Husk registrering i ejerregisteret

Senest 15. juni 2015 skal registreringen være på plads

Alle eksisterende og nye aktieselskaber, anpartsselskaber, iværksætterselskaber og partnerselskaber skal registrere deres ejere i ejerregisteret på baggrund af ejernes indberetninger.

Nye selskaber skal foretage registreringen ved oprettelsen, medens eksisterende selskaber – dvs. selskaber der er stiftet 14. december 2014 eller tidligere – har en frist frem til og med 15. juni 2015.

Hvis registreringspligten ikke overholdes, kan det medføre bødestraf.

Registreringen foretages direkte i ejerregisteret på www.virk.dk.

I den kommende udgave af FACIT (udkommer medio juni) kan du læse meget mere om ejerregisteret.