FACIT maj 2019

I denne jubilæumsudgave af FACIT kan du blandt andet læse om:

  • Er der en revisor til stede?
  • Fra revisor analog til revisor digital
  • Samspillet mellem advokat og revisor
  • Udnyt fleksibiliteten til at købe de ydelser, der skaber størst værdi
  • GDPR – en døgnflue
  • Moms ved salgsfremmende ordninger
  • God nyt til sommerhusejere
  • Milepæl i dansk regnskabsregulering
  • Momsfri virksomhedsoverdragelse
  • Har vi det skattesystem vi fortjener
  • Erhvervsmæssig anvendelse af egen ejendom
  • I kunstens tjeneste

Du kan læse FACIT her

Ledelse og Effektivitet ”ELP”

Kursusforløb om virksomhedsledelse i praksis – 2. oktober 2019

FACIT

I den nye udgave af FACIT, kan du blandt andet læse om:

Ejendomsskatter

Revision eller ej

Rette indkomstmodtager

Årsregnskabsloven ændret – igen!….

Det bemærkes….

Læs mere her

Personalegoder 2019

Skatte- og momsmæssig behandling af personalegoder

Personalegoder er reelt løn, der blot udbetales i naturalier.
Derfor er udgangspunktet også, at den skattepligtige værdi af personalegoder er markedsværdien. Dette udgangspunkt fraviges for en lang række personalegoder, hvilket følger af henholdsvis lovgivning og praksis.
Skattemæssigt kan personalegoder opdeles i fem kategorier:
• Beskatning af markedsværdien

• Beskatning efter standardsatser

• Skattefri personalepleje

• Bagatelgrænse for arbejdsrelaterede personalegoder

• Bagatelgrænse for mindre personalegoder.
I publikationen ser vi nærmere på disse fem kategorier, ligesom vi også ser nærmere på kravene til de såkaldte “bruttotrækordninger”.
Momsregistrerede virksomheder har som hovedregel ret til momsfradrag for indkøb af varer og ydelser, der anvendes til virksomhedens momspligtige aktiviteter.
Sidst i publikationen beskrives de vigtigste fradragsregler for en virksomheds indkøb af personalegoder til medarbejderne, herunder udgifter til anskaffelse og drift af biler.

Du kan læse hele publikationen her.

 

Skatteinformation august 2018

Så fik vi endelig de skatte- og afgiftslettelser, som igennem flere år har været bebudet. Nogle har betegnet skattelettelserne som de største i mands minde. Andre har brugt et mindre florissant ordvalg.

I vedhæftede vedhæftede dokument gennemgås – foruden principielle domme og afgørelser på skatte- og momsområdet – også en række interessante og aktuelle emner på området, herunder en artikel “Bitcoins – er du spekulant?”. Hvad er fænomenet bitcoins egentlig for noget? Og hvad med skatten?

Læs dokumentet ved at klikke her.

 

 

Personalegoder 2018

Personalegoder er reelt løn, der blot udbetales i naturalier.

Derfor er udgangspunktet også, at den skattepligtige værdi af personalegoder er markedsværdien. Dette udgangspunkt
fraviges for en lang række personalegoder, hvilket følger af henholdsvis lovgivning og praksis.

Skattemæssigt kan personalegoder opdeles i fem kategorier:

• Beskatning af markedsværdien
• Beskatning efter standardsatser
• Skattefri personalepleje
• Bagatelgrænse for arbejdsrelaterede personalegoder
• Bagatelgrænse for mindre personalegoder.

 

Læs mere om personalegoderne her

Deleøkonomi – bred politisk aftale om mere attraktive vilkår

I maj måned 2018 blev der indgået en bred politisk aftale om mere attraktive skattevilkår for deleøkonomi. Det betyder, at Folketinget skal vedtage nogle lovændringer. Skatteministeriet har oplyst, at disse lovændringer først vil ske til efteråret. Men der er tale om regler, der er aftalt at skulle gælde fra og med den 1. januar 2018.

Aftale om skattereglerne for deleøkonomi

Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre har indgået en aftale om mere attraktive skattevilkår for deleøkonomi. Aftalen skal udmøntes i lovforslag, som først fremsættes i Folketinget til efteråret og derefter endeligt vedtages. De gunstigere regler skal efter aftalen gælde fra og med den 1. januar 2018.

Det er et centralt led i aftalen, at udlejning gennem udlejningsbureauer, herunder deleøkonomiske platforme, hvor udlejningsindtægter indberettes til SKAT, præmieres med et skattefrit bundfradrag eller et højere skattefrit bundfradrag.

I SKAT er man i gang med at udvikle en digital løsning til indberetning af lejeindtægter fra Airbnb m.fl. Indberetningsløsningen forventes at være klar den 1. januar 2021. I de to år, hvor man venter på den digitale løsning, vil der alligevel kunne opnås bundfradrag, se i det følgende.

Udlejning af sommerhus

I 2018 udgør det skattefri bundfradrag 21.900 kr., når udlejningen sker gennem et udlejningsbureau, der indberetter lejeindtægterne til SKAT. Dette skattefri bundfradrag vil efter aftalen blive forhøjet til 40.000 kr. i 2018. Det betyder, at sommerhusejere, der udlejer deres sommerhus, kan glæde sig over en større skattefri indtægt allerede for den udlejning, der sker i år. Det er dog et krav, at lejeindtægten indberettes til SKAT af et udlejningsbureau – ganske som efter de nugældende regler.

Det er fortsat sådan, at i den del af lejeindtægten mv., der overstiger det skattefri bundfradrag, gives et fradrag på 40 %, og kun den overskydende del af lejeindtægten er skattepligtig.

Sommerferien står for døren!

Nyeste udgave af FACIT omhandler:

  • Samtidighedsferie – ny ferielov på vej
  • Kan rentefælder klappe?
  • Repræsentationsudgifter – skat og moms
  • Revisorrobotten – kan og vil digitaliseringen tage over?
  • Tid til “indsendelse” af årsrapporter

Du kan læse mere her

God læselyst!