Restskat og overskydende skat for indkomståret 2016

Overblik over reglerne for rentebetaling

For at undgå at betale renter af restskat for indkomståret 2016 skal betaling ske inden nytår. Men mod betaling af en dag til dag-rente kan betaling af restskat for 2016 også ske i perioden 1. januar 2017 – 1. juli 2017. Efter denne dato betales et fast procenttillæg.

Restskat

Reglerne for beregning af renter og procenttillæg til restskat er som følger:

  • Hvis restskatten betales inden den 1. januar 2017, skal der ikke betales renter eller procenttillæg
  • Hvis restskatten betales i perioden 1. januar – 1. juli 2017, skal der betales en dag til dag-rente
  • Hvis restskatten først bliver betalt efter den 1. juli 2017, skal der betales et procenttillæg.

Betaling inden nytår

Der skal ikke betales hverken dag til dag-rente eller procenttillæg.

Bemærk, at der kan være forskellige frister for rettidig indbetaling inden årets udgang afhængig af, om der bruges netbank eller dankort. Dette vil normalt fremgå af SKATs hjemmeside.

Er man selvstændigt erhvervsdrivende og anvender virksomhedsordningen, kan det være en fordel at vente med at betale restskatten indtil 2017 mod betaling af en dag til dag-rente. Det skyldes, at frivillige indbetalinger af restskat i virksomhedsordningen anses som private hævninger. Ved at afvente med betaling til 2017 udskyder man beskatningen af det hævede beløb ét år, og man kan nøjes med at betale renter af skatten, indtil den dag betaling sker.

Betaling i perioden 1. januar 2017 – 1. juli 2017

Ved indbetaling af restskat i perioden 1. januar 2017 – 1. juli 2017 skal der betales en dag til dag-rente på 2 % p.a.  Dag til dag-renten kan ikke skattemæssigt fratrækkes.

Betales restskatten den 30. januar 2017, skal der betales rente for 30 dage. Udgør den forventede restskat eksempelvis 100.000 kr., beregnes renten således:

100.000 kr. x 2 % x 30/365 = 164 kr.

Viser det sig senere, at restskatten er større, kan der foretages yderligere indbetaling mod betaling af en dag til dag-rente. Betaling skal dog være sket senest den 1. juli 2017.

Restskat, der ikke er indbetalt senest den 1. juli 2017

Er restskatten ikke betalt senest den 1. juli 2017, skal der ikke betales en dag til dag-rente men i stedet et procenttillæg. Procenttillægget udgør 4 %. Procenttillægget kan ikke skattemæssigt fratrækkes.

Hvis restskatten eksempelvis udgør 100.000 kr., indregnes 19.200 kr. med tillæg af 4 % eller i alt 19.968 kr. i forskudsskatten for indkomståret 2018. Den resterende restskat på 80.800 kr. med tillæg af 4 % eller i alt 84.032 kr. opkræves fordelt på tre rater i august, september og oktober 2017.

AM-bidrag

AM-bidrag er omfattet af reglerne om restskat. Det betyder, at der også ved for lidt betalt AM-bidrag skal betales en dag til dag-rente eller procenttillæg.

Overskydende skat

Ved udbetaling af overskydende skat får man et procenttillæg på 0,5 %. Der opnås ikke procenttillæg til overskydende skat, der skyldes frivillig indbetaling af restskat. Ved udbetaling af overskydende skat, hvor der er betalt en dag til dag-rente af beløbet, vil der sammen med udbetalingen af den overskydende skat ske tilbagebetaling af den betalte dag til dag-rente.

SKAT påbegynder udbetaling af overskydende skat primo april 2017.

Selvstændigt erhvervsdrivende og andre, der anvender den udvidede selvangivelse, må vente lidt længere med at få overskydende skat udbetalt.

Nyt på skatteområdet

Skatteministeren har fremsat lovforslag

Folketingets arbejde i det nye folketingsår er gået i gang. Skatteministeren har fremsat fire lovforslag. Det ene omhandler en værnsregel i forbindelse med skattefri spaltning af selskaber samt en justering af sambeskatningsreglerne i forbindelse med et selskabs konkurs. Det andet lovforslag giver pensionister, der er bosat i udlandet, samme adgang til indefrysning af ejendomsskatter i helårs- og fritidshuse mv., som personer, der er bosat i Danmark. De to andre lovforslag omtales uddybende nedenfor.

Fondes fradrag for ikke-almennyttige uddelinger ophæves

EU-domstolen har taget stilling til de østrigske regler, der kun gav fonde fradrag for uddelinger til modtagere, der var bosat i Østrig. Domstolen fandt, at disse regler var i strid med EU-rettens bestemmelser om kapitalens fri bevægelighed.

Ej længere fradrag for uddelinger til ikke-almennyttige formål
Efter gældende danske regler har fonde fradrag for uddelinger til såvel almennyttige formål som vedtægtsbestemte formål, der ikke er almennyttige. Fradraget for ikke-almennyttige uddelinger gælder dog kun, når modtageren er skattepligtig til Danmark. Det betyder, at uddelinger til personer bosat i udlandet ikke kan fratrækkes, da der ikke er intern dansk hjemmel til at beskatte uddelingen.

For at bringe de danske regler i fondsbeskatningsloven i overensstemmelse med EU-retten foreslås det, at fonde ikke længere har fradrag for ikke-almennyttige uddelinger, uanset om modtageren er skattepligtig til Danmark af uddelingen eller ej.

Der ændres ikke på reglerne om fradrag for uddelinger til almennyttige formål.

Afskaffelsen af fradragsretten for fondsuddelinger til ikke-almennyttige formål skal efter lovforslaget have virkning for uddelinger, der foretages fra og med den 5. oktober 2016.

Ændring af fondes indkomst for tidligere år
Som følge af EU-dommen er Danmark forpligtet til bagudrettet at give fonde fradrag for ikke-almennyttige fondsuddelinger, der er foretaget i 2004 og senere, når fonden ikke har kunnet fratrække uddelingen som følge af, at modtageren ikke var skattepligtig til Danmark.

Indberetningspligt
Fremover skal den indberetning til SKAT om fondsuddelinger, som fonde er forpligtet til, opdeles i uddelinger til almennyttige og ikke-almennyttige formål.

Nedsat beskatning af de ikke-almennyttige uddelinger
Det foreslås, at det skattepligtige beløb alene udgør 80 % af den ikke-almennyttige uddeling. Den nedsatte beskatning gælder også uddelinger fra udenlandske fonde, når fonden ikke har fradrag for uddelingen.

Den lempeligere beskatning hos modtageren skal efter forslaget gælde for uddelinger, der foretages den 5. oktober 2016 eller senere.

Omkostningsgodtgørelse til selskaber og fonde genindføres

Udgifter til sagkyndig bistand i skattesager dækkes helt eller delvist af det offentlige i form af en omkostningsgodtgørelse. Godtgørelsen udgør 50 % af de afholdte udgifter, hvis skattesagen tabes, mens samtlige udgifter til den sagkyndige bistand dækkes, hvis skattesagen vindes, herunder hvis der opnås medhold i overvejende grad.

Denne adgang til omkostningsgodtgørelse blev ophævet for selskaber og fonde, der påklagede sager indtil ultimo maj 2009. Personer, herunder selvstændigt erhvervsdrivende, kunne fortsat få omkostningsgodtgørelse.

Som led i en af de mange ”retssikkerhedspakker” blev det aftalt, at reglerne om omkostningsgodtgørelse til selskaber og fonde skulle genindføres.

Skatteministeren har nu fremsat lovforslag om, at selskaber m.fl. kan få omkostningsgodtgørelse i påklagede skattesager for arbejde udført fra og med den 1. januar 2017. Det afgørende for opnåelsen af omkostningsgodtgørelse er altså ikke, hvornår sagen er påklaget, men hvornår arbejdet er udført.

FACIT september 2016

SKAT – SKAT ikke

I efterårsudgaven af FACIT kan du læse om:

  • Skattemæssige forhold ved forældrekøb
  • Skattemæssig behandling af sponsorater
  • Nye regler om ansættelsesklausuler
  • Stramning af momspraksis ved salg af bygninger efter forudgående udlejning
  • Revisionsprotokollen – er den afskaffet

Læs FACIT her

De tog chancen og fik succes

De to statsautoriserede revisorer Flemming Smidt Jensen og Niels Christian Schjøth har på 10 år opbygget et af Sønderborgs førende revisionsfirmaer.

Jo større internationale koncerner bliver, jo større er centraliseringen. Sådan er det i alle brancher, også indenfor revisionsbranchen. Ønsket om at prøve at stå på egne ben blev for stærkt for de to statsautoriserede revisorer Niels Christian Schjøth (54 år) og Flemming Smidt Jensen (49 år). Trods udsigten til en to-årig kundeklausul, hvor de ikke måtte kontakte eller udføre arbejde for tidligere kunder, tog de for ti år siden det store spring ud i uvisheden.

 

-Vi havde planerne, et par skriveborde og en stærk tro på os selv – men ingen kunder. Set i bakspejlet havde det nok været lettere at købe os ind en virksomhed. Fordelen ved at have bygget hele virksomheden op fra bunden er dog, at vi har fået en dyb forståelse for mange af de udfordringer, som vores kunder møder i det daglige.

 

Dem, vi i starten fik som kunder, var ikke kun dem, vi havde regnet med – heldigvis. Da kundeklausulen var udløbet kom en række af de gamle kunder også tilbage. Vores netværk gjorde hele forskellen, og gør det stadig. Det kan nemt tage mellem 2 og 5 år at flytte en kunde, og ofte er det den personlige kemi, der gør udslaget.

 

For de to statsautoriserede revisorer har ord som engagement, nærvær, tryghed og tilgængelighed altid haft stor betydning. Det er omdrejningspunktet, i alt hvad de foretager sig. Det er kunderne, det handler om, og når de er der, er revisorerne også klar med gode råd og vejledning. Kunderne må aldrig få en uventet regning eller en faktura, de ikke forstår, så derfor siger vi også altid til, hvis der er tale om merarbejde i forhold til det aftalte.

 

Ønsket om at kunne være tættere på kunderne betød, at Flemming og Niels Christian blev en del af Sønderjyllands Revision og etablerede en afdeling i Sønderborg – en afdeling, som er vokset støt gennem årene, så de i dag er 11 medarbejdere og dermed blandt Sønderborgs større revisionsfirmaer.

 

-Det handler om at finde de rette medarbejdere, der forstår betydningen af korpsånd, og som finder det helt naturligt at yde virksomhederne den rette service, og yde lidt mere end kunderne forventer, fortæller de to revisorer, der som partnere er medejere af Sønderjyllands Revision, der også har afdelinger i Aabenraa og Padborg.

 

Digitaliseringen er sammen med ændringerne i regnskabs- og revisionspligten revisionsbranchens største udfordringer.

 

-Vi må erkende, at lovgivningen åbner mulighed for, at nogle virksomheder selv kan udarbejde et årsregnskab. Det betyder, at vi fremover også skal sælge andre ydelser, end vi gør i dag. Vi får en langt større rådgivende rolle om det at drive virksomhed i alle opgavens aspekter.

 

-Vi kan ikke være eksperter på alle områder. Derfor er vi sammen med andre revisionsselskaber medlem af RevisorGruppen Danmark. Det er en videnbaseret organisation af uafhængige statsautoriserede revisionsfirmaer med ialt flere end 1.500 medarbejdere. Samarbejdet i RevisorGruppen Danmark bruges blandt andet til at højne kvaliteten i arbejdet. Det gør, at vi hele tiden let og enkelt kan finde svar på de spørgsmål eller udfordringer, som kunderne har, fastslår Niels Christian og Flemming.

 

For evt. yderligere information kontakt:

Flemming Smidt Jensen, tlf. 43 58 48 01 eller 29 60 88 25

 

Niels Christian Schjøth, tlf. 43 58 48 06 eller 29 60 94 24

 

Bliver kapitalejerlån lovlige?

Høringsudkast til lovforslag om ændring af selskabsloven

Erhvervsstyrelsen har i et høringsudkast til et lovforslag om ændring af selskabsloven og årsregnskabsloven bl.a. foretaget en justering af reglerne om kapitalejerlån.

Såfremt høringsudkastet udmøntes i et lovforslag, der vedtages, vil det overordnet set betyde, at et selskab lovligt – men under visse betingelser – vil kunne yde et lån til selskabets kapitalejere.

Gældende regler

De nuværende regler i selskabsloven forbyder selskaber at yde lån til blandt andet selskabets kapitalejere og ledelsesmedlemmer. Lån til visse danske og udenlandske moderselskaber er dog ikke omfattet af forbuddet., ligesom lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition (eksempelvis salg af varer og tjenesteydelser på kredit) ikke er omfattet af låneforbuddet.

De eksisterende regler har som primært formål at beskytte selskabets kreditorer mod, at selskabets ledelse og kapitalejere bevilger sig selv lån, som kan påføre selskabet et tab. Endvidere har lovgiver ønsket at forhindre, at kapitalejere eller ledelsesmedlemmer skulle kunne få midler ud af selskabet uden at betale skat heraf.

Skattereglerne vedrørende kapitalejerlån til kapitalejere med bestemmende indflydelse over selskabet blev ændret i 2012. De nye regler betød, at sådanne lån beskattes som løn eller udbytte. Beskatningen sker uafhængigt af, om lånet selskabsretligt er lovligt eller ulovligt.

Høringsudkastet

De ændringer, der foreslås i høringsudkastet, er først og fremmest at sikre samme vilkår for danske selskaber som kendes fra de lande, vi normalt sammenligner os med.

Den foreslåede ordning indebærer, at kapitalselskaber under nærmere angivne betingelser vil kunne yde økonomisk bistand ved direkte eller indirekte at stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed til den personkreds, som er omfattet af det nugældende låneforbud.

Betingelserne er i hovedtræk:

  • Lånet skal kunne rummes inden for de frie reserver (de midler, der kan anvendes til udbytte)
  • Lånet ydes på sædvanlige markedsmæssige vilkår
  • Generalforsamlingen har truffet beslutning om at yde lånet (eller bestyrelsen/direktionen har truffet beslutning herom efter bemyndigelse fra generalforsamlingen)
  • Beslutningen om at yde lånet kan først træffes, når selskabet har aflagt sin første årsrapport
  • I selskabets årsregnskab skal et beløb svarende til det samlede udlån indregnes på en bunden reserve under egenkapitalen

Det fremgår af bemærkningerne til høringsudkastet, at ændringen af de selskabsretlige regler ikke påvirker de skattemæssige regler. Der vil således fortsat ske beskatning efter ligningslovens § 16 E, hvis betingelserne herfor er opfyldt, uanset lånet selskabsretligt lovliggøres under visse betingelser.

Ikrafttrædelse

Efter høringsrunden forventes lovforslaget fremsat i starten af den nye Folketingssamling, og loven forventes at træde i kraft den 1. januar 2017

FACIT juni 2016

I sommerudgaven af FACIT kan du læse om:

  • EU-forordning om persondata
  • Medarbejderaktier
  • Hvidvask af penge
  • Crowdfunding

God læselyst! Du kan læse FACIT her

Moms ved salg af bygninger til nedrivning

Landsskatteretten underkender SKAT´s hidtidige praksis

Salg af byggegrunde og nye bygninger er momspligtigt, mens salg af grunde med ”gamle” bygninger er fritaget for moms. Såfremt et salg af en grund med en ”gammel” bygning sker med henblik på nedrivning og efterfølgende opførelse af en ny bygning, er salget dog ifølge SKAT og Skatterådets hidtidige praksis blevet anset for et momspligtigt salg af en byggegrund.

Landsskatteretten har imidlertid underkendt SKAT og Skatterådets praksis, men Landsskatterettens afgørelse er indbragt for domstolene.

Grunde med bygninger til nedrivning – udviklingen i SKATs praksis

Salg af grunde med eksisterende bygninger er som udgangspunkt fritaget for moms. Ved salg af en grund med en nedrivningsklar bygning er udgangspunktet dog ifølge SKAT og Skatterådets praksis, at hvis salget sker med henblik på opførelse af en ny bygning på grunden, anses salget for et salg af en byggegrund, hvilket er momspligtigt.

Oprindelig havde SKAT og Skatterådet en praksis, der betød, at såfremt sælger ikke var involveret i nedrivning/genopbygning, og det ikke fremgik af købsaftalen, at bygningerne blev overdraget med henblik på nedrivning, var salget af grunden med en eksisterende nedrivningsklar bygning som udgangspunkt momsfritaget. Det forhold, at sælger eventuelt var bekendt med, at bygningerne skulle rives ned, havde principielt ikke nogen betydning.

I et par afgørelser fra 2014 skærpede Skatterådet imidlertid praksis, hvorefter salg af grunde med eksisterende nedrivningsklare bygninger var momspligtige salg af byggegrunde, uanset at sælger ikke var involveret i nedrivning/genopbygning, og uanset at det ikke direkte fremgik af købsaftalen, at bygningerne blev overdraget med henblik på nedrivning.

Ifølge Skatterådets skærpede praksis var det således tilstrækkeligt, at det ”måtte stå klart for sælger”, at de eksisterende bygninger skulle nedrives.

Hvor står vi nu?

Landsskatteretten afsagde ultimo 2015 en kendelse, hvorefter salg af en grund med en eksisterende ”gammel” bygning var momsfritaget, uanset at salget reelt skete med henblik på nedrivning og efterfølgende opførelse af en ny bygning.

SKAT har imidlertid indbragt Landsskatterettens afgørelse for domstolene. Det må derfor påregnes, at der går nogle år før sagen finder sin afslutning.

Indbringelsen af afgørelsen for domstolene betyder, at det fortsat er Skatterådets skærpede praksis, som er gældende. Et salg er derfor momspligtigt, såfremt ”det står klart for sælger”, at der er tale om salg af en eksisterende ”gammel” bygning med henblik på nedrivning og efterfølgende opførelse af en ny bygning.

Undgå dansk registreringsafgift

Under visse betingelser kan aktiviteter i udlandet betyde afgiftsfritagelse

Der skal som udgangspunkt altid betales dansk registreringsafgift, når en person, der er bosiddende i Danmark, anvender en bil i Danmark.

Der skal dog ikke betales dansk registreringsafgift af en udenlandsk registreret firmabil, der anvendes af en herboende selvstændigt erhvervsdrivende, som er etableret eller udfører tjenesteydelser i et andet EU/EØS-land, og anvender bilen til brug for udførelsen af den selvstændige erhvervsvirksomhed i et andet EU/EØS-land. Der er imidlertid knyttet visse betingelser til afgiftsfritagelsen.

Tilladelse til kørsel i udenlandsk firmabil

Der skal på forhånd ansøges hos SKAT om at blive fritaget for betaling af registreringsafgift.

Der skal kun betales dansk registreringsafgift for en udenlandsk firmabil, hvis firmabilen i det væsentlige bliver anvendt varigt i Danmark. Der gælder både et dagskriterium og et kilometerkriterium for at vurdere, om firmabilen væsentligt anvendes varigt i Danmark. Begge kriterier vurderes i forhold til en samlet 12-måneders periode, og begge kriterier skal være opfyldt, før der indtræder dansk afgiftspligt.

For både dagskriteriet og kilometerkriteriet gælder, at der på den ene side bliver set på den samlede kørsel i Danmark, det vil sige både privat og erhvervsmæssig kørsel, og på den anden side på den erhvervsmæssige brug af firmabilen i udlandet. Privat kørsel i udlandet tæller ikke med i opgørelsen.

Dagskriteriet

Dagskriteriet indebærer, at hvis bilen inden for en periode af 12 måneder skal anvendes eller faktisk bliver anvendt 183 dage eller mere i Danmark, så bliver bilen anset for at være anvendt i det væsentlige varigt i Danmark. Alle dage medtælles uanset om kørslen er erhvervsmæssig eller privat.

Modsat gælder det, at hvis bilen anvendes mindre end 183 dage i Danmark inden for en periode på 12 måneder, skal der ikke betales dansk registreringsafgift for bilen.

Kilometerkriteriet

En bil anses for at være anvendt væsentligt og varigt i Danmark, når den erhvervsmæssige kørsel i udlandet inden for en 12-måneders periode er mindre end den samlede private og erhvervsmæssige kørsel i Danmark.

Det betyder, at der bliver lagt vægt på antal erhvervsmæssigt kørte kilometer i udlandet i forhold til den samlede kørsel med firmabilen i Danmark, det vil sige både privat og erhvervsmæssig kørsel. Kørsel mellem bopælen i Danmark og arbejdspladsen i udlandet medregnes til den erhvervsmæssige kørsel i udlandet.

Hvis bilen inden for 12-måneders perioden i udlandet i erhvervsmæssig henseende har kørt mindre end den samlede kørsel i Danmark, bliver bilen anset for i det væsentlige at være anvendt varigt i Danmark.

Modsat gælder det, at hvis bilen inden for 12-måneders perioden kører mere i udlandet i erhvervsmæssig henseende end den samlede kørsel i Danmark, bliver bilen anset for i det væsentlige at være anvendt uden for Danmark, og der skal ikke betales dansk registreringsafgift.

Muligheden for af undgå dansk registreringsafgift gælder også, når en udenlandsk arbejdsgiver stiller en firmabil til rådighed for en medarbejder bosiddende i Danmark, hvis bilen i det væsentlige bliver anvendt varigt uden for Danmark efter ovenstående kriterier.

Nye skatteregler vedr. medarbejderaktier

Folketinget har vedtaget nye skatteregler for medarbejderaktier. De nye regler betyder, at medarbejderen først beskattes, når aktierne sælges, og fortjenesten beskattes som aktieindkomst. Reglerne kan anvendes fra og med den 1. juli 2016.

Lønbeskatning af medarbejderaktier

Økonomiske fordele ved medarbejderaktieordninger beskattes normalt som lønindkomst, det vil sige en beskatning på omkring 56 %, hvis medarbejderen betaler topskat.

Arbejdsgiveren har fradrag for favørelementet i en medarbejderaktieordning, hvor der sker lønbeskatning. Der er således symmetri på indtægts- og fradragssiden.

Aktieindkomstbeskatning af medarbejderaktier

Fra og med den 1. juli 2016 kan der etableres medarbejderaktieordninger, hvor et favørelement først beskattes, når aktierne sælges. Beskatningen sker som aktieindkomst i stedet for den højere lønbeskatning. Sagt på en anden måde – der er skattefrihed på det tidspunkt, medarbejderen opnår fordelen i form af erhvervelse af aktier til en favørkurs. Først ved salg af aktierne, når medarbejderen alt andet lige får kontanter i hånden, skal en opnået fordel beskattes.

De nye regler gælder kun for personer i ansættelsesforhold, og en række betingelser skal være opfyldt for, at der er skattefrihed ved modtagelse af medarbejderaktierne mv. Disse betingelser er i hovedtræk følgende:

  • Der skal være tale om aktier i arbejdsgiverselskabet eller et koncernforbundet selskab
  • Medarbejderaktierne må ikke udgøre en særlig aktieklasse
  • Modtagne købe- og tegningsretter må ikke kunne overdrages
  • En køberet indeholder en ret for enten medarbejderen eller arbejdsgiverselskabet til at erhverve eller levere aktier
  • Der kan årligt tildeles aktier mv. for en samlet værdi på indtil 10 % af medarbejderens årsløn.

Skattemæssige konsekvenser for arbejdsgiver

Arbejdsgiverselskabet har ikke fradrag for den skattemæssige fordel – favørkurselementet – som medarbejderen modtager. Dette er ”betalingen” for, at medarbejderen først beskattes på salgstidspunktet, og at fordelen kun beskattes som aktieindkomst.

Intet tabsfradrag, når “leverandøren” går konkurs

Ny praksis fra Skatterådet

3. maj 2012 blev Cimber Sterling erklæret konkurs. Nogle havde tegnet en konkursforsikring og fik forudbetalte billetter refunderet via denne forsikring. Andre havde ikke nogen forsikring, men Skatteministeriet meldte ud, at der var tale om en pengefordring, hvilket betød, at privatpersoner kunne fratrække tabet på selvangivelsen. Sådan er det ikke længere!

Ny praksis fra Skatterådet – ej fradrag for tab inden for privatsfæren

Privatpersoner har normalt fradrag for tab på pengefordringer, når fordringen er stiftet den 27. januar 2010 eller senere. Men hvad er pengefordringer?

Ved pengefordringer forstås pengeudlån, herunder obligationer, pantebreve og gældsbreve. Ved kaution, hvor skyldneren ikke kan betale sin gæld, og kautionisten derfor må indfri gælden, opstår der en såkaldt regresfordring. Kautionisten får et tilgodehavende / regreskrav mod skyldneren på et beløb svarende til det indfriede lån mv. Regreskravet er en pengefordring.

Fordringer, der ikke er pengefordringer, er ikke omfattet af kursgevinstlovens bestemmelse om tabsfradrag.

Skatterådet har for nylig taget stilling til tabsfradrag i to sager, der begge drejede sig om forudbetaling til håndværkere i forbindelse med ombygning mv. af familiens private bolig. Skatterådets svar i begge sager var, at tab på sådanne forudbetalinger for private ydelser ikke skattemæssigt er fradragsberettigede, idet der ikke er tale om pengefordringer, men tab på en fordring, der består i levering af en naturalydelse såsom et nyt hus mv.

I begge sager blev tabsfradrag imidlertid godkendt, idet der efter praksis tidligere havde været godkendt fradrag for lignende tab, eksempelvis i forbindelse med Cimber Sterlings konkurs.

Det forventes, at SKAT snart udsender en meddelelse om, fra hvilket tidspunkt den nye praksis, hvorefter tab ikke kan fratrækkes, skal gælde.