Sælgerpantebrev sidestillet med aktionærlån

Aktuel afgørelse fra Skatterådet

Aktionærlån, der ydes fra og med den 14. august 2012, medfører beskatning, når den personlige aktionær har bestemmende indflydelse. Sagt med andre ord, er der skattemæssigt ikke tale om et lån, men et skattepligtigt beløb. Der er netop offentliggjort en afgørelse fra Skatterådet, hvor et sælgerpantebrev blev betragtet som et aktionærlån, og en gennemførelse af den påtænkte ejendomshandel ville derfor betyde, at hovedanpartshaveren skulle beskattes af et sælgerpantebrev.

Kort om sagen

Sagen omhandlede et selskab, hvis formål var at drive handel, finansiering, forvaltning af fast ejendom og dermed beslægtet virksomhed. Selskabet ejede en række erhvervsejendomme samt en nyopført beboelsesejendom, som var opført med henblik på udleje eller videresalg.

Hovedanpartshaveren påtænkte at købe den nyopførte beboelsesejendom af selskabet. Der ville blive optaget maksimalt realkreditlån, og den resterende del af købesummen ville blive finansieret med dels en kontant udbetaling på 20 % dels et sælgerpantebrev på normale markedsvilkår.

Sædvanlige forretningsmæssige dispositioner

Reglerne om beskatning af aktionærlån gælder ikke, når der er tale om lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Der kan eksempelvis være tale om et lån, der opstår som led i aktionærens almindelige samhandel med selskabet på sædvanlige kreditvilkår.

Skatterådet skulle således tage stilling til, om et salg af beboelsesejendommen til hovedanpartshaveren var en sædvanlig forretningsmæssig disposition.

Afgørelsen

SKAT udtaler, at da selskabet efter det oplyste ikke sædvanligvis opfører og sælger beboelsesejendomme og i den forbindelse yder lån, er det SKATs opfattelse, at der ikke er tale om en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Konklusionen var derfor, at SKAT med Skatterådets tiltrædelse fandt, at sælgerpantebrevet skulle sidestilles med et aktionærlån, der ville medføre beskatning ved overdragelse af ejendommen. 

Dette var den første offentliggjorte afgørelse om de i 2012 vedtagne regler om beskatning af aktionærlån. Der er lagt en meget hård kurs med denne afgørelse.

Ordinær acontoskat for selskaber

Overblik over regler og muligheder

Ordinær acontoskat for selskaber betales i to rater i henholdsvis marts og november måned.

  1. rate af acontoskatten skal betales senest den 20. marts 2013. Ud over betaling af den ordinære acontoskat er der mulighed for at foretage frivillig indbetaling af acontoskat. Ved frivillig indbetaling af acontoskat senest den 20. marts 2013 godskrives det indbetalte beløb 0,1 %.

Hvis den ordinære acontoskat ikke kan dække den faktiske skat, opstår der en restskat. En restskat for indkomståret 2013 skal betales den 20. november 2014 sammen med et ikke-fradragsberettiget restskattetillæg på 3,9 %. Frivillig indbetaling af acontoskat i perioden 21. marts 2013 – 20. november 2013 reduceres med 0,1 % af det indbetalte beløb.

Frivillig indbetaling?

Hvorvidt det kan betale sig at foretage frivillig indbetaling af acontoskat sker ved at sammenligne restskattetillægget på 3,9 % med selskabets lånerente eller den rente, selskabet får af en eventuel overskudslikviditet.

Restskattetillægget beregnet p.a. udgør 3,89 % før skat. Der kan derfor opstilles følgende retningslinjer for, om det kan betale sig at foretage frivillig indbetaling af restskat for indkomståret 2013:

  • Hvis selskabet har overskudslikviditet, der forrentes med mindre end 3,89 % p.a., opnås en rentefordel ved frivillig indbetaling af acontoskat.
  • Hvis selskabet har overskudslikviditet, der forrentes med mere end 3,89 % p.a., er det mest fordelagtigt at undlade indbetaling af frivillig acontoskat og i stedet betale restskatten, når den forfalder den 20. november 2014.
  • Hvis selskabets lånerente er mindre end 3,89 % p.a., opnås en rentefordel ved at foretage frivillig indbetaling af acontoskat.
  • Hvis selskabets lånerente er større end 3,89 % p.a., er det mest fordelagtigt at undlade frivillig indbetaling af acontoskat og i stedet betale restskatten, når den forfalder den 20. november 2014.

Exitbeskatning af aktier

De danske regler strider mod EU-retten

Ved flytning til udlandet skal der opgøres en fortjeneste på aktier på tidspunktet for ophør af fuld dansk skattepligt, herunder skift af skattemæssigt domicil.

Hovedreglen er, at denne beskatning af en urealiseret aktieavance kun gælder, når personen har været fuld skattepligtig til Danmark i mindst 7 år, inden for de seneste 10 år, forud for ophøret af den fulde danske skattepligt, og aktiernes kursværdi udgør mere end 100.000 kr. Der kan opnås rentefri henstand med fraflytterskatten (henstandssaldo), men der skal dog stilles sikkerhed, hvis personen bor uden for EU/EØS.

Den ved fraflytningen beregnede skat forfalder til betaling, når aktierne sælges. Men der skal også ske afdrag på henstandssaldoen ved følgende dispositioner:

  • Udlodning af udbytte
  • Andre udlodninger og dispositioner, der reducerer aktiernes værdi.
  • Tildeling af fondsaktier, tegning af aktier til favørkurs og eftergivelse af gæld
  • Aktionærlån

Anmodning fra Kommissionen

Europa-Kommissionen mener, at de danske regler om beskatning af aktier er mere vidtrækkende end, hvad der er nødvendigt for at forhindre skatteundgåelse.

Reglerne er derfor i strid med princippet om fri bevægelighed for personer og kapital.

Derfor har kommissionen anmodet Danmark om at ændre de gældende regler inden for to måneder, så de danske regler ikke er i strid med EU-retten.

Det synes ganske givet, at der lovgivningsmæssigt ikke vil ske en afskaffelse af reglerne om fraflytningsbeskatning, men kun en tilpasning af reglerne.

Opmagasineret bil

Undgå beskatning af fri bil

I 2009 tog Skatterådet stilling til beskatning af fri bil i en række sager, hvor en hovedaktionær eller hovedanpartshaver ønskede at undgå beskatning af fri bil.

I den ene sag var der tale om en hovedanpartshaver, som ønskede fri bil til rådighed i tidsrummet 1. marts – 31. oktober. I de øvrige fire måneder ville bilens nummerplader blive afmonteret og afleveret til forsikringsselskabet med den konsekvens, at der hverken skulle betales lovpligtig ansvarsforsikring eller kaskoforsikring (stilstandsforsikring).

Bilen ville i de fire måneder være parkeret i en aflåst parkeringskælder. Med henblik på at dokumentere, at bilen ikke blev benyttet i perioden, ville man indgå en aftale med Audi Danmark, der skulle bevidne kilometertællerens udvisende i stilstandsperioden.

Skatterådet fandt, at hovedanpartshaveren skulle beskattes af fri bil for hele året, da hovedanpartshaveren til enhver tid kunne opsige stilstandsforsikringen og dermed reelt havde rådighed over bilen hele året. Derimod kunne hovedanpartshaveren undgå at blive beskattet af fri bil i de fire måneder, hvis nummerpladerne blev afleveret på motorkontoret, da der så var tale om en uindregistreret bil.

Samme udfald fik de øvrige sager, som Skatterådet tog stilling til.

Ny byretsdom

En byret har nu afsagt dom i en sag om en opmagasineret bil.

Der var tale om et anpartsselskab, der i 2007 havde anskaffet en bil til 3,2 mio. kr. Bilen blev opmagasineret hos forhandleren i seks måneder i vinterhalvåret, og selskabet havde betalt for vinterklargøring i forbindelse med opmagasineringen samt tillige for selve opmagasineringen.

Hovedanpartshaveren havde afgivet en skriftlig erklæring til selskabet om, at bilen ikke var til rådighed i denne periode.

Byretten var af den opfattelse, at hovedanpartshaveren også skulle beskattes af fri bil i opmagasineringsperioden ud fra en rådighedsbetragtning. Hovedanpartshaveren kunne jo til enhver tid vælge at afhente/bruge bilen.

Så praksis på området er fortsat, at hovedaktionærer og hovedanpartshavere kun kan undgå beskatning af biler i sådanne situationer, hvis bilen afregistreres og nummerpladerne afleveres til SKAT.

Dagsbevis til privat kørsel i gulpladebil

Ingen beskatning af værdi af fri bil

Fra den 1. januar 2013 er det muligt at køre privat i gulpladebiler mod køb af et dagsbevis. Dagsbeviset betyder, at der ikke skal ske beskatning af fri bil. Der kan højst købes 20 dagsbeviser pr. bil pr. kalenderår.

Et dagsbevis giver ret til at køre privat i en gulpladebil med en totalvægt på op til 4 ton:

  • Hvert dagsbevis gælder i ét døgn fra kl. 00.00 til 23.59
  • Dagsbeviset skal købes mindst 1 time før den private kørsel påbegyndes
  • Dagsbeviset skal medbringes i bilen enten i form af en printet kvittering eller elektronisk.

Som indtastningen er lavet på SKATs hjemmeside, er der tale om et dagsbevis og ikke et døgnbevis. Det betyder, at hvis en medarbejder eller indehaver af virksomheden skal bruge gulpladebilen til at flytte i om lørdagen, er det ikke muligt at købe eksempelvis et dagsbevis fra fredag kl. 16.00 til lørdag kl. 15.59. Ønsker medarbejderen/indehaveren at køre privat i bilen fra fredag til lørdag, skal der købes to dagsbeviser, selv om låneperioden er under 24 timer.

Betaler arbejdsgiveren dagsbeviset for en medarbejder, der skal bruge bilen til privat kørsel, er medarbejderen skattepligtig af dagsbevisets købspris, og arbejdsgiveren skal ved næste lønudbetaling indeholde AM-bidrag og A-skat af beløbet.

Priser på dagsbeviser

Totalvægt højst 3.000 kg Totalvægt 3.001-4.000 kg
Virksomheden har trukket hele momsbeløbet fra ved køb/leje Dagsbevis: 225 kr. Dagsbevis: 185 kr.
Virksomheden har ikke trukket hele momsbeløbet fra ved køb/leje Dagsbevis: 185 kr. Dagsbevis: 185 kr.

 

Køb af dagsbevis

Et dagsbevis købes på SKATs hjemmeside enten som privatperson eller som virksomhed.

Privatpersoner

  1. Log på TastSelv Borger med NemID
  2. Vælg Motorregistret
  3. Vælg Dagsbevis
  4. Udfyld felterne i systemet
  5. Print kvitteringen, eller overfør den til et elektronisk medie, som medbringes på køreturen.

Virksomheder

  1. Log på TastSelv Erhverv med digital signatur
  2. Vælg Motorregistret
  3. Vælg Dagsbevis
  4. Udfyld felterne i systemet
  5. Print kvitteringen, eller overfør den til et elektronisk medie, som medbringes på køreturen.

Dagsbeviset betales med dankort. Købte dagsbeviser kan ikke refunderes eller flyttes til andre dage.

Moms

Der er ikke momsfradrag for udgiften til dagsbeviser.

For dagsbeviser til biler på 3.001-4000 kg skal virksomheden beregne en udtagnings-moms (moms af kostprisen for den private brug – bogføres som salgsmoms).

Restskat og overskydende skat 2012

Undgå at betale renter af restskat

For at undgå at betale renter af restskat for indkomståret 2012 skal betaling ske inden nytår. Men mod betaling af en mindre dag til dag-rente, kan betaling af restskat også ske i perioden 1. januar 2013 – 1. juli 2013.

Restskat

Reglerne for beregning af renter og procenttillæg til restskat er som følger:

  • Hvis restskatten betales inden den 1. januar 2013, skal der ikke betales renter eller procenttillæg.
  • Hvis restskatten betales i perioden 1. januar – 1. juli 2013, skal der betales en dag til dag-rente.
  • Hvis restskatten først bliver betalt efter den 1. juli 2013, skal der betales et procenttillæg.

Betaling inden nytår

Der skal ikke betales hverken dag til dag-rente eller procenttillæg.

Ved betaling med dankort skal betaling ske senest klokken 20.45 den 31. december 2012. Betaling via netbank skal ske senest den 27. december 2012 og inden for bankens åbningstid.

Er man selvstændigt erhvervsdrivende og anvender virksomhedsskatteordningen, kan det skattemæssigt være en fordel at vente med at betale restskatten indtil 2013, mod betaling af en dag til dag-rente. Det skyldes, at frivillige indbetalinger af restskat i virksomhedsskatteordningen anses som private hævninger. Ved at afvente betaling til 2013 udskyder man beskatningen af det hævede beløb ét år, og man kan nøjes med at betale renter af skatten indtil den dag betaling sker.

Betaling i perioden 1. januar 2013 til 1. juli 2013

Ved indbetaling af restskat i perioden 1. januar 2013 til 1. juli 2013 skal der betales dag til dag-rente, og denne udgør 2,7 % p.a.  Dag til dag-renten kan ikke skattemæssigt fratrækkes.

Betales restskatten den 20. januar 2013, skal der betales rente for 20 dage. Udgør den forventede restskat eksempelvis 100.000 kr. beregnes renten således:

100.000 kr. x 2,7 % x 20/365 = 148 kr.

Viser det sig senere, at restskatten er større, kan der foretages yderligere indbetaling mod betaling af en dag til dag-rente. Indbetaling skal dog ske senest den 1. juli 2013.

Restskat, der ikke er indbetalt senest den 1. juli 2013

Er restskatten for indkomståret 2012 ikke indbetalt senest den 1. juli 2013, skal der ikke betales en dag til dag-rente men i stedet et procenttillæg. Procenttillægget udgør 4,7 %. Procenttillægget kan ikke skattemæssigt fratrækkes.

Hvis restskatten for indkomståret 2012 udgør 100.000 kr., indregnes 18.300 kr. med tillæg af 4,7 % eller i alt 19.160 kr. i forskudsskatten for indkomståret 2014. Den resterende restskat på 81.700 kr. med tillæg af 4,7 % eller i alt 85.540 kr. opkræves fordelt på tre rater i september, oktober og november 2013.

Overskydende skat

Ved udbetaling af overskydende skat for indkomståret 2012 får man et procenttillæg på 0,5 %. Der opnås ikke procenttillæg til overskydende skat, der skyldes frivillig indbetaling af restskat. Ved udbetaling af overskydende skat, hvor der er betalt en dag til dag-rente af beløbet, vil der sammen med udbetalingen af den overskydende skat ske tilbagebetaling af den betalte dag til dag-rente.

Mange vil allerede den 26. marts 2013 få udbetalt den overskydende skat. Husk at indtaste servicefradrag senest den 28. februar 2013, således at fradraget kommer med på den første årsopgørelse.

Selvstændigt erhvervsdrivende og andre, der anvender den udvidede selvangivelse, må vente lidt længere med at få overskydende skat udbetalt.

Gulpladebiler og dagsbeviser

Privat anvendelse af fuldt erhvervsmæssig gulpladebil

I 2008 vedtog Folketinget, at indehavere og ansatte i en virksomhed, der ejer en fuldt erhvervsmæssig varebil, skal have mulighed for at bruge bilen privat nogle dage om året. Det skal ske ved, at der købes et såkaldt dagsbevis.

Ordningen skulle imidlertid vedtages i EU, før den kunne træde i kraft i Danmark. Dette skete tidligere i år, og regeringen har nu fremsat et lovforslag i Folketinget, hvorefter reglerne træder i kraft den 1. januar 2013.

Gældende regler

Efter de nugældende regler kan varebiler med tilladt totalvægt indtil 3 ton være registreret til fuldt erhvervsmæssig eller hel eller delvis privat anvendelse.

Privat anvendelse af varebiler, der er registreret til ren erhvervsmæssig anvendelse, kan medføre efterbetaling af moms samt tillæg for privat anvendelse efter vægtafgiftsloven, og en ansat, der kører privat i en sådan bil, som er stillet til rådighed af arbejdsgiveren, skal beskattes af rådighed over fri bil.

Lovforslaget

Med regeringens lovforslag gives der mulighed for at betale en afgift pr. dag, der dækker de skatte-, afgifts- og momsmæssige krav, der følger af den private anvendelse af og rådighed over en varebil med tilladt totalvægt indtil 3 ton.

Indførelsen af dagsafgift betyder således, at hvis en ansat kører privat i en bil, som arbejdsgiveren har stillet til rådighed udelukkende for erhvervsmæssig kørsel, og derfor egentlig skulle beskattes af fri bil, bliver den ansatte alligevel ikke beskattet, hvis der er betalt dagsafgift for privat benyttelse af bilen.

Hvis arbejdsgiveren har betalt dagsafgiften for den private anvendelse af bilen, således at den ansatte kan køre privat i arbejdsgiverens bil uden at blive beskattet af fri bil, er der tale om et skattepligtigt personalegode. Den ansatte skal i det tilfælde, beskattes af værdien af dagsafgiften.

Et dagsbevis vil ifølge lovforslaget kunne købes for 1 dag ad gangen og vil koste 225 kr. pr. dag.

Det er alene indehavere og ansatte i en virksomhed, der får mulighed for at købe dagsbeviser til privat benyttelse af virksomhedens varebiler på gule plader. Der kan maksimalt udstedes 20 dagsbeviser til hvert køretøj pr. kalenderår. Dagsbeviset udstedes af SKAT og skal medbringes under kørsel. Dagsbeviset skal ligeledes fremvises til SKAT og politi på forlangende.

Dagsbeviset skal kunne købes via SKATs hjemmeside. Den praktiske gennemførelse heraf er dog endnu ikke fastlagt.

Idet lovforslaget endnu ikke er vedtaget, kan der ske ændringer i forhold til det ovenfor anførte.

Befordringsfradraget stiger lidt

2013-satserne er offentliggjort

Skatterådet har fastsat, at fradragssatserne for befordring mellem hjem og arbejde i 2013 øges en smule i forhold til 2012.

Rådet har samtidig besluttet en mindre stigning i satserne for den skattefri befordringsgodtgørelse.

Befordringsfradrag

Kilometersatsen for fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads er fastsat således:

0 – 24 km inklusive: Intet fradrag.
25 – 120 km inklusive: 2,13 kr. pr. km.
Over 120 km: 1,07 kr. pr. km.

Pendlere, der er bosat i særligt udpegede kommuner, kan foretage fradrag for befordring mellem hjem og arbejde med samme fradragssats for kørsel over 120 km, som for kørsel mellem 24 – 120 km. De særligt udpegede udkantskommuner kan ses på Skatteministeriets hjemmeside.

Skattefri befordringsgodtgørelse

Satserne for udbetaling af skattefri godtgørelse til dækning af udgifter ved benyttelse af egen bil til erhvervsmæssig kørsel er fra den 1. januar 2013 fastsat således:

Kørsel til og med 20.000 km årligt: 3,82 kr. pr. km.
Kørsel ud over 20.000 km årligt: 2,13 kr. pr. km.

For benyttelse af egen motorcykel er satsen som for egen bil.

For kørsel til og med 20.000 km er der i forhold til 2012-satsen tale om en forøgelse på 2 øre pr. km, mens satsen for kørsel ud over 20.000 km årligt er øget med 3 øre pr. km.

Godtgørelse for benyttelse af egen cykel, knallert eller 45-knallert er 0,51 kr. pr. km.

Digital betaling

Byttehandler, modregning og checks

Siden den 1. juli 2012 har det som udgangspunkt været et krav, at virksomheder (selvstændigt erhvervsdrivende, selskaber og fonde) betaler deres varekøb og køb af ydelser digitalt, hvis fakturaen er på 10.000 kr. inklusive moms eller større.

Flere betalinger for samme leverance, ydelse, kontrakt eller lignende betragtes som én betaling i forhold til beløbsgrænsen. Løbende eller periodiske ydelser skal sammenlægges (betragtes som én ydelse) inden for et kalenderår. Får virksomheden eksempelvis gjort rent, og den månedlige betaling herfor er 5.000 kr., kræves digital betaling, da årets betaling til rengøringsfirmaet overstiger 10.000 kr.

Hvis fakturaer af denne størrelse ikke betales digitalt, er hovedreglen, at der ikke skattemæssigt er fradrag for købet, og den købende virksomhed risikerer at skulle betale momsen af varekøbet mv., hvis sælger ikke har betalt denne (solidarisk hæftelse).

Hvad er digital betaling?

Ved digital betaling forstås eksempelvis betaling:

  • Fra konto til konto
  • Med betalingskort
  • Via netbank
  • Af indbetalingskort på posthuset eller i banken.

Betaling med checks

Betaling med checks sidestilles med kontant betaling. SKAT her imidlertid meddelt, at såfremt der er sket betaling med checks i perioden 1. juli – 14. november 2012 godkendes det som digital betaling.

Fra 15. november 2012 er betaling med checks ubetinget at sidestille med kontant betaling, også selv om der er tale om en crosset check.

Byttehandel, modregning og mellemregningskonti

Betaling, der sker ved byttehandel, modregning eller via mellemregningskonti sidestilles med digital betaling, og der skal derfor ikke ske indberetning af købet til SKAT, jf. i det følgende om fradrag for varekøb, der er betalt kontant. Men sker der i disse tilfælde en restbetaling, er restbeløbet omfattet af kravet om digital betaling.

Køber virksomheden en maskine til 300.000 kr., og forhandleren tager en gammel maskine i bytte til en værdi af 100.000 kr., skal byttesummen på 200.000 kr. betales digitalt.  Er byttesummen mindre end 10.000 kr. inklusive moms, er der ikke noget krav om digital betaling.

Kan virksomheden alligevel få fradrag for varekøbet mv., hvis betalingen ikke sker digitalt?

Virksomheden kan få skattemæssigt fradrag for varekøbet mv. og undgå at hæfte for leverandørens moms, selv om købet betales kontant eller med check. Men i så fald skal den købende virksomhed foretage indberetning til SKAT på TastSelv senest 14 dage efter betalingen, dog senest én måned efter fakturaens modtagelse.

Årets julegave til medarbejderne

Hvornår er julegaven skattefri?

Gaver fra arbejdsgiver til medarbejder er normalt skattepligtige og beskattes på samme måde som løn.

Smågaver fra arbejdsgiveren

Mindre personalegoder og gaver fra arbejdsgiveren beskattes kun, hvis årets samlede gaver overstiger 1.000 kr. (skattefri bagatelgrænse i 2012). Den skattefri bagatelgrænse omfatter mindre gaver og påskønnelser i form af eksempelvis blomster, vin og chokolade. Hvis den samlede værdi af årets gaver overstiger 1.000 kr., er medarbejderen skattepligtig af det fulde beløb og ikke kun af den del, der ligger ud over bagatelgrænsen.

Har en medarbejder modtaget gaver fra arbejdsgiveren i årets løb for eksempelvis i alt 1.200 kr., er udgangspunktet, at det skattepligtige beløb udgør 1.200 kr., da bagatelgrænsen er overskredet. Men udgør julegavens værdi 700 kr. ud af det samlede beløb på 1.200 kr., er julegaven skattefri, og det skattepligtige beløb udgør derfor 500 kr.

Har julegaven derimod en værdi på 900 kr., og har medarbejderen modtaget andre smågaver fra arbejdsgiveren til en samlet værdi på 600 kr., er medarbejderen skattepligtig af 1.500 kr. Er der ikke modtaget andre gaver end julegaven til en værdi af 900 kr., er denne skattefri, da beløbsgrænsen på 1.000 kr. dermed ikke er overskredet.

Den sikre vej frem til skattefrihed for årets julegave er, at værdien maksimalt er 700 kr., da der ofte vil være smågaver mv., der falder ind under bagatelgrænsen på 1.000 kr.

Julegave i form af kontanter, gavekort eller naturalier

Kontanter og gavekort er skattepligtige uanset beløbets størrelse. Et gavekort til medarbejderne kan dog være skattefrit, hvis gavekortet højst har en værdi på 700 kr. og et begrænset anvendelsesområde.

Fra praksis kan nævnes følgende eksempler, hvor gavekortet mv. er blevet sidestillet med en naturaliegave og dermed skattefrit, da værdien ikke oversteg 700 kr.:

  • Medarbejderen havde mulighed for at vælge mellem 25 forskellige gaver via internettet. Arbejdsgiveren havde på forhånd udvalgt de 25 gaver.
  • Et gavekort til en bestemt restaurant. Gavekortet gav medarbejderen ret til at vælge mellem 3 forskellige menuer.
  • Et oplevelsesbevis, der gav adgang til én hotelovernatning for to personer inklusive morgenmad alternativt to overnatninger på en campingplads. Oplevelsesbeviset kunne benyttes på en lang række hoteller og campingpladser.

Fælles for alle de nævnte eksempler er, at gavekortet mv. ikke kunne ombyttes til kontanter.

Selv om gavekortet ikke kan ombyttes til kontanter viser praksis dog, at ikke alle gavekort, hvor der kan vælges mellem forskellige naturalier, er skattefri efter den særlige julegaveregel.

I en konkret sag påtænkte en virksomhed at give medarbejderne et gavekort med en værdi på maksimalt 700 kr. Medarbejderen kunne på en hjemmeside vælge mellem en bred vifte bestående af gaver i form af mad, drikke, restaurationsbesøg, kro- og hotelophold, wellness, adgang til diverse sportsaktiviteter mv. Flere gavekort kunne anvendes samlet til en enkelt aktivitet. Her var viften for bred, og Skatterådet udtalte, at gavekortet var skattepligtigt for medarbejderen, selv om beløbsgrænsen på 700 kr. ikke blev overskredet.