Skatteinformation august 2018

Så fik vi endelig de skatte- og afgiftslettelser, som igennem flere år har været bebudet. Nogle har betegnet skattelettelserne som de største i mands minde. Andre har brugt et mindre florissant ordvalg.

I vedhæftede vedhæftede dokument gennemgås – foruden principielle domme og afgørelser på skatte- og momsområdet – også en række interessante og aktuelle emner på området, herunder en artikel “Bitcoins – er du spekulant?”. Hvad er fænomenet bitcoins egentlig for noget? Og hvad med skatten?

Læs dokumentet ved at klikke her.

 

 

Hvornår er en bil specialindrettet? – Ny højesteretsdom om beskatning af fri bil

En specialindrettet bil er et begreb, som kendes både på moms- og skatteområdet. Sådanne biler er ikke et alternativ til en privat bil, fordi der i realiteten er tale om et rullende værksted. Højesteret har for ganske nylig afsagt en dom, hvor der indgående oretages en vurdering af, hvorvidt der var tale om en specialindretning, der gjorde bilen uegnet til privat anvendelse.

Højesteretsdom om en Toyota Hilux pickup – specialindrettet?

Begrebet ”specialindrettede biler” anvendes både på moms- og skatteområdet, men på momsområdet dog kun for varevogne med en maksimal tilladt totalvægt på 4 ton. Specialindrettede biler er biler, der almindeligvis er egnede som en privat bil, men som på grund af indretningen mv. ikke er egnet til at træde i stedet for en privat bil.

For at en bil kan anses for specialindrettet, skal følgende betingelser altid være opfyldt:

1. Bilen egner sig ikke som et alternativ til en privat bil
2. Der er et erhvervsmæssigt behov for, at bilen er indrettet på den specielle måde
3. Den specialindrettede bil er nødvendig for, at brugeren kan udføre sit arbejde.

Sagen for Højesteret omhandlede en hovedaktionær, der drev sin VVS-virksomhed i et selskab. Den omhandlede Toyota Hilux blev utvivlsomt anvendt til erhvervsmæssig kørsel i væsentligt omfang. I kabinen bag passagersædet var der en reol med værktøj, som var fastmonteret til gulvet og en mindre reol var monteret bag førersædet. I lastrummet var der værktøj, pakker og reservedele, herunder en affugter.

Det var ubestridt, at der var et erhvervsmæssigt behov for, at bilen var indrettet på den specielle måde, og at indretningen var nødvendig for, at hovedaktionæren kunne udføre sit arbejde. Hovedaktionæren bestred heller ikke, at der skulle ske beskatning efter de almindelige regler for fri bil, hvis bilen ikke kunne anses for specialindrettet. Årsagen hertil var, at bilen blev anvendt til kørsel mellem bopælen og virksomhedens adresse, herunder aflevering af datteren i en børnehave, der var beliggende på denne strækning.

Så det ”eneste” Højesteret skulle tage stilling til var, om der skattemæssigt var tale om en specialindrettet bil, der ikke egnede sig som et alternativ til en privat bil. Højesteret var af den opfattelse, at bilen ikke skattemæssigt kunne anses for specialindrettet. Af dommen fremgår blandt følgende:

Den omhandlede Toyota Hilux er større end en normal personbil. Den er ikke luksuspræget, og der er tale om en bil, som i første række er designet til at blive benyttet til andre og mere krævende opgavetyper end blot personbefordring. En Toyota Hilux adskiller sig imidlertid ikke som biltype fra normale personbiler på en så afgørende måde, at den allerede før eventuelle specialindretninger kan anses for uegnet til at blive anvendt som normal bil.

Det er ubestridt, at Toyotaen var indrettet på en måde, der var hensigtsmæssig for, at hovedaktionæren kunne udføre sine arbejdsopgaver for VVS-selskabet. Den foretagne arbejdsmæssige indretning af bilen betød imidlertid ikke, at Toyotaen ophørte med at være et egnet alternativ til en privat bil. Det forhold, at der var et erhvervsmæssigt behov for, at en stor del af bilen var uden reoler, således at der kunne transporteres større arbejdsredskaber, reservedele, grussække mv., betød ikke, at bilen kunne anses for specialindrettet i skattemæssig henseende. Bilen fremtrådte i øvrigt ikke tilsmudset og lugtende, sideruderne var ikke tildækket, og bilen var ikke forsynet med firmalogo eller lignende.

Kommentarer

Det er de specialindrettede biler, der giver hovedbrud hos mange – er specialindretningen tilstrækkelig? Er dette tilfældet, er det muligt at bruge bilen til kørsel mellem hjem og arbejde, uden at der skal ske beskatning af fri bil, ligesom svinkeærinder i mindre omfang er tilladt. I ovenstående sag for Højesteret var der installeret en barnestol, og hovedaktionæren forklarede, at børnehaven var beliggende på strækningen mellem virksomheden og bopælen, hvorfor han somme tider afleverede eller hentede datteren. En sådan kørsel udløser ikke beskatning af fri bil, hvis bilen skattemæssigt kan anses for specialindrettet.

 

Omstrukturering og moms

Pas på de momsmæssige konsekvenser!

Ved fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og virksomhedsomdannelse sker der som udgangspunkt overdragelse af varer, driftsmidler, fast ejendom mv. fra et selskab til et andet. Dette medfører, at såfremt der er tale om overdragelse af momspligtige varer, driftsmidler, fast ejendom mv., skal der afregnes moms i forbindelse med transaktionen, medmindre der efter en konkret vurdering i stedet er tale om en virksomhedsoverdragelse.

Særligt i relation til fast ejendom skal man være opmærksom på momspligten ved fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og virksomhedsomdannelse. Det er således ikke muligt ved eksempelvis spaltning at overføre byggegrunde til andre selskaber, uden at det får momsmæssige konsekvenser for selskaberne.

Momspligt

Der opstår momspligt, når der leveres varer eller tjenesteydelser mod betaling. Fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og virksomhedsomdannelse sidestilles momsmæssigt med levering mod betaling, hvorfor der opstår momspligt ved disse transaktioner, når momspligtige varer, driftsmidler, fast ejendom mv. overføres fra et selskab til et andet. Førstnævnte selskab skal afregne udgående moms, mens det selskab, som får overført varer, driftsmidler, fast ejendom mv., har fradragsret for momsen efter de almindelige fradragsregler.

Såfremt der er tale om overførsel af varer, driftsmidler, fast ejendom mv. som led i en overdragelse af virksomheden eller af en del af denne, og køberen (det fortsættende selskab) er momsregistreret, hverken kan eller skal der dog afregnes moms i forbindelse med overførslen. For at der foreligger en sådan momsfri virksomhedsoverdragelse, skal der i almindelighed være tale om, at sælgeren (det ophørende selskab) ophører med at drive den overdragne del af virksomheden, mens køber (det fortsættende selskab) viderefører virksomheden.

Fast ejendom

Som hovedregel er salg af fast ejendom momsfritaget. Undtaget herfra er dog salg af byggegrunde og nye bygninger, der således er momspligtigt, når salget foretages af en momspligtig virksomhed.

Salg af aktier, anparter og andre selskabsandele er som udgangspunkt fritaget for moms. Det betyder, at salg af selskaber, som ejer byggegrunde eller nye bygninger, ikke medfører momspligt, medmindre køberen af selskabet opnår en såkaldt eksklusiv brugsret til de pågældende byggegrunde eller nye bygninger. Dette er ifølge praksis kun tilfældet ved køb af andelsboliger og lignende, der imidlertid er fritaget for moms, idet de sidestilles med udlejningsboliger.

Mange selskaber overvejer muligheden for momsfrit salg af selskaber indeholdende byggegrunde eller nye bygninger i stedet for ”almindeligt” momspligtigt salg af de pågældende byggegrunde / nye bygninger.

Et scenarie kan være, at et selskab ejer et større antal byggegrunde, som skal sælges. Det er tanken, at køberne af grundene skal opføre bygninger på grundene med henblik på udlejning til boligformål. Idet udlejning til boligformål er fritaget for moms, kan køberne ikke fratrække eventuel moms ved køb af grundene. Her medfører et køb af selskabet ikke moms på grundene. Hvis grundene derimod spaltes ud i forskellige selskaber med henblik på salg af de enkelte selskaber, vil spaltningerne medføre moms på grundene, som ikke kan fradrages i de fortsættende selskaber, idet selskaberne skal drive momsfri boligudlejning.

Ved alle former for omstruktureringer mv. er det således meget væsentligt på forhånd at være opmærksom på, om disse omstruktureringer medfører momsmæssige konsekvenser for selskaberne. Det vil være særdeles vanskeligt efterfølgende at rette op på utilsigtede momsmæssige konsekvenser.

Salg af ejendom – momsmæssige betragtninger

… når sælger har drevet momspligtig virksomhed fra ejendommen

Som udgangspunkt opstår der ikke momspligt ved enkeltstående salg af fast ejendom. Dette gælder imidlertid ikke ved salg af fast ejendom, hvor sælgeren har drevet momspligtig virksomhed på ejendommen. Her opstår der momspligt ved salg af ejendommen, når der er tale om en byggegrund eller en ny bygning, uanset den momspligtige virksomheds omfang.

Momspligten ved salg af byggegrunde og nye bygninger omfatter kun erhvervsmæssigt salg. Det betyder, at kun såkaldte ”momspligtige personer” skal afregne moms ved salg af byggegrunde og nye bygninger. Momspligtige personer defineres som ”juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed”.

Økonomisk virksomhed

Der udøves økonomisk virksomhed og dermed momspligtigt salg af fast ejendom, når sælgeren tager ”aktive skridt mod økonomisk udnyttelse” af den faste ejendom, og der samtidig er tale om ”indtægter af en vis varig karakter”.

Aktive skridt kan bestå i gennemførelse af bygge- og anlægsarbejder og gennemførelse af kendte markedsføringsmidler. Udover byggeri i form af opførelse/ombygning af bygninger og andre faste anlæg forstås ved bygge- og anlægsarbejder etablering af infrastruktur i form af veje, belysning, kloak-, vand- og elektricitetsforsyning mv., det vil sige almindelig byggemodning af jord.

Udover at sælgeren skal tage ”aktive skridt mod økonomisk udnyttelse”, er det yderligere en forudsætning for at statuere momspligt ved salg af fast ejendom, at den økonomiske udnyttelse af byggegrunde eller bygninger sker over en tilstrækkelig periode, der kan begrunde, at kriteriet om, at der opnås ”indtægter af en vis karakter”, kan anses for opfyldt. Dette kriterie udelukker som udgangspunkt enkeltstående salg fra momspligten, dog ikke når sælger har opført/ombygget en bygning med henblik på salg.

Forudgående anvendelse til momspligtige aktiviteter

Et selskab eller en virksomhed, der sælger fast ejendom, som helt eller delvist har været anvendt til brug for den pågældendes momspligtige aktiviteter, anses altid for at handle i egenskab af momspligtig person ved salg af den pågældende ejendom. Her kan der således opstå momspligt, også ved enkeltstående salg, og uanset at der ikke er foretaget ”aktive skridt mod økonomisk udnyttelse” forud for salget. Dette gælder eksempelvis en virksomheds salg af sin domicilejendom, fabriksejendom, lagerejendom, landbrugsejendom eller salg af en frivilligt momsregistreret udlejningsejendom, eller bare udstykning af en byggegrund fra den pågældende ejendom.

Det er tilstrækkeligt, at alene en del af ejendommen har været anvendt til brug for momspligtige aktiviteter. Derfor kan der også opstå momspligt ved salg af en udlejningsejendom, selv om kun en mindre del af ejendommen er frivilligt momsregistreret samt ved salg af villa/parcelhus etc., såfremt ejeren og dermed sælgeren har drevet momspligtig virksomhed fra ejendommen, herunder eksempelvis administreret sin momspligtige enkeltmandsvirksomhed fra adressen. Dette gælder, uanset at ejendommen også har tjent som privat bolig for ejeren og dennes familie.

Byggegrunde og nye bygninger.

Der kan kun være momspligt ved salg af byggegrunde og nye bygninger. Salg af gamle bygninger er fritaget for moms. Her er det væsentligt at være opmærksom på, at ved salg af gamle (nedrivningsklare) bygninger er udgangspunktet, at hvis salget sker med henblik på nedrivning af de gamle bygninger og opførelse af en ny bygning, anses salget for et salg af en byggegrund, hvilket er momspligtigt, når de gamle bygninger har været anvendt til momspligtig virksomhed.

Endvidere omfatter definitionen ”nye bygninger” ikke kun nyopførte bygninger, men også væsentligt renoverede bygninger, når arbejdet er færdiggjort 5 år forud for et salg.

Et renoveringsarbejde er af væsentligt omfang, når værdien af renoveringsarbejdet ekskl. moms overstiger 25 % af ejendomsværdien med tillæg af værdien af renoveringsarbejdet ekskl. moms. Hvis salgsprisen overstiger ejendomsværdien med tillæg af værdien af udført renoveringsarbejde ekskl. moms, kan sælger vælge at anvende salgssummen som beregningsgrundlag i stedet for ovennævnte beregningsgrundlag.

Ved renoveringsarbejder, eksempelvis af en virksomheds domicilejendom eller udlejningsejendom, vil det forekomme, at renoveringsarbejdet udføres etapevis over en årrække. Der er som udgangspunkt tale om arbejder, som set over perioden hvor byggearbejderne foregår, udgør renoveringsarbejde, og de samlede successivt udførte arbejder skal dermed vurderes samlet i forhold til 25-procentsreglen. Dette gælder også, når ejerne ikke havde nogen planer om salg på renoveringstidspunktet. Ved salg af en ejendom skal det derfor altid vurderes, om der inden for de seneste 5 år forud for salget er færdiggjort et væsentligt renoveringsarbejde.

Biler – skat og moms 2018

Få overblik over reglerne!

Erfaringen viser, at opfindsomheden er stor, når danskerne gør et forsøg på at nedbringe biludgiften i privatbudgettet. Flere fremgangsmåder er lovlige, nogle er tvivlsomme, og andre er i strid med gældende skatte-, afgifts- og momsregler.

Formålet med publikationen ”Biler – skat og moms” er at give et overblik over skattereglerne og momsreglerne, så man opnår så hensigtsmæssig en økonomisk situation som muligt og ikke bliver offer for en af de mange faldgruber. Reglerne er nemlig stadigvæk komplicerede.

Du finder 2018-udgaven af publikationen via linket til højre på siden.

Læs mere HER

Lavere afgift ved generationsskifte

Lovforslag lemper bo- og gaveafgifter

Skatteministeren har fremsat lovforslag om lavere bo- og gaveafgift ved generationsskifte af virksomheder. Afgiften nedsættes successivt fra 15 % til 5 % i perioden 2016-2020 og gælder for gaveoverdragelser, der er sket den 1. januar 2016 eller senere, og ved arveladers død den 1. januar 2016 eller senere.

Nedsat bo- og gaveafgift

Den lavere bo- og gaveafgift gælder ved overdragelse af såvel virksomheder drevet i personligt regi som i selskabsform.

Nedsættelse af bo- og gaveafgiften sker efter følgende skala:

  • 13% i 2016 og 2017
  • 7% i 2018
  • 6% i 2019
  • 5% i 2020 og senere.

I dødsboer er det afgørende, hvornår arvelader er afgået ved døden. Den nedsatte sats på 13 % gælder således, hvis arvelader døde i 2016. I gavesituationen er det afgørende, hvornår virksomheden er overdraget, og gaven dermed er ydet.

Krav om ejertid og deltagelse i virksomheden

Arvelader eller gavegiver skal have ejet virksomheden i mindst ét år forud for dødsfaldet eller gaveoverdragelsen.

Det er endvidere et krav, at arvelader, gavegiver eller nærtstående har deltaget aktivt i mindst ét år i den virksomhed, der overdrages. Dette krav om aktiv deltagelse kan opfyldes på et hvilket som helst tidspunkt i ejertiden. Det er således ikke et krav, at arvelader eller gavegiver har deltaget aktivt i det seneste år forud for dødsfaldet eller gaveoverdragelsen.

I personligt ejede virksomheder skal virksomhedsejeren eller dennes nærtstående have deltaget i virksomhedens drift i væsentligt omfang i mindst ét år af ejertiden. En personlig arbejdsindsats på mindst 50 timer om måneden vil normalt være tilstrækkeligt.

Ved overdragelse af aktier skal aktionæren eller dennes nærtstående i mindst ét år af ejertiden have deltaget i selskabets ledelse – direktion eller bestyrelse.

Nærtstående omfatter ægtefælle, bedsteforældre, forældre, børn, børnebørn m.fl. Søskende og deres afkom henregnes i denne forbindelse også som nærtstående.

Krav til den nye virksomhedsejer

De nedsatte satser for bo- og gaveafgift gælder kun, når virksomheden overdrages til den personkreds, der kan succedere, og hvor bo- eller gaveafgiften efter de almindelige regler udgør 15 %, hvilket typisk vil sige børn og børnebørn.

Hvis afdøde eller gavegiver ikke har børn mv., gælder de lavere afgiftssatser, hvis virksomheden overdrages til søskende eller disses børn og børnebørn.

De nedsatte afgiftssatser gælder kun, når arvingen eller gavemodtageren ejer virksomheden i mindst tre år efter modtagelsen af arven eller gaven. Såfremt arvingen eller gavemodtageren helt eller delvist afstår virksomheden i en periode på tre år efter overdragelsen, sker der en afgiftsforhøjelse. Afgiftsforhøjelsen omfatter den andel af virksomheden, som afstås.

Afgiften for den afståede del af virksomheden forhøjes som udgangspunkt til den normale sats for bo- og gaveafgift på 15 %, men reduceres dog ud fra ejertid – ejertid på to år giver lavere afgift end afståelse efter ét års ejertid.

En eventuel yderligere bo- eller gaveafgift påhviler arving/gavemodtager.

Afgiftsforhøjelsen gælder dog ikke, når virksomheden afstås:

  • På grund af erhververens død eller livstruende sygdom
  • Ved gaveoverdragelse til erhververens børn, børnebørn m.fl.
  • Ved en skattefri omstrukturering, hvor arvingen/gavemodtageren udelukkende vederlægges med aktier.

Biler – skat og moms 2017

Få overblik over reglerne!

Erfaringen viser, at opfindsomheden er stor, når danskerne gør et forsøg på at nedbringe biludgiften i privatbudgettet. Flere fremgangsmåder er lovlige, nogle er tvivlsomme, og andre er i strid med gældende skatte-, afgifts- og momsregler.

Formålet med publikationen ”Biler – skat og moms” er at give et overblik over skattereglerne og momsreglerne, så man opnår så hensigtsmæssig en økonomisk situation som muligt og ikke bliver offer for en af de mange faldgruber. Reglerne er nemlig stadigvæk komplicerede.

Du finder 2017-udgaven af publikationen her

Undgå dansk registreringsafgift

Under visse betingelser kan aktiviteter i udlandet betyde afgiftsfritagelse

Der skal som udgangspunkt altid betales dansk registreringsafgift, når en person, der er bosiddende i Danmark, anvender en bil i Danmark.

Der skal dog ikke betales dansk registreringsafgift af en udenlandsk registreret firmabil, der anvendes af en herboende selvstændigt erhvervsdrivende, som er etableret eller udfører tjenesteydelser i et andet EU/EØS-land, og anvender bilen til brug for udførelsen af den selvstændige erhvervsvirksomhed i et andet EU/EØS-land. Der er imidlertid knyttet visse betingelser til afgiftsfritagelsen.

Tilladelse til kørsel i udenlandsk firmabil

Der skal på forhånd ansøges hos SKAT om at blive fritaget for betaling af registreringsafgift.

Der skal kun betales dansk registreringsafgift for en udenlandsk firmabil, hvis firmabilen i det væsentlige bliver anvendt varigt i Danmark. Der gælder både et dagskriterium og et kilometerkriterium for at vurdere, om firmabilen væsentligt anvendes varigt i Danmark. Begge kriterier vurderes i forhold til en samlet 12-måneders periode, og begge kriterier skal være opfyldt, før der indtræder dansk afgiftspligt.

For både dagskriteriet og kilometerkriteriet gælder, at der på den ene side bliver set på den samlede kørsel i Danmark, det vil sige både privat og erhvervsmæssig kørsel, og på den anden side på den erhvervsmæssige brug af firmabilen i udlandet. Privat kørsel i udlandet tæller ikke med i opgørelsen.

Dagskriteriet

Dagskriteriet indebærer, at hvis bilen inden for en periode af 12 måneder skal anvendes eller faktisk bliver anvendt 183 dage eller mere i Danmark, så bliver bilen anset for at være anvendt i det væsentlige varigt i Danmark. Alle dage medtælles uanset om kørslen er erhvervsmæssig eller privat.

Modsat gælder det, at hvis bilen anvendes mindre end 183 dage i Danmark inden for en periode på 12 måneder, skal der ikke betales dansk registreringsafgift for bilen.

Kilometerkriteriet

En bil anses for at være anvendt væsentligt og varigt i Danmark, når den erhvervsmæssige kørsel i udlandet inden for en 12-måneders periode er mindre end den samlede private og erhvervsmæssige kørsel i Danmark.

Det betyder, at der bliver lagt vægt på antal erhvervsmæssigt kørte kilometer i udlandet i forhold til den samlede kørsel med firmabilen i Danmark, det vil sige både privat og erhvervsmæssig kørsel. Kørsel mellem bopælen i Danmark og arbejdspladsen i udlandet medregnes til den erhvervsmæssige kørsel i udlandet.

Hvis bilen inden for 12-måneders perioden i udlandet i erhvervsmæssig henseende har kørt mindre end den samlede kørsel i Danmark, bliver bilen anset for i det væsentlige at være anvendt varigt i Danmark.

Modsat gælder det, at hvis bilen inden for 12-måneders perioden kører mere i udlandet i erhvervsmæssig henseende end den samlede kørsel i Danmark, bliver bilen anset for i det væsentlige at være anvendt uden for Danmark, og der skal ikke betales dansk registreringsafgift.

Muligheden for af undgå dansk registreringsafgift gælder også, når en udenlandsk arbejdsgiver stiller en firmabil til rådighed for en medarbejder bosiddende i Danmark, hvis bilen i det væsentlige bliver anvendt varigt uden for Danmark efter ovenstående kriterier.

Biler – skat og moms 2016

Ny publikation

Erfaringen viser, at opfindsomheden er stor, når danskerne gør et forsøg på at nedbringe biludgiften i privatbudgettet. Flere fremgangsmåder er lovlige, nogle er tvivlsomme, og andre er i strid med gældende skatte-, afgifts- og momsregler.

Formålet med publikationen ”Biler – skat og moms” er at give et overblik over skattereglerne og momsreglerne, så man opnår så hensigtsmæssig en økonomisk situation som muligt og ikke bliver offer for en af de mange faldgruber. Reglerne er nemlig stadigvæk komplicerede.

Læs mere her

 

Personalegoder 2016

Skatte- og momsmæssig behandling af personalegoder

 

Personalegoder er reelt løn, der blot udbetales i naturalier.

Derfor er udgangspunktet også, at den skattepligtige værdi af personalegoder er markedsværdien. Dette udgangspunkt fraviges for en lang række personalegoder, hvilket følger af henholdsvis lovgivning og praksis.

Skattemæssigt kan personalegoder opdeles i fem kategorier:

• Beskatning af markedsværdien
• Beskatning efter standardsatser
• Skattefri personalepleje
• Bagatelgrænse for arbejdsrelaterede personalegoder
• Bagatelgrænse for mindre personalegoder.

I publikationen ser vi nærmere på disse fem kategorier, ligesom vi også ser nærmere på kravene til de såkaldte “bruttotrækordninger”.

Momsregistrerede virksomheder har som hovedregel ret til momsfradrag for indkøb af varer og ydelser, der anvendes til virksomhedens momspligtige aktiviteter.

Sidst i publikationen beskrives de vigtigste fradragsregler for en virksomheds indkøb af personalegoder til medarbejderne, herunder udgifter til anskaffelse og drift af biler.

Læs mere her:http://pdf.sb-s.dk/flip/1/revisorgruppen-danmark-Personalegoder2016/index.html