FACIT juni 2015

Den der ikke kender fortiden …

I sommerudgaven af FACIT kan du bl.a. læse om:

  • Virksomhedsordningen
  • Persondataloven
  • Ejerregisteret
  • Kapitalejerlån

God læselyst!

Klik her for at læse FACIT

Salg af ejendomsselskab

Momsfri formidling ved salg af aktier i ejendomsselskab

Skatterådet har i et nyt bindende svar afgjort, at ejendomsmægler- og rådgivningshonorarer opkrævet ved formidling af salg af aktier, anparter mv. i ejendomsselskaber efter en konkret vurdering kan være fritaget for moms. Dette har væsentlig betydning for sælgere af ejendomsselskaber, idet salg af aktier mv. ikke berettiger til momsfradrag.

Salg af ejendomsselskaber

Salg af aktier mv. er som udgangspunkt fritaget for moms. Såfremt det overdragne selskab ejer en fast ejendom, anses salget imidlertid momsmæssigt for at være salg af den faste ejendom, når besiddelsen heraf retligt eller faktisk sikrer rettigheder som ejer eller bruger over den faste ejendom. Et salg af et ejendomsselskab kan således være momspligtigt, når selskabet ejer en byggegrund eller en ny bygning (nyopført eller væsentligt til-/ombygget bygning).

De tilfælde af salg af aktier mv., som udgør salg af fast ejendom, omfatter dog kun salg af aktier mv., der giver besidderen af aktien mv. en eksklusiv brugsret til en bestemt fast ejendom eller en del heraf.

Salg af ejendomsselskaber vil som altovervejende hovedregel ikke medføre momspligt, uanset at salget medfører rettigheder over en ny bygning eller en byggegrund. Det vil således ikke være køberen af selskabet, som opnår en eksklusiv brugsret til bygning eller grund, da det er selskabet, som har den eksklusive brugsret. Der kan dog forekomme tilfælde, hvor køberen opnår en eksklusiv brugsret i form af særlige rettigheder til bygning eller grund.

Momsfritagelsen ved salg af ejendomsselskaber har omvendt den konsekvens, at sælgere af ejendomsselskaber ikke har fradragsret for moms af omkostninger i relation til salget, herunder ejendomsmægler- og rådgivningshonorarer.

Momsfritagne ejendomsmægler- og rådgivningshonorarer

Af momslovens fritagelsesbestemmelser fremgår det, at transaktioner, herunder forhandlinger, vedrørende værdipapirer er momsfritaget. Udtrykket tager sigte på den virksomhed, som udøves af en mellemmand, der ikke selv er part i en kontrakt om et finansielt produkt. Formidlingsvirksomhed har således til formål at træffe de nødvendige foranstaltninger for, at de to parter indgår en kontrakt, uden at formidleren har en selvstændig interesse i kontraktens indhold. Dette medfører, at ejendomsmægler- og rådgivningshonorarer opkrævet ved formidling af salg af aktier mv. i ejendomsselskaber efter en konkret vurdering kan være fritaget for moms.

I den konkrete sag, som var forelagt Skatterådet, bistod et ejendomsmægler- og rådgivningsfirma med salg af flere ejendomsselskaber, herunder afdækning af markedet og potentielle køberemner, samt formidlede kontakten til købere af selskaberne, hvis eneste aktiv var fast ejendom. Den leverede ydelse havde til formål at bevirke, at parterne (sælgere og købere) indgik deres respektive kontrakter, uden at firmaet havde en selvstændig interesse i kontrakternes indhold.

Ejendomsmægler- og rådgivningsfirmaet foretog bl.a. vurdering af ejendomme, der indgik i handlen, udarbejdede prospekter, fremviste ejendommene, bistod med afdækning af markedet og af potentielle køberemner, forelagde oplysninger om ejendommene, området, infrastruktur mv. for køber, var med i forhandlingerne mellem køber og sælger og deltog i dagslange møder med parterne og deres repræsentanter, bistod i forbindelse med drøftelser om salgsaftalen og forestod dialogen med pengeinstitutter i forbindelse med salget.

Skatterådet fandt på baggrund af en konkret vurdering af samtlige omstændigheder, at ejendomsmægler- og rådgivningsydelserne var momsfritaget. Dermed blev sælgeren af ejendomsselskaberne ikke belastet med omkostninger til moms af ejendomsmægler- og rådgivningshonorarer.

For ejendomsmægler- og rådgivningsfirmaer betyder den manglende momspligt imidlertid en mulig begrænsning af momsfradragsretten samt eventuelt pligt til afregning af lønsumsafgift.

Med afgørelsen fra Skatterådet er det nu blevet muligt at undgå at betale moms ved formidling af aktier, anparter mv. i ejendomsselskaber, hvilket har nogle klare fordele men også visse ulemper.

Elbiler skal lades op

Hvordan beskattes fri elbil?

Skatterådet har taget stilling til en række spørgsmål om opladning af elbiler, hvor der er tale om fri bil.

Beskatning af fri elbil

Elbiler er omfattet af de almindelige regler for beskatning af fri bil.

For nye biler – herunder biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst tre år efter første indregistrering – er nyvognsprisen beregningsgrundlaget for værdi af fri bil. Beregningsgrundlaget udgør nyvognsprisen i 36 måneder regnet fra og med den måned, hvori første indregistrering er sket. Værdi af fri bil beregnes som 25 % af de første 300.000 kr. og 20 % af værdien udover 300.000 kr., dog altid mindst 25 % af 160.000 kr.  Efter de 36 måneder udgør beregningsgrundlaget 75 % af nyvognsprisen, dog mindst 25 % af 160.000 kr.

Fabriksmonteret ekstraudstyr er en del af nyvognsprisen, selv om der ikke skal betales registreringsafgift heraf. Det betyder også, at der i beregningsgrundlaget skal indgå en fabriksmonteret ekstra ladeenhed til hurtig tankning.

Tankning af el og ladestation på bopælen

Beskatning af fri bil betyder, at arbejdsgiveren kan afholde alle udgifter af almindelig driftsmæssig karakter, uden at det har yderligere skattemæssige konsekvenser for medarbejderen. Elektricitet til drift af en elbil er en almindelig driftsudgift på samme måde som brændstof til benzin- og dieselbiler. Arbejdsgiveren kan afholde udgifterne til el enten direkte eller refundere medarbejderen for foretagne udlæg til opladning. Det afgørende er blot, at der naturligvis kun sker arbejdsgiverbetaling for el, der er anvendt til den pågældende firmabil.

Hvis arbejdsgiveren køber en ladestation, der placeres på medarbejderens bopæl, indgår købsprisen for ladeenheden inklusive montering og tilslutning med separat elmåler i beregningsgrundlaget for beskatning af fri bil.

Husk registrering i ejerregisteret

Senest 15. juni 2015 skal registreringen være på plads

Alle eksisterende og nye aktieselskaber, anpartsselskaber, iværksætterselskaber og partnerselskaber skal registrere deres ejere i ejerregisteret på baggrund af ejernes indberetninger.

Nye selskaber skal foretage registreringen ved oprettelsen, medens eksisterende selskaber – dvs. selskaber der er stiftet 14. december 2014 eller tidligere – har en frist frem til og med 15. juni 2015.

Hvis registreringspligten ikke overholdes, kan det medføre bødestraf.

Registreringen foretages direkte i ejerregisteret på www.virk.dk.

I den kommende udgave af FACIT (udkommer medio juni) kan du læse meget mere om ejerregisteret.

Bidrag til valgkampen

Fradragsberettiget driftsomkostning?

I forbindelse med et valg kan man forestille sig, at økonomisk støtte til et opstillet parti kan være til gavn for en virksomhed eller for virksomheder generelt. Er der så tale om en fradragsberettiget driftsomkostning?

Kan bidrag til politiske partier være en driftsomkostning?

Efter praksis findes der udgifter, som ikke kan fratrækkes, uanset hvor nært eller direkte udgiften er forbundet med virksomhedens løbende indkomsterhvervelse. Udgiften er efter sin art udelukket fra at kunne give fradrag ved opgørelse af den skattepligtige indkomst. Det gælder eksempelvis udgifter til støtte af politiske partier, hvilket blandt andet skyldes, at politiske foreninger ikke kan anses for almennyttige.

Kan en aktionær så lade et selskab, som han ejer, betale udgiften, og blot lade være med at fratrække udgiften ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst? Nej. Aktionæren vil blive beskattet af det ydede bidrag til det politiske parti, idet udgiften efter praksis anses for at være afholdt i aktionærens interesse, og der ikke er tale om en driftsomkostning for selskabet.

Konklusion

Så konklusionen er, at der skattemæssigt ikke er fradrag for støtte til politiske partier eller politiske formål. Betaler et selskab en sådan støtte, vil aktionæren blive beskattet af beløbet som maskeret udlodning.

Folketingsvalg 18. juni 2015

Bortfald af lovforslag

Statsministeren udskrev som bekendt folketingsvalg for en uge siden. Der skal føres valgkamp på alle fronter, og der er derfor ikke tid til det almindelige folketingsarbejde.

Skatteministeren har udsendt en pressemeddelelse om, at lovforslaget om ændrede rentesatser for selskabsskat mv. er bortfaldet.

Folketingsarbejdet på vågeblus

Da statsminister Helle Thorning-Schmidt udskrev valg den 27. maj 2015, blev det samtidig meddelt, at regering ikke trådte tilbage. Rent formelt er Folketinget således fuldt arbejdsdygtigt under valgkampen, men der er en forståelse partierne imellem om, at arbejdet i Folketinget sættes på vågeblus.

Når et folketingsvalg bliver udskrevet, stopper stort set alt arbejdet i Folketinget med det samme, og politikerne kaster sig ud i valgkampen. Møderne i Folketingssalen aflyses, og alle de lov- og beslutningsforslag, der er fremsat i Folketinget, men som endnu ikke er vedtaget, bortfalder normalt. Hvis forslagsstillerne ønsker forslagene behandlet efter et valg, skal de genfremsætte forslagene, når det nyvalgte Folketing træder sammen.

Lovforslag om ændrede rentesatser for selskabsskat

Skatteministeren fremsatte den 22. april 2015 et lovforslag om ændrede rentesatser for selskabsskat, som skulle have virkning fra og med indkomståret 2015, herunder frivillige indbetalinger af acontoskat fra og med den 22. april 2015. Endvidere indeholdt lovforslaget et loft på 200.000 kr. for indestående på virksomhedens skattekonto.

Lovforslaget er bortfaldet, men den nuværende skatteminister har i en pressemeddelelse oplyst, at lovforslaget måske vil blive genfremsat efter valget og måske med samme virkningstidspunkt som i det oprindelige lovforslag!

På skatteområdet var der kun to yderligere verserende lovforslag, nemlig et om udvidelse af tonnageskatteordningen til at omfattet en række specialskibe og et forslag til ændring af spillelovgivningen.

Vigtige ændringer til årsregnskabsloven

Folketinget har vedtaget nye regnskabsregler

Erhvervs- og vækstministeren fremsatte den 28. januar 2015 et lovforslag til ændring af årsregnskabsloven. Dette lovforslag er netop vedtaget, og med vedtagelse følger en lang række ændringer og nyheder i forhold til de gældende regler.

Ændringerne til årsregnskabsloven er primært begrundet i indarbejdelse af et nyt EU regnskabsdirektiv i den danske regnskabslovgivning samt IFRS-tilpasning af den gældende årsregnskabslov.

Med de nye regler er en række lempelsesmuligheder fra regnskabsdirektivet blevet gennemført, herunder reducerede regnskabskrav for visse dattervirksomheder, lempelige regnskabsregler for såkaldte mikrovirksomheder, delvis ophævelse af kravet om ledelsespåtegning samt en generel forhøjelse af størrelsesgrænserne i regnskabsklasse B og C.

Ændringerne betyder også, at en række notekrav udgår og nye notekrav kommer til, ligesom der er foretaget en række ændringer i regnskabsskemaerne.

Der er gennemført nye krav for store virksomheder, herunder skærpede regler om rapportering om samfundsansvar ligesom visse store virksomheder skal give oplysninger om betalinger til offentlige myndigheder.

Særligt om mikrovirksomheder

Med indførelsen af begrebet mikrovirksomheder består årsregnskabsloven nu reelt af 6 regnskabsklasser (A, B mikro, B, C mellem, C stor og D).

Virksomheder i den nye regnskabsklasse fritages for en række oplysningskrav, herunder oplysning om:

  • Anvendt regnskabspraksis
  • Gæld, som forfalder til betaling mere end 5 år efter balancetidspunktet
  • Visse særlige poster
  • Antal ansatte

For at lande i regnskabsklassen, skal virksomheden i to på hinanden følgende regnskabsår opfylde 2 ud af 3 af nedenstående grænseværdier:

Balancesum 0-2,7 mio. kr.
Nettoomsætning 0-5,4 mio. kr.
Antal ansatte 0-10

Uanset at ovenstående størrelsesgrænser måtte være opfyldt, afskæres en række virksomhedstyper fra at anvende de særlige regler for mikrovirksomheder. Det gælder eksempelvis for holdingvirksomheder, investeringsvirksomheder eller virksomheder der har rettigheder eller forpligtelser knyttet til afledte finansielle instrumenter som eksempelvis terminsforretninger eller renteswaps.

Ikrafttræden og overgangsregler

De nye regnskabsregler har virkning for regnskabsår, der begynder 1. januar 2016 eller senere. Reglerne kan dog anvendes for regnskabsår, der slutter 31. december 2015 eller senere, hvis dette sker systematisk og konsekvent.

De nye regler om rapportering om samfundsansvar får virkning for virksomheder omfattet af regnskabsklasse D, som har et gennemsnitligt antal beskæftigede på 500 eller derover, for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2016.

Øvrige klasse D virksomheder og virksomheder i regnskabsklasse C stor kan vente med at følge de skærpede krav om samfundsansvar indtil regnskabsår, der begynder 1. januar 2018.

Ændringerne i årsregnskabsloven skal med få undtagelser indregnes med tilbagevirkende kraft. Loven indeholder på visse områder særlige overgangsbestemmelser, der medvirker til at lette overgangen til de nye regler.

Rentesatser for selskabsskat

Lovforslag om ændret beregning af rentesatser

Skatteministeren har fremsat lovforslag om ændret beregning af rentesatserne for selskabsskat og justeringer vedrørende Skattekontoen.

Forslag om ændrede rentesatser for selskabsskat

Efter gældende regler udgør restskattetillægget til selskabsskat 4,5 % (2015). Ved tilbagebetaling af overskydende selskabsskat fås en skattefri godtgørelse på 1 % (2015). Ved frivillig indbetaling af acontoskat senest den 20. marts 2015 ydes et procenttillæg på 0,3 %, og ved indbetaling senest den 20. november 2015 fradrages et tilsvarende procenttillæg.

Det foreslås, at:

  • Ændre procentsatserne for restskat, overskydende skat og procenttillægget ved betaling af frivillig acontoskat
  • Indføre en negativ forrentning ved førtidig udbetaling af for meget indbetalt frivillig acontoskat for dage, hvor Nationalbanken indskudsbevisrente har været mere negativ end 0,2 %
  • Der kan indbetales frivillig acontoskat i perioden den 20. november – 1. februar (i året efter indkomståret) mod et særligt procenttillæg.

Baggrunden for de foreslåede ændringer er en tilpasning af rentesatserne til det aktuelle renteniveau. Da satserne skal beregnes på baggrund af aktuelle rentesatser i løbet af året, vil det betyde, at satserne fremover først fastsættes/offentliggøres den 15. december i det pågældende indkomstår.

De ændrede rentesatser skal efter lovforslaget have virkning fra og med indkomståret 2015. Der er dog fastsat overgangsregler, som sikrer, at der ikke bliver tale om lovgivning med tilbagevirkende kraft til ugunst for selskaberne.

Med det nuværende renteniveau kan procentsatsen for restskat beregnes til cirka 4,0 % (mod 4,5 %) og procenttillægget/procentfradraget ved betaling af frivillig acontoskat til cirka 0 % (mod 0,3 %).

Loft over indestående på skattekontoen

Alle virksomheder med et CVR-nummer eller SE-nummer har en skattekonto, der samler alle betalinger mellem virksomheden og SKAT. En positiv saldo på kontoen på indtil 5.000 kr. forrentes med 0,1 % pr. måned, mens en positiv saldo udover 5.000 kr. ikke forrentes.

Skattekontoen er opbygget, så den som udgangspunkt sender et indestående tilbage til virksomheden, medmindre der er kort tid (op til 5 hverdage) til virksomhedens næste betalingsfrist. Systemet er indrettet således, at indestående på skattekontoen under 100 kr. ikke udbetales. Virksomheden kan vælge at have en udbetalingsgrænse, som er højere end 100 kr.

Det foreslås at indføre et loft (udbetalingsgrænse) på 200.000 kr. for indestående på skattekontoen. Med et loft på 200.000 kr. vil et indestående, som overstiger 200.000 kr. og som ikke modsvares af konkrete forfaldne fordringer, blive udbetalt til virksomhedens NemKonto, medmindre der er 5 hverdage eller mindre til sidste rettidige betalingsdag.

Endvidere foreslås det at ophæve den gældende forrentning på 0,1 % pr. måned for indeståender op til 5.000 kr. Fremover vil indeståender – uanset beløbets størrelse – dermed ikke blive forrentet.

De ændrede regler skal efter lovforslaget have virkning fra og med den 12. juni 2015.

Beskatning af lejligheder i Frankrig

Byretsdom resulterer i beskatning af hovedaktionær

Byretten i Hjørring har afsagt en dom om beskatning af en hovedaktionær, der via et fransk selskab ejede to små lejligheder i Frankrig. Hovedaktionæren skulle beskattes efter sommerhusreglen, og SKAT kunne ændre hans indkomst 5 år tilbage.

Beskatning af boliger til rådighed

Sagen omhandler en hovedaktionær, der i 2001 flytter fra Danmark til Frankrig sammen med sin daværende ægtefælle, og bosætter sig i en lejlighed, som de har købt.

Hovedaktionærens danske selskab stifter et selskab i Frankrig, der køber en lejlighed i sommeren 2003 og igen en lejlighed i foråret 2004. De to lejligheder er beliggende i samme ejendom i en afstand af tre kilometer fra ægteparrets helårsbolig. Hver lejlighed er på 30-35 kvadratmeter.

Hovedaktionæren bliver skilt i foråret 2004 og flytter ind i den ene lejlighed, hvor han bliver boende til årets udgang. Primo 2005 vælger han igen at bosætte sig i Danmark.

I 2008 sælger det franske selskab de to lejligheder med fortjeneste, og selskabet bliver likvideret.

Parternes opfattelse

SKAT var af den opfattelse, at hovedaktionæren skulle beskattes af begge franske lejligheder fra og med 2005, og at fristen for forhøjelserne var 1. maj i det sjette år efter indkomstårets udløb, da der var tale om hovedaktionærforhold.

Fra hovedaktionærens side blev der fremsat flere anbringender for, at der ikke skulle ske beskatning, at der maksimalt kunne ske beskatning af den ene lejlighed (den anden var umøbleret), og såfremt der skulle ske beskatning, var det reglerne om helårsbeboelse, der skulle anvendes og ikke sommerhusreglen (16,25 % af ejendommens værdi pr. år).

Byretsdommen

Byretten fastslog, at:

  • Hovedaktionæren skulle beskattes af begge lejligheder ud fra en rådighedsbetragtning
  • Beskatningen skulle ske efter sommerhusreglen med 16,25 % pr. år
  • SKATs frister for forhøjelse af indkomsten var overholdt.

Som byrettens dom og praksis på området i øvrigt viser, er det næsten umuligt for hovedaktionærer at undgå beskatning ud fra en rådighedsbetragtning, når det af dem ejede selskab ejer en bolig. Heller ikke hovedaktionærens påstand om beskatning efter reglerne om helårsboliger vandt gehør for byretten.

Byretten udtaler, at selv om boligerne var beliggende i et boligkompleks med helårsboliger (de franske regler sondrer ikke mellem helårsboliger og fritidsboliger), skulle beskatning ske efter sommerhusreglerne, da de ikke efter indtræden af fuld dansk skattepligt havde været anvendt som helårsbolig,

FACIT marts 2015

Hvad du ønsker, skal du få …

I forårsudgaven af FACIT kan du læse om:

  • Ny udbudslov
  • Revisors erklæringer
  • Investeringsselskaber
  • Familiegenerationsskifte

God læselyst!

Klik her for at læse FACIT