De fejlbehæftede ejendomsvurderinger

Hvad er konsekvenserne af de forkerte vurderinger?

Dagspressen har de seneste dage haft megen omtale af SKATs fejlbehæftede ejendomsvurderinger. Nogle vurderinger har været alt for høje, og andre har været for lave.

Rigsrevisionens beretning

Rigsrevisionen har udsendt en beretning med kraftig kritik af SKATs håndtering af ejendomsvurderingen, herunder at der skulle være fejl i tusindvis af ejendomsvurderinger, der er foretaget siden 2003.

En for høj ejendomsvurdering kan betyde, at husejeren har betalt for meget i ejendomsværdiskat, ejendomsskat mv. Nedenfor omtales i hovedtræk konsekvenserne af de forkerte ejendomsvurderinger.

Ejendomsværdiskat

Ejendomsværdiskat beregnes på grundlag af den offentlige ejendomsvurdering. I 2002 blev der indført et stop i stigningen af ejendomsværdiskatten. Dette skattestop betyder, at ejendomsværdiskatten beregnes af den laveste af følgende værdier:

  1. Ejendomsværdien pr. 1. oktober i det aktuelle indkomstår
  2. Ejendomsværdien pr. 1. januar 2001 med tillæg af 5 %
  3. Ejendomsværdien pr. 1. januar 2002.

Det betyder alt andet lige, at en eventuel fejlagtig vurdering af ejendomsværdien siden 2003 i de fleste tilfælde ikke har haft betydning for den ejendomsværdiskat, den enkelte husejer har betalt.

Ejendomsskat

Ejendomsskatten (grundskyld) beregnes ud fra ejendommens grundværdi.

Folketinget indførte i 2003 et grundskatteloft, hvilket betød, at den afgiftspligtige grundværdi maksimalt kunne stige med 7 % om året. I mange tilfælde beregnes ejendomsskatten derfor af et lavere beløb (grundskatteloftet) end den aktuelle grundværdi. Ifølge Rigsrevisionens beretning betalte cirka hver femte parcelhusejer i 2012 ejendomsskat beregnet ud fra den aktuelle grundværdi, og nogle af disse parcelhusejere har derfor måske betalt for meget i ejendomsskat.

Dækningsafgift

Dækningsafgift på erhvervsejendomme beregnes ud fra ejendommens forskelsværdi (forskellen mellem ejendomsværdien og grundværdien). Konsekvensen af en for høj ejendomsvurdering er en for høj dækningsafgift.

Tinglysningsafgift

Ved tinglysning af ejerskifte af fast ejendom betales et fast gebyr plus en afgift på 0,6 % af købesummen, dog skal afgiften beregnes af den seneste offentliggjorte ejendomsværdi, hvis den er højere end købesummen. Hvis ejendomsværdien har været for høj, og tinglysningsafgiften er beregnet på grundlag heraf, fordi denne var højere end købesummen, er der betalt for meget i tinglysningsafgift.

Overdragelse af ejendom til familie

Når forældre overdrager fast ejendom til børn (og andre overdragelser inden for den gaveafgiftspligtige personkreds) anvendes ofte den seneste offentliggjorte ejendomsværdi med fradrag af 15 %. Det er normalt den laveste overdragelsesværdi, som SKAT vil godkende. Det betyder alt andet lige, at hvis den offentlige ejendomsværdi for ejendommen har været for høj, er der betalt for meget for ejendommen eller givet en mindre gave mv.

Genoptagelse af tidligere års ejendomsvurderinger

Hovedreglen er, at der kun kan ske ændring af tidligere års ejendomsvurderinger, hvis vurderingen er fortaget på grundlag af forkerte faktiske oplysninger, såsom størrelsen af ejendommens grundareal eller bygningsareal.

Skatteministeren har dog i dagspressen meddelt, at man overvejer muligheden for en udvidet klageadgang, henset til det passerede!

Skattekonto

I løbet af august måned får alle virksomheder en konto hos SKAT

Med virkning fra 1. august 2013 er der indført nye regler i opkrævningsloven med hensyn til opkrævning og ind- og udbetalinger til og fra SKAT. Det bevirker, at alle virksomheder mv. i løbet af august måned får en såkaldt “skattekonto” hos SKAT. Skattekontoen bliver tilgængelig i TastSelv Erhverv.

Der sker ingen ændringer i indbetalingsfrister og -regler for angivelse.

Hvad viser skattekontoen

Skattekontoen viser en opgørelse over virksomhedens indberetninger og opkrævninger samt ind- og udbetalinger til og fra SKAT. Det drejer sig blandt andet om selskabsskat, aconto selskabsskat, moms, lønsum, punkt- og miljøafgifter, A-skat/bidrag og afgifter samt gebyrer og renter.

B-skat er ikke omfattet af Skattekontoen. Den skal stadig afregnes via forskudsopgørelsen i TastSelv Borger.

Hvad betyder indførelsen af skattekontoen for virksomhederne

Indførelsen af skattekontoen betyder generelt for virksomheden:

  • at der indføres et FIFO-princip for virksomhedens mellemværende med SKAT, således at de ældste fordringer altid bliver dækket først.
  • at der sker automatisk modregning hvis man skal have penge tilbage. Systemet tjekker først om der eventuelt skyldes beløb før pengene udbetales til NemKontoen.
  • at der påløber en dag-til-dag-rente
    Renter vil fremover blive beregnet som en saldorente. I praksis vil det sige at der en gang om måneden tilskrives dag-til-dag-rente, med en fælles rentesats og renters rente.
  • at der indføres en udbetalingsgrænse
    Skattekontoen har som udgangspunkt en udbetalingsgrænse på 100 kroner. Det betyder, at man får udbetalt beløb over 100 kroner, hvis man har angivet og betalt til tiden, og ikke har beløb til forfald inden for fem dage eller gæld i øvrigt. Man kan selv ændre udbetalingsgrænsen i Skattekontoen i TastSelv Erhverv.
  • at man skal bruge den betalingslinje, der er knyttet til sin Skattekonto, uanset hvad man skal betale. Betalingslinjen findes på kvitteringsbilledet, når man har indberettet i TastSelv Erhverv.
  • at der indføres en ny procedure for rykkere
    Hvis man ikke betaler til tiden, løber der renter på det skyldige beløb. Hvis det skyldige beløb er over 5000 kroner, får man en rykkermeddelelse i Meddelelsesarkivet i TastSelv Erhverv.

SKAT udsender i den kommende tid en e-mail til virksomhederne om skattekontoens ikrafttræden og vejledning herom. Nogle virksomheder vil allerede have modtaget en mail herom.

Højesteret stadfæster praksis

Private udlån fra virksomhedsordningen er en hævning

Når der i virksomhedsordningen er overskydende likviditet, kan det være fristende at udlåne penge til et selskab, som man selv ejer, eller udlåne til børnene. Sådanne udlån kan endog betyde, at pengene bliver bedre forrentet end ellers.

Administrativ praksis

Administrativ praksis har i de seneste 12 år betragtet sådanne ”private” udlån som hævning, hvilket betyder, at et opsparet overskud helt eller delvist kommer til beskatning. Fra praksis kan nævnes følgende afgørelser:

En far ønskede at udlåne et beløb til datteren i forbindelse med anskaffelse af en helårsbolig. Lånet skulle forrentes med 6 %, og til sikkerhed for lånet ville der blive tinglyst et pantebrev i ejendommen. Faderen anførte, at han ved udlånet ville få en bedre forrentning af den overskydende likviditet i virksomhedsordningen end ved et indestående i banken. Ligningsrådet svarede, at der var tale om en disposition af privat karakter, og udlånet ville derfor være en hævning i den almindelige hæverækkefølge.

En landmand, der anvendte virksomhedsordningen, ville udlåne et beløb til det anpartsselskab han ejede, og som drev handel med værdipapirer mv. Her var Ligningsrådets svar, at selv om udlånet skete på markedsmæssige vilkår med hensyn til forrentning mv. kunne udlånet ikke anses for erhvervsmæssigt og ville derfor være at betragte som en hævning i virksomhedsordningen.

Også Landsskatteretten har taget stilling til, om et udlån fra virksomhedsordningen skulle betragtes som en hævning. Der var tale om en elinstallatør, der havde overdraget sin virksomhed til et af ham nystiftet selskab. Virksomhedsordningen bestod nu af en udlejningsejendom, der blandt andet blev udlejet til det af ham ejede selskab. Landsskatteretten fandt, at da den personlige virksomhed ikke drev næring med udlån af penge, måtte udlånet betragtes som en hævning i hæverækkefølgen.

Højesteretsdom

Og nu har Højesteret afsagt en dom, der stadfæster den administrative praksis.

I sagen for Højesteret var der tale om en praktiserende læge, der anvendte virksomhedsordningen. Lægen ejede et anpartsselskab, hvor aktiviteten primært bestod i handel med aktier for lånte midler. Der var i 2001 etableret en låneaftale, hvor der blev udlånt 400.000 kr. fra virksomhedsordningen til lægens anpartsselskab. I 2002 blev der foretaget yderligere et udlån på 113.000 kr. Lånene kunne kræves indfriet på anfordring, og renten var fastsat til 6 %. Højesteret fandt, at lånene ikke kunne anses for ydet som led i lægevirksomhedens erhvervsmæssige aktivitet, hvorfor udlånene var en hævning i virksomhedsordningen.

Permanent outsourcing

Ny afgørelse fra Skatterådet

I 2012 blev reglerne for, hvornår der er tale om entreprise henholdsvis arbejdsudleje ændret. Klassificeringen har betydning for, hvornår der skal ske indeholdelse af kildeskat af honorarer eller kontraktssummen.

Reglen om at der er tale om arbejdsudleje, selv om der indgås en entreprisekontrakt med et udenlandsk firma, når entreprisekontrakten omfatter arbejde, der udgør en integreret del af den danske virksomheds forretningsområde, giver anledning til mange overvejelser – især i forhold til, hvad der skal forstås ved permanent outsourcing.

Tidligere afgørelser

Skatterådet har i 2013 truffet adskillige afgørelser, hvorefter arbejdsopgaver omfattet af en entreprisekontrakt er blevet anset for en integreret del af en dansk virksomheds forretningsområde, og dermed omfattet af reglerne om arbejdsudleje. Dette er efter gældende praksis tilfældet, selv om virksomheden ikke har medarbejdere, der har de nødvendige kompetencer til at udføre den pågældende opgave. Begrundelsen i afgørelserne er stort set ens – når man sælger den pågældende ydelse, er det en integreret del af virksomhedens forretningsområde.

Når en ydelse er en del af den danske virksomheds forretningsområde, er der tale om arbejdsudleje, medmindre virksomheden har valgt permanent at outsource opgaven.

Endelig en afgørelse, hvor der er godkendt permanent outsourcing

Indtil for ganske nylig var svaret i alle de offentliggjorte afgørelser, at der ikke var tale om permanent outsourcing, da opgaverne blev udlagt fra gang til gang.

Nu er der endelig kommet en afgørelse, hvor permanent outsourcing er godkendt.

Det var ubestridt, at den indgåede aftale var en entreprisekontrakt.

Der var tale om en dansk totalentreprenør inden for bygge- og anlægsbranchen. Entreprenøren havde i sit personale blandt andet murere.

Spørgsmålet til Skatterådet var, om en nærmere bestemt støbningsopgave kunne anses for permanent outsourcet til et tysk firma.

Det var oplyst, at den pågældende støbningsopgave kunne udføres på den traditionelle måde af entreprenørens egne murere. En tysk virksomhed anvendte imidlertid en særlig støbningsteknik, der krævede specialiserede medarbejdere, kostbare arbejdsredskaber og store pumpemaskiner. Denne teknik betød større præcision mv. ved støbningen. Da den specialiserede teknik ikke var en del af entreprenørens kompetenceområde, var der indgået en entreprisekontrakt med det tyske firma.

Parterne havde indgået en rammeaftale (entreprisekontrakt), som var gældende indtil aftalen blev ændret eller opsagt. Priserne i rammeaftalen blev justeret én gang om året. Den danske entreprenør var ikke forpligtet til kun at anvende den tyske virksomhed, men havde rent faktisk gjort det i 5-6 år og agtede at fortsætte hermed.

Skatterådet var af den opfattelse, at de støbningsopgaver, som den tyske virksomhed udførte, var en integreret del af den danske entreprenørvirksomhed. Skatterådet fandt imidlertid, at opgaven permanent var outsourcet. Begrundelsen herfor var, at entreprenøren i en længere periode (5-6 år) udelukkende havde anvendt samme underleverandør, og at opgaven var individualiseret og klart afgrænset fra de ydelser, som entreprenøren udførte med egne ansatte eller andre underleverandører. Konklusionen var derfor, at der ikke var tale om arbejdsudleje.

Konklusion

Dette er den første offentliggjorte afgørelse, hvor et integreret forretningsområde er blevet anset for permanent outsourcet. Det er altså muligt at udlægge en opgave fra projekt til projekt, hvis blot man anvender den samme underleverandør hver gang, og så er det måske en god ide at have en rammeaftale for samarbejdet.

Udlejning af bolig til hovedaktionærs tidligere ægtefælle

Ny dom fra Østre Landsret

Transaktioner mellem en hovedaktionær og det af ham ejede selskab skal som hovedregel ske på markedsvilkår. Denne hovedregel fraviges, når en hovedaktionær bor i en ejendom, som ejes af selskabet, idet værdi af fri bolig skal fastsættes efter objektive regler (en procentdel af den offentlige ejendomsvurdering/ejendommens anskaffelsessum).

Selskabet skal beskattes af markedslejen. Hovedaktionæren skal beskattes efter de objektive regler, og den beregnede leje efter disse regler er som oftest større end markedslejen. Det betyder, at selv om hovedaktionæren har betalt markedslejen for at leje ejendommen af selskabet, skal han beskattes af differencen mellem lejen efter de objektive regler og markedslejen.

Efter praksis på området gælder reglerne om objektiv fastsættelse af husleje også, når et hovedaktionærselskab lejer en ejendom ud til hovedaktionærens barn, hvilket blandt andet er fastslået af Vestre Landsret.

Ny dom fra Østre Landsret

Østre Landsret har nu afsagt en dom, hvorefter de objektive regler også gælder, når et selskab udlejer en bolig til hovedaktionærens fraskilte ægtefælle. Der var tale om et hovedaktionærselskab, som havde købt en villa tilhørende hovedaktionæren og dennes ægtefælle. Straks efter selskabets køb af ejendommen skete der udlejning til ægtefællen, idet parterne blev skilt. Der blev indgået en tidsbegrænset lejekontrakt på 20 år med en årlig leje på 50.000 kr.

SKAT forhøjede selskabet med 100.000 kr. pr. år, idet markedslejen blev fastsat til 150.000 kr. Hovedaktionærens indkomst blev forhøjet med 250.000 kr. pr. år, nemlig differencen mellem den fastsatte leje på 50.000 kr. og markedslejen på 150.000 kr. med tillæg af differencen mellem lejen efter de objektive regler på 300.000 kr. og markedslejen på 150.000 kr.

Hovedaktionæren var enig i, at han var skattepligtig af 100.000 kr. om året (differencen mellem markedslejen og den fastsatte leje).

Hovedaktionærens påstand var, at han ikke skulle beskattes af differencen mellem lejen efter de objektive regler og markedslejen.

Østre Landsret var af den opfattelse, at selskabet ikke havde haft selvstændig interesse i at stille villaen til rådighed for den fraskilte ægtefælle, hvorfor boligen måtte anses for at ”have passeret hovedaktionærens økonomi”. Det betød, at det var med rette, at SKAT havde anset hovedaktionæren for skattepligtig af forskellen mellem lejen efter de objektive regler og markedslejen.

Vækstpakken og skattelovforslag

Overblik over de væsentligste ændringer

Lavere selskabs- og virksomhedsskat

Selskabs- og virksomhedsskatten foreslås nedsat fra 25 % til 22 %. Nedsættelsen sker gradvist:

2014 2015      2016 og senere
Skattesats   24,5 %   23,5 % 22,0 %

Lønsumsafgift for den finansielle sektor

I forbindelse med skattereformen i 2012 blev lønsumsafgiften gradvist forhøjet.

Da det ikke er hensigten, at den finansielle sektor skal nyde godt af nedsættelsen af selskabsskatten, forhøjes lønsumsafgiften igen, og udgør følgende:

2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021
Skattereform 2012 11,1 % 11,2 % 11,3 % 11,6 % 11,7 % 12,0 % 12,2 % 12,3 %
Foreslået forhøjelse 0,3 % 1,0 % 2,3 % 2,5 % 2,8 % 3,0 % 3,0 % 3,0 %
Sats efter lovforslaget 11,4 % 12,2 % 13,6 % 14,1 % 14,5 % 15,0 % 15,2 % 15,3 %

Fradrag for sygedagpenge- og arbejdsskadeforsikring

Fra og med 2015 foreslås indført fradrag for selvstændigt erhvervsdrivendes egne udgifter til præmiebetalinger til frivilligt tegnede sygedagpenge- og arbejdsskadeforsikringer omfattet af sygedagpengeloven eller arbejdsskadesikringsloven. På tilsvarende vis foreslås fradrag for sådanne udgifter for en medhjælpende ægtefælle.

Fradraget er et ligningsmæssigt fradrag.

Forsknings- og udviklingsaktiviteter

Efter gældende regler (fra og med 2012) kan en virksomhed vælge at få udbetalt 25 % af underskud, der skyldes afholdelse af udgifter til forsøg og forskning. Der kan for det enkelte indkomstår højst udbetales 1,25 mio. kr., svarende til 25 % af 5,0 mio. kr. Vælges denne fremgangsmåde, kan det tilsvarende underskud ikke skattemæssigt fremføres.

Fra og med 2015 forbedres reglerne, idet der kan udbetales skatteværdien af et beløb på maksimalt 25 mio. kr.

Kapitalpension

Ved normal udbetaling af en kapitalpension i 2013 skal der betales afgift på 37,3 % mod normalt 40 %. Ved ophævelse af en kapitalpension i utide skal der i 2013 betales en afgift på 49,84 % mod normalt 52 %. Samme afgiftssatser gælder, hvis en person med en kapitalpension vælger at overføre indeståendet til en aldersopsparing (ordning uden fradragsret). Der gælder særlige afgiftssatser for en værdi af kontoen/policen pr. 31. december 1979.

Det foreslås, at de nedsatte afgiftssatser for 2013 ligeledes skal gælde i 2014.

Genindførelse af BoligJobordningen

BoligJobordningen, også kaldet håndværkerfradraget, foreslås genindført for 2013 og 2014. Endvidere sker der en udvidelse af ordningen, idet fritidshuse også bliver omfattet af ordningen for udgifter, der afholdes fra og med den 22. april 2013. Der kan ikke opnås fradrag for serviceydelser (rengøring, vinduespudsning, havearbejde mv.) i fritidshuse, der udlejes, uanset udlejningsperiodens længde.

Loftet for fradraget er fortsat i alt maksimalt 15.000 kr. årligt pr. person, uanset om det fradragsberettigede arbejde relaterer sig til helårsboligen og/eller fritidsboligen.

Køb af bil fra eget selskab

Byretsdom giver grønt lys til hovedanpartshavers køb af billig bil fra eget selskab

Selskabet havde den 24. juni 2008 købt en Audi A5 Coupe 3,0 TDI Quattro Tiptronic, årgang 2008. Bilens listepris var 864.015 kr. inklusive ekstraudstyr for 43.381 kr. Selskabet fik en rabat på bilen på 45.358 kr., og købsprisen udgjorde således 818.657 kr.

Den 19. december 2008 købte eneanpartshaveren bilen af selskabet for 500.000 kr. Bilen havde på det tidspunkt kørt 14.000 kilometer. Købsprisen blev fastsat til den værdi, som en Audi-forhandler cirka ville købe bilen til.

SKATs vurdering

SKAT var ikke enig i en værdiansættelse på 500.000 kr. SKAT havde undersøgt, hvad nogenlunde tilsvarende biler blev solgt til ifølge DAF-kataloget. Ud fra disse salgsoplysninger fandt SKAT, at bilens salgspris var 100.000 kr. lavere end selskabets købspris knap seks måneder tidligere, hvilket vil sige en salgspris på 718.657 kr. Hovedanpartshaveren blev derfor beskattet af en maskeret udlodning på 218.657 kr., og selskabets selvangivne tabsfradrag på bilen blev reduceret fra 318.657 kr. til 100.000 kr.

Landsskatterettens vurdering

SKATs afgørelse blev påklaget til Landsskatteretten. Landsskatteretten skønnede, at bilens handelsværdi på salgstidspunktet udgjorde 700.000 kr., altså blot 18.657 kr. mindre end den værdi, som SKAT havde fastsat.

Byrettens vurdering

Landsskatterettens kendelse blev indbragt for Glostrup byret. Og denne gang var der ”gevinst”.

Ved sagens behandling for byretten var der som vidner indkaldt to Audi-forhandlere, der blandt andet forklarede om markedssituationen (finanskrisen) for specialbiler ultimo 2008. Endvidere udtalte det ene vidne, at en forhandler ville give en pris på 500.000 – 550.000 kr., men at han ikke ønskede at købe bilen på dette tidspunkt, da den ikke var let sælgelig.

Byretten udtalte, at bilens værdi skulle fastsættes til den værdi, som selskabet kunne have solgt bilen til i ren handel til en forhandler. DAF-kataloget og lignende kunne derfor ikke anvendes ved prisfastsættelsen, da der her var tale om forhandlerens pris ved salg til en forbruger. Henset til vidnernes oplysninger om markedssituationen i december 2008 fandt byretten, at markedsværdien af bilen ved salg til en forhandler udgjorde cirka 500.000 kr. Eneanpartshaveren havde imidlertid under sagens behandling for byretten ”accepteret” en købspris på 550.000 kr. i stedet for den faktiske købspris på 500.000 kr. Dette gav byretten ham således medhold i.

Byrettens dom er afsagt den 8. februar 2013, men først offentliggjort her i maj måned. Dette kunne tyde på, at SKAT ikke indbringer sagen for landsretten (fristen for indbringelse er tre måneder), og sagen fremgår da heller ikke af SKATs liste over appellerede sager.

Konklusion

Med dommen synes det derfor at være fastslået, at når en hovedaktionær handler med det af ham ejede selskab, kan han købe en af selskabet ejet bil til den pris, som selskabet kunne have fået i ren handel ved salg til en forhandler. Men det må så også gælde den modsatte vej, hvis en hovedaktionær ønsker at sælge en af ham ejet bil til sit selskab.

BoligJobordningen

Håndværkerfradraget genindføres

BoligJobordningen, også kaldet håndværkerfradraget, bliver genindført for 2013 og 2014. Endvidere sker der en udvidelse af ordningen, idet sommer- og fritidshuse også er omfattet af ordningen for udgifter, der afholdes fra og med den 22. april 2013.

Genindførelse af BoligJobordningen

En genindførelse af ordningen kræver, at der fremsættes et lovforslag i Folketinget, og at loven herefter vedtages. Da aftalen om genindførelse imidlertid er indgået mellem de fleste af Folketingets partier, er der ingen tvivl om, at formaliteterne vil blive bragt på plads.

For familiens helårsbolig vil det være de samme udgifter som tidligere, der giver ret til fradrag. Fradraget for disse udgifter gælder i såvel 2013 som 2014.

For sommerhuse og fritidsboliger har Skatteministeriet udsendt nogle retningslinjer.

Sommerhuse mv.

For fritidsboliger indføres fradraget først for udgifter, der afholdes fra og med den 22. april 2013 og ordningen med fradrag skal gælde indtil udgangen af 2014.

Hvilke fritidsboliger?

Alle former for fritidsboliger, som kan tjene som bolig for ejeren, og hvor ejeren betaler ejendomsværdiskat af fritidsboligen, bliver omfattet af BoligJobordningen. Det vil sige forskellige former for sommerhuse, fritidsboliger og ferieejerlejligheder, også selv om de er beliggende i udlandet. Det er et krav, at det er en bolig, som der skal betales ejendomsværdiskat af. Det betyder blandt andet, at fradraget ikke gælder i følgende tilfælde:

  • Fritidsboliger, der udelukkende udlejes (erhvervsmæssig virksomhed)
  • Udenlandske fritidsboliger, der er fritaget for dansk ejendomsværdiskat i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst mv.
  • Fritidsboliger under opførelse eller nedrivning
  • Fritidsboliger, der er ubeboelige
  • De fleste kolonihavehuse.

Hvilke udgifter?

Det er samme type udgifter som for familiens helårsbolig, som kan fratrækkes.

Personer, der udlejer deres fritidsbolig, kan få fradrag for vedligeholdelsesudgifter, men vil dog ikke kunne få fradrag for serviceydelser, eksempelvis rengøring, vinduespudsning og havearbejde. Enhver kortere eller længere udlejning af fritidsboligen afskærer ejeren for fradrag for serviceydelser efter BoligJobordningen.

Forskudsopgørelser og nye skattekort

Husk at tjekke SKAT’s forslag!

Den 11. april 2013 sendte SKAT forslag til en ny forskudsopgørelse for 2013 til 800.000 personer. I juni og juli måned 2013 kan flere personer forvente at få forslag til en ny forskudsopgørelse.

I de allerede udsendte forskudsopgørelser var der væsentlige fejl i mindst 19.000, idet pension var anført to gange. Så tjek SKATs forslag, hvis du modtager meddelelse om, at din forskudsopgørelse er ændret.

Ny forskudsopgørelse for 2013

Når årsopgørelsen for 2012 er klar, sender SKAT forslag om en ændret forskudsopgørelse, hvis de mener, at den nuværende forskudsopgørelse for 2013 er i ”ubalance” med selvangivelsen/årsopgørelsen for 2012. Går man ind på skat.dk/tastselv kan man se den nye forskudsopgørelse.

Hvis man ikke er enig i SKATs forslag til ændring af indkomster og/eller fradrag, har man 15 dage til at reagere. Dette kan gøres på skat.dk/tastselv under Ret forskudsopgørelsen, og de felter, hvor SKAT har foreslået ændringer, er markeret med gult. Her skrives så de tal, man selv mener, er de korrekte.

Hvis man ikke reagerer inden for 15 dage, sendes der automatisk et nyt skattekort til arbejdsgiver m.fl. Det er dog muligt at foretage ændringer, selv om 15-dages-fristen er overskredet, og der vil så igen blive sendt et nyt skattekort til arbejdsgiver m.fl., men dette nye skattekort gælder dog kun fremadrettet.

Arbejdsudleje

Hvornår er arbejdet en integreret del af den danske virksomhed?

SKAT har ultimo februar og primo april 2013 truffet to afgørelser om de nye regler for arbejdsudleje. Der lægges op til en streng fortolkning af, hvornår arbejde udført af udenlandske håndværkere udgør en integreret del af den danske virksomhed.

De nye regler

For aftaler, der indgås eller ændres fra og med den 20. september 2012, er en sondring mellem en entreprisekontrakt og arbejdsudleje ikke længere relevant, hvis det arbejde, der udføres, udgør en integreret del af den danske virksomhed.

Når arbejdet er en integreret del, er der skattemæssigt tale om arbejdsudleje, selv om der er indgået en entreprisekontrakt med en udenlandsk virksomhed om at udføre arbejde i Danmark. Konsekvensen heraf er, at den danske virksomhed skal tilbageholde 8 % i AM-bidrag og 30 % i A-skat af det vederlag, der udbetales til medarbejderne i den udenlandske virksomhed, selv om det er den udenlandske arbejdsgiver, der udbetaler lønnen til de ansatte.

Praksis om ”integreret del”

Indtil videre er der offentliggjort to afgørelser truffet af Skatterådet, hvor der tages stilling til, om en arbejdsopgave udført af en udenlandsk virksomhed udgør en integreret del af den danske virksomhed.

Der er tale om en integreret del, når arbejdet udgør en del af den danske virksomheds kerneydelser, eller arbejdet er en naturlig del af den danske virksomheds drift, for eksempel bogholderi, rengøring eller kantinedrift.

Der er imidlertid ikke tale om arbejdsudleje, når en dansk virksomhed på mere permanent basis har outsourcet opgaven til en udenlandsk virksomhed. Et eksempel herpå kunne være, at en dansk produktionsvirksomhed sælger sine lastbiler, fyrer sine chauffører og ophører med selv at levere sine varer til kunderne. Opgaven bliver permanent outsourcet til en udenlandsk vognmand, der selv styrer udbringningen og medarbejderne mv.

Men virkeligheden er ofte ikke så indlysende og klar, som det anførte eksempel.

I den ene sag for Skatterådet var der tale om en dansk virksomhed, der havde fået tildelt tømrerentreprisen i et nybyggeri. Entreprisen var opdelt i tre delentrepriser bestående af porebeton-, loft- og tagentreprisen. En eller to af disse delentrepriser ville det danske tømrerfirma lade udføre af en eller flere udenlandske virksomheder, og der ville blive indgået en entreprisekontrakt med de udenlandske firmaer. Skatterådet fandt, at der ville være tale om arbejdsudleje med hensyn til disse delentrepriser, da der ikke var tale om permanent outsourcing, idet det var oplyst, at der blev indgået aftale med de udenlandske håndværksfirmaer for hver gang tømreren fik en arbejdsopgave.

I den anden sag for Skatterådet var der tale om en dansk virksomhed, der udførte service og montage inden for industriområdet. I den danske virksomhed var der tre ansatte, hvoraf de to stod for projektledelsen samt kontakten til kunderne, og den tredje ansatte var arbejdsmiljørepræsentant. Ingen af de tre ansatte varetog de egentlige service- og monteringsarbejder. Dette arbejde skulle udføres af udenlandske underleverandører. Når den danske virksomhed havde påtaget sig en arbejdsopgave, blev der herefter indgået aftale med en eller flere udenlandske virksomheder om udførelsen af arbejdet. Skatterådet anså forholdet for arbejdsudleje, da opgaven ikke på permanent basis var outsourcet, idet der fra opgave til opgave blev indgået aftaler med udenlandske virksomheder.

Den mest vidtgående af de to skatterådsafgørelser er alt andet lige den sidst refererede.

Indsatsplan

Der er næppe tvivl om, at SKAT i den kommende tid vil prøve grænser af, og arbejdet er også en del af SKATs indsatsplan for 2013, hvilket vil sige, at SKAT har tænkt sig at kontrollere sådanne sager.