Splitleasing

Vær opmærksom på formalitetskravene!

Splitleasing er for nogle lønmodtagere et skattemæssigt fordelagtigt alternativ til beskatning af fri bil. I praksis stilles der en række formalitetskrav, der skal være opfyldt, for at en splitleasingordning skattemæssigt kan godkendes. Er disse formalitetskrav ikke opfyldt, kan slutresultatet blive, at medarbejderen mod forventning alligevel beskattes af fri bil, dog reduceret med en egenbetaling. Dette har en hovedanpartshaver måttet sande!

Særlig ordning

Hvis en arbejdsgiver leaser en firmabil, som stilles til privat rådighed for en medarbejder, skal medarbejderen beskattes af fri bil.

Splitleasing er en ordning, hvor arbejdsgiveren og medarbejderen hver især indgår en separat aftale med et leasingselskab om at lease den samme bil. Ordningen indebærer, at arbejdsgiveren og medarbejderen hver især betaler præcis den del af de samlede omkostninger til bilen, som vedrører deres respektive andel af bilens kørsel, og at de hver især hæfter økonomisk over for leasingselskabet. Ordningen medfører samtidig, at medarbejderen ikke skal beskattes af fri bil, fordi medarbejderen selv betaler sin private andel af de samlede leasingomkostninger og dermed selv bærer den økonomiske risiko ved splitleasingordningen.

Krav til leasingaftalerne og krav om kørselsregnskab

For at medarbejderen kan undgå beskatning af fri bil, skal følgende krav opfyldes:

  1. Der skal indgås skriftlige, separate leasingaftaler mellem henholdsvis leasingselskab og arbejdsgiver samt leasingselskab og medarbejder.
  2. De samlede udgifter til bilens drift, afskrivning og forrentning, som alle er indeholdt i leasingydelsen, skal fordeles proportionalt mellem parterne på grundlag af den faktiske erhvervsmæssige kørsel og den faktiske private kørsel opgjort efter kilometer.
  3. Hver part skal betale leasingydelsen direkte til leasingselskabet.
  4. Der skal løbende føres et detaljeret kilometerregnskab, der viser såvel den erhvervsmæssige som den private kørsel.

Rent praktisk beregner leasingselskabet i første omgang de løbende acontobetalinger på grundlag af parternes forventede kørselsbehov, og herefter afregner leasingselskabet regelmæssigt eventuelle differencer med hver af parterne på grundlag af det førte kilometerregnskab.

Det er vigtigt, at leasingaftalerne opfylder alle de nævnte betingelser. I modsat fald er der en risiko for, at aftalerne tilsidesættes skattemæssigt med den konsekvens, at medarbejderen bliver beskattet af fri bil.

Krav til kørselsregnskab

Der skal løbende føres et detaljeret kilometerregnskab, der viser såvel den erhvervsmæssige kørsel som den private kørsel. Kørselsregnskabet skal indeholde:

  • Kilometertællerens udvisende ved den daglige kørsels begyndelse og ved dens slutning
  • Datoen for kørslen
  • Den daglige kørsels fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel. For den erhvervsmæssige kørsel skal der være angivet bestemmelsessted og lignende notater, der kan sandsynliggøre/dokumentere den erhvervsmæssige kørsel.

Hovedanpartshaveren, der blev beskattet af fri bil

Landsskatteretten har underkendt en splitleasingaftale med den konsekvens, at en hovedanpartshaver blev beskattet af fri bil.

Landsskatterettens begrundelse for at tilsidesætte splitleasingaftalen var følgende:

  • Der var ikke indgået separate leasingaftaler
  • Der var kun sket afregning mellem leasinggiveren og leasingtagerne én gang årligt
  • Kørselsregnskabet opfyldte ikke de gængse krav.

Ad leasingaftalen

Der var kun indgået én samlet leasingkontrakt mellem leasinggiver på den ene side og hovedanpartshaveren og hans selskab på den anden side. Efter praksis skal der være vandtætte skotter mellem leasingaftalerne, hvilket kun kan opfyldes, hvis der indgås to separate leasingaftaler.

Ad afregningsinterval

Leasingaftalen indeholdt en ”foreløbig” fastsættelse af den private kørsel til 30 % og 70 % til erhvervsmæssig kørsel for selskabet. Leasingaftalen løb over 12 måneder, og den endelige fordeling blev kun opgjort én gang, nemlig ved leasingaftalens udløb.

Slutafregning én gang årligt var efter Landsskatterettens opfattelse ikke tilstrækkeligt til, at kravet om, at der løbende er ført kontrol af fordelingen mellem privat og erhvervsmæssig kørsel, var opfyldt.

Månedsvis afregning er formentlig det mest almindelige. I praksis er der dog godkendt kvartalsvis afregning, da det var kutyme.

Ad kørselsregnskab

Fordelingen mellem erhvervsmæssig og privat kørsel var sket ud fra GPS-udskrifter. Disse udskrifter angav ikke bestemmelsessted mv. for den erhvervsmæssige kørsel, der kunne dokumentere den erhvervsmæssige kørsel.

I øvrigt var der i mindre målestok sket kørsel for andre selskaber/virksomheder. En sådan kørsel er privat kørsel blandt andet set i relation til en splitleasingaftale.

Slutresultatet af Landsskatterettens afgørelse

Den indgåede splitleasingaftale kunne ikke godkendes på grund af formalitetsmangler mv. Hovedanpartshaveren skulle derfor beskattes af fri bil. Værdi af fri bil blev opgjort til 307.950 kr. pr. år. Denne værdi blev dog nedsat med egenbetaling i henhold til leasingaftalen på 99.381 kr., hvilket medførte en forhøjelse af hoveanpartshaverens indkomst med 208.569 kr. på årsbasis.

FACIT september 2017

Arme bøj!

I efterårsudgaven af FACIT kan du få indblik i følgende interessante emner:

  • Nye boligbeskatningsregler
  • Hvis det er lige ved at gå galt!
  • Skattefri kørselsgodtgørelse
  • Undervisning i legemsøvelser, musik, håndarbejde mv.
  • Registrering af reelle ejere

LÆS MERE HER

God læselyst!

 

Regeringens skatteudspil

Skattelettelser på vej?

Regeringen har offentliggjort sit skatteudspil den 29. august 2017. Skatteudspillet er en del af finanslovsforhandlingerne, så vi må spændt afvente resultatet!

Skatteudspillets indhold

Hovedoverskriften er ”Sådan forlænger vi opsvinget”. Det betyder blandt andet, at skatten skal nedsættes, således at det bedre kan betale sig at arbejde og et ekstrafradrag, som skal tilskynde til yderligere pensionsopsparing.

Jobfradrag

Det foreslås, at der indføres et nyt jobfradrag, der indfases gradvist frem til og med 2023.

Jobfradraget skal beregnes som 30 % af den del af arbejdsindkomsten inklusive pensionsindbetalinger, som overstiger 174.000 kr., dog maksimalt 17.500 kr. Fradraget nedsættes med 10 % af den del af arbejdsindkomsten inklusive pensionsindbetalinger, der overstiger 394.400 kr. Fradraget bortfalder ved en indkomst på 569.400 kr.

Socialt frikort

Der foreslås indført et socialt frikort, der giver udsatte borgere mulighed for at tjene et mindre beløb skattefrit. Indtægt omfattet af det sociale frikort vil ikke blive fratrukket i en eventuel forsørgelsesydelse.

Beskæftigelsesfradrag

Det foreslås at fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget. Loftet fjernes gennem en gradvis forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag fra 2018 til 2023. Forslaget betyder, at alle med arbejdsindkomst over 351.200 kr. får en lempelse i skattebetalingen.

Endvidere foreslås det, at beskæftigelsesfradraget for personer i beskæftigelse også beregnes af fradragsberettigede pensionsindbetalinger.

Hurtigere indfasning af den forhøjede topskattegrænse

I skattereformen fra 2012 blev det vedtaget at hæve topskattegrænsen gradvist frem mod 2022. Det foreslås at fremrykke den resterende del af indfasningen af den aftalte forhøjelse af topskattegrænsen til 2018. Det svarer til en forhøjelse af topskattegrænsen med 12.000 kr. i 2018.

Ingen beskatning af fri telefon

Det foreslås at afskaffe beskatning af fri telefon fra og med 2020.

Ekstra skattefradrag ved indbetaling til pension

Det foreslås, at der indføres et ligningsmæssigt fradrag (supplerende fradrag), som omfatter årlige fradragsberettigede pensionsindbetalinger i intervallet 16.000 kr. – 87.000 kr.

For indbetalinger de sidste 15 år inden folkepensionsalderen fastsættes fradraget til 30 % af indbetalingerne i det nævnte interval, medens fradraget for personer, som har mere end 15 år til folkepensionsalderen, kun udgør 15 %.

Afskaffelse af udligningsskatten på pensioner

Udligningsskatten på ”større” pensionsudbetalinger foreslås afskaffet, således at der ikke skal betales udligningsskat fra og med 2018.

Nedsættelse af registreringsafgiften på biler

Den nuværende registreringsafgift udgør for personbiler 105 % af bilens afgiftspligtige værdi op til 109.000 kr. (2018-niveau) og 150 % derover.

Det foreslås at afskaffe den høje registreringsafgiftssats og nedsætte den lave sats til 100 %, således at der fremover kun er én registreringsafgiftssats på 100 %.

Velkommen til vores nye elever og praktikant

Den 21. august havde vores nye elever og praktikant deres første officielle arbejdsdag.

Vi byder dem alle sammen velkommen “om-bord” og vi ser frem til et rigtig godt samarbejde og elevforløb.

Allerede nu søger vi også elever til september 2018. Hvis det er noget før dig, er du velkommen til at søge her 

 

Ny lovgivning på skatteområdet

Vi giver et kort overblik over tre vedtagne lovforslag

Folketinget har afholdt afslutningsdebatten for indeværende folketingsår og er derfor gået ind i den mødefri periode. Det betyder også, at nogle skattelovforslag blev vedtaget primo juni, nemlig nedsat bo- og gaveafgift ved generationsskifte af virksomheder, hvorvidt deltagelse i transparente selskaber er erhvervsmæssig virksomhed og kildeartsbegrænsning af underskud i 10-mandsprojekter.

Nedsat bo- og gaveafgift ved generationsskifte af virksomheder

Afgiftssatsen på 15 % ved gaver og arv til børn, børnebørn m.fl. gælder fortsat, men der er indført en reduceret sats ved overdragelse af erhvervsvirksomheder, hvad enten overdragelsen sker i levende live eller ved død.

Nedsættelse af bo- og gaveafgiften sker efter følgende skala:

  • 13 % i 2016 og 2017
  • 7 % i 2018
  • 6 % i 2019
  • 5 % i 2020 og senere.

Krav til virksomheden
Den lavere afgiftssats gælder kun, når der er tale om reelt aktive virksomheder, hvorimod såkaldte pengetankselskaber og lignende ikke er omfattet.

Gavegiver eller arvelader skal have ejet virksomheden i mindst ét år forud for gaveoverdragelsen eller dødsfaldet. I personligt ejede virksomheder skal virksomhedsejeren eller dennes nærtstående have deltaget i virksomhedens drift i væsentligt omfang (50-timers-reglen) i mindst ét år af ejertiden. I selskabsejede virksomheder skal gavegiver, arvelader eller dennes nærtstående i mindst ét år af ejertiden have deltaget i selskabets ledelse – direktion eller bestyrelse.

Hvem kan overtage virksomheden?
Den nye virksomhedsejer skal være omfattet af den personkreds, der kan succedere, og hvor bo- eller gaveafgiften efter de almindelige regler udgør 15 %, hvilket typisk vil sige børn, adoptivbørn, stedbørn og børnebørn.

Har gavegiver eller afdøde ikke børn mv., gælder den lavere afgiftssats, hvis virksomheden overdrages til søskende eller disses børn og børnebørn.

Krav om 3 års ejerskab efter overdragelsen
Gavemodtageren eller arvingen skal opretholde ejerskabet til virksomheden i mindst tre år efter modtagelsen af gaven eller arven. Afstår gavemodtageren eller arvingen helt eller delvist virksomheden i en periode på tre år efter overdragelsen, sker der en afgiftsforhøjelse. Afgiftsforhøjelsen omfatter den andel af virksomheden, som afstås. Afgiften for den afståede del af virksomheden forhøjes som udgangspunkt til den normale sats for bo- og gaveafgift på 15 %, men reduceres dog ud fra ejertid – ejertid på to år giver lavere afgift end afståelse efter ét års ejertid.

Transparente selskaber – erhvervsmæssig virksomhed?

Erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssigt transparente enheder – partnerselskaber (P/S), kommanditselskaber (K/S) og interessentskaber (I/S) har hidtil været ensbetydende med, at ejerne blev anset som selvstændigt erhvervsdrivende. Sådan er det ikke længere. Det vedtagne lovforslag betyder, at interessenter, kommanditister og partneraktionærer ikke automatisk bliver anset som selvstændigt erhvervsdrivende i relation til skattereglerne. Der skal foretages en konkret vurdering af, om ejeren af andelen i det transparente selskab kan anses for selvstændigt erhvervsdrivende eller lønmodtager. Dette gælder også, selv om andelen i det transparente selskab ejes af et kapitalselskab eksempelvis et anpartsselskab (ApS).  Er der ikke tale om selvstændig virksomhed, er det den fysiske person, der skal beskattes af vederlaget/lønnen, selv om andelen ejes af et ApS.

Den enkelte deltager skal have en reel økonomisk risiko for at kunne anses for selvstændigt erhvervsdrivende. Der skal være risiko for et økonomisk tab og ikke kun risiko for ikke at blive honoreret for sin arbejdsindsats. Den økonomiske risiko skal have et væsentligt omfang, herunder set i forhold til deltagerens løbende vederlag fra selskabet.

Vederlaget til deltageren skal afhænge af overskuddet i virksomheden, ligesom den pågældende skal deltage i eventuelle tab. Hvis deltageren eksempelvis er garanteret et minimumsvederlag, kan den pågældende normalt ikke anses for selvstændigt erhvervsdrivende.

Deltageren skal have en position i virksomheden, der indebærer en reel indflydelse på forretningens overordnede beslutninger.

Lovændringen har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2018 eller senere. Det betyder, at ændringen også gælder allerede eksisterende ejerandele i transparente selskaber.

Kildeartsbegrænsning af underskud i 10-mandsprojekter

Adgangen til fradrag i anden indkomst for underskud ved investering i såkaldte 10-mandsprojekter (K/S, P/S og I/S), hvor ejeren ikke yder en væsentlig arbejdsindsats, er afskaffet, når investeringen er sket den 12. maj 2017 eller senere. Et underskud fra sådan virksomhed vil fremover være kildeartsbegrænset, hvilket betyder, at et skattemæssigt underskud alene kan modregnes i overskud i samme virksomhed i et senere indkomstår.

Såfremt en person er ejer af en andel af en virksomhed senest den 11. maj 2017, og bliver han senere ejer af yderligere en andel af samme virksomhed, gælder kildeartsbegrænsningen af underskud for den nye andel ikke, hvis sælger af andelen har anskaffet sin andel senest den 11. maj 2017.

Kildeartsbegrænsningen gælder heller ikke, hvis virksomhedsandelen erhverves fra en ægtefælle, herunder ved hensidden i uskiftet bo eller som arv, når ægtefællen eller afdøde har erhvervet eller påbegyndt virksomheden senest den 11. maj 2017.

Skaber værdi gennem rådgivning og sparring

 

“Det er et særkende for Sønderjyllands Revision, at vi bruger flere partnertimer på vores kunder end branchen i øvrigt for at være tæt på” fortæller Mads Klausen.

Læs artiklen her

 

Dronningen belønner Holger for 42 år med tal

 

 

69-årige Holger Andersen er lige siden skoletiden i Arrild og Arnum blevet betragtet som lidt af en talnørd. Og det er han stadig. Holger holder simpelthen af at arbejde med tal. Det ved hans omgivelser, og når Holger har sagt, at det stemmer, er der ikke behov for at regne efter. Tallene er korrekte.

 

Med interessen for tal er det ikke den store overraskelse, at Holger blev revisor og i dag er en populær del af Sønderjyllands Revisions team i Aabenraa, men nu går det mod ændrede arbejdstider. Den 27. januar modtager han Dronningens Belønningsmedalje i sit revers. Det er Regentens synlige bevis for, at hun ønsker at belønne Holger for flere end 40 års tro tjeneste i det private erhvervsliv.

 

Efter sin realeksamen fra Arnum Skole , blev Holger ansat som kontorlærling hos Danfoss i Nordborg og blev valgt til lærlingenes tillidsrepræsentant. Efter endt læretid tog han HH fra handelsskolen i Sønderborg.

 

Holger har altid været fashioneret af flyvning og brugte derfor den sparsomme fritid på Nordals til at gennemgå teorien på flyvepladsen i Pøl. Men så brast drømmen. Ved teoriprøven i Billund satte han et enkelt kryds forkert. Han mente, at en pilot kan beholde sit certifikat umiddelbart efter et havari – du afleverer jo ikke kørekortet, hvis du laver en bule i bilen. Men nej – i luftfarten er reglerne anderledes. Desværre tillod datidens lærlingeløn ham ikke at forfølge drømmen om et liv i skyerne.

 

I stedet kom Holger til Søværnet, hvor han aftjente sin værnepligt som sygepasser og korporal i 18 måneder, udstationeret til flådestationen Holmen og senere Korsør, men så kunne det ikke gå stærkt nok med at komme tilbage til tallene.

 

Blev herefter ansat som revisorelev i revisionsfirmaet Leo Hansen og Palle Videbæk i Haderslev. I 1974 blev han ansat i revisionsfirmaet O. C. Thaysen i Aabenraa – det senere Sønderjyllands Revision. Under læretiden tog Holger første del af HD og gennemførte talrige kurser, så han i dag beklæder jobbet som revisor med speciale i boligforeninger.

 

Udover at kunne betjene alle former for regnemaskiner, er Holger også en ørn til regneark, og de kan ikke blive komplicerede nok. Han hjælper gerne kolleger med et tip eller to, når det går stærkt. For det gør det i revisionsbranchen, men Holger lader sig ikke påvirke af travlhed. Han kender ikke til stress.

 

Privat bor Holger i Haderslev sammen med sin kone Karin, der er uddannet sygeplejerske. Parret har to sønner, Bjarke er lagerchef hos Volvo Lastbiler i Odense og Troels er entreprenør hos CJ Anlæg i Fredericia.

 

Tilværelsen på nedsat tid skal bruges sammen med familien, de fem børnebørn, til cykelture rundt i Sønderjylland og ophold i sommerhuset på Rømø. Til efteråret realiserer Karin og Holger en fælles drøm – en tur til USA. Men helt slippe tallene gør Holger ikke. Han fortsætter som revisor på nedsat tid.

 

For evt. yderligere information kontakt:

Revisor Holger Andersen, tlf. 73 33 12 82 – mobil 26 68 93 48

Dyre biler på gule plader

En specialindrettet “luksusbil” kan være vanskelig at udeholde fra beskatning som fri bil

Gulpladebiler, der er specialindrettede til brug for arbejdet, er ikke omfattet af reglerne om beskatning af fri bil. Men det kan være svært at overbevise SKAT om, at en gulpladebil af luksusudgaven er specialindrettet.

Privat kørsel i gulpladebiler

Hovedreglen er, at der ikke kan køres privat i gulpladebiler, uden at det får moms- og skattemæssige konsekvenser for virksomheden og den medarbejder, der benytter bilen til privat kørsel. For så vidt angår specialindrettede gulpladebiler, er det dog i et vist omfang tilladt at køre privat. Dette gælder eksempelvis kørsel mellem hjem og arbejde. Er bilen ikke specialindrettet, er kørsel mellem hjem og arbejde privat kørsel og medfører beskatning af fri bil, ligesom der er alvorlige momsmæssige konsekvenser forbundet hermed, hvis virksomheden har fratrukket moms af bilens anskaffelsessum.

Begrebet ”specialindrettede biler” anvendes i relation til såvel skatte- som momsreglerne. På momsområdet gælder det dog kun for varevogne med en tilladt totalvægt på op til 4 ton.

Ingen facitliste

Der findes ikke en facitliste for, hvornår en bil kan godkendes som specialindrettet. Håndværkerens kassevogn fyldt med reoler, værktøj mv. er et typeeksempel på en specialindrettet bil. Men også mindre biler kan være specialindrettede, hvis varerummet er fyldt op med fastspændte reoler, værktøj og lignende.

Der skal naturligvis være et erhvervsmæssigt behov for specialindretningen af bilen.

Praksis

Når blikket vendes mod de dyrere biler, viser administrativ praksis, at det kan være svært at få SKAT til at acceptere, at bilen skal klassificeres som specialindrettet.

Landsskatteretten har for nylig taget stilling til, hvorvidt en Jaguar XF VAN kunne godkendes som specialindrettet.

Bilens varerum var indrettet med skuffesektioner. Sæderne var af lyst læder, og over førersædet var trukket et skånebetræk, ligesom der var ilagt særlige bundmåtter til opsamling af snavs.

Der var tale om en maskinmester, som var ansat som direktør i en større virksomhed, der havde aktiviteter af forskellig art, der betød at de blandt andet udførte arbejde på såvel store som små byggeprojekter. Direktørens arbejde bestod i bygge- og projektledelse, tilbudsgivning og tilsyn på arbejdspladserne, hvilket indebar, at han ofte medbragte materialer og værktøj.

Efter Landsskatterettens opfattelse kunne bilen ikke karakteriseres som specialindrettet, da indretningen ikke gjorde den uanvendelig som alternativ til en privat bil. Ved afgørelsen blev der blandt andet lagt vægt på, at:

  • Skuffesektionerne ikke fyldte hele varerummet
  • Materialer og værktøj ikke befandt sig permanent i varerummet
  • Anvendelsen ikke medførte lugt- og smudsgener (overtræk på førersædet og smudsmåtter kunne nemt fjernes)
  • Direktørens hovedarbejdsområde ikke var af egentlig håndværksmæssig karakter.

Lovindgreb mod visse anpartsprojekter

Der er fremsat lovforslag rettet mod de såkaldte 10-mandsprojekter

 

Skatteministeren har fremsat lovforslag, der med øjeblikkelig virkning har afskaffet muligheden for at få fradrag i anden indkomst for underskud ved investering i visse K/S-projekter.

Ej fradrag for underskud af passiv virksomhed uden personlig hæftelse

Lovforslaget omhandler det, som i daglig tale kaldes 10-mandsprojekter, som typisk er etableret som kommanditselskaber. Sådanne 10-mandsprojekter er blandt andet blevet brugt til investeringer i solcelleparker, vindmølleparker og ejendomme i udlandet. Investeringen sker typisk i personligt regi, da et underskud – eksempelvis på grund af skattemæssige afskrivninger – kan modregnes i anden skattepligtig indkomst. Denne adgang til modregning af underskud i anden indkomst bliver stoppet med det fremsatte lovforslag.

Underskud af investeringer i 10-mandsprojekter, der er foretaget senest den 13. december 2016, kan fortsat modregnes i anden indkomst, jf. dog det følgende.

Efter lovforslaget kan underskud af selvstændig virksomhed, hvor ejeren ikke hæfter personligt og ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang, ikke modregnes i anden indkomst, men alene fremføres til modregning i overskud i samme virksomhed.

Der er to betingelser, der begge skal være opfyldt, for at investeringen bliver omfattet af det nye regelsæt:

  • Ejeren hæfter ikke personligt for virksomhedens gæld
  • Ejeren deltager ikke i virksomhedens drift i væsentligt omfang.

Lovforslaget omfatter alene fysiske personer, hvor virksomheden er en transparent enhed, som eksempelvis et K/S eller P/S, hvor investor ikke hæfter personligt for virksomhedens gæld.

Ved afgørelsen af, om ejeren deltager i virksomhedens drift i væsentlig omfang, gælder den vejledende norm om en personlig arbejdsindsats på minimum 50 timer om måneden.

Lovforslaget gælder for virksomheder, hvor endelig købsaftale indgås den 14. december 2016 og senere.

Kildeartsbegrænset underskud

Underskud af virksomhed, som er omfattet af lovforslaget, kan kun fremføres til modregning i overskud fra samme virksomhed/anpart.

Har man i dag én anpart i et K/S (10-mandsprojekt eller lignende), og man den 14. december 2016 køber yderligere en anpart i det samme K/S, hvor man er kommanditist, og ikke leverer en væsentlig arbejdsindsats i kommanditselskabet, vil den nye anpart være omfattet af lovforslaget, mens underskud af den gamle anpart fortsat kan modregnes i anden indkomst. Underskud på den nye anpart kan ikke modregnes i et overskud på den gamle anpart.

En eksisterende virksomhed kan ikke udvide sine aktiviteter / anskaffe yderligere aktiver, der ikke er nødvendige for den fortsatte drift af virksomheden. De ikke ”nødvendige” aktiver, der købes den 14. december 2016 og senere, vil være omfattet af de nye regler om, at et underskud ikke kan modregnes i anden indkomst.

Personalegoder 2017

Skatte- og momsmæssig behandling af personalegoder

Personalegoder er reelt løn, der blot udbetales i naturalier.

Derfor er udgangspunktet også, at den skattepligtige værdi af personalegoder er markedsværdien. Dette udgangspunkt fraviges for en lang række personalegoder, hvilket følger af henholdsvis lovgivning og praksis.

Skattemæssigt kan personalegoder opdeles i fem kategorier:

• Beskatning af markedsværdien
• Beskatning efter standardsatser
• Skattefri personalepleje
• Bagatelgrænse for arbejdsrelaterede personalegoder
• Bagatelgrænse for mindre personalegoder.

I publikationen ser vi nærmere på disse fem kategorier, ligesom vi også ser nærmere på kravene til de såkaldte “bruttotrækordninger”.

Momsregistrerede virksomheder har som hovedregel ret til momsfradrag for indkøb af varer og ydelser, der anvendes til virksomhedens momspligtige aktiviteter.

Sidst i publikationen beskrives de vigtigste fradragsregler for en virksomheds indkøb af personalegoder til medarbejderne, herunder udgifter til anskaffelse og drift af biler.

Du kan læse mere om personalegoder her