Vigtige ændringer til årsregnskabsloven

Folketinget har vedtaget nye regnskabsregler

Erhvervs- og vækstministeren fremsatte den 28. januar 2015 et lovforslag til ændring af årsregnskabsloven. Dette lovforslag er netop vedtaget, og med vedtagelse følger en lang række ændringer og nyheder i forhold til de gældende regler.

Ændringerne til årsregnskabsloven er primært begrundet i indarbejdelse af et nyt EU regnskabsdirektiv i den danske regnskabslovgivning samt IFRS-tilpasning af den gældende årsregnskabslov.

Med de nye regler er en række lempelsesmuligheder fra regnskabsdirektivet blevet gennemført, herunder reducerede regnskabskrav for visse dattervirksomheder, lempelige regnskabsregler for såkaldte mikrovirksomheder, delvis ophævelse af kravet om ledelsespåtegning samt en generel forhøjelse af størrelsesgrænserne i regnskabsklasse B og C.

Ændringerne betyder også, at en række notekrav udgår og nye notekrav kommer til, ligesom der er foretaget en række ændringer i regnskabsskemaerne.

Der er gennemført nye krav for store virksomheder, herunder skærpede regler om rapportering om samfundsansvar ligesom visse store virksomheder skal give oplysninger om betalinger til offentlige myndigheder.

Særligt om mikrovirksomheder

Med indførelsen af begrebet mikrovirksomheder består årsregnskabsloven nu reelt af 6 regnskabsklasser (A, B mikro, B, C mellem, C stor og D).

Virksomheder i den nye regnskabsklasse fritages for en række oplysningskrav, herunder oplysning om:

  • Anvendt regnskabspraksis
  • Gæld, som forfalder til betaling mere end 5 år efter balancetidspunktet
  • Visse særlige poster
  • Antal ansatte

For at lande i regnskabsklassen, skal virksomheden i to på hinanden følgende regnskabsår opfylde 2 ud af 3 af nedenstående grænseværdier:

Balancesum 0-2,7 mio. kr.
Nettoomsætning 0-5,4 mio. kr.
Antal ansatte 0-10

Uanset at ovenstående størrelsesgrænser måtte være opfyldt, afskæres en række virksomhedstyper fra at anvende de særlige regler for mikrovirksomheder. Det gælder eksempelvis for holdingvirksomheder, investeringsvirksomheder eller virksomheder der har rettigheder eller forpligtelser knyttet til afledte finansielle instrumenter som eksempelvis terminsforretninger eller renteswaps.

Ikrafttræden og overgangsregler

De nye regnskabsregler har virkning for regnskabsår, der begynder 1. januar 2016 eller senere. Reglerne kan dog anvendes for regnskabsår, der slutter 31. december 2015 eller senere, hvis dette sker systematisk og konsekvent.

De nye regler om rapportering om samfundsansvar får virkning for virksomheder omfattet af regnskabsklasse D, som har et gennemsnitligt antal beskæftigede på 500 eller derover, for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2016.

Øvrige klasse D virksomheder og virksomheder i regnskabsklasse C stor kan vente med at følge de skærpede krav om samfundsansvar indtil regnskabsår, der begynder 1. januar 2018.

Ændringerne i årsregnskabsloven skal med få undtagelser indregnes med tilbagevirkende kraft. Loven indeholder på visse områder særlige overgangsbestemmelser, der medvirker til at lette overgangen til de nye regler.

Elektronisk regnskabsmateriale

Reglerne for opbevaring i udlandet lempes

Fra den 1. marts 2015 vil elektronisk opbevaring af regnskabsmateriale i udlandet være tilladt uden forudgående ansøgning eller anmeldelse til offentlige myndigheder.

Hidtil har hovedreglen været, at regnskabsmateriale skal opbevares her i landet. Erhvervsstyrelsen har i særlige tilfælde – og efter forudgående dispensationsansøgning – tilladt, at regnskabsmateriale kunne opbevares i udlandet.

Betingelser

De nye muligheder for elektronisk opbevaring af regnskabsmateriale i udlandet er forbundet med visse betingelser som alle skal være opfyldt:

  1. Regnskabsmaterialet skal opbevares i overensstemmelse med bogføringslovens almindelige regler (eksempelvis krav til registrering, dokumentation og opbevaringsperiode).
  2. Der skal til enhver tid kunne gives adgang til materialet her i landet (enten i elektronisk form eller på papir).
  3. Systembeskrivelser og adgangskoder skal opbevares i Danmark (således at offentlige myndigheder kan skaffe sig adgang til det materiale, som er opbevaret i udlandet).
  4. Regnskabsmaterialet skal kunne udskrives i klarskrift eller stilles til rådighed i et anerkendt filformat (der skal kunne udskrives på papir eller microfilm, og filformatet kan eksempelvis være xml, csv eller lignende).

Ved opfyldelse af ovenstående betingelser slipper virksomhederne fremover for bøvlet med at indhente tilladelse til at opbevare regnskabsmaterialet i udlandet.

Papirform

De begrænsninger, der i dag eksisterer for så vidt angår opbevaring af regnskabsmateriale på papir, videreføres uændret. Det betyder, at regnskabsmateriale på papir for indeværende og forrige måned kan opbevares i udlandet, ligesom interne og eksterne bilag for aktiviteter i udlandet kan opbevares i det pågældende udland i hele opbevaringsperioden på 5 år. Desuden kan virksomheden opbevare alt øvrigt regnskabsmateriale for sine udenlandske aktiviteter i det pågældende udland for indeværende og de 3 seneste kalendermåneder.

For så vidt angår opbevaring af regnskabsmateriale i Finland, Island, Norge eller Sverige er de nuværende regler (jf. den særlige bekendtgørelse herom) nu indsat direkte i bogføringsloven. Regnskabsmateriale kan således helt generelt opbevares i de pågældende lande. For regnskabsmateriale i papirformat i udlandet, gælder ovenstående betingelser i nr. 1 og 2.

Det skal understreges, at det forhold, at regnskabsmateriale i papirform som udgangspunkt skal opbevares i Danmark, ikke betyder, at bogføringen skal ske her i landet. Virksomheden skal blot overholde kravet om at opbevare regnskabsmaterialet her i landet.

Husk dispensationen frem til 1. marts 2015

Frem til ikrafttrædelsen af de nye regler skal der fortsat søges om dispensation efter de nuværende regler. Vi har tidligere her på hjemmesiden omtalt dispensationsmulighederne samt vejledningen til brug for dispensationsansøgning.