Skattefri kørselsgodtgørelse og hovedaktionærer

Dokumentationskrav

Som følge af interessefællesskabet mellem hovedanpartshavere/hovedaktionærer og selskabet stiller domstolene strenge dokumentationskrav ved vurderingen af, om kørselsgodtgørelse opfylder betingelserne for skattefrihed.

Krav til afregningsbilag

Ved udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse skal der udarbejdes et afregningsbilag, som indeholder følgende oplysninger:

  • Medarbejderens navn, adresse og cpr-nummer
  • Kørslens erhvervsmæssige formål
  • Dato for kørslen
  • Kørslens geografiske mål med eventuelle delmål
  • Antal erhvervsmæssigt kørte kilometer
  • De anvendte satser for kørselsgodtgørelse
  • Beregning af kørselsgodtgørelsen.

Dette gælder ikke mindst, når det er hovedanpartshaveren eller hovedaktionæren, der selv skal kontrollere sit eget afregningsbilag. Hvis afregningsbilagene ikke opfylder de stillede krav, er konsekvensen, at samtlige udbetalte godtgørelser er skattepligtige.

Domstolspraksis

I begyndelsen af 2010 var der en sag for byretten, hvor SKAT havde anset samtlige de udbetalte kørselsgodtgørelser til hovedanpartshaveren for skattepligtige. Afregningsbilagene opfyldte ikke de gældende krav for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse.

På afregningsbilagene var ikke anført, hvilke kunder hovedanpartshaveren besøgte, ligesom kundens adresse heller ikke var anført. I flere tilfælde manglede endvidere oplysninger om kørslens erhvervsmæssige formål. Endelig var hovedanpartshaverens navn, adresse og cpr-nummer ikke anført på afregningsbilagene.

Byretten fandt dog, at hovedanpartshaveren for retten havde bevist, at han i et ikke ubetydeligt omfang havde anvendt egen bil til erhvervsmæssig kørsel for selskabet. Byretten hjemviste sagen til fornyet behandling ved SKAT med henblik på at fastsætte, hvor stor en del af den udbetalte kørselsgodtgørelse der var henholdsvis skattefri og skattepligtig.

Men nej, sådan skulle det ikke være. SKAT valgte at indbringe sagen for Vestre Landsret.

Landsretten udtalte, at der som følge af interessefællesskabet mellem hovedanpartshaveren og selskabet stilles strenge dokumentationskrav ved vurderingen af, om kørselsgodtgørelse opfylder betingelserne for skattefrihed. Da afregningsbilagene ikke opfyldte de gældende krav, var de udbetalte kørselsgodtgørelser fuldt ud skattepligtige, selv om parterne var enige om, at hovedanpartshaveren havde kørt erhvervsmæssigt for selskabet.

Østre Landsret har netop afsagt en dom om samme problemstilling.

Landsretten udtalte, at der som følge af interessefællesskabet stilles skærpede krav til dokumentationen for, at betingelserne for at udbetale kørselsgodtgørelse skattefrit er opfyldt. De i sagen fremlagte ugesedler var ikke tilstrækkelig dokumentation, idet specifikationskravene i de gældende regler ikke var opfyldt. Samtlige de udbetalte kørselsgodtgørelser var dermed skattepligtige.

Ved udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse – ikke mindst til hovedanpartshavere og hovedaktionærer – skal der laves et afregningsbilag, der indeholder alle de krævede oplysninger.

Indberetning af fradrag

Husk at indtaste på TastSelv!

For mange personer er de fleste oplysninger til selvangivelsen indberettet til SKAT. På baggrund af disse oplysninger laver SKAT en årsopgørelse, som kan ses i den personlige skattemappe på www.skat.dk/TastSelvBorger.

Årsopgørelsen for 2014 kan ses i den personlige skattemappe fra og med den 9. marts 2015. Det er først fra dette tidspunkt, at man kan indberette manglende fradrag mv. Hvis de manglende oplysninger indtastes inden den 27. marts, kommer de med på den første årsopgørelse.

Overskydende skat indsættes på Nemkonto den 7. april.

Fradrag for renteudgifter af privat gæld

Det er en betingelse for at få fradrag for renter af privat gæld, at man til SKAT oplyser cpr.nr. på långiver. Når man foretager indtastning af sådanne renteudgifter (rubrik 44), skal der samtidig ske indtastning af cpr.nr. på långiver.

Fradrag for hustru- og børnebidrag

Fradrag for underholdsbidrag forudsætter, at SKAT kender cpr.nr. på modtageren. Sker opkrævningen af underholdsbidrag via Udbetaling Danmark, er der sket indberetning til SKAT. Er dette ikke tilfældet, skal bidragsyderen i forbindelse med indtastning af fradraget (rubrik 56) oplyse cpr.nr. på modtager.

BoligJobordningen

Betalte lønudgifter, der berettiger til fradrag efter BoligJobordningen, skal også indtastes på SKATs hjemmeside i TastSelv under Indberet servicefradrag. Det indtastede fradrag overføres til årsopgørelsen. For at få fradrag skal arbejdet være udført i 2014 og betalt elektronisk senest den 28. februar 2015.

Elektronisk regnskabsmateriale

Reglerne for opbevaring i udlandet lempes

Fra den 1. marts 2015 vil elektronisk opbevaring af regnskabsmateriale i udlandet være tilladt uden forudgående ansøgning eller anmeldelse til offentlige myndigheder.

Hidtil har hovedreglen været, at regnskabsmateriale skal opbevares her i landet. Erhvervsstyrelsen har i særlige tilfælde – og efter forudgående dispensationsansøgning – tilladt, at regnskabsmateriale kunne opbevares i udlandet.

Betingelser

De nye muligheder for elektronisk opbevaring af regnskabsmateriale i udlandet er forbundet med visse betingelser som alle skal være opfyldt:

  1. Regnskabsmaterialet skal opbevares i overensstemmelse med bogføringslovens almindelige regler (eksempelvis krav til registrering, dokumentation og opbevaringsperiode).
  2. Der skal til enhver tid kunne gives adgang til materialet her i landet (enten i elektronisk form eller på papir).
  3. Systembeskrivelser og adgangskoder skal opbevares i Danmark (således at offentlige myndigheder kan skaffe sig adgang til det materiale, som er opbevaret i udlandet).
  4. Regnskabsmaterialet skal kunne udskrives i klarskrift eller stilles til rådighed i et anerkendt filformat (der skal kunne udskrives på papir eller microfilm, og filformatet kan eksempelvis være xml, csv eller lignende).

Ved opfyldelse af ovenstående betingelser slipper virksomhederne fremover for bøvlet med at indhente tilladelse til at opbevare regnskabsmaterialet i udlandet.

Papirform

De begrænsninger, der i dag eksisterer for så vidt angår opbevaring af regnskabsmateriale på papir, videreføres uændret. Det betyder, at regnskabsmateriale på papir for indeværende og forrige måned kan opbevares i udlandet, ligesom interne og eksterne bilag for aktiviteter i udlandet kan opbevares i det pågældende udland i hele opbevaringsperioden på 5 år. Desuden kan virksomheden opbevare alt øvrigt regnskabsmateriale for sine udenlandske aktiviteter i det pågældende udland for indeværende og de 3 seneste kalendermåneder.

For så vidt angår opbevaring af regnskabsmateriale i Finland, Island, Norge eller Sverige er de nuværende regler (jf. den særlige bekendtgørelse herom) nu indsat direkte i bogføringsloven. Regnskabsmateriale kan således helt generelt opbevares i de pågældende lande. For regnskabsmateriale i papirformat i udlandet, gælder ovenstående betingelser i nr. 1 og 2.

Det skal understreges, at det forhold, at regnskabsmateriale i papirform som udgangspunkt skal opbevares i Danmark, ikke betyder, at bogføringen skal ske her i landet. Virksomheden skal blot overholde kravet om at opbevare regnskabsmaterialet her i landet.

Husk dispensationen frem til 1. marts 2015

Frem til ikrafttrædelsen af de nye regler skal der fortsat søges om dispensation efter de nuværende regler. Vi har tidligere her på hjemmesiden omtalt dispensationsmulighederne samt vejledningen til brug for dispensationsansøgning.

Personalegoder 2015

Skatte- og momsmæssige udfordringer

Vi har opdateret publikationen “Personalegoder” med de nyeste regelændringer.

Publikationen giver et godt overblik over de skatte- og momsmæssige problemstillinger, man ofte støder ind i, når emnet er personalegoder.

I oversigtsform kan du bl.a. læse om følgende:

  • Beskatning af personalegoder
  • Bruttotrækordninger
  • Personalegoder – skat
  • Hovedaktionærer m.fl.
  • Personaleforeninger
  • Arbejdsgiverens indberetningspligt
  • Personalegoder – moms

Klik her for at hente publikationen

FACITlisten 2014/2015

Overblik over beløbsgrænser og skattesatser

FACITlisten indeholder alle de væsentlige beløbsgrænser og skattesatser for 2014 og 2015.

FACITlisten giver endvidere en kortfattet beskrivelse af en række skatterelaterede emner for personer, virksomheder og selskaber, fonde og foreninger m.v.

Endelig findes der sidst i FACITlisten en skattekalender for 2015.

Klik her for at hente FACITlisten

Nye moms- og afgiftsregler

Fra den 1. januar 2015 gælder en række nye regler

Følgende moms- og afgiftsregler er ændret fra den 1. januar 2015:

EU-afhentningskøb
Kravene til dokumentation for momsfrit salg til virksomheder i andre EU-lande er skærpet i de tilfælde, hvor køber selv er ansvarlig for transporten (afhentningskøb), og hvor sælger kræver fuld betaling før eller i forbindelse med afhentning af varerne (kontant, herunder med kreditkort, dankort mv.).

De skærpede krav vedrører dokumentationen for:

  • Forsendelsen eller transporten af varerne til det andet EU-land
  • Købers eller købers repræsentants identitet, herunder verifikation af købers momsnummer.

Såfremt sælger ikke overholder dokumentationskravene, kan SKAT opkræve 25 % dansk moms af salget.

Elektroniske tjenesteydelser
Momsbeskatningsstedet for elektronisk leverede tjenesteydelser til privatpersoner i andre EU-lande ændres fra at være det land, hvor leverandøren er etableret, til at være det land, hvor kunden er etableret.

Danske virksomheder, der leverer elektroniske tjenesteydelser til privatpersoner i andre EU-lande, skal derfor fra den 1. januar 2015 momsregistreres og indberette moms i samtlige de EU-lande, hvor virksomheden har kunder.

Alternativt kan virksomheden tilmelde sig SKATs nye indberetningssystem, kaldet One Stop Moms.

Hotelmoms
Fradragsretten for moms af hoteludgifter forhøjes fra 75 % til 100 % af momsbeløbet.

Godtgørelse af elafgift
Elafgiften stiger i 2015 til 87,80 øre/kWh. Det godtgørelsesberettigede beløb for elektricitet anvendt til procesformål vil i 2015 udgøre 87,40 øre/kWh.

Såfremt elektriciteten anvendes til rumvarme, varmt vand eller komfortkøling (aircondition), kan der i 2015 opnås godtgørelse af 49,80 øre/kWh, dog kun såfremt der sker måling af elforbruget.

Godtgørelse af olie-, kul-, og gasafgift
Olie-, kul-, og gasafgiften nedsættes i 2015. Det godtgørelsesberettigede beløb for olie, kul og gas anvendt til procesformål vil i 2015 udgøre afgiften med en reduktion svarende til EU’s minimumsafgift på 4,5 kr./GJ.