Håndværkerfradraget genopstår

Lovforslag om genindførelse af BoligJobordningen

Skatteministeren har fremsat lovforslag, der genindfører BoligJobordningen eller det såkaldte håndværkerfradrag med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2015.

Håndværkerfradrag mv. fra og med den 1. januar 2015

Med lovforslaget genindføres BoligJobordningen, der giver fradrag for lønudgifter til hjælp og istandsættelse i familiens helårs- og fritidsbolig. Forslaget forventes vedtaget, da der er tale om en aftale indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Alternativet, SF og De Konservative.

Reglerne er uændrede i forhold til de regler, der var gældende i 2014, herunder også samme typer af opgaver/arbejder. Fradraget i 2015 udgør fortsat maksimalt 15.000 kr. pr. person. Fradraget er betinget af, at der sker betaling inden den 1. marts 2016.

Der er dog sket en mindre ændring.

Pensionistarbejde i private hjem

Efter gældende regler har folkepensionister et skattefrit bundfradrag på 10.400 kr. (2015) i løn for arbejde udført i eller i tilknytning til private hjem, som eksempelvis rengøring, havearbejde samt luftning af hunde og børn.

I 2014 gjaldt denne skattefri bundgrænse kun, hvis modtageren af ydelsen ikke foretog fradrag for ydelsen efter BoligJobordningen. Denne betingelse er ophævet for kalenderåret 2015.

Håndværkerfradrag mv. fra og med den 1. januar 2016

Regeringen, Dansk Folkeparti, Alternativet, SF og De Konservative har også indgået en aftale om en todelt BoligJobordning i 2016 og 2017.

Ordningen skal give mulighed for et fradrag på 6.000 kr. pr. person for serviceydelser og 12.000 kr. for håndværksydelser, hvilket vil sige et årligt fradrag på maksimalt 18.000 kr. pr. person.

Der er aftalt en ”grøn” BoligJobordning, hvor der kun opnås fradrag for arbejder, der har et grønt sigte. Det nærmere indhold af ordningen kendes endnu ikke, idet lovforslag først forventes fremsat i efteråret 2015.

Ændrede rentesatser for selskabsskat

Der er fremsat lovforslag

Skatteministeren har fremsat lovforslag om ændret beregning af rentesatserne for selskabsskat og justeringer vedrørende Skattekontoen.

Forslag om ændrede rentesatser for selskabsskat

Efter gældende regler udgør restskattetillægget til selskabsskat 4,5 % (2015). Ved tilbagebetaling af overskydende selskabsskat fås en skattefri godtgørelse på 1 % (2015). Ved frivillig indbetaling af acontoskat senest den 20. marts 2015 ydes et procenttillæg på 0,3 %, og ved indbetaling senest den 20. november 2015 fradrages et tilsvarende procenttillæg.

Det foreslås, at:

  • Ændre procentsatserne for restskat, overskydende skat og procenttillægget ved betaling af frivillig acontoskat
  • Indføre en negativ forrentning ved førtidig udbetaling af for meget indbetalt frivillig acontoskat for dage, hvor Nationalbanken indskudsbevisrente har været negativ med mere end 0,2 %
  • Der kan indbetales frivillig acontoskat i perioden den 20. november – 1. februar (i året efter indkomståret) mod et særligt procenttillæg.

Baggrunden for de foreslåede ændringer er en tilpasning af rentesatserne til det aktuelle renteniveau. Da satserne skal beregnes på baggrund af aktuelle rentesatser i løbet af året, vil det betyde, at satserne fremover først offentliggøres den 15. december i det pågældende indkomstår.

De ændrede rentesatser skal efter lovforslaget have virkning fra og med indkomståret 2015. Der er dog fastsat følgende overgangsregler:

  • Frivillig indbetaling af acontoskat, som er foretaget senest den 20. marts 2015, bliver godskrevet et tillæg på 0,3 %
  • Procentfradraget til frivillig acontoskat, der indbetales senest den 20. november 2015, kan højst udgøre 0,3 %
  • Procentsatsen for restskat kan ikke overstige 4,5 %
  • Frivillig acontoskat, der er indbetalt inden den 3. juli 2015, kan tilbagebetales uden beregning af negativ rente (eller godtgørelse), hvis anmodning om tilbagebetaling fremsættes senest den 1. oktober 2015
  • For frivillig og ordinær acontoskat betalt inden den 3. juli 2015 ydes der ved overskydende skat en godtgørelse på 1 %.

Eksempel 1

Hvis et selskab skal betale 800.000 kr. i selskabsskat for 2015, og selskabet har indbetalt 1 mio. kr. inden den 3. juli 2015, vil en overskydende skat på 200.000 kr. blive tillagt 1 % i godtgørelse.

Ved indbetaling af yderligere acontoskat den 3. juli 2015 eller senere vil der fortsat kun blive ydet en rentegodtgørelse på 1 % af de anførte 200.000 kr., medens en yderligere overskydende skat forrentes med den rente, der fastsættes den 15. december 2015.

Eksempel 2

Hvis et selskab skal betale 1 mio. kr. i selskabsskat for 2015, og selskabet har indbetalt 600.000 kr. inden den 3. juli 2015 og 600.000 kr. efter denne dato, vil den overskydende skat på 200.000 kr. blive udbetalt med den godtgørelse, der fastsættes den 15. december 2015.

Loft over indestående på Skattekontoen

Der foreslås, at:

  • Indføre et loft (udbetalingsgrænse) på 200.000 kr. for indestående på skattekontoen
  • Ophæve forrentningen på 0,1 % pr. måned for indeståender op til 5.000 kr.

De ændrede regler skal efter lovforslaget have virkning fra og med den 1. september 2015.

Arbejdsudleje trods entreprisekontrakt

Nye afgørelser fra Skatterådet

Når en dansk virksomhed indgår en entreprisekontrakt med en udenlandsk virksomhed, vil der som hovedregel ikke være tale om arbejdsudleje, hvis den danske virksomhed klart har udskilt og afgrænset den opgave, som skal leveres af den udenlandske virksomhed. Denne praksis har Skatterådet fulgt siden foråret 2014.

I de afgørelser, hvor Skatterådet har accepteret, at der ikke var tale om arbejdsudleje, er der lagt vægt på, at underentreprenøren/den udenlandske virksomhed:

  • Bærer den økonomiske risiko og ansvaret for det udførte arbejde.
  • Har de sædvanlige arbejdsgiverbeføjelser overfor de medarbejdere, der skal udføres arbejdet i Danmark.
  • Udøver instruktion, vejledning og kontrol over egne medarbejdere i forbindelse med arbejdets udførelse.
  • Beslutter hvilke og hvor mange medarbejdere, der skal udføre opgaven.

Der er for nylig offentliggjort to afgørelser, hvor arbejdsopgavernes karakter mv. betød, at der blev statueret arbejdsudleje, selv om den danske virksomhed havde indgået en entrepriseaftale med en udenlandsk virksomhed.

Klipning af pyntegrønt – arbejdsudleje

Skatterådet har afgivet bindende svar i en sag, hvor der var indgået en entrepriseaftale med en udenlandsk virksomhed om klipning af pyntegrønt. Den danske virksomhed havde ingen ansatte.

Entrepriseaftalen indeholdt blandt andet bestemmelser om ansvar for den udenlandske virksomhed. Arbejdet skulle udføres til en fast pris, den udenlandske virksomhed havde de sædvanlige arbejdsgiverbeføjelser over de medarbejdere, der skulle udføre arbejdet, bestemte antallet af medarbejdere osv. Aftalen havde med andre ord de karakteristika, der kendetegner en entrepriseaftale.

Alligevel var Skatterådets svar, at der var tale om arbejdsudleje, og begrundelsen herfor var i korte træk følgende:

  • Ydelserne udføres til en fast pris, men som følge af at ydelserne består i ren arbejdskraft, afspejler aflønningen nærmere akkordlignende vilkår
  • Ydelserne udgør en vedvarende og tilbagevendende arbejdsopgave, der er fuldt integreret i spørgers plantagevirksomhed
  • Ydelsernes karakter medfører, at kontraktens ansvarsbestemmelser tillægges en underordnet betydning
  • Som følge af ydelsernes karakter anses behovet for løbende instruktion, vejledning og kontrol for at være begrænset.

Udenlandske chauffører i danske lastbiler – arbejdsudleje

Sagen omhandlede en international vognmandsvirksomhed, der havde kørsler i det meste af Europa. Selskabet havde adskillige lastbiler registreret på danske nummerplader, men ingen chauffører ansat. Selskabet gjorde brug af adskillige chauffører fra forskellige lande, der var ansat i et datterselskab, der leverede chauffører til selskabet. Chaufførerne kørte internationale kørsler for selskabet i de danske lastbiler. Kørsel i Danmark forekom alene som transitkørsel.

Landsskatteretten udtalte kort, at kerneområdet for det danske selskabs aktivitet er at udføre transportopgaver, og for at varetage denne opgave skal der nødvendigvis være chauffører til at forestå transporterne/køre lastbilerne. Transporterne kan således ikke foretages uden egne eller indlejede chauffører, hvorfor de må anses for at være en integreret del af det danske selskabs aktivitet og omfattet af reglerne om arbejdsudleje.

Indeholdelse af skat ved arbejdsudleje

Når der er tale om arbejdsudleje, er den danske virksomhed forpligtet til at afregne AM-bidrag og A-skat i den løn til medarbejderne, som udbetales af den udenlandske virksomhed.

Sker der fejlagtigt ikke indeholdelse af AM-bidrag og A-skat (30 %), hæfter den danske virksomhed for disse skatter, selv om det samlede vederlag for det udførte arbejde er afregnet til den udenlandske virksomhed

Salg af ejendomsselskab

Momsfri formidling ved salg af aktier i ejendomsselskab

Skatterådet har i et nyt bindende svar afgjort, at ejendomsmægler- og rådgivningshonorarer opkrævet ved formidling af salg af aktier, anparter mv. i ejendomsselskaber efter en konkret vurdering kan være fritaget for moms. Dette har væsentlig betydning for sælgere af ejendomsselskaber, idet salg af aktier mv. ikke berettiger til momsfradrag.

Salg af ejendomsselskaber

Salg af aktier mv. er som udgangspunkt fritaget for moms. Såfremt det overdragne selskab ejer en fast ejendom, anses salget imidlertid momsmæssigt for at være salg af den faste ejendom, når besiddelsen heraf retligt eller faktisk sikrer rettigheder som ejer eller bruger over den faste ejendom. Et salg af et ejendomsselskab kan således være momspligtigt, når selskabet ejer en byggegrund eller en ny bygning (nyopført eller væsentligt til-/ombygget bygning).

De tilfælde af salg af aktier mv., som udgør salg af fast ejendom, omfatter dog kun salg af aktier mv., der giver besidderen af aktien mv. en eksklusiv brugsret til en bestemt fast ejendom eller en del heraf.

Salg af ejendomsselskaber vil som altovervejende hovedregel ikke medføre momspligt, uanset at salget medfører rettigheder over en ny bygning eller en byggegrund. Det vil således ikke være køberen af selskabet, som opnår en eksklusiv brugsret til bygning eller grund, da det er selskabet, som har den eksklusive brugsret. Der kan dog forekomme tilfælde, hvor køberen opnår en eksklusiv brugsret i form af særlige rettigheder til bygning eller grund.

Momsfritagelsen ved salg af ejendomsselskaber har omvendt den konsekvens, at sælgere af ejendomsselskaber ikke har fradragsret for moms af omkostninger i relation til salget, herunder ejendomsmægler- og rådgivningshonorarer.

Momsfritagne ejendomsmægler- og rådgivningshonorarer

Af momslovens fritagelsesbestemmelser fremgår det, at transaktioner, herunder forhandlinger, vedrørende værdipapirer er momsfritaget. Udtrykket tager sigte på den virksomhed, som udøves af en mellemmand, der ikke selv er part i en kontrakt om et finansielt produkt. Formidlingsvirksomhed har således til formål at træffe de nødvendige foranstaltninger for, at de to parter indgår en kontrakt, uden at formidleren har en selvstændig interesse i kontraktens indhold. Dette medfører, at ejendomsmægler- og rådgivningshonorarer opkrævet ved formidling af salg af aktier mv. i ejendomsselskaber efter en konkret vurdering kan være fritaget for moms.

I den konkrete sag, som var forelagt Skatterådet, bistod et ejendomsmægler- og rådgivningsfirma med salg af flere ejendomsselskaber, herunder afdækning af markedet og potentielle køberemner, samt formidlede kontakten til købere af selskaberne, hvis eneste aktiv var fast ejendom. Den leverede ydelse havde til formål at bevirke, at parterne (sælgere og købere) indgik deres respektive kontrakter, uden at firmaet havde en selvstændig interesse i kontrakternes indhold.

Ejendomsmægler- og rådgivningsfirmaet foretog bl.a. vurdering af ejendomme, der indgik i handlen, udarbejdede prospekter, fremviste ejendommene, bistod med afdækning af markedet og af potentielle køberemner, forelagde oplysninger om ejendommene, området, infrastruktur mv. for køber, var med i forhandlingerne mellem køber og sælger og deltog i dagslange møder med parterne og deres repræsentanter, bistod i forbindelse med drøftelser om salgsaftalen og forestod dialogen med pengeinstitutter i forbindelse med salget.

Skatterådet fandt på baggrund af en konkret vurdering af samtlige omstændigheder, at ejendomsmægler- og rådgivningsydelserne var momsfritaget. Dermed blev sælgeren af ejendomsselskaberne ikke belastet med omkostninger til moms af ejendomsmægler- og rådgivningshonorarer.

For ejendomsmægler- og rådgivningsfirmaer betyder den manglende momspligt imidlertid en mulig begrænsning af momsfradragsretten samt eventuelt pligt til afregning af lønsumsafgift.

Med afgørelsen fra Skatterådet er det nu blevet muligt at undgå at betale moms ved formidling af aktier, anparter mv. i ejendomsselskaber, hvilket har nogle klare fordele men også visse ulemper.

Elbiler skal lades op

Hvordan beskattes fri elbil?

Skatterådet har taget stilling til en række spørgsmål om opladning af elbiler, hvor der er tale om fri bil.

Beskatning af fri elbil

Elbiler er omfattet af de almindelige regler for beskatning af fri bil.

For nye biler – herunder biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst tre år efter første indregistrering – er nyvognsprisen beregningsgrundlaget for værdi af fri bil. Beregningsgrundlaget udgør nyvognsprisen i 36 måneder regnet fra og med den måned, hvori første indregistrering er sket. Værdi af fri bil beregnes som 25 % af de første 300.000 kr. og 20 % af værdien udover 300.000 kr., dog altid mindst 25 % af 160.000 kr.  Efter de 36 måneder udgør beregningsgrundlaget 75 % af nyvognsprisen, dog mindst 25 % af 160.000 kr.

Fabriksmonteret ekstraudstyr er en del af nyvognsprisen, selv om der ikke skal betales registreringsafgift heraf. Det betyder også, at der i beregningsgrundlaget skal indgå en fabriksmonteret ekstra ladeenhed til hurtig tankning.

Tankning af el og ladestation på bopælen

Beskatning af fri bil betyder, at arbejdsgiveren kan afholde alle udgifter af almindelig driftsmæssig karakter, uden at det har yderligere skattemæssige konsekvenser for medarbejderen. Elektricitet til drift af en elbil er en almindelig driftsudgift på samme måde som brændstof til benzin- og dieselbiler. Arbejdsgiveren kan afholde udgifterne til el enten direkte eller refundere medarbejderen for foretagne udlæg til opladning. Det afgørende er blot, at der naturligvis kun sker arbejdsgiverbetaling for el, der er anvendt til den pågældende firmabil.

Hvis arbejdsgiveren køber en ladestation, der placeres på medarbejderens bopæl, indgår købsprisen for ladeenheden inklusive montering og tilslutning med separat elmåler i beregningsgrundlaget for beskatning af fri bil.

Husk registrering i ejerregisteret

Senest 15. juni 2015 skal registreringen være på plads

Alle eksisterende og nye aktieselskaber, anpartsselskaber, iværksætterselskaber og partnerselskaber skal registrere deres ejere i ejerregisteret på baggrund af ejernes indberetninger.

Nye selskaber skal foretage registreringen ved oprettelsen, medens eksisterende selskaber – dvs. selskaber der er stiftet 14. december 2014 eller tidligere – har en frist frem til og med 15. juni 2015.

Hvis registreringspligten ikke overholdes, kan det medføre bødestraf.

Registreringen foretages direkte i ejerregisteret på www.virk.dk.

I den kommende udgave af FACIT (udkommer medio juni) kan du læse meget mere om ejerregisteret.

Bidrag til valgkampen

Fradragsberettiget driftsomkostning?

I forbindelse med et valg kan man forestille sig, at økonomisk støtte til et opstillet parti kan være til gavn for en virksomhed eller for virksomheder generelt. Er der så tale om en fradragsberettiget driftsomkostning?

Kan bidrag til politiske partier være en driftsomkostning?

Efter praksis findes der udgifter, som ikke kan fratrækkes, uanset hvor nært eller direkte udgiften er forbundet med virksomhedens løbende indkomsterhvervelse. Udgiften er efter sin art udelukket fra at kunne give fradrag ved opgørelse af den skattepligtige indkomst. Det gælder eksempelvis udgifter til støtte af politiske partier, hvilket blandt andet skyldes, at politiske foreninger ikke kan anses for almennyttige.

Kan en aktionær så lade et selskab, som han ejer, betale udgiften, og blot lade være med at fratrække udgiften ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst? Nej. Aktionæren vil blive beskattet af det ydede bidrag til det politiske parti, idet udgiften efter praksis anses for at være afholdt i aktionærens interesse, og der ikke er tale om en driftsomkostning for selskabet.

Konklusion

Så konklusionen er, at der skattemæssigt ikke er fradrag for støtte til politiske partier eller politiske formål. Betaler et selskab en sådan støtte, vil aktionæren blive beskattet af beløbet som maskeret udlodning.

Folketingsvalg 18. juni 2015

Bortfald af lovforslag

Statsministeren udskrev som bekendt folketingsvalg for en uge siden. Der skal føres valgkamp på alle fronter, og der er derfor ikke tid til det almindelige folketingsarbejde.

Skatteministeren har udsendt en pressemeddelelse om, at lovforslaget om ændrede rentesatser for selskabsskat mv. er bortfaldet.

Folketingsarbejdet på vågeblus

Da statsminister Helle Thorning-Schmidt udskrev valg den 27. maj 2015, blev det samtidig meddelt, at regering ikke trådte tilbage. Rent formelt er Folketinget således fuldt arbejdsdygtigt under valgkampen, men der er en forståelse partierne imellem om, at arbejdet i Folketinget sættes på vågeblus.

Når et folketingsvalg bliver udskrevet, stopper stort set alt arbejdet i Folketinget med det samme, og politikerne kaster sig ud i valgkampen. Møderne i Folketingssalen aflyses, og alle de lov- og beslutningsforslag, der er fremsat i Folketinget, men som endnu ikke er vedtaget, bortfalder normalt. Hvis forslagsstillerne ønsker forslagene behandlet efter et valg, skal de genfremsætte forslagene, når det nyvalgte Folketing træder sammen.

Lovforslag om ændrede rentesatser for selskabsskat

Skatteministeren fremsatte den 22. april 2015 et lovforslag om ændrede rentesatser for selskabsskat, som skulle have virkning fra og med indkomståret 2015, herunder frivillige indbetalinger af acontoskat fra og med den 22. april 2015. Endvidere indeholdt lovforslaget et loft på 200.000 kr. for indestående på virksomhedens skattekonto.

Lovforslaget er bortfaldet, men den nuværende skatteminister har i en pressemeddelelse oplyst, at lovforslaget måske vil blive genfremsat efter valget og måske med samme virkningstidspunkt som i det oprindelige lovforslag!

På skatteområdet var der kun to yderligere verserende lovforslag, nemlig et om udvidelse af tonnageskatteordningen til at omfattet en række specialskibe og et forslag til ændring af spillelovgivningen.

Vigtige ændringer til årsregnskabsloven

Folketinget har vedtaget nye regnskabsregler

Erhvervs- og vækstministeren fremsatte den 28. januar 2015 et lovforslag til ændring af årsregnskabsloven. Dette lovforslag er netop vedtaget, og med vedtagelse følger en lang række ændringer og nyheder i forhold til de gældende regler.

Ændringerne til årsregnskabsloven er primært begrundet i indarbejdelse af et nyt EU regnskabsdirektiv i den danske regnskabslovgivning samt IFRS-tilpasning af den gældende årsregnskabslov.

Med de nye regler er en række lempelsesmuligheder fra regnskabsdirektivet blevet gennemført, herunder reducerede regnskabskrav for visse dattervirksomheder, lempelige regnskabsregler for såkaldte mikrovirksomheder, delvis ophævelse af kravet om ledelsespåtegning samt en generel forhøjelse af størrelsesgrænserne i regnskabsklasse B og C.

Ændringerne betyder også, at en række notekrav udgår og nye notekrav kommer til, ligesom der er foretaget en række ændringer i regnskabsskemaerne.

Der er gennemført nye krav for store virksomheder, herunder skærpede regler om rapportering om samfundsansvar ligesom visse store virksomheder skal give oplysninger om betalinger til offentlige myndigheder.

Særligt om mikrovirksomheder

Med indførelsen af begrebet mikrovirksomheder består årsregnskabsloven nu reelt af 6 regnskabsklasser (A, B mikro, B, C mellem, C stor og D).

Virksomheder i den nye regnskabsklasse fritages for en række oplysningskrav, herunder oplysning om:

  • Anvendt regnskabspraksis
  • Gæld, som forfalder til betaling mere end 5 år efter balancetidspunktet
  • Visse særlige poster
  • Antal ansatte

For at lande i regnskabsklassen, skal virksomheden i to på hinanden følgende regnskabsår opfylde 2 ud af 3 af nedenstående grænseværdier:

Balancesum 0-2,7 mio. kr.
Nettoomsætning 0-5,4 mio. kr.
Antal ansatte 0-10

Uanset at ovenstående størrelsesgrænser måtte være opfyldt, afskæres en række virksomhedstyper fra at anvende de særlige regler for mikrovirksomheder. Det gælder eksempelvis for holdingvirksomheder, investeringsvirksomheder eller virksomheder der har rettigheder eller forpligtelser knyttet til afledte finansielle instrumenter som eksempelvis terminsforretninger eller renteswaps.

Ikrafttræden og overgangsregler

De nye regnskabsregler har virkning for regnskabsår, der begynder 1. januar 2016 eller senere. Reglerne kan dog anvendes for regnskabsår, der slutter 31. december 2015 eller senere, hvis dette sker systematisk og konsekvent.

De nye regler om rapportering om samfundsansvar får virkning for virksomheder omfattet af regnskabsklasse D, som har et gennemsnitligt antal beskæftigede på 500 eller derover, for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2016.

Øvrige klasse D virksomheder og virksomheder i regnskabsklasse C stor kan vente med at følge de skærpede krav om samfundsansvar indtil regnskabsår, der begynder 1. januar 2018.

Ændringerne i årsregnskabsloven skal med få undtagelser indregnes med tilbagevirkende kraft. Loven indeholder på visse områder særlige overgangsbestemmelser, der medvirker til at lette overgangen til de nye regler.

Rentesatser for selskabsskat

Lovforslag om ændret beregning af rentesatser

Skatteministeren har fremsat lovforslag om ændret beregning af rentesatserne for selskabsskat og justeringer vedrørende Skattekontoen.

Forslag om ændrede rentesatser for selskabsskat

Efter gældende regler udgør restskattetillægget til selskabsskat 4,5 % (2015). Ved tilbagebetaling af overskydende selskabsskat fås en skattefri godtgørelse på 1 % (2015). Ved frivillig indbetaling af acontoskat senest den 20. marts 2015 ydes et procenttillæg på 0,3 %, og ved indbetaling senest den 20. november 2015 fradrages et tilsvarende procenttillæg.

Det foreslås, at:

  • Ændre procentsatserne for restskat, overskydende skat og procenttillægget ved betaling af frivillig acontoskat
  • Indføre en negativ forrentning ved førtidig udbetaling af for meget indbetalt frivillig acontoskat for dage, hvor Nationalbanken indskudsbevisrente har været mere negativ end 0,2 %
  • Der kan indbetales frivillig acontoskat i perioden den 20. november – 1. februar (i året efter indkomståret) mod et særligt procenttillæg.

Baggrunden for de foreslåede ændringer er en tilpasning af rentesatserne til det aktuelle renteniveau. Da satserne skal beregnes på baggrund af aktuelle rentesatser i løbet af året, vil det betyde, at satserne fremover først fastsættes/offentliggøres den 15. december i det pågældende indkomstår.

De ændrede rentesatser skal efter lovforslaget have virkning fra og med indkomståret 2015. Der er dog fastsat overgangsregler, som sikrer, at der ikke bliver tale om lovgivning med tilbagevirkende kraft til ugunst for selskaberne.

Med det nuværende renteniveau kan procentsatsen for restskat beregnes til cirka 4,0 % (mod 4,5 %) og procenttillægget/procentfradraget ved betaling af frivillig acontoskat til cirka 0 % (mod 0,3 %).

Loft over indestående på skattekontoen

Alle virksomheder med et CVR-nummer eller SE-nummer har en skattekonto, der samler alle betalinger mellem virksomheden og SKAT. En positiv saldo på kontoen på indtil 5.000 kr. forrentes med 0,1 % pr. måned, mens en positiv saldo udover 5.000 kr. ikke forrentes.

Skattekontoen er opbygget, så den som udgangspunkt sender et indestående tilbage til virksomheden, medmindre der er kort tid (op til 5 hverdage) til virksomhedens næste betalingsfrist. Systemet er indrettet således, at indestående på skattekontoen under 100 kr. ikke udbetales. Virksomheden kan vælge at have en udbetalingsgrænse, som er højere end 100 kr.

Det foreslås at indføre et loft (udbetalingsgrænse) på 200.000 kr. for indestående på skattekontoen. Med et loft på 200.000 kr. vil et indestående, som overstiger 200.000 kr. og som ikke modsvares af konkrete forfaldne fordringer, blive udbetalt til virksomhedens NemKonto, medmindre der er 5 hverdage eller mindre til sidste rettidige betalingsdag.

Endvidere foreslås det at ophæve den gældende forrentning på 0,1 % pr. måned for indeståender op til 5.000 kr. Fremover vil indeståender – uanset beløbets størrelse – dermed ikke blive forrentet.

De ændrede regler skal efter lovforslaget have virkning fra og med den 12. juni 2015.