Biler – skat og moms 2016

Ny publikation

Erfaringen viser, at opfindsomheden er stor, når danskerne gør et forsøg på at nedbringe biludgiften i privatbudgettet. Flere fremgangsmåder er lovlige, nogle er tvivlsomme, og andre er i strid med gældende skatte-, afgifts- og momsregler.

Formålet med publikationen ”Biler – skat og moms” er at give et overblik over skattereglerne og momsreglerne, så man opnår så hensigtsmæssig en økonomisk situation som muligt og ikke bliver offer for en af de mange faldgruber. Reglerne er nemlig stadigvæk komplicerede.

Læs mere her

 

Husker du fradraget?

Fradrag for almennyttige donationer

Gennem de senere måneder har mange virksomheder deltaget i indsamlinger og støttekampagner vedrørende forskellige almennyttige aktiviteter. Nævnt i flæng eksempelvis Knæk Cancer, Red Barnet, Røde Kors, Kræftens Bekæmpelse, Cykel for Sagen og Dansk Flygtningehjælp.

Særlige fradragsregler for donationer

De fleste kender reglerne om fradrag for engangsbeløb, der gives som gave til organisationer, der er godkendt efter Ligningslovens § 8 A. SKAT udgiver hvert år en liste over godkendte organisationer.

Fradragsbeløbet gælder alle skatteydere, selskaber, personer, fonde med flere og kan i 2015 højst udgøre 15.000 kr. (i 2016 udgør beløbet 15.200 kr.).

Derimod er det formentlig ikke almindeligt kendt, at beløbsgrænsen på de 15.000 kr. ikke gælder i forbindelse med fradrag for engangsbeløb, der gives som gave til almennyttige foreninger med mere, der anvender midlerne til forskning.

Der er fuldt fradrag for gaver til de foreninger, der for det pågældende kalenderår er godkendt efter ligningslovens § 8 H. Har man givet gaver omfattet af disse regler, kan man samtidig få fradrag for gaver, der er fradragsberettigede efter § 8 A.

Der kan også opnås fradrag for visse løbende ydelser til godkendte institutioner og foreninger. Normalt skal der være tale om en forpligtelse, der løber over mindst 10 år, for at der kan opnås fradrag efter disse regler.

Donationer, der er fradragsberettigede som reklameudgift

I det omfang man kan dokumentere, at donationen har karakter af en reklameudgift, har en virksomhed fuldt fradrag for hele donationen efter de almindelige regler om fradrag for reklameudgifter.

I første omgang er der brug for en afgrænsning i forbindelse med de private motiver, der måtte være til at yde donationen. I værste fald kan en donation, der er ydet af et hovedaktionærselskab, blive sidestillet med et ulovligt aktionærlån og blive beskattet hos ejeren.

Der er ligeledes behov for at vurdere, om donationen gives på en sådan måde, at der er en rimelig balance mellem donationens størrelse og dens modydelse i form af reklame, eksponering, publicity og imagepleje, der opnås som led i donationen.

 

Dette ses ofte ved TV-shows, hvor donationerne ruller over skærmen, eller i forbindelse med cykelløb, hvor sponsorernes navne ruller på hjemmesiden og bliver eksponeret i målområdet og på beklædning og udstyr.

 

Fradrag for disse donationer opnås således efter regler, der kræver en tilknytning til gavegivers erhvervsmæssige aktiviteter, i modsætning til reglerne i § 8 A og § 8 H, hvor det er gavens almennyttige formål, der udløser fradraget.

 

Det er virksomheden, der har bevisbyrden for, at en almennyttig donation har en reklameværdi, der står i et passende forhold til det ydede bidrag.

FACIT januar 2016

Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse 2016

Publikationen forklarer reglerne for udbetaling af skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse samt reglerne for dækning af udgifter til rejse og ophold i ind- og udland.

Mange virksomheder spørger, om vi kan forklare dem reglerne for udbetaling af skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse samt reglerne for dækning af udgifter til rejse og ophold i ind- og udland.

Vi har valgt at gøre det i form af denne publikation. Publikationen er opdateret med de regler, der er gældende for 2016.

Publikationen dækker de fleste situationer, man kan komme ud for. Både lønmodtagere, bestyrelsesmedlemmer og erhvervsdrivende kan anvende reglerne, men på hver deres måde.

Et af de vigtigste punkter er reglerne for dokumentation af korrekt udbetaling. Det er sådan, at udbetalingerne bliver skattepligtige, hvis ikke man har dokumentation for korrekt udbetaling.

I publikationen henvises til skemaer til opgørelse af henholdsvis rejse- og kørselsgodtgørelse. Skemaerne kan hentes via RGD´s hjemmeside. Klik her Så finder du de anførte links til højre under “Relaterede filer”.

Du kan læse hele FACIT januar 2016 her.

 

Udlejning af andelslejlighed

Udlejning blev ikke anerkendt som erhvervsmæssig virksomhed

 

Sagen omhandlede en person, der havde afstået sin virksomhed i 2004. Virksomhedsordningen havde været anvendt, og der var et opsparet overskud. Inden udgangen af 2005 havde han anskaffet en andelsbolig, som blev udlejet til sønnen på markedsvilkår. Sønnen boede i lejligheden i 7 år, og herefter blev boligen udlejet til tredjemand.

SKAT tog fat i personens selvangivne indkomster for indkomstårene 2009-2011. SKAT nægtede fradrag for de selvangivne underskud før renter, som udgjorde cirka 7.000 kr. om året, og beskattede i 2009 det opsparede overskud.

Sagen blev påklaget til Landsskatteretten, men udfaldet af sagen blev her det samme.

Landsskatteretten anførte som begrundelse for afgørelsen at der ikke var tale om erhvervsmæssig virksomhed, idet virksomheden var underskudsgivende (rentabilitetskravet) og udlejning af andelsboligen skattemæssigt betragtes som fremleje af en lejet lejlighed.

Rentabilitetskravet

Udlejningen af andelsboligen havde i alle årene været underskudgivende, og Landsskatteretten fandt det heller ikke godtgjort, at udlejningen fremover ville blive overskudsgivende. Sagt med andre ord, var der alt andet lige ikke tale om en rentabel drift.

I praksis gælder et rentabilitetskrav, når det skal afgøres, om en virksomhed skattemæssigt kan anerkendes som erhvervsmæssig. Da dette rentabilitetskrav ikke var opfyldt, kunne udlejningen af andelsboligen ikke anses for erhvervsmæssig virksomhed.

Fremleje af lejet lejlighed

Et andelsbevis giver ejeren af beviset en brugsret til en lejlighed. Det er andelsboligforeningen, der ejer ejendommen.

Ved udlejning af en andelsbolig sker der således fremleje/videregivelse af en brugsret til en lejlighed. Dette anses i skattepraksis at sidestille med fremleje af en lejet lejlighed.

Fremleje af en lejet lejlighed er ikke erhvervsmæssig virksomhed. Det har den konsekvens, at et underskud ikke kan fratrækkes, et overskud skal beskattes, og virksomhedsordningen kan ikke anvendes.

Konklusion

Selv om udlejning af en andelsbolig skattemæssigt er overskudsgivende, kan virksomhedsordningen ikke anvendes, da fremleje af en lejet lejlighed ikke er at betragte som erhvervsmæssig virksomhed.

Personalegoder 2016

Skatte- og momsmæssig behandling af personalegoder

 

Personalegoder er reelt løn, der blot udbetales i naturalier.

Derfor er udgangspunktet også, at den skattepligtige værdi af personalegoder er markedsværdien. Dette udgangspunkt fraviges for en lang række personalegoder, hvilket følger af henholdsvis lovgivning og praksis.

Skattemæssigt kan personalegoder opdeles i fem kategorier:

• Beskatning af markedsværdien
• Beskatning efter standardsatser
• Skattefri personalepleje
• Bagatelgrænse for arbejdsrelaterede personalegoder
• Bagatelgrænse for mindre personalegoder.

I publikationen ser vi nærmere på disse fem kategorier, ligesom vi også ser nærmere på kravene til de såkaldte “bruttotrækordninger”.

Momsregistrerede virksomheder har som hovedregel ret til momsfradrag for indkøb af varer og ydelser, der anvendes til virksomhedens momspligtige aktiviteter.

Sidst i publikationen beskrives de vigtigste fradragsregler for en virksomheds indkøb af personalegoder til medarbejderne, herunder udgifter til anskaffelse og drift af biler.

Læs mere her:http://pdf.sb-s.dk/flip/1/revisorgruppen-danmark-Personalegoder2016/index.html

 

FACIT december 2015

 

I decemberudgaven af FACIT kan du blive klogere på følgende emner:

  • Personlig sikkerhedsstillelse
  • Anmeldelse til Datatilsynet
  • Fremleje af bolig – skattefrit?
  • Moms ved salgsfremmende foranstaltninger i form af tilgift

God læselyst!

Klik her for at læse FACIT

Restskat og overskydende skat for indkomståret 2015

For at undgå at betale renter af restskat for indkomståret 2015 skal betaling ske inden nytår. Mod betaling af en dag til dag-rente, kan betaling af restskat for 2015 også ske i perioden 1. januar 2016 – 1. juli 2016. Efter denne dato skal der betales et fast procenttillæg.

Restskat

Reglerne for beregning af renter og procenttillæg til restskat er som følger:

  • Hvis restskatten betales inden den 1. januar 2016, skal der ikke betales renter eller procenttillæg
  • Hvis restskatten betales i perioden 1. januar – 1. juli 2016, skal der betales en dag til dag-rente
  • Hvis restskatten først bliver betalt efter den 1. juli 2016, skal der betales et procenttillæg.

Betaling inden nytår

Der skal ikke betales hverken dag til dag-rente eller procenttillæg.

Bemærk, at der kan være forskellige frister for rettidig indbetaling inden årets udgang afhængig af, om der bruges netbank eller dankort.

Dette vil normalt fremgå af SKATs hjemmeside.

Er man selvstændigt erhvervsdrivende og anvender virksomhedsordningen, kan det være en fordel at vente med at betale restskatten indtil 2016

mod betaling af en dag til dag-rente. Det skyldes, at frivillige indbetalinger af restskat i virksomhedsordningen anses som private hævninger.

Ved at afvente med betaling til 2016 udskyder man beskatningen af det hævede beløb ét år, og man kan nøjes med at betale renter af skatten indtil den dag betaling sker.

Betaling i perioden 1. januar 2016 – 1. juli 2016

Ved indbetaling af restskat i perioden 1. januar 2016 – 1. juli 2016 skal der betales en dag til dag-rente på 2,2 % p.a. Dag til dag-renten kan ikke skattemæssigt fratrækkes.

Betales restskatten den 30. januar 2016, skal der betales rente for 30 dage. Udgør den forventede restskat eksempelvis 100.000 kr. beregnes renten således:

100.000 kr. x 2,2 % x 30/365 = 180 kr.

Viser det sig senere, at restskatten er større, kan der foretages yderligere indbetaling mod betaling af en dag til dag-rente. Betaling skal dog være sket senest den 1. juli 2016.

Restskat, der ikke er indbetalt senest den 1. juli 2016

Er restskatten ikke betalt senest den 1. juli 2016, skal der ikke betales en dag til dag-rente men i stedet et procenttillæg. Procenttillægget udgør 4,2 %. Procenttillægget kan ikke skattemæssigt fratrækkes.

Hvis restskatten eksempelvis udgør 100.000 kr., indregnes 19.000 kr. med tillæg af 4,2 % eller i alt 19.798 kr. i forskudsskatten for indkomståret 2017. Den resterende restskat på 81.000 kr. med tillæg af 4,2 % eller i alt 84.402 kr. opkræves fordelt på tre rater i august, september og oktober 2016.

AM-bidrag

AM-bidrag er omfattet af reglerne om restskat. Det betyder, at der også ved for lidt betalt AM-bidrag skal betales en dag til dag-rente eller procenttillæg.

Overskydende skat

Ved udbetaling af overskydende skat får man et procenttillæg på 0,5 %. Der opnås ikke procenttillæg til overskydende skat, der skyldes frivillig indbetaling af restskat. Ved udbetaling af overskydende skat, hvor der er betalt en dag til dag-rente af beløbet, vil der sammen med udbetalingen af den overskydende skat ske tilbagebetaling af den betalte dag til dag-rente.

SKAT påbegynder udbetaling af overskydende skat primo april 2016.

Selvstændigt erhvervsdrivende og andre, der anvender den udvidede selvangivelse, må vente lidt længere med at få overskydende skat udbetalt.

Ny medarbejder hos Sønderjyllands Revision

Den 1. maj 2015 har Sønderjyllands Revision ansat Manuela Tijink-Veldhuis.

Manuela er 43 år, født i Holland, hvor hun har arbejdet som revisor i 10 år. I 2000 flyttede hun sammen med hendes mand til Danmark. Senest har Manuel arbejdet som revisor hos Kloster Revision.

Manuela bor i Stade ved Bylderup-Bov, er gift og har 3 børn.