Vækstpakken og skattelovforslag

Overblik over de væsentligste ændringer

Lavere selskabs- og virksomhedsskat

Selskabs- og virksomhedsskatten foreslås nedsat fra 25 % til 22 %. Nedsættelsen sker gradvist:

2014 2015      2016 og senere
Skattesats   24,5 %   23,5 % 22,0 %

Lønsumsafgift for den finansielle sektor

I forbindelse med skattereformen i 2012 blev lønsumsafgiften gradvist forhøjet.

Da det ikke er hensigten, at den finansielle sektor skal nyde godt af nedsættelsen af selskabsskatten, forhøjes lønsumsafgiften igen, og udgør følgende:

2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021
Skattereform 2012 11,1 % 11,2 % 11,3 % 11,6 % 11,7 % 12,0 % 12,2 % 12,3 %
Foreslået forhøjelse 0,3 % 1,0 % 2,3 % 2,5 % 2,8 % 3,0 % 3,0 % 3,0 %
Sats efter lovforslaget 11,4 % 12,2 % 13,6 % 14,1 % 14,5 % 15,0 % 15,2 % 15,3 %

Fradrag for sygedagpenge- og arbejdsskadeforsikring

Fra og med 2015 foreslås indført fradrag for selvstændigt erhvervsdrivendes egne udgifter til præmiebetalinger til frivilligt tegnede sygedagpenge- og arbejdsskadeforsikringer omfattet af sygedagpengeloven eller arbejdsskadesikringsloven. På tilsvarende vis foreslås fradrag for sådanne udgifter for en medhjælpende ægtefælle.

Fradraget er et ligningsmæssigt fradrag.

Forsknings- og udviklingsaktiviteter

Efter gældende regler (fra og med 2012) kan en virksomhed vælge at få udbetalt 25 % af underskud, der skyldes afholdelse af udgifter til forsøg og forskning. Der kan for det enkelte indkomstår højst udbetales 1,25 mio. kr., svarende til 25 % af 5,0 mio. kr. Vælges denne fremgangsmåde, kan det tilsvarende underskud ikke skattemæssigt fremføres.

Fra og med 2015 forbedres reglerne, idet der kan udbetales skatteværdien af et beløb på maksimalt 25 mio. kr.

Kapitalpension

Ved normal udbetaling af en kapitalpension i 2013 skal der betales afgift på 37,3 % mod normalt 40 %. Ved ophævelse af en kapitalpension i utide skal der i 2013 betales en afgift på 49,84 % mod normalt 52 %. Samme afgiftssatser gælder, hvis en person med en kapitalpension vælger at overføre indeståendet til en aldersopsparing (ordning uden fradragsret). Der gælder særlige afgiftssatser for en værdi af kontoen/policen pr. 31. december 1979.

Det foreslås, at de nedsatte afgiftssatser for 2013 ligeledes skal gælde i 2014.

Genindførelse af BoligJobordningen

BoligJobordningen, også kaldet håndværkerfradraget, foreslås genindført for 2013 og 2014. Endvidere sker der en udvidelse af ordningen, idet fritidshuse også bliver omfattet af ordningen for udgifter, der afholdes fra og med den 22. april 2013. Der kan ikke opnås fradrag for serviceydelser (rengøring, vinduespudsning, havearbejde mv.) i fritidshuse, der udlejes, uanset udlejningsperiodens længde.

Loftet for fradraget er fortsat i alt maksimalt 15.000 kr. årligt pr. person, uanset om det fradragsberettigede arbejde relaterer sig til helårsboligen og/eller fritidsboligen.

Køb af bil fra eget selskab

Byretsdom giver grønt lys til hovedanpartshavers køb af billig bil fra eget selskab

Selskabet havde den 24. juni 2008 købt en Audi A5 Coupe 3,0 TDI Quattro Tiptronic, årgang 2008. Bilens listepris var 864.015 kr. inklusive ekstraudstyr for 43.381 kr. Selskabet fik en rabat på bilen på 45.358 kr., og købsprisen udgjorde således 818.657 kr.

Den 19. december 2008 købte eneanpartshaveren bilen af selskabet for 500.000 kr. Bilen havde på det tidspunkt kørt 14.000 kilometer. Købsprisen blev fastsat til den værdi, som en Audi-forhandler cirka ville købe bilen til.

SKATs vurdering

SKAT var ikke enig i en værdiansættelse på 500.000 kr. SKAT havde undersøgt, hvad nogenlunde tilsvarende biler blev solgt til ifølge DAF-kataloget. Ud fra disse salgsoplysninger fandt SKAT, at bilens salgspris var 100.000 kr. lavere end selskabets købspris knap seks måneder tidligere, hvilket vil sige en salgspris på 718.657 kr. Hovedanpartshaveren blev derfor beskattet af en maskeret udlodning på 218.657 kr., og selskabets selvangivne tabsfradrag på bilen blev reduceret fra 318.657 kr. til 100.000 kr.

Landsskatterettens vurdering

SKATs afgørelse blev påklaget til Landsskatteretten. Landsskatteretten skønnede, at bilens handelsværdi på salgstidspunktet udgjorde 700.000 kr., altså blot 18.657 kr. mindre end den værdi, som SKAT havde fastsat.

Byrettens vurdering

Landsskatterettens kendelse blev indbragt for Glostrup byret. Og denne gang var der ”gevinst”.

Ved sagens behandling for byretten var der som vidner indkaldt to Audi-forhandlere, der blandt andet forklarede om markedssituationen (finanskrisen) for specialbiler ultimo 2008. Endvidere udtalte det ene vidne, at en forhandler ville give en pris på 500.000 – 550.000 kr., men at han ikke ønskede at købe bilen på dette tidspunkt, da den ikke var let sælgelig.

Byretten udtalte, at bilens værdi skulle fastsættes til den værdi, som selskabet kunne have solgt bilen til i ren handel til en forhandler. DAF-kataloget og lignende kunne derfor ikke anvendes ved prisfastsættelsen, da der her var tale om forhandlerens pris ved salg til en forbruger. Henset til vidnernes oplysninger om markedssituationen i december 2008 fandt byretten, at markedsværdien af bilen ved salg til en forhandler udgjorde cirka 500.000 kr. Eneanpartshaveren havde imidlertid under sagens behandling for byretten ”accepteret” en købspris på 550.000 kr. i stedet for den faktiske købspris på 500.000 kr. Dette gav byretten ham således medhold i.

Byrettens dom er afsagt den 8. februar 2013, men først offentliggjort her i maj måned. Dette kunne tyde på, at SKAT ikke indbringer sagen for landsretten (fristen for indbringelse er tre måneder), og sagen fremgår da heller ikke af SKATs liste over appellerede sager.

Konklusion

Med dommen synes det derfor at være fastslået, at når en hovedaktionær handler med det af ham ejede selskab, kan han købe en af selskabet ejet bil til den pris, som selskabet kunne have fået i ren handel ved salg til en forhandler. Men det må så også gælde den modsatte vej, hvis en hovedaktionær ønsker at sælge en af ham ejet bil til sit selskab.

BoligJobordningen

Håndværkerfradraget genindføres

BoligJobordningen, også kaldet håndværkerfradraget, bliver genindført for 2013 og 2014. Endvidere sker der en udvidelse af ordningen, idet sommer- og fritidshuse også er omfattet af ordningen for udgifter, der afholdes fra og med den 22. april 2013.

Genindførelse af BoligJobordningen

En genindførelse af ordningen kræver, at der fremsættes et lovforslag i Folketinget, og at loven herefter vedtages. Da aftalen om genindførelse imidlertid er indgået mellem de fleste af Folketingets partier, er der ingen tvivl om, at formaliteterne vil blive bragt på plads.

For familiens helårsbolig vil det være de samme udgifter som tidligere, der giver ret til fradrag. Fradraget for disse udgifter gælder i såvel 2013 som 2014.

For sommerhuse og fritidsboliger har Skatteministeriet udsendt nogle retningslinjer.

Sommerhuse mv.

For fritidsboliger indføres fradraget først for udgifter, der afholdes fra og med den 22. april 2013 og ordningen med fradrag skal gælde indtil udgangen af 2014.

Hvilke fritidsboliger?

Alle former for fritidsboliger, som kan tjene som bolig for ejeren, og hvor ejeren betaler ejendomsværdiskat af fritidsboligen, bliver omfattet af BoligJobordningen. Det vil sige forskellige former for sommerhuse, fritidsboliger og ferieejerlejligheder, også selv om de er beliggende i udlandet. Det er et krav, at det er en bolig, som der skal betales ejendomsværdiskat af. Det betyder blandt andet, at fradraget ikke gælder i følgende tilfælde:

  • Fritidsboliger, der udelukkende udlejes (erhvervsmæssig virksomhed)
  • Udenlandske fritidsboliger, der er fritaget for dansk ejendomsværdiskat i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst mv.
  • Fritidsboliger under opførelse eller nedrivning
  • Fritidsboliger, der er ubeboelige
  • De fleste kolonihavehuse.

Hvilke udgifter?

Det er samme type udgifter som for familiens helårsbolig, som kan fratrækkes.

Personer, der udlejer deres fritidsbolig, kan få fradrag for vedligeholdelsesudgifter, men vil dog ikke kunne få fradrag for serviceydelser, eksempelvis rengøring, vinduespudsning og havearbejde. Enhver kortere eller længere udlejning af fritidsboligen afskærer ejeren for fradrag for serviceydelser efter BoligJobordningen.

Forskudsopgørelser og nye skattekort

Husk at tjekke SKAT’s forslag!

Den 11. april 2013 sendte SKAT forslag til en ny forskudsopgørelse for 2013 til 800.000 personer. I juni og juli måned 2013 kan flere personer forvente at få forslag til en ny forskudsopgørelse.

I de allerede udsendte forskudsopgørelser var der væsentlige fejl i mindst 19.000, idet pension var anført to gange. Så tjek SKATs forslag, hvis du modtager meddelelse om, at din forskudsopgørelse er ændret.

Ny forskudsopgørelse for 2013

Når årsopgørelsen for 2012 er klar, sender SKAT forslag om en ændret forskudsopgørelse, hvis de mener, at den nuværende forskudsopgørelse for 2013 er i ”ubalance” med selvangivelsen/årsopgørelsen for 2012. Går man ind på skat.dk/tastselv kan man se den nye forskudsopgørelse.

Hvis man ikke er enig i SKATs forslag til ændring af indkomster og/eller fradrag, har man 15 dage til at reagere. Dette kan gøres på skat.dk/tastselv under Ret forskudsopgørelsen, og de felter, hvor SKAT har foreslået ændringer, er markeret med gult. Her skrives så de tal, man selv mener, er de korrekte.

Hvis man ikke reagerer inden for 15 dage, sendes der automatisk et nyt skattekort til arbejdsgiver m.fl. Det er dog muligt at foretage ændringer, selv om 15-dages-fristen er overskredet, og der vil så igen blive sendt et nyt skattekort til arbejdsgiver m.fl., men dette nye skattekort gælder dog kun fremadrettet.

Arbejdsudleje

Hvornår er arbejdet en integreret del af den danske virksomhed?

SKAT har ultimo februar og primo april 2013 truffet to afgørelser om de nye regler for arbejdsudleje. Der lægges op til en streng fortolkning af, hvornår arbejde udført af udenlandske håndværkere udgør en integreret del af den danske virksomhed.

De nye regler

For aftaler, der indgås eller ændres fra og med den 20. september 2012, er en sondring mellem en entreprisekontrakt og arbejdsudleje ikke længere relevant, hvis det arbejde, der udføres, udgør en integreret del af den danske virksomhed.

Når arbejdet er en integreret del, er der skattemæssigt tale om arbejdsudleje, selv om der er indgået en entreprisekontrakt med en udenlandsk virksomhed om at udføre arbejde i Danmark. Konsekvensen heraf er, at den danske virksomhed skal tilbageholde 8 % i AM-bidrag og 30 % i A-skat af det vederlag, der udbetales til medarbejderne i den udenlandske virksomhed, selv om det er den udenlandske arbejdsgiver, der udbetaler lønnen til de ansatte.

Praksis om ”integreret del”

Indtil videre er der offentliggjort to afgørelser truffet af Skatterådet, hvor der tages stilling til, om en arbejdsopgave udført af en udenlandsk virksomhed udgør en integreret del af den danske virksomhed.

Der er tale om en integreret del, når arbejdet udgør en del af den danske virksomheds kerneydelser, eller arbejdet er en naturlig del af den danske virksomheds drift, for eksempel bogholderi, rengøring eller kantinedrift.

Der er imidlertid ikke tale om arbejdsudleje, når en dansk virksomhed på mere permanent basis har outsourcet opgaven til en udenlandsk virksomhed. Et eksempel herpå kunne være, at en dansk produktionsvirksomhed sælger sine lastbiler, fyrer sine chauffører og ophører med selv at levere sine varer til kunderne. Opgaven bliver permanent outsourcet til en udenlandsk vognmand, der selv styrer udbringningen og medarbejderne mv.

Men virkeligheden er ofte ikke så indlysende og klar, som det anførte eksempel.

I den ene sag for Skatterådet var der tale om en dansk virksomhed, der havde fået tildelt tømrerentreprisen i et nybyggeri. Entreprisen var opdelt i tre delentrepriser bestående af porebeton-, loft- og tagentreprisen. En eller to af disse delentrepriser ville det danske tømrerfirma lade udføre af en eller flere udenlandske virksomheder, og der ville blive indgået en entreprisekontrakt med de udenlandske firmaer. Skatterådet fandt, at der ville være tale om arbejdsudleje med hensyn til disse delentrepriser, da der ikke var tale om permanent outsourcing, idet det var oplyst, at der blev indgået aftale med de udenlandske håndværksfirmaer for hver gang tømreren fik en arbejdsopgave.

I den anden sag for Skatterådet var der tale om en dansk virksomhed, der udførte service og montage inden for industriområdet. I den danske virksomhed var der tre ansatte, hvoraf de to stod for projektledelsen samt kontakten til kunderne, og den tredje ansatte var arbejdsmiljørepræsentant. Ingen af de tre ansatte varetog de egentlige service- og monteringsarbejder. Dette arbejde skulle udføres af udenlandske underleverandører. Når den danske virksomhed havde påtaget sig en arbejdsopgave, blev der herefter indgået aftale med en eller flere udenlandske virksomheder om udførelsen af arbejdet. Skatterådet anså forholdet for arbejdsudleje, da opgaven ikke på permanent basis var outsourcet, idet der fra opgave til opgave blev indgået aftaler med udenlandske virksomheder.

Den mest vidtgående af de to skatterådsafgørelser er alt andet lige den sidst refererede.

Indsatsplan

Der er næppe tvivl om, at SKAT i den kommende tid vil prøve grænser af, og arbejdet er også en del af SKATs indsatsplan for 2013, hvilket vil sige, at SKAT har tænkt sig at kontrollere sådanne sager.

Arbejdsudleje og rejsereglerne

Ny afgørelse fra Landsskatteretten

Det er arbejdsudleje, når en udenlandsk virksomhed udlejer en eller flere medarbejdere til at arbejde i Danmark for en dansk virksomhed.

For aftaler der indgås eller ændres fra og med den 20. september 2012, er der sket en udvidelse af begrebet arbejdsudleje. Selv om en dansk virksomhed formelt indgår en entreprisekontrakt med en udenlandsk virksomhed, er der skattemæssigt tale om arbejdsudleje, når arbejdet udgør en integreret del af den danske virksomheds forretningsområde.

Indeholdelse og betaling af arbejdsudlejeskat

Ved arbejdsudleje er personerne formelt i et ansættelsesforhold til deres udenlandske arbejdsgiver, hvilket også betyder, at det er ham, der udbetaler lønnen. Ansvaret for at indeholde A-skat og AM-bidrag ligger normalt hos arbejdsgiveren, men ved arbejdsudleje til en dansk virksomhed overgår indeholdelsespligten til den danske hvervgiver.

En arbejdsudlejet person skal altid betale skat til Danmark af løn mv. for arbejde udført her. Det gælder, uanset længden af arbejdsperioden. Hvis personen ikke har bopæl i Danmark og opholder sig her i mindre end seks måneder, indtræder der ikke fuld dansk skattepligt – personen er kun begrænset skattepligtig.

En arbejdsudlejet person, der kun er begrænset skattepligtig til Danmark, kan vælge mellem følgende to former for beskatning af lønnen:

  • Lønnen beskattes efter de almindelige regler, der giver mulighed for fradrag for lønmodtagerudgifter, herunder eventuelt fradrag efter rejsereglerne (skattetræk på grundlag af skattekort).
  • Bruttolønnen beskattes med AM-bidrag og herudover en skat på 30 %.

Skal der betales skat af fri kost og logi?

Landsskatteretten har for nylig offentliggjort en afgørelse om beskatning af fri kost og logi for arbejdsudlejede personer. Der var tale om personer, der kun var begrænset skattepligtige til Danmark og derfor kunne vælge at blive beskattet med en bruttoskat på 30 % med tillæg af AM-bidrag. Personerne opfyldte rejsereglerne, hvilket vil sige, at de havde bibeholdt deres bolig i udlandet og kun skulle arbejde i Danmark midlertidigt.

Landsskatteretten fandt, at fri kost og logi var skattefrit, uanset om udgiften blev afholdt af den udenlandske arbejdsgiver eller den danske virksomhed, idet personerne opfyldte rejsereglerne.

De arbejdsudlejede personer kunne derimod ikke få skattefri dækning af kost og logi med de gældende satser for skattefri rejsegodtgørelse, når de blev beskattet med arbejdsudlejeskat på 30 % med tillæg af AM-bidrag.

Skattefri rejsegodtgørelse forudsætter, at den arbejdsudlejede person fravælger bruttobeskatning, og lader sig beskatte efter de almindelige regler.

Vækstplan DK

Lovændringer på skatte- og afgiftsområdet

Regeringen har fremlagt Vækstplan DK, der blandt andet har til formål at styrke de danske virksomheders konkurrenceevne. Det kan derfor forventes, at der snart bliver fremsat konkrete lovforslag på skatte- og afgiftsområdet. De fleste af ændringerne skal dog først gælde fra og med 2014. BoligJobordningen (håndværkerfradraget) genindføres dog allerede med virkning for 2013.

Genindførelse af BoligJobordningen

BoligJobordningen genindføres med virkning fra den 1. januar 2013, og skal gælde såvel i 2013 som i 2014.

Efter ordningen kan der fradrages op til 15.000 kr. årligt pr. person over 18 år. De omfattede ydelser er dels visse serviceydelser i hjemmet, dels visse vedligeholdelses- og reparationsarbejder på eksisterende helårsboliger. Ordningen påtænkes genindført uden ændringer med hensyn til, hvilke arbejder (lønudgifter), der kan fratrækkes.

Nedsættelse af selskabs- og virksomhedsskatten

Selskabsskattesatsen foreslås nedsat fra 25 % til 22 %. Nedsættelsen sker gradvist med 1 procentpoint om året fra 2014 til 2016. Satsen for opsparet overskud i virksomhedsordningen nedsættes tilsvarende.

Forhøjelse af skatten af aktieindkomst

Personers aktieindkomst (i form af aktieudbytter og aktieavancer) op til 48.300 kr. beskattes i dag med 27 %. Beløb herudover beskattes med 42 %.

Satsen på 42 % forhøjes til 43 %. Forhøjelsen antages først at ske fra og med 2014, nemlig, når selskabsskatten nedsættes til 24 %.

Forsknings- og udviklingsomkostninger

For at forbedre likviditeten i virksomheder, der afholder forsknings- og udviklingsomkostninger, blev der fra og med indkomståret 2012 indført mulighed for, at sådanne virksomheder kan vælge at få udbetalt 25 % af underskud, der stammer fra sådanne omkostninger. Der kan for det enkelte indkomstår højst udbetales 1,25 mio. kr., svarende til 25 % af 5,0 mio. kr.

Grænsen på 5 mio. kr. foreslås fra og med 2014 forhøjet til 25 mio. kr.

Succession ved virksomhedsoverdragelse til erhvervsdrivende fonde

Det er ikke efter de nuværende regler muligt at overdrage en virksomhed med skattemæssig succession til en erhvervsdrivende fond. Det betyder, at en virksomhedsejer, der som arv eller gave, ønsker at overdrage sin virksomhed til en erhvervsdrivende fond skal betale avanceskat i forbindelse med overdragelsen.

Det foreslås, at en virksomhed i sådanne tilfælde kan overdrages med skattemæssig succession således, at overdragelsen ikke udløser avanceskat. Det tyder på, at adgangen til skattemæssig succession først skal gælde fra og med 2015.

Lempelse af reglerne for forskere og nøglemedarbejdere

Den såkaldte ekspertordning betyder, at danske virksomheder kan rekruttere medarbejdere fra udlandet, og lønnen beskattes kun med AM-bidrag og en bruttoskat på 26 %. En række betingelser skal være opfyldt for at opnå denne lempelige beskatning.

Det foreslås at lempe reglerne, således at personer, der har været ude af ordningen på grund af ophold i udlandet, fremover kan komme tilbage under ordningen, selv om de kommer til Danmark for at arbejde for den samme arbejdsgiver som før udlandsopholdet.

Forhøjelse af lønsumsafgiften for den finansielle sektor

Lønsumsafgiften i den finansielle sektor udgør i dag 10,9 % og forhøjes gradvist de kommende år til 12,3 %.

Det foreslås, at der skal ske en yderligere forhøjelse af lønsumsafgiften, således at den gradvist stiger til i alt 15,3 %.

Ingen kørselsafgifter for lastbiler

Det foreslås, at der ikke som ellers planlagt, indføres kørselsafgifter for lastbiler.

Forhøjelse af fradrag for moms på hotelovernatninger

Fradraget for moms på hotelovernatninger foreslås forhøjet fra de nuværende 50 % til 75 %.

Lempelse af afgift på farligt affald

Der foreslås en omlægning af deponeringsafgiften for farligt affald og en afskaffelse af CO2-afgiften for dele af affaldsforbrændingssektoren.

Afskaffelse af den vægtbaserede emballageafgift

Den del af den vægtbaserede emballageafgift, der er baseret på miljøindekset, foreslås afskaffet.

Nedsættelse af elafgift for erhverv (eldistributionsbidraget)

Momsregistrerede virksomheder kan i dag ikke få godtgørelse for den del af elforbruget, der udgør mindre end 15 mio. kWh årligt (eldistributionsbidraget). Eldistributionsbidraget udgør 1 øre pr. kWh.

Særafgiften for elforbrug under 15 mio. kWh (eldistributionsbidraget) foreslås ophævet.

Bortfald af CO2-afgift af el for erhverv

Satsen for CO2-afgift på elektricitet er i dag 6,5 øre pr. kWh. CO2-afgiften på elektricitet (energispareafgiften) for erhverv foreslås afskaffet.

Fremrykning af afgiftslempelser for energi til proces

De allerede besluttede lempelser på erhvervenes forbrug af energi til procesformål foreslås fremrykket. I stedet for at indfase lempelserne på procesenergi over en årrække, foreslås det, at virksomhederne allerede i 2014 opnår den fulde lempelse.

Sælgerpantebrev sidestillet med aktionærlån

Aktuel afgørelse fra Skatterådet

Aktionærlån, der ydes fra og med den 14. august 2012, medfører beskatning, når den personlige aktionær har bestemmende indflydelse. Sagt med andre ord, er der skattemæssigt ikke tale om et lån, men et skattepligtigt beløb. Der er netop offentliggjort en afgørelse fra Skatterådet, hvor et sælgerpantebrev blev betragtet som et aktionærlån, og en gennemførelse af den påtænkte ejendomshandel ville derfor betyde, at hovedanpartshaveren skulle beskattes af et sælgerpantebrev.

Kort om sagen

Sagen omhandlede et selskab, hvis formål var at drive handel, finansiering, forvaltning af fast ejendom og dermed beslægtet virksomhed. Selskabet ejede en række erhvervsejendomme samt en nyopført beboelsesejendom, som var opført med henblik på udleje eller videresalg.

Hovedanpartshaveren påtænkte at købe den nyopførte beboelsesejendom af selskabet. Der ville blive optaget maksimalt realkreditlån, og den resterende del af købesummen ville blive finansieret med dels en kontant udbetaling på 20 % dels et sælgerpantebrev på normale markedsvilkår.

Sædvanlige forretningsmæssige dispositioner

Reglerne om beskatning af aktionærlån gælder ikke, når der er tale om lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Der kan eksempelvis være tale om et lån, der opstår som led i aktionærens almindelige samhandel med selskabet på sædvanlige kreditvilkår.

Skatterådet skulle således tage stilling til, om et salg af beboelsesejendommen til hovedanpartshaveren var en sædvanlig forretningsmæssig disposition.

Afgørelsen

SKAT udtaler, at da selskabet efter det oplyste ikke sædvanligvis opfører og sælger beboelsesejendomme og i den forbindelse yder lån, er det SKATs opfattelse, at der ikke er tale om en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Konklusionen var derfor, at SKAT med Skatterådets tiltrædelse fandt, at sælgerpantebrevet skulle sidestilles med et aktionærlån, der ville medføre beskatning ved overdragelse af ejendommen. 

Dette var den første offentliggjorte afgørelse om de i 2012 vedtagne regler om beskatning af aktionærlån. Der er lagt en meget hård kurs med denne afgørelse.

Ordinær acontoskat for selskaber

Overblik over regler og muligheder

Ordinær acontoskat for selskaber betales i to rater i henholdsvis marts og november måned.

  1. rate af acontoskatten skal betales senest den 20. marts 2013. Ud over betaling af den ordinære acontoskat er der mulighed for at foretage frivillig indbetaling af acontoskat. Ved frivillig indbetaling af acontoskat senest den 20. marts 2013 godskrives det indbetalte beløb 0,1 %.

Hvis den ordinære acontoskat ikke kan dække den faktiske skat, opstår der en restskat. En restskat for indkomståret 2013 skal betales den 20. november 2014 sammen med et ikke-fradragsberettiget restskattetillæg på 3,9 %. Frivillig indbetaling af acontoskat i perioden 21. marts 2013 – 20. november 2013 reduceres med 0,1 % af det indbetalte beløb.

Frivillig indbetaling?

Hvorvidt det kan betale sig at foretage frivillig indbetaling af acontoskat sker ved at sammenligne restskattetillægget på 3,9 % med selskabets lånerente eller den rente, selskabet får af en eventuel overskudslikviditet.

Restskattetillægget beregnet p.a. udgør 3,89 % før skat. Der kan derfor opstilles følgende retningslinjer for, om det kan betale sig at foretage frivillig indbetaling af restskat for indkomståret 2013:

  • Hvis selskabet har overskudslikviditet, der forrentes med mindre end 3,89 % p.a., opnås en rentefordel ved frivillig indbetaling af acontoskat.
  • Hvis selskabet har overskudslikviditet, der forrentes med mere end 3,89 % p.a., er det mest fordelagtigt at undlade indbetaling af frivillig acontoskat og i stedet betale restskatten, når den forfalder den 20. november 2014.
  • Hvis selskabets lånerente er mindre end 3,89 % p.a., opnås en rentefordel ved at foretage frivillig indbetaling af acontoskat.
  • Hvis selskabets lånerente er større end 3,89 % p.a., er det mest fordelagtigt at undlade frivillig indbetaling af acontoskat og i stedet betale restskatten, når den forfalder den 20. november 2014.

Exitbeskatning af aktier

De danske regler strider mod EU-retten

Ved flytning til udlandet skal der opgøres en fortjeneste på aktier på tidspunktet for ophør af fuld dansk skattepligt, herunder skift af skattemæssigt domicil.

Hovedreglen er, at denne beskatning af en urealiseret aktieavance kun gælder, når personen har været fuld skattepligtig til Danmark i mindst 7 år, inden for de seneste 10 år, forud for ophøret af den fulde danske skattepligt, og aktiernes kursværdi udgør mere end 100.000 kr. Der kan opnås rentefri henstand med fraflytterskatten (henstandssaldo), men der skal dog stilles sikkerhed, hvis personen bor uden for EU/EØS.

Den ved fraflytningen beregnede skat forfalder til betaling, når aktierne sælges. Men der skal også ske afdrag på henstandssaldoen ved følgende dispositioner:

  • Udlodning af udbytte
  • Andre udlodninger og dispositioner, der reducerer aktiernes værdi.
  • Tildeling af fondsaktier, tegning af aktier til favørkurs og eftergivelse af gæld
  • Aktionærlån

Anmodning fra Kommissionen

Europa-Kommissionen mener, at de danske regler om beskatning af aktier er mere vidtrækkende end, hvad der er nødvendigt for at forhindre skatteundgåelse.

Reglerne er derfor i strid med princippet om fri bevægelighed for personer og kapital.

Derfor har kommissionen anmodet Danmark om at ændre de gældende regler inden for to måneder, så de danske regler ikke er i strid med EU-retten.

Det synes ganske givet, at der lovgivningsmæssigt ikke vil ske en afskaffelse af reglerne om fraflytningsbeskatning, men kun en tilpasning af reglerne.