Personalesommerhus og beskatning

Skal en hovedanpartshaver rådighedsbeskattes af et personalesommerhus?

Når et selskab anskaffer sig et sommerhus, så skal en hovedaktionær som hovedregel beskattes ud fra en rådighedsbetragtning.

Skattepligtig værdi af sommerbolig opgøres for hovedaktionærer efter de regler, der gælder for andre medarbejdere, hvilket vil sige 0,5 % pr. uge i højsæsonen og 0,25 % i årets øvrige uger.

For hovedaktionærer gælder en formodningsregel, der betyder, at aktionæren skal beskattes af rådigheden. Formodningsreglen får den konsekvens, at den årlige beskatning udgør 16,25 % af boligens ejendomsværdi. Har sommerboligen været stillet til rådighed eller udlejet (dog ikke til andre personer med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform og nærtstående som eksempelvis børn, børnebørn og forældre), sker der reduktion af beskatningen. Er sommerboligen eksempelvis udlejet til personale i 5 uger i højsæsonen, nedsættes de 16,25 % med 5 x 0,5 % til 13,75 %.

Personalesommerhus

Er der tale om et decideret personalesommerhus, bortfalder formodningsreglen, og hovedaktionæren skal derfor kun beskattes af den faktiske benyttelse. Der er tale om et decideret personalesommerhus, hvis sommerhuset i 13 uger eller mere pr. år er stillet til rådighed for eller udlejet til andre medarbejdere, som ikke er nærtstående til hovedaktionæren. Det er yderligere en betingelse, at de 8 uger ud af de 13 uger ligger i højsæsonen, det vil sige ugerne 22-34.

Dommen fra Østre Landsret

Der var tale om et rengøringsselskab, som havde anskaffet et sommerhus til brug for personalet. Personalet havde rådighed over huset hele året og kunne booke sig ind, når man ønskede at benytte ferieboligen. Hovedanpartshaveren i rengøringsselskabet havde for de to omhandlede år benyttet sommerhuset i henholdsvis én og to uger.

Personalet havde ikke benytte huset i 13 uger om året i de to respektive år.

SKAT havde forhøjet hovedanpartshaverens indkomst med cirka 200.000 kr. om året, idet SKAT var af den opfattelse, at der skulle ske rådighedsbeskatning for hele indkomståret, dog nedsat med de uger, hvor personalet havde anvendt sommerhuset. Begrundelsen var, at huset ikke kunne betegnes som et personalesommerhus i lovens forstand, da medarbejderne havde anvendt det i mindre end 13 uger om året.

Sagen blev påklaget til Landsskatteretten. Landsskatteretten fandt, at sommerhuset var købt med det formål at stille det til rådighed for selskabets medarbejdere, og huset var stillet til rådighed for medarbejderne hele året. Hovedanpartshaveren skulle derfor ikke beskattes af fri sommerbolig for de uger, hvor huset ikke var udlejet. Landsskatteretten var således af den opfattelse, at det ikke var et krav, at medarbejderne rent faktisk havde benyttet huset i de ifølge loven krævede antal uger, huset skulle blot være til rådighed for medarbejderne.

Skatteministeriet indbragte sagen for Østre Landsret. Østre Landsret fandt, at lovens krav om, at et personalesommerhus er et hus, der er stillet til rådighed for eller udlejet til medarbejderne, skal forstås på den måde, at medarbejderen rent faktisk har lånt/lejet huset. Det er ikke tilstrækkeligt, at medarbejderen kunne vælge at benytte huset hele året.

Hovedanpartshaveren blev derfor rådighedsbeskattet af sommerhuset.

Udskrifts pdf her

Skattefri kørselsgodtgørelse – krav til lønnens størrelse

Udbetalt kørselsgodtgørelse kan blive skattepligtig

En arbejdsgiver kan udbetale skattefri kørselsgodtgørelse til medarbejdere, når de kører erhvervsmæssigt i egen bil. Kørselsgodtgørelsen skal være en ekstraudgift for arbejdsgiveren, eller sagt på en anden måde medarbejderen må ikke på nogen måde have ydet kompensation til arbejdsgiveren mod til gengæld at få udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse.

Erhvervsmæssig kørsel og skattefri kørselsgodtgørelse

Arbejdsgivere kan udbetale skattefri kørselsgodtgørelse til medarbejdere, der kører erhvervsmæssigt i egen bil. Det er en betingelse for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse, at der er tale om kørsel i forbindelse med et indtægtsgivende ansættelsesforhold.

Ved erhvervsmæssig kørsel forstås:

  • Kørsel mellem hjem og arbejdsplads i op til 60 arbejdsdage inden for de seneste 12 måneder (60-dages-reglen)
  • Kørsel mellem to eller flere arbejdspladser for samme arbejdsgiver
  • Kørsel inden for samme arbejdsplads.

Skattemæssigt er det hovedreglen, at kørsel mellem hjem og arbejde er privat kørsel, og der kan derfor ikke udbetales skattefri kørselsgodtgørelse for denne kørsel. Undtagelsen hertil er den såkaldte 60-dages-regel.

Skatterådet fastsætter årligt satser for den maksimale skattefrie kørselsgodtgørelse. Satserne for kørsel i egen bil er følgende:

Skatterådets satser for skattefri kørselsgodtgørelse i 2017

Årlig kørsel pr. arbejdsgiver    Maksimal kørselsgodtgørelse
0 – 20.000 km    3,53 kr.
Over 20.000 km    1,93 kr.

Ingen kompensation til arbejdsgiveren

Skattefrihed for kørselsgodtgørelse forudsætter, at medarbejderen ikke via lønomlægning har kompenseret arbejdsgiveren for at få godtgørelsen. Der er eksempelvis tale om kompensation til arbejdsgiveren, hvis:

  • Det aftales, at lønnen udgør et mindre beløb mod, at arbejdsgiveren udbetaler godtgørelse, også selv om der er tale om en generel lønnedgang eller endog blot udvises løntilbageholdenhed
  • Der i forbindelse med ansættelsen aftales en lavere løn, end vedkommende ellers kunne have fået, mod at der udbetales skattefri godtgørelse
  • Der udføres ubetalt merarbejde mod til gengæld at få udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse.

Har medarbejderen kompenseret arbejdsgiveren, vil udbetalte kørselsgodtgørelser være skattepligtige.

Praksis om kompensation / krav til lønnens størrelse

I 2006 afgav Skatterådet et bindende svar om kørselsgodtgørelse til kontrollører ved fodboldkampe. Lønnen udgjorde 100 kr. pr. time beregnet fra det tidspunkt, hvor kontrolløren kørte hjemmefra, og indtil han var hjemme igen. Skatterådet godkendte, at kørselsgodtgørelsen til kontrollørerne var skattefri.

I 2014 tog Skatterådet stilling i en sag om skattefri rejsegodtgørelse, hvor der gælder samme krav om modregningsforbud mv. Sagen omhandlede skattefri diæter til litauiske medarbejdere ansat i en dansk virksomhed. Personerne skulle udføre arbejde i Danmark inden for bygge- og anlægsbranchen. Timelønnen var varierende og udgjorde 12,50 kr., 18,00 kr. og 23,00 kr. afhængig af om personen var ufaglært eller faglært. Ved overarbejde var timelønnen dog tre til fire gange så høj. Diætsatserne til medarbejderne varierede også og udgjorde fra 360 kr. til 650 kr. om dagen. Skatterådet fandt ikke, at lønnen var ”tilstrækkelig” til, at diæterne kunne udbetales skattefrit.

I 2017 har Skatterådet igen taget stilling til, om kørselsgodtgørelse var skattefri – om lønnen var ”tilstrækkelig”.  Der var tale om fodboldspillere, der typisk indgik en kontrakt på 3 år med en ligaklub. Spillerne var måske kommende talenter på en fodboldbane, men endnu ikke på et så etableret niveau, at indsatsen berettigede til en større aflønning.

I den ene af de kontrakter, der blev forelagt Skatterådet, fik spilleren en løn på 37.000 kr. i det første år af kontraktperioden samt kørselsgodtgørelse for erhvervsmæssig kørsel, dog maksimeret til 20.000 kr. pr. år. Fodboldklubben gjorde gældende, at den pågældende spiller ikke kompenserede fodboldklubben – lavere løn mod udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse. Klubben sandsynliggjorde dette ved at påvise, at lønniveauet for spillere med lang kørselsafstand svarede til lønniveauet for spillere på samme niveau og udviklingstrin, som spillere, der boede i umiddelbar nærhed af fodboldklubben. Skatterådet fandt derfor, at udbetaling af kørselsgodtgørelse for erhvervsmæssig kørsel var skattefri.

Biler – skat og moms 2017

Få overblik over reglerne!

Erfaringen viser, at opfindsomheden er stor, når danskerne gør et forsøg på at nedbringe biludgiften i privatbudgettet. Flere fremgangsmåder er lovlige, nogle er tvivlsomme, og andre er i strid med gældende skatte-, afgifts- og momsregler.

Formålet med publikationen ”Biler – skat og moms” er at give et overblik over skattereglerne og momsreglerne, så man opnår så hensigtsmæssig en økonomisk situation som muligt og ikke bliver offer for en af de mange faldgruber. Reglerne er nemlig stadigvæk komplicerede.

Du finder 2017-udgaven af publikationen her

FACIT december 2016

Arbejde for fædrelandet

Decemberudgaven af FACIT omhandler følgende emner:

  • Hvordan undgås fejlcasting
  • Lovlige kapitalejerlån?
  • Moms ved websalg
  • Rejser og skat
  • Ny revisionspåtegning

God læselyst!

http://pdf.skabertrang.dk/flip/3/rgd-rgd-Facit_2016_dec/mobile/index.html#p=1

Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse 2017

Publikationen forklarer reglerne for udbetaling af skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse samt reglerne for dækning af udgifter til rejse og ophold i ind- og udland.

Mange virksomheder spørger, om vi kan forklare dem reglerne for udbetaling af skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse samt reglerne for dækning af udgifter til rejse og ophold i ind- og udland.

Vi har valgt at gøre det i form af denne publikation. Publikationen er opdateret med de regler, der er gældende for 2017.

Publikationen dækker de fleste situationer, man kan komme ud for. Både lønmodtagere, bestyrelsesmedlemmer og erhvervsdrivende kan anvende reglerne, men på hver deres måde.

Et af de vigtigste punkter er reglerne for dokumentation af korrekt udbetaling. Det er sådan, at udbetalingerne bliver skattepligtige, hvis ikke man har dokumentation for korrekt udbetaling.

I publikationen henvises til skemaer til opgørelse af henholdsvis rejse- og kørselsgodtgørelse. Skemaerne kan hentes via de anførte links til højre under “Relaterede

http://www.revisorgruppen.dk/publikationer/facit-vedroerende/vis/skattefri-rejse-og-befordringsgodtgoerelse-2017/

Skattefri kørselsgodtgørelse 2017

Lavere satser end i 2016

Skatterådet har offentliggjort satserne for skattefri kørselsgodtgørelse for 2017.

Satserne er lavere end i 2016. Begrundelsen for de reducerede satser er, at bilerne kører længere på en liter brændstof, og at parkeringsudgifterne ikke længere er indregnet i satsen.

Der kan udbetales skattefri kørselsgodtgørelse til medarbejdere, der kører erhvervsmæssigt i egen bil, forudsat at arbejdsgiveren fører den fornødne kontrol.

For de første 20.000 kilometer udgør satsen 3,53 kr. pr. kilometer. Udgør årets kørsel hos arbejdsgiveren mere end 20.000 kilometer, er satsen 1,93 kr. pr. kilometer for den overskydende del.

Godtgørelse for erhvervsmæssig kørsel på cykel, knallert, 45-knallert og scooter udgør 0,52 kr. pr. km.

Beskatning med 110 %

Ny højesteretsdom

Højesteret har afsagt en dom, hvorefter løn til en hovedaktionær blev beskattet i såvel det af ham ejede selskab som hos ham personligt uden mulighed for at undgå denne dobbeltbeskatning. Det endelige slutresultat kan blive en skat på mere end 110 %.

Rette indkomstmodtager – ingen omgørelse eller betalingskorrektion

Sagen omhandlede en læge, der modtog et årligt honorar for udført arbejde på 2,4 mio. kr. Kontrakten var indgået mellem en klinik, hvor han arbejdede, og et af ham ejet selskab. Honoraret var derfor indtægtsført i selskabet. Som vederlag for sin arbejdsindsats havde lægen kun hævet en årlig løn på 200.000 kr.

SKAT var af den opfattelse, at lægen var i et ansættelsesforhold til klinikken, og han derfor var rette indkomstmodtager af det årlige honorar på 2,4 mio. kr. Da han alene havde hævet 200.000 kr. i løn, blev hans indkomst forhøjet med 2,2 mio. kr. for hvert af de omhandlede tre indkomstår.

Samtlige 2,4 mio. kr. var naturligvis indtægtsført i selskabet, og da der alene var udbetalt 200.000 kr. i løn til aktionæren, var selskabet netto blevet beskattet af de samme 2,2 mio. kr.

Landsretten havde tidligere stadfæstet SKATs afgørelse om, at lægen var rette indkomstmodtager.

Sagen for Højesteret angik alene spørgsmålet, om dobbeltbeskatning kunne undgås enten ved en omgørelse af transaktionen eller ved en såkaldt betalingskorrektion.

Omgørelse

En omgørelse betyder populært sagt, at man skattemæssigt får lov til at fortryde en civilretlig disposition. Overført på sagen her ville det betyde, at kontrakten mellem lægeselskabet og klinikselskabet ikke havde eksisteret, og at lægen derfor var rette indkomstmodtager.

Tilladelse til omgørelse forudsætter, at en række betingelser er opfyldt. En af disse betingelser er, at dispositionen ikke i overvejende grad er foretaget for at spare eller udskyde skatter. Denne betingelse var efter Højesterets opfattelse ikke opfyldt.

Betalingskorrektion

Ved kontrollerede transaktioner, eksempelvis en handel mellem en eneaktionær og det af ham ejede selskab, er der mulighed for betalingskorrektion, hvis SKAT ændrer den anvendte pris mv. Betalingskorrektionen betyder, at de to parter foretager betaling i overensstemmelse med de priser og vilkår, som SKAT anser for markedspriser og markedsvilkår.

Overført på sagen her ville en betalingskorrektion betyde, at lægens selskab betalte yderligere 2,2 mio. kr. i løn til lægen. Da selskabet har fradrag for lønudgifter, ville betalingskorrektionen ophæve dobbeltbeskatningen, således at det kun var lægen, der blev beskattet af lønnen/honoraret.

Højesteret fandt, at reglen om betalingskorrektion ikke gælder i sager om rette indkomstmodtager.

Konklusion

Når en honoraraftale omkvalificeres til løn i ansættelsesforhold, kan en sådan indkomst ikke indgå i et selskab. Det er personen, der er rette indkomstmodtager. Har personen ikke fuldt ud hævet selskabshonoraret som løn, vil der ske dobbeltbeskatning af differencen, ja man kunne til nød kalde det trippelbeskatning.

Aktionæren beskattes af lønnen, og ved betaling af topskat udgør beskatningen cirka 55,8 %.

Indkomsten beskattes i selskabet med 22 %. Hvis de resterende 78 udloddes til aktionæren, og udbyttet beskattes med 42 %, er der tilbage 45,24, eller en samlet beskatning på 54,76 %.

Summen af den personlige lønbeskatning og skatten af den udloddede selskabsindkomst udgør 110,56 %. Og det kan jo blive nødvendigt at foretage udlodning fra selskabet til at betale skatten af den løn, som man aldrig har modtaget.

Acontoskat – frivillig indbetaling

Indbetaling kan ske helt fem til 1. februar 2016

Frivillig indbetaling af acontoskat for indkomståret 2015 kan ske helt frem til den 1. februar 2016. Men for indbetalinger, der sker efter den 20. november 2015, skal der betales et tillæg.

Rentesatser for selskabsskat for indkomståret 2015

Rentesatserne for selskabsskat for indkomståret 2015 offentliggøres først den 15. december 2015.

Ud fra det nuværende renteniveau er det muligt at beregne de forventede satser.

Forventede procentsatser  2015
Tillæg til restskat  4,0 %
Godtgørelse til overskydende skat  0,1 %
Dekort ved frivillig indbetaling senest den 20. november 2015  0,0 %
Tillæg ved indbetaling senest den 1. februar 2016  0,8 %

Frivillig indbetaling af acontoskat

Der kan som for tidligere år indbetales frivillig acontoskat senest den 20. november. Denne indbetaling nedsættes normalt med en dekort, som oprindeligt var fastsat til 0,3 % for indbetalinger senest den 20. november 2015. Det forventes imidlertid, at dekorten bliver på 0,0 %.

Ved frivillig indbetaling af acontoskat i perioden 21. november 2015 – 1. februar 2016 skal der betales et tillæg. Dette tillæg forventes at udgøre 0,8 %.

Frivillig indbetaling af acontoskat skal indberettes via TastSelv Erhverv, inden indbetalingen foretages.

Nedsættelse af ordinær acontoskat inden 20. november 2015

Hvis den ordinære acontoskat overstiger, hvad selskabet forventer at skulle betale for indkomståret 2015, kan selskabet inden den 20. november 2015 via TastSelv Erhverv reducere 2. rate af ordinær acontoskat.

SKAT kan bede om dokumentation for selskabets forventede indkomst.

Overskydende skat

Hvis selskabet får en overskydende skat for indkomståret 2015, opnås der en rentegodtgørelse på forventet 0,1 %.

For frivillig og ordinær acontoskat betalt inden den 3. juli 2015 ydes der ved overskydende skat dog en godtgørelse på 1 %.

Nye rentesatser for selskabsskat

Ny beregningsmetode

Folketinget har vedtaget at ændre beregningsmetoden for rentesatser med det formål at tilpasse rentesatserne til det aktuelle renteniveau. Satserne vil fremover blive beregnet på baggrund af aktuelle rentesatser i løbet af året, hvilket vil betyde, at satserne først offentliggøres den 15. december i det pågældende indkomstår. Satserne for indkomståret 2015 offentliggøres derfor først den 15. december 2015.

Konsekvenser

De ændrede regler betyder også, at der kan blive tale om negativ forrentning ved førtidig udbetaling af for meget indbetalt frivillig acontoskat, når tilbagebetaling sker i perioder, hvor Nationalbankens indskudsrente med tillæg af 0,2 procentpoint er mindre end nul, hvilket er tilfældet nu, idet indskudsbevisrenten siden 6. februar 2015 har været -0,75 %.

Endvidere er det nu muligt at indbetale frivillig acontoskat i perioden den 20. november – 1. februar (i året efter indkomståret) mod et særligt procenttillæg. For indkomståret 2015 vil der således være mulighed for at foretage frivillig indbetaling i perioden 20. november 2015 – 1. februar 2016.

Overgangsregler for indkomståret 2015

De ændrede rentesatser har virkning fra og med indkomståret 2015. Der er dog fastsat følgende overgangsregler:

  • Frivillig indbetaling af acontoskat, som er foretaget senest den 20. marts 2015, bliver godskrevet et tillæg på 0,3 %
  • Procentfradraget til frivillig acontoskat, der indbetales senest den 20. november 2015, kan højst udgøre 0,3 %
  • Procentsatsen for restskat kan ikke overstige 4,5 %
  • Frivillig acontoskat, der er indbetalt inden den 3. juli 2015, kan tilbagebetales uden beregning af negativ rente, hvis anmodning om tilbagebetaling fremsættes senest den 1. oktober 2015
  • For frivillig og ordinær acontoskat betalt inden den 3. juli 2015 ydes der ved overskydende skat en godtgørelse på 1 %.

BoligJobordningen er genindført

Håndværkerfradraget er tilbage!

Folketinget har vedtaget at genindføre BoligJobordningen med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2015. Reglerne i 2015 er de samme, som vi har kendt de seneste år. I 2016 og 2017 bliver reglerne anderledes, nemlig en ”grøn” BoligJobordning, som skal vedtages i Folketinget til efteråret. Den nærmere udformning af de nye regler kendes endnu ikke.

Fradrag i 2015

Fradrag for arbejde udført i 2015 forudsætter, at der sker betaling senest den 29. februar 2016.

Det forventes, at man allerede fra og med den 1. oktober 2015 kan indtaste fradrag på SKATs hjemmeside.

Fradraget for lønudgifter udgør i 2015 fortsat 15.000 kr. pr. person, der er fyldt 18 år senest 31. december 2015. Et ægtepar kan fratrække maksimalt 30.000 kr., fordelt med 15.000 kr. til hver, og det er uden betydning, hvem der har betalt regningerne.

Der er ikke fradrag for udgifter til arbejde udført af personer, der har fast bopæl i den helårsbolig, hvor arbejdet udføres. Der er heller ikke fradrag for udgifter til arbejde i en fritidsbolig udført af ejeren af denne, eller af en person, der har fast bopæl i samme helårsbolig, som ejeren af fritidsboligen.

Håndværkerfradrag

Idet der kun er fradrag for lønudgifter, skal håndværkeren specificere regningen. Har man fået en regning, hvor lønudgiften ikke er specificeret, kan det nås endnu, da en efterfølgende specifikation godkendes.

Fradraget kan foretages for vedligeholdelse og istandsættelse af familiens helårsbolig og feriebolig. Det gælder også, selv om boligen er beliggende i udlandet, når der skal betales dansk ejendomsværdiskat af boligen.

På SKATs hjemmeside findes en liste over de istandsættelsesudgifter mv., der giver ret til fradrag, og der er tale om en omfattende liste. Eksempler er isolering, reparation eller udskiftning af tag, tagrender, vinduer og døre. Og indvendigt omfatter de fradragsberettigede arbejder eksempelvis nyt køkken og badeværelse, gulv, malerarbejde og reparation eller udskiftning af varmeanlæg.

Der er ikke fradrag for lønudgifter, når der er tale om tilbygninger, ligesom flisebelægning af indkørsler og terrasser heller ikke giver ret til fradrag.

Er man lejer, andelshaver eller ejerlejlighedsejer, har man kun fradrag for udgifter, som man selv skal betale. Udgifter, der betales via huslejen eller fællesudgifter, giver ikke ret til fradrag.

Servicefradrag

Servicefradraget omfatter blandt andet lønudgifter til rengøring, vask og strygning, børnepasning i hjemmet og havearbejde.

Der kan ikke foretages servicefradrag, hvis en fritidsbolig har været udlejet i 2015.