Lovforslaget, der ikke blev til noget

Alt ved det gamle for flypendlere

Skatteministeren fremsatte i marts 2017 et lovforslag, der fra og med indkomståret 2018 gav flypendlere inden for EU/EØS en valgfrihed for opgørelsen af befordringsfradrag mellem hjem og arbejde. Lovforslaget er taget af bordet.

Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads

Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter kilometertakster, der årligt fastsættes af Skatterådet. Denne opgørelsesmetode bruges normalt uanset valg af transportform.

Lovforslaget er bortfaldet

Lovforslaget gav flypendlere valgfrihed, når det årlige befordringsfradrag skulle opgøres.

Flypendleren kunne i stedet for at fratrække de faktiske udgifter til fly vælge at opgøre befordringsfradraget efter kilometertaksterne, når der er tale om ruteflytransport inden for EU/EØS. Der var som hovedregel tale om nedsatte kilometertakster, når den daglige befordring oversteg 400 kilometer.

Lovforslaget er taget af bordet. Det betyder, at reglerne om opgørelse af befordringsfradrag for flypendlere er, som de plejer at være.

Befordring med fly

Hvis en person på grund af de givne geografiske forhold, tidsforbrug og økonomisk rimelighed anvender fly, kan han i stedet fratrække den faktiske udgift til flytransport. En person, der eksempelvis bor i Berlin og arbejder i København, anvender fly til transport mellem bopælen og arbejdspladsen.

Denne person kan efter de gældende regler foretage fradrag for de faktiske udgifter til flytransport med tillæg af befordring til og fra lufthavnene beregnet efter de almindelige kilometertakster.

Personen kan ikke vælge at beregne fradraget efter kilometertaksterne.

Sådan er det fortsat.

Vælger personen at køre i bil, opgøres befordringsfradraget efter kilometertaksterne. Ved ekstraordinært lange afstande viser domspraksis, at det skal kunne dokumenteres eller i hvert fald sandsynliggøres, at befordringen er sket med bil.

Selvstændigt erhvervsdrivende eller lønmodtager?

Lovforslag kan rykke ved grænserne!

Er man medejer af en virksomhed, der drives i et K/S, P/S eller I/S, er man pr. automatik selvstændigt erhvervsdrivende og kan som hovedregel anvende virksomhedsordningen og de deraf flydende skattemæssige fordele. Folketinget har fremsat et lovforslag, der vil betyde, at man fremover kan anses som lønmodtager, selv om man er medejer i sådanne transparente selskaber.

Selvstændig virksomhed

Udfører man et stykke arbejde for en virksomhed, skal der i grænsetilfælde tages stilling til, om man er selvstændigt erhvervsdrivende eller lønmodtager. Det nytter ikke noget, at man blot vælger at sende en faktura for derved at undgå, at arbejdsgiverens skal indeholde AM-bidrag og A-skat.

De centrale, sædvanlige kriterier for skattemæssigt at kunne anses for selvstændigt erhvervsdrivende er, at man bærer den økonomiske risiko i forbindelse med arbejdets udførelse, og at man ikke er underlagt en arbejdsgivers instruktionsbeføjelse. Hvis aftaleforholdet kvalificeres som et ansættelsesforhold, skal indkomsten beskattes hos personen, der udfører arbejdet, og indkomsten kan derfor ikke indgå i et kapitalselskab, som eksempelvis et ApS.

Sådan er det imidlertid ikke, hvis man er medejer i et transparent selskab – kommanditselskab (K/S), partnerselskab (P/S) eller et interessentskab (I/S). Ifølge gældende praksis anses man som ejer af en andel i sådanne transparente selskaber som selvstændigt erhvervsdrivende. Indkomsten i transparente selskaber beskattes hos ejeren og ikke i selskabet. Dette betyder eksempelvis, at indkomsten kan indgå i et ApS eller opspares i virksomhedsskatteordningen, hvorved der opnås en skatteudskydelse.

Lovforslag om transparente selskaber

Skatteministeren har fremsat et lovforslag, der betyder, at deltagelse i et skattemæssigt transparent selskab ikke i sig selv er tilstrækkeligt til, at deltagerens indkomst fra det skattemæssigt transparente selskab kan anses for indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed.

Efter lovforslaget skal der foretages en konkret vurdering af, om ejeren af andelen i det transparente selskab kan anses for selvstændigt erhvervsdrivende eller lønmodtager. Dette gælder også, selv om andelen i det transparente selskab ejes af et kapitalselskab eksempelvis et anpartsselskab (ApS). En person kan derfor ikke stifte et ApS, som bliver ejer af andelen i det transparente selskab, og dermed undgå den foreslåede regel. Der skal foretages samme bedømmelse – selvstændig virksomhed eller ej – uanset om ejeren er et kapitalselskab eller en fysisk person. Munder bedømmelsen ud i, at der ikke er tale om selvstændig virksomhed, er det den fysiske person, der skal beskattes af vederlaget/lønnen, selv om andelen ejes af et ApS.

Når det skal vurderes, hvorvidt der er tale om selvstændig virksomhed eller lønmodtagerforhold, vil følgende forhold have en særligt vægt:

  • Den økonomiske risiko, herunder vederlagsform
  • Indflydelsen i virksomheden.

Økonomisk risiko

Den enkelte deltager skal have en reel økonomisk risiko for at kunne anses for selvstændigt erhvervsdrivende. Der skal være risiko for et økonomisk tab og ikke kun risiko for ikke at blive honoreret for sin arbejdsindsats. Den økonomiske risiko skal have et væsentligt omfang, herunder set i forhold til deltagerens løbende vederlag fra selskabet.

Vederlaget til deltageren skal afhænge af overskuddet i virksomheden, ligesom den pågældende skal deltage i eventuelle tab. Hvis deltageren eksempelvis er garanteret et minimumsvederlag, kan den pågældende normalt ikke anses for selvstændigt erhvervsdrivende.

Indflydelse

Deltageren skal have en position i virksomheden, der indebærer en reel indflydelse på forretningens overordnede beslutninger. Det er ikke tilstrækkeligt at se på den enkelte deltagers stemmeret, selv om stemmeandelen forholdsmæssigt svarer til øvrige deltageres stemmeret.

Såfremt deltageren er underlagt andres instruktionsbeføjelse, taler dette imod, at den pågældende kan anses for selvstændigt erhvervsdrivende.

Lønmodtager

Bliver resultatet af den konkrete vurdering, at personen må anses som lønmodtager, skal der ved udbetaling af vederlaget for arbejdsindsatsen indeholdes AM-bidrag og A-skat. Dette gælder også selv om andelen i et transparent selskab er ejet af et ApS, idet ejeren af dette selskab vil blive anset som rette indkomstmodtager.

Gælder også for nuværende ejere

Lovændringen skal efter forslaget have virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2018 eller senere.

Lovændringen skal også gælde allerede eksisterende ejerandele i transparente selskaber. Det betyder blandt andet, at en personlig ejer, der i dag anvender virksomhedsordningen, helt eller delvist vil skulle beskattes af opsparet overskud i virksomhedsordningen, hvis han fremover anses for lønmodtager.

Flypendleres befordringsfradrag

Nyt lovforslag åbner for nye muligheder

Skatteministeren har fremsat lovforslag, der fra og med indkomståret 2018 giver flypendlere inden for EU/EØS mulighed for at beregne deres befordringsfradrag efter de almindelige regler, dog til nedsat kilometertakst for daglig befordring ud over 400 kilometer.

Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads

Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter kilometertakster, der årligt fastsættes af Skatterådet. Denne opgørelsesmetode bruges normalt uanset valg af transportform.

Befordring sker med rutefly

Hvis personen på grund af de givne geografiske forhold, tidsforbrug og økonomisk rimelighed anvender fly, kan han i stedet fratrække den faktiske udgift til flytransport.

Et eksempel herpå vil være en person, der bor i Berlin og arbejder i København, og som anvender fly til transport mellem bopælen og arbejdspladsen. Denne person kan efter de gældende regler foretage fradrag for de faktiske udgifter til flytransport med tillæg af befordring til og fra lufthavnene beregnet efter de almindelige kilometertakster. Personen kan ikke vælge at beregne fradraget efter kilometertaksterne.

Lovforslag om valgfrihed for opgørelsen af befordringsfradrag

Det foreslås, at flypendlere i stedet for at fratrække de faktiske udgifter til fly kan vælge at opgøre befordringsfradraget efter kilometertaksterne, når der er tale om ruteflytransport inden for EU/EØS. For daglig befordring udover 400 kilometer bliver satsen dog kun 25 % af den takst, der gælder for daglig kørsel mellem 24 og 100 kilometer. Det er kun fradrag efter kilometertaksterne, flypendleren kan opnå. Indgår der ved transport i bil udgifter til færgebilletter eller broafgift, er der ikke fradrag for disse ikke-afholdte udgifter.

Valget af fradragsmetode gælder for hele indkomståret.

Personer med sædvanlig bopæl i en dansk yderkommune, der ikke omfattes af halveringen af taksten ved daglig befordring ud over 120 kilometer, kan beregne fradraget med den fulde takst for samtlige kilometer ud over de første 24 kilometer. Der sker altså ikke en nedsættelse af taksten for daglig befordring på mere end 400 kilometer.

Personalesommerhus og beskatning

Skal en hovedanpartshaver rådighedsbeskattes af et personalesommerhus?

Når et selskab anskaffer sig et sommerhus, så skal en hovedaktionær som hovedregel beskattes ud fra en rådighedsbetragtning.

Skattepligtig værdi af sommerbolig opgøres for hovedaktionærer efter de regler, der gælder for andre medarbejdere, hvilket vil sige 0,5 % pr. uge i højsæsonen og 0,25 % i årets øvrige uger.

For hovedaktionærer gælder en formodningsregel, der betyder, at aktionæren skal beskattes af rådigheden. Formodningsreglen får den konsekvens, at den årlige beskatning udgør 16,25 % af boligens ejendomsværdi. Har sommerboligen været stillet til rådighed eller udlejet (dog ikke til andre personer med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform og nærtstående som eksempelvis børn, børnebørn og forældre), sker der reduktion af beskatningen. Er sommerboligen eksempelvis udlejet til personale i 5 uger i højsæsonen, nedsættes de 16,25 % med 5 x 0,5 % til 13,75 %.

Personalesommerhus

Er der tale om et decideret personalesommerhus, bortfalder formodningsreglen, og hovedaktionæren skal derfor kun beskattes af den faktiske benyttelse. Der er tale om et decideret personalesommerhus, hvis sommerhuset i 13 uger eller mere pr. år er stillet til rådighed for eller udlejet til andre medarbejdere, som ikke er nærtstående til hovedaktionæren. Det er yderligere en betingelse, at de 8 uger ud af de 13 uger ligger i højsæsonen, det vil sige ugerne 22-34.

Dommen fra Østre Landsret

Der var tale om et rengøringsselskab, som havde anskaffet et sommerhus til brug for personalet. Personalet havde rådighed over huset hele året og kunne booke sig ind, når man ønskede at benytte ferieboligen. Hovedanpartshaveren i rengøringsselskabet havde for de to omhandlede år benyttet sommerhuset i henholdsvis én og to uger.

Personalet havde ikke benytte huset i 13 uger om året i de to respektive år.

SKAT havde forhøjet hovedanpartshaverens indkomst med cirka 200.000 kr. om året, idet SKAT var af den opfattelse, at der skulle ske rådighedsbeskatning for hele indkomståret, dog nedsat med de uger, hvor personalet havde anvendt sommerhuset. Begrundelsen var, at huset ikke kunne betegnes som et personalesommerhus i lovens forstand, da medarbejderne havde anvendt det i mindre end 13 uger om året.

Sagen blev påklaget til Landsskatteretten. Landsskatteretten fandt, at sommerhuset var købt med det formål at stille det til rådighed for selskabets medarbejdere, og huset var stillet til rådighed for medarbejderne hele året. Hovedanpartshaveren skulle derfor ikke beskattes af fri sommerbolig for de uger, hvor huset ikke var udlejet. Landsskatteretten var således af den opfattelse, at det ikke var et krav, at medarbejderne rent faktisk havde benyttet huset i de ifølge loven krævede antal uger, huset skulle blot være til rådighed for medarbejderne.

Skatteministeriet indbragte sagen for Østre Landsret. Østre Landsret fandt, at lovens krav om, at et personalesommerhus er et hus, der er stillet til rådighed for eller udlejet til medarbejderne, skal forstås på den måde, at medarbejderen rent faktisk har lånt/lejet huset. Det er ikke tilstrækkeligt, at medarbejderen kunne vælge at benytte huset hele året.

Hovedanpartshaveren blev derfor rådighedsbeskattet af sommerhuset.

Udskrifts pdf her

Skattefri kørselsgodtgørelse – krav til lønnens størrelse

Udbetalt kørselsgodtgørelse kan blive skattepligtig

En arbejdsgiver kan udbetale skattefri kørselsgodtgørelse til medarbejdere, når de kører erhvervsmæssigt i egen bil. Kørselsgodtgørelsen skal være en ekstraudgift for arbejdsgiveren, eller sagt på en anden måde medarbejderen må ikke på nogen måde have ydet kompensation til arbejdsgiveren mod til gengæld at få udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse.

Erhvervsmæssig kørsel og skattefri kørselsgodtgørelse

Arbejdsgivere kan udbetale skattefri kørselsgodtgørelse til medarbejdere, der kører erhvervsmæssigt i egen bil. Det er en betingelse for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse, at der er tale om kørsel i forbindelse med et indtægtsgivende ansættelsesforhold.

Ved erhvervsmæssig kørsel forstås:

  • Kørsel mellem hjem og arbejdsplads i op til 60 arbejdsdage inden for de seneste 12 måneder (60-dages-reglen)
  • Kørsel mellem to eller flere arbejdspladser for samme arbejdsgiver
  • Kørsel inden for samme arbejdsplads.

Skattemæssigt er det hovedreglen, at kørsel mellem hjem og arbejde er privat kørsel, og der kan derfor ikke udbetales skattefri kørselsgodtgørelse for denne kørsel. Undtagelsen hertil er den såkaldte 60-dages-regel.

Skatterådet fastsætter årligt satser for den maksimale skattefrie kørselsgodtgørelse. Satserne for kørsel i egen bil er følgende:

Skatterådets satser for skattefri kørselsgodtgørelse i 2017

Årlig kørsel pr. arbejdsgiver    Maksimal kørselsgodtgørelse
0 – 20.000 km    3,53 kr.
Over 20.000 km    1,93 kr.

Ingen kompensation til arbejdsgiveren

Skattefrihed for kørselsgodtgørelse forudsætter, at medarbejderen ikke via lønomlægning har kompenseret arbejdsgiveren for at få godtgørelsen. Der er eksempelvis tale om kompensation til arbejdsgiveren, hvis:

  • Det aftales, at lønnen udgør et mindre beløb mod, at arbejdsgiveren udbetaler godtgørelse, også selv om der er tale om en generel lønnedgang eller endog blot udvises løntilbageholdenhed
  • Der i forbindelse med ansættelsen aftales en lavere løn, end vedkommende ellers kunne have fået, mod at der udbetales skattefri godtgørelse
  • Der udføres ubetalt merarbejde mod til gengæld at få udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse.

Har medarbejderen kompenseret arbejdsgiveren, vil udbetalte kørselsgodtgørelser være skattepligtige.

Praksis om kompensation / krav til lønnens størrelse

I 2006 afgav Skatterådet et bindende svar om kørselsgodtgørelse til kontrollører ved fodboldkampe. Lønnen udgjorde 100 kr. pr. time beregnet fra det tidspunkt, hvor kontrolløren kørte hjemmefra, og indtil han var hjemme igen. Skatterådet godkendte, at kørselsgodtgørelsen til kontrollørerne var skattefri.

I 2014 tog Skatterådet stilling i en sag om skattefri rejsegodtgørelse, hvor der gælder samme krav om modregningsforbud mv. Sagen omhandlede skattefri diæter til litauiske medarbejdere ansat i en dansk virksomhed. Personerne skulle udføre arbejde i Danmark inden for bygge- og anlægsbranchen. Timelønnen var varierende og udgjorde 12,50 kr., 18,00 kr. og 23,00 kr. afhængig af om personen var ufaglært eller faglært. Ved overarbejde var timelønnen dog tre til fire gange så høj. Diætsatserne til medarbejderne varierede også og udgjorde fra 360 kr. til 650 kr. om dagen. Skatterådet fandt ikke, at lønnen var ”tilstrækkelig” til, at diæterne kunne udbetales skattefrit.

I 2017 har Skatterådet igen taget stilling til, om kørselsgodtgørelse var skattefri – om lønnen var ”tilstrækkelig”.  Der var tale om fodboldspillere, der typisk indgik en kontrakt på 3 år med en ligaklub. Spillerne var måske kommende talenter på en fodboldbane, men endnu ikke på et så etableret niveau, at indsatsen berettigede til en større aflønning.

I den ene af de kontrakter, der blev forelagt Skatterådet, fik spilleren en løn på 37.000 kr. i det første år af kontraktperioden samt kørselsgodtgørelse for erhvervsmæssig kørsel, dog maksimeret til 20.000 kr. pr. år. Fodboldklubben gjorde gældende, at den pågældende spiller ikke kompenserede fodboldklubben – lavere løn mod udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse. Klubben sandsynliggjorde dette ved at påvise, at lønniveauet for spillere med lang kørselsafstand svarede til lønniveauet for spillere på samme niveau og udviklingstrin, som spillere, der boede i umiddelbar nærhed af fodboldklubben. Skatterådet fandt derfor, at udbetaling af kørselsgodtgørelse for erhvervsmæssig kørsel var skattefri.

Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse 2017

Publikationen forklarer reglerne for udbetaling af skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse samt reglerne for dækning af udgifter til rejse og ophold i ind- og udland.

Mange virksomheder spørger, om vi kan forklare dem reglerne for udbetaling af skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse samt reglerne for dækning af udgifter til rejse og ophold i ind- og udland.

Vi har valgt at gøre det i form af denne publikation. Publikationen er opdateret med de regler, der er gældende for 2017.

Publikationen dækker de fleste situationer, man kan komme ud for. Både lønmodtagere, bestyrelsesmedlemmer og erhvervsdrivende kan anvende reglerne, men på hver deres måde.

Et af de vigtigste punkter er reglerne for dokumentation af korrekt udbetaling. Det er sådan, at udbetalingerne bliver skattepligtige, hvis ikke man har dokumentation for korrekt udbetaling.

I publikationen henvises til skemaer til opgørelse af henholdsvis rejse- og kørselsgodtgørelse. Skemaerne kan hentes via de anførte links til højre under “Relaterede

http://www.revisorgruppen.dk/publikationer/facit-vedroerende/vis/skattefri-rejse-og-befordringsgodtgoerelse-2017/

Skattefri kørselsgodtgørelse 2017

Lavere satser end i 2016

Skatterådet har offentliggjort satserne for skattefri kørselsgodtgørelse for 2017.

Satserne er lavere end i 2016. Begrundelsen for de reducerede satser er, at bilerne kører længere på en liter brændstof, og at parkeringsudgifterne ikke længere er indregnet i satsen.

Der kan udbetales skattefri kørselsgodtgørelse til medarbejdere, der kører erhvervsmæssigt i egen bil, forudsat at arbejdsgiveren fører den fornødne kontrol.

For de første 20.000 kilometer udgør satsen 3,53 kr. pr. kilometer. Udgør årets kørsel hos arbejdsgiveren mere end 20.000 kilometer, er satsen 1,93 kr. pr. kilometer for den overskydende del.

Godtgørelse for erhvervsmæssig kørsel på cykel, knallert, 45-knallert og scooter udgør 0,52 kr. pr. km.

Beskatning med 110 %

Ny højesteretsdom

Højesteret har afsagt en dom, hvorefter løn til en hovedaktionær blev beskattet i såvel det af ham ejede selskab som hos ham personligt uden mulighed for at undgå denne dobbeltbeskatning. Det endelige slutresultat kan blive en skat på mere end 110 %.

Rette indkomstmodtager – ingen omgørelse eller betalingskorrektion

Sagen omhandlede en læge, der modtog et årligt honorar for udført arbejde på 2,4 mio. kr. Kontrakten var indgået mellem en klinik, hvor han arbejdede, og et af ham ejet selskab. Honoraret var derfor indtægtsført i selskabet. Som vederlag for sin arbejdsindsats havde lægen kun hævet en årlig løn på 200.000 kr.

SKAT var af den opfattelse, at lægen var i et ansættelsesforhold til klinikken, og han derfor var rette indkomstmodtager af det årlige honorar på 2,4 mio. kr. Da han alene havde hævet 200.000 kr. i løn, blev hans indkomst forhøjet med 2,2 mio. kr. for hvert af de omhandlede tre indkomstår.

Samtlige 2,4 mio. kr. var naturligvis indtægtsført i selskabet, og da der alene var udbetalt 200.000 kr. i løn til aktionæren, var selskabet netto blevet beskattet af de samme 2,2 mio. kr.

Landsretten havde tidligere stadfæstet SKATs afgørelse om, at lægen var rette indkomstmodtager.

Sagen for Højesteret angik alene spørgsmålet, om dobbeltbeskatning kunne undgås enten ved en omgørelse af transaktionen eller ved en såkaldt betalingskorrektion.

Omgørelse

En omgørelse betyder populært sagt, at man skattemæssigt får lov til at fortryde en civilretlig disposition. Overført på sagen her ville det betyde, at kontrakten mellem lægeselskabet og klinikselskabet ikke havde eksisteret, og at lægen derfor var rette indkomstmodtager.

Tilladelse til omgørelse forudsætter, at en række betingelser er opfyldt. En af disse betingelser er, at dispositionen ikke i overvejende grad er foretaget for at spare eller udskyde skatter. Denne betingelse var efter Højesterets opfattelse ikke opfyldt.

Betalingskorrektion

Ved kontrollerede transaktioner, eksempelvis en handel mellem en eneaktionær og det af ham ejede selskab, er der mulighed for betalingskorrektion, hvis SKAT ændrer den anvendte pris mv. Betalingskorrektionen betyder, at de to parter foretager betaling i overensstemmelse med de priser og vilkår, som SKAT anser for markedspriser og markedsvilkår.

Overført på sagen her ville en betalingskorrektion betyde, at lægens selskab betalte yderligere 2,2 mio. kr. i løn til lægen. Da selskabet har fradrag for lønudgifter, ville betalingskorrektionen ophæve dobbeltbeskatningen, således at det kun var lægen, der blev beskattet af lønnen/honoraret.

Højesteret fandt, at reglen om betalingskorrektion ikke gælder i sager om rette indkomstmodtager.

Konklusion

Når en honoraraftale omkvalificeres til løn i ansættelsesforhold, kan en sådan indkomst ikke indgå i et selskab. Det er personen, der er rette indkomstmodtager. Har personen ikke fuldt ud hævet selskabshonoraret som løn, vil der ske dobbeltbeskatning af differencen, ja man kunne til nød kalde det trippelbeskatning.

Aktionæren beskattes af lønnen, og ved betaling af topskat udgør beskatningen cirka 55,8 %.

Indkomsten beskattes i selskabet med 22 %. Hvis de resterende 78 udloddes til aktionæren, og udbyttet beskattes med 42 %, er der tilbage 45,24, eller en samlet beskatning på 54,76 %.

Summen af den personlige lønbeskatning og skatten af den udloddede selskabsindkomst udgør 110,56 %. Og det kan jo blive nødvendigt at foretage udlodning fra selskabet til at betale skatten af den løn, som man aldrig har modtaget.

Acontoskat – frivillig indbetaling

Indbetaling kan ske helt fem til 1. februar 2016

Frivillig indbetaling af acontoskat for indkomståret 2015 kan ske helt frem til den 1. februar 2016. Men for indbetalinger, der sker efter den 20. november 2015, skal der betales et tillæg.

Rentesatser for selskabsskat for indkomståret 2015

Rentesatserne for selskabsskat for indkomståret 2015 offentliggøres først den 15. december 2015.

Ud fra det nuværende renteniveau er det muligt at beregne de forventede satser.

Forventede procentsatser  2015
Tillæg til restskat  4,0 %
Godtgørelse til overskydende skat  0,1 %
Dekort ved frivillig indbetaling senest den 20. november 2015  0,0 %
Tillæg ved indbetaling senest den 1. februar 2016  0,8 %

Frivillig indbetaling af acontoskat

Der kan som for tidligere år indbetales frivillig acontoskat senest den 20. november. Denne indbetaling nedsættes normalt med en dekort, som oprindeligt var fastsat til 0,3 % for indbetalinger senest den 20. november 2015. Det forventes imidlertid, at dekorten bliver på 0,0 %.

Ved frivillig indbetaling af acontoskat i perioden 21. november 2015 – 1. februar 2016 skal der betales et tillæg. Dette tillæg forventes at udgøre 0,8 %.

Frivillig indbetaling af acontoskat skal indberettes via TastSelv Erhverv, inden indbetalingen foretages.

Nedsættelse af ordinær acontoskat inden 20. november 2015

Hvis den ordinære acontoskat overstiger, hvad selskabet forventer at skulle betale for indkomståret 2015, kan selskabet inden den 20. november 2015 via TastSelv Erhverv reducere 2. rate af ordinær acontoskat.

SKAT kan bede om dokumentation for selskabets forventede indkomst.

Overskydende skat

Hvis selskabet får en overskydende skat for indkomståret 2015, opnås der en rentegodtgørelse på forventet 0,1 %.

For frivillig og ordinær acontoskat betalt inden den 3. juli 2015 ydes der ved overskydende skat dog en godtgørelse på 1 %.

Nye rentesatser for selskabsskat

Ny beregningsmetode

Folketinget har vedtaget at ændre beregningsmetoden for rentesatser med det formål at tilpasse rentesatserne til det aktuelle renteniveau. Satserne vil fremover blive beregnet på baggrund af aktuelle rentesatser i løbet af året, hvilket vil betyde, at satserne først offentliggøres den 15. december i det pågældende indkomstår. Satserne for indkomståret 2015 offentliggøres derfor først den 15. december 2015.

Konsekvenser

De ændrede regler betyder også, at der kan blive tale om negativ forrentning ved førtidig udbetaling af for meget indbetalt frivillig acontoskat, når tilbagebetaling sker i perioder, hvor Nationalbankens indskudsrente med tillæg af 0,2 procentpoint er mindre end nul, hvilket er tilfældet nu, idet indskudsbevisrenten siden 6. februar 2015 har været -0,75 %.

Endvidere er det nu muligt at indbetale frivillig acontoskat i perioden den 20. november – 1. februar (i året efter indkomståret) mod et særligt procenttillæg. For indkomståret 2015 vil der således være mulighed for at foretage frivillig indbetaling i perioden 20. november 2015 – 1. februar 2016.

Overgangsregler for indkomståret 2015

De ændrede rentesatser har virkning fra og med indkomståret 2015. Der er dog fastsat følgende overgangsregler:

  • Frivillig indbetaling af acontoskat, som er foretaget senest den 20. marts 2015, bliver godskrevet et tillæg på 0,3 %
  • Procentfradraget til frivillig acontoskat, der indbetales senest den 20. november 2015, kan højst udgøre 0,3 %
  • Procentsatsen for restskat kan ikke overstige 4,5 %
  • Frivillig acontoskat, der er indbetalt inden den 3. juli 2015, kan tilbagebetales uden beregning af negativ rente, hvis anmodning om tilbagebetaling fremsættes senest den 1. oktober 2015
  • For frivillig og ordinær acontoskat betalt inden den 3. juli 2015 ydes der ved overskydende skat en godtgørelse på 1 %.