt som i det oprindelige lovforslag!

På skatteområdet var der kun to yderligere verserende lovforslag, nemlig et om udvidelse af tonnageskatteordningen til at omfattet en række specialskibe og et forslag til ændring af spillelovgivningen.

Rentesatser for selskabsskat

Lovforslag om ændret beregning af rentesatser

Skatteministeren har fremsat lovforslag om ændret beregning af rentesatserne for selskabsskat og justeringer vedrørende Skattekontoen.

Forslag om ændrede rentesatser for selskabsskat

Efter gældende regler udgør restskattetillægget til selskabsskat 4,5 % (2015). Ved tilbagebetaling af overskydende selskabsskat fås en skattefri godtgørelse på 1 % (2015). Ved frivillig indbetaling af acontoskat senest den 20. marts 2015 ydes et procenttillæg på 0,3 %, og ved indbetaling senest den 20. november 2015 fradrages et tilsvarende procenttillæg.

Det foreslås, at:

  • Ændre procentsatserne for restskat, overskydende skat og procenttillægget ved betaling af frivillig acontoskat
  • Indføre en negativ forrentning ved førtidig udbetaling af for meget indbetalt frivillig acontoskat for dage, hvor Nationalbanken indskudsbevisrente har været mere negativ end 0,2 %
  • Der kan indbetales frivillig acontoskat i perioden den 20. november – 1. februar (i året efter indkomståret) mod et særligt procenttillæg.

Baggrunden for de foreslåede ændringer er en tilpasning af rentesatserne til det aktuelle renteniveau. Da satserne skal beregnes på baggrund af aktuelle rentesatser i løbet af året, vil det betyde, at satserne fremover først fastsættes/offentliggøres den 15. december i det pågældende indkomstår.

De ændrede rentesatser skal efter lovforslaget have virkning fra og med indkomståret 2015. Der er dog fastsat overgangsregler, som sikrer, at der ikke bliver tale om lovgivning med tilbagevirkende kraft til ugunst for selskaberne.

Med det nuværende renteniveau kan procentsatsen for restskat beregnes til cirka 4,0 % (mod 4,5 %) og procenttillægget/procentfradraget ved betaling af frivillig acontoskat til cirka 0 % (mod 0,3 %).

Loft over indestående på skattekontoen

Alle virksomheder med et CVR-nummer eller SE-nummer har en skattekonto, der samler alle betalinger mellem virksomheden og SKAT. En positiv saldo på kontoen på indtil 5.000 kr. forrentes med 0,1 % pr. måned, mens en positiv saldo udover 5.000 kr. ikke forrentes.

Skattekontoen er opbygget, så den som udgangspunkt sender et indestående tilbage til virksomheden, medmindre der er kort tid (op til 5 hverdage) til virksomhedens næste betalingsfrist. Systemet er indrettet således, at indestående på skattekontoen under 100 kr. ikke udbetales. Virksomheden kan vælge at have en udbetalingsgrænse, som er højere end 100 kr.

Det foreslås at indføre et loft (udbetalingsgrænse) på 200.000 kr. for indestående på skattekontoen. Med et loft på 200.000 kr. vil et indestående, som overstiger 200.000 kr. og som ikke modsvares af konkrete forfaldne fordringer, blive udbetalt til virksomhedens NemKonto, medmindre der er 5 hverdage eller mindre til sidste rettidige betalingsdag.

Endvidere foreslås det at ophæve den gældende forrentning på 0,1 % pr. måned for indeståender op til 5.000 kr. Fremover vil indeståender – uanset beløbets størrelse – dermed ikke blive forrentet.

De ændrede regler skal efter lovforslaget have virkning fra og med den 12. juni 2015.

Beskatning af lejligheder i Frankrig

Byretsdom resulterer i beskatning af hovedaktionær

Byretten i Hjørring har afsagt en dom om beskatning af en hovedaktionær, der via et fransk selskab ejede to små lejligheder i Frankrig. Hovedaktionæren skulle beskattes efter sommerhusreglen, og SKAT kunne ændre hans indkomst 5 år tilbage.

Beskatning af boliger til rådighed

Sagen omhandler en hovedaktionær, der i 2001 flytter fra Danmark til Frankrig sammen med sin daværende ægtefælle, og bosætter sig i en lejlighed, som de har købt.

Hovedaktionærens danske selskab stifter et selskab i Frankrig, der køber en lejlighed i sommeren 2003 og igen en lejlighed i foråret 2004. De to lejligheder er beliggende i samme ejendom i en afstand af tre kilometer fra ægteparrets helårsbolig. Hver lejlighed er på 30-35 kvadratmeter.

Hovedaktionæren bliver skilt i foråret 2004 og flytter ind i den ene lejlighed, hvor han bliver boende til årets udgang. Primo 2005 vælger han igen at bosætte sig i Danmark.

I 2008 sælger det franske selskab de to lejligheder med fortjeneste, og selskabet bliver likvideret.

Parternes opfattelse

SKAT var af den opfattelse, at hovedaktionæren skulle beskattes af begge franske lejligheder fra og med 2005, og at fristen for forhøjelserne var 1. maj i det sjette år efter indkomstårets udløb, da der var tale om hovedaktionærforhold.

Fra hovedaktionærens side blev der fremsat flere anbringender for, at der ikke skulle ske beskatning, at der maksimalt kunne ske beskatning af den ene lejlighed (den anden var umøbleret), og såfremt der skulle ske beskatning, var det reglerne om helårsbeboelse, der skulle anvendes og ikke sommerhusreglen (16,25 % af ejendommens værdi pr. år).

Byretsdommen

Byretten fastslog, at:

  • Hovedaktionæren skulle beskattes af begge lejligheder ud fra en rådighedsbetragtning
  • Beskatningen skulle ske efter sommerhusreglen med 16,25 % pr. år
  • SKATs frister for forhøjelse af indkomsten var overholdt.

Som byrettens dom og praksis på området i øvrigt viser, er det næsten umuligt for hovedaktionærer at undgå beskatning ud fra en rådighedsbetragtning, når det af dem ejede selskab ejer en bolig. Heller ikke hovedaktionærens påstand om beskatning efter reglerne om helårsboliger vandt gehør for byretten.

Byretten udtaler, at selv om boligerne var beliggende i et boligkompleks med helårsboliger (de franske regler sondrer ikke mellem helårsboliger og fritidsboliger), skulle beskatning ske efter sommerhusreglerne, da de ikke efter indtræden af fuld dansk skattepligt havde været anvendt som helårsbolig,

Årsopgørelsen for 2014

Mandag den 9. marts kan du tjekke årsopgørelsen

Mandag den 9. marts 2015 kan cirka 4,4 mio. danske skatteydere se deres årsopgørelse for 2014 på www.skat.dk/TastSelv Borger.

Visse tal fra forskudsopgørelsen er overført til årsopgørelsen

Som noget nyt har SKAT automatisk overført visse oplysninger fra forskudsopgørelsen til årsopgørelsen. Der kan være tale om såvel indtægter som fradrag.

Man har pligt til at tjekke om oplysningerne på årsopgørelsen er korrekte. Da der kan være sket automatisk overførsel af visse indtægter og fradrag fra forskudsopgørelsen til årsopgørelsen, er det i år endnu vigtigere at være omhyggelig med at tjekke tallene.

Befordringsfradraget vil i mange tilfælde være overført til årsopgørelsen, og det er jo ikke sikkert, at dageantallet for befordring anført i forskudsopgørelsen stemmer med det faktiske antal dage, der er kørt mellem hjem og arbejde. Derfor skal tallet rettes, hvis der er afvigelser.

På indtægtssiden kan eksempelvis lejeindtægter være overført, og her kan der naturligvis også være afvigelser.

Rettelser eller tilføjelser

Er tallene på årsopgørelsen korrekte, skal man ikke foretage sig noget. Eventuel overskydende skat vil blive indsat på NemKonto den 7. april 2015.

Rettelser og tilføjelser skal indtastes senest den 1. maj 2015. Indtastes ændringerne senest den 26. marts 2015, vil overskydende skat blive udbetalt den 7. april 2015.

Ved indtastning af ændringer kan man straks se den nye årsopgørelse.

Ingen årsopgørelse

Hvis man har en udvidet selvangivelse eller er gift med en person med en udvidet selvangivelse, er der ingen årsopgørelse at finde i TastSelv den 9. marts 2015. Denne persongruppe kan i stedet se en servicemeddelelse, som indeholder de oplysninger, som SKAT allerede er bekendt med.