Biler – skat og moms 2016

Ny publikation

Erfaringen viser, at opfindsomheden er stor, når danskerne gør et forsøg på at nedbringe biludgiften i privatbudgettet. Flere fremgangsmåder er lovlige, nogle er tvivlsomme, og andre er i strid med gældende skatte-, afgifts- og momsregler.

Formålet med publikationen ”Biler – skat og moms” er at give et overblik over skattereglerne og momsreglerne, så man opnår så hensigtsmæssig en økonomisk situation som muligt og ikke bliver offer for en af de mange faldgruber. Reglerne er nemlig stadigvæk komplicerede.

Læs mere her

 

FACIT januar 2016

Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse 2016

Publikationen forklarer reglerne for udbetaling af skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse samt reglerne for dækning af udgifter til rejse og ophold i ind- og udland.

Mange virksomheder spørger, om vi kan forklare dem reglerne for udbetaling af skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse samt reglerne for dækning af udgifter til rejse og ophold i ind- og udland.

Vi har valgt at gøre det i form af denne publikation. Publikationen er opdateret med de regler, der er gældende for 2016.

Publikationen dækker de fleste situationer, man kan komme ud for. Både lønmodtagere, bestyrelsesmedlemmer og erhvervsdrivende kan anvende reglerne, men på hver deres måde.

Et af de vigtigste punkter er reglerne for dokumentation af korrekt udbetaling. Det er sådan, at udbetalingerne bliver skattepligtige, hvis ikke man har dokumentation for korrekt udbetaling.

I publikationen henvises til skemaer til opgørelse af henholdsvis rejse- og kørselsgodtgørelse. Skemaerne kan hentes via RGD´s hjemmeside. Klik her Så finder du de anførte links til højre under “Relaterede filer”.

Du kan læse hele FACIT januar 2016 her.

 

Udlejning af andelslejlighed

Udlejning blev ikke anerkendt som erhvervsmæssig virksomhed

 

Sagen omhandlede en person, der havde afstået sin virksomhed i 2004. Virksomhedsordningen havde været anvendt, og der var et opsparet overskud. Inden udgangen af 2005 havde han anskaffet en andelsbolig, som blev udlejet til sønnen på markedsvilkår. Sønnen boede i lejligheden i 7 år, og herefter blev boligen udlejet til tredjemand.

SKAT tog fat i personens selvangivne indkomster for indkomstårene 2009-2011. SKAT nægtede fradrag for de selvangivne underskud før renter, som udgjorde cirka 7.000 kr. om året, og beskattede i 2009 det opsparede overskud.

Sagen blev påklaget til Landsskatteretten, men udfaldet af sagen blev her det samme.

Landsskatteretten anførte som begrundelse for afgørelsen at der ikke var tale om erhvervsmæssig virksomhed, idet virksomheden var underskudsgivende (rentabilitetskravet) og udlejning af andelsboligen skattemæssigt betragtes som fremleje af en lejet lejlighed.

Rentabilitetskravet

Udlejningen af andelsboligen havde i alle årene været underskudgivende, og Landsskatteretten fandt det heller ikke godtgjort, at udlejningen fremover ville blive overskudsgivende. Sagt med andre ord, var der alt andet lige ikke tale om en rentabel drift.

I praksis gælder et rentabilitetskrav, når det skal afgøres, om en virksomhed skattemæssigt kan anerkendes som erhvervsmæssig. Da dette rentabilitetskrav ikke var opfyldt, kunne udlejningen af andelsboligen ikke anses for erhvervsmæssig virksomhed.

Fremleje af lejet lejlighed

Et andelsbevis giver ejeren af beviset en brugsret til en lejlighed. Det er andelsboligforeningen, der ejer ejendommen.

Ved udlejning af en andelsbolig sker der således fremleje/videregivelse af en brugsret til en lejlighed. Dette anses i skattepraksis at sidestille med fremleje af en lejet lejlighed.

Fremleje af en lejet lejlighed er ikke erhvervsmæssig virksomhed. Det har den konsekvens, at et underskud ikke kan fratrækkes, et overskud skal beskattes, og virksomhedsordningen kan ikke anvendes.

Konklusion

Selv om udlejning af en andelsbolig skattemæssigt er overskudsgivende, kan virksomhedsordningen ikke anvendes, da fremleje af en lejet lejlighed ikke er at betragte som erhvervsmæssig virksomhed.

Personalegoder 2016

Skatte- og momsmæssig behandling af personalegoder

 

Personalegoder er reelt løn, der blot udbetales i naturalier.

Derfor er udgangspunktet også, at den skattepligtige værdi af personalegoder er markedsværdien. Dette udgangspunkt fraviges for en lang række personalegoder, hvilket følger af henholdsvis lovgivning og praksis.

Skattemæssigt kan personalegoder opdeles i fem kategorier:

• Beskatning af markedsværdien
• Beskatning efter standardsatser
• Skattefri personalepleje
• Bagatelgrænse for arbejdsrelaterede personalegoder
• Bagatelgrænse for mindre personalegoder.

I publikationen ser vi nærmere på disse fem kategorier, ligesom vi også ser nærmere på kravene til de såkaldte “bruttotrækordninger”.

Momsregistrerede virksomheder har som hovedregel ret til momsfradrag for indkøb af varer og ydelser, der anvendes til virksomhedens momspligtige aktiviteter.

Sidst i publikationen beskrives de vigtigste fradragsregler for en virksomheds indkøb af personalegoder til medarbejderne, herunder udgifter til anskaffelse og drift af biler.

Læs mere her:http://pdf.sb-s.dk/flip/1/revisorgruppen-danmark-Personalegoder2016/index.html

 

Beskatning med 110 %

Ny højesteretsdom

Højesteret har afsagt en dom, hvorefter løn til en hovedaktionær blev beskattet i såvel det af ham ejede selskab som hos ham personligt uden mulighed for at undgå denne dobbeltbeskatning. Det endelige slutresultat kan blive en skat på mere end 110 %.

Rette indkomstmodtager – ingen omgørelse eller betalingskorrektion

Sagen omhandlede en læge, der modtog et årligt honorar for udført arbejde på 2,4 mio. kr. Kontrakten var indgået mellem en klinik, hvor han arbejdede, og et af ham ejet selskab. Honoraret var derfor indtægtsført i selskabet. Som vederlag for sin arbejdsindsats havde lægen kun hævet en årlig løn på 200.000 kr.

SKAT var af den opfattelse, at lægen var i et ansættelsesforhold til klinikken, og han derfor var rette indkomstmodtager af det årlige honorar på 2,4 mio. kr. Da han alene havde hævet 200.000 kr. i løn, blev hans indkomst forhøjet med 2,2 mio. kr. for hvert af de omhandlede tre indkomstår.

Samtlige 2,4 mio. kr. var naturligvis indtægtsført i selskabet, og da der alene var udbetalt 200.000 kr. i løn til aktionæren, var selskabet netto blevet beskattet af de samme 2,2 mio. kr.

Landsretten havde tidligere stadfæstet SKATs afgørelse om, at lægen var rette indkomstmodtager.

Sagen for Højesteret angik alene spørgsmålet, om dobbeltbeskatning kunne undgås enten ved en omgørelse af transaktionen eller ved en såkaldt betalingskorrektion.

Omgørelse

En omgørelse betyder populært sagt, at man skattemæssigt får lov til at fortryde en civilretlig disposition. Overført på sagen her ville det betyde, at kontrakten mellem lægeselskabet og klinikselskabet ikke havde eksisteret, og at lægen derfor var rette indkomstmodtager.

Tilladelse til omgørelse forudsætter, at en række betingelser er opfyldt. En af disse betingelser er, at dispositionen ikke i overvejende grad er foretaget for at spare eller udskyde skatter. Denne betingelse var efter Højesterets opfattelse ikke opfyldt.

Betalingskorrektion

Ved kontrollerede transaktioner, eksempelvis en handel mellem en eneaktionær og det af ham ejede selskab, er der mulighed for betalingskorrektion, hvis SKAT ændrer den anvendte pris mv. Betalingskorrektionen betyder, at de to parter foretager betaling i overensstemmelse med de priser og vilkår, som SKAT anser for markedspriser og markedsvilkår.

Overført på sagen her ville en betalingskorrektion betyde, at lægens selskab betalte yderligere 2,2 mio. kr. i løn til lægen. Da selskabet har fradrag for lønudgifter, ville betalingskorrektionen ophæve dobbeltbeskatningen, således at det kun var lægen, der blev beskattet af lønnen/honoraret.

Højesteret fandt, at reglen om betalingskorrektion ikke gælder i sager om rette indkomstmodtager.

Konklusion

Når en honoraraftale omkvalificeres til løn i ansættelsesforhold, kan en sådan indkomst ikke indgå i et selskab. Det er personen, der er rette indkomstmodtager. Har personen ikke fuldt ud hævet selskabshonoraret som løn, vil der ske dobbeltbeskatning af differencen, ja man kunne til nød kalde det trippelbeskatning.

Aktionæren beskattes af lønnen, og ved betaling af topskat udgør beskatningen cirka 55,8 %.

Indkomsten beskattes i selskabet med 22 %. Hvis de resterende 78 udloddes til aktionæren, og udbyttet beskattes med 42 %, er der tilbage 45,24, eller en samlet beskatning på 54,76 %.

Summen af den personlige lønbeskatning og skatten af den udloddede selskabsindkomst udgør 110,56 %. Og det kan jo blive nødvendigt at foretage udlodning fra selskabet til at betale skatten af den løn, som man aldrig har modtaget.

Acontoskat – frivillig indbetaling

Indbetaling kan ske helt fem til 1. februar 2016

Frivillig indbetaling af acontoskat for indkomståret 2015 kan ske helt frem til den 1. februar 2016. Men for indbetalinger, der sker efter den 20. november 2015, skal der betales et tillæg.

Rentesatser for selskabsskat for indkomståret 2015

Rentesatserne for selskabsskat for indkomståret 2015 offentliggøres først den 15. december 2015.

Ud fra det nuværende renteniveau er det muligt at beregne de forventede satser.

Forventede procentsatser  2015
Tillæg til restskat  4,0 %
Godtgørelse til overskydende skat  0,1 %
Dekort ved frivillig indbetaling senest den 20. november 2015  0,0 %
Tillæg ved indbetaling senest den 1. februar 2016  0,8 %

Frivillig indbetaling af acontoskat

Der kan som for tidligere år indbetales frivillig acontoskat senest den 20. november. Denne indbetaling nedsættes normalt med en dekort, som oprindeligt var fastsat til 0,3 % for indbetalinger senest den 20. november 2015. Det forventes imidlertid, at dekorten bliver på 0,0 %.

Ved frivillig indbetaling af acontoskat i perioden 21. november 2015 – 1. februar 2016 skal der betales et tillæg. Dette tillæg forventes at udgøre 0,8 %.

Frivillig indbetaling af acontoskat skal indberettes via TastSelv Erhverv, inden indbetalingen foretages.

Nedsættelse af ordinær acontoskat inden 20. november 2015

Hvis den ordinære acontoskat overstiger, hvad selskabet forventer at skulle betale for indkomståret 2015, kan selskabet inden den 20. november 2015 via TastSelv Erhverv reducere 2. rate af ordinær acontoskat.

SKAT kan bede om dokumentation for selskabets forventede indkomst.

Overskydende skat

Hvis selskabet får en overskydende skat for indkomståret 2015, opnås der en rentegodtgørelse på forventet 0,1 %.

For frivillig og ordinær acontoskat betalt inden den 3. juli 2015 ydes der ved overskydende skat dog en godtgørelse på 1 %.

Nye rentesatser for selskabsskat

Ny beregningsmetode

Folketinget har vedtaget at ændre beregningsmetoden for rentesatser med det formål at tilpasse rentesatserne til det aktuelle renteniveau. Satserne vil fremover blive beregnet på baggrund af aktuelle rentesatser i løbet af året, hvilket vil betyde, at satserne først offentliggøres den 15. december i det pågældende indkomstår. Satserne for indkomståret 2015 offentliggøres derfor først den 15. december 2015.

Konsekvenser

De ændrede regler betyder også, at der kan blive tale om negativ forrentning ved førtidig udbetaling af for meget indbetalt frivillig acontoskat, når tilbagebetaling sker i perioder, hvor Nationalbankens indskudsrente med tillæg af 0,2 procentpoint er mindre end nul, hvilket er tilfældet nu, idet indskudsbevisrenten siden 6. februar 2015 har været -0,75 %.

Endvidere er det nu muligt at indbetale frivillig acontoskat i perioden den 20. november – 1. februar (i året efter indkomståret) mod et særligt procenttillæg. For indkomståret 2015 vil der således være mulighed for at foretage frivillig indbetaling i perioden 20. november 2015 – 1. februar 2016.

Overgangsregler for indkomståret 2015

De ændrede rentesatser har virkning fra og med indkomståret 2015. Der er dog fastsat følgende overgangsregler:

  • Frivillig indbetaling af acontoskat, som er foretaget senest den 20. marts 2015, bliver godskrevet et tillæg på 0,3 %
  • Procentfradraget til frivillig acontoskat, der indbetales senest den 20. november 2015, kan højst udgøre 0,3 %
  • Procentsatsen for restskat kan ikke overstige 4,5 %
  • Frivillig acontoskat, der er indbetalt inden den 3. juli 2015, kan tilbagebetales uden beregning af negativ rente, hvis anmodning om tilbagebetaling fremsættes senest den 1. oktober 2015
  • For frivillig og ordinær acontoskat betalt inden den 3. juli 2015 ydes der ved overskydende skat en godtgørelse på 1 %.

BoligJobordningen er genindført

Håndværkerfradraget er tilbage!

Folketinget har vedtaget at genindføre BoligJobordningen med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2015. Reglerne i 2015 er de samme, som vi har kendt de seneste år. I 2016 og 2017 bliver reglerne anderledes, nemlig en ”grøn” BoligJobordning, som skal vedtages i Folketinget til efteråret. Den nærmere udformning af de nye regler kendes endnu ikke.

Fradrag i 2015

Fradrag for arbejde udført i 2015 forudsætter, at der sker betaling senest den 29. februar 2016.

Det forventes, at man allerede fra og med den 1. oktober 2015 kan indtaste fradrag på SKATs hjemmeside.

Fradraget for lønudgifter udgør i 2015 fortsat 15.000 kr. pr. person, der er fyldt 18 år senest 31. december 2015. Et ægtepar kan fratrække maksimalt 30.000 kr., fordelt med 15.000 kr. til hver, og det er uden betydning, hvem der har betalt regningerne.

Der er ikke fradrag for udgifter til arbejde udført af personer, der har fast bopæl i den helårsbolig, hvor arbejdet udføres. Der er heller ikke fradrag for udgifter til arbejde i en fritidsbolig udført af ejeren af denne, eller af en person, der har fast bopæl i samme helårsbolig, som ejeren af fritidsboligen.

Håndværkerfradrag

Idet der kun er fradrag for lønudgifter, skal håndværkeren specificere regningen. Har man fået en regning, hvor lønudgiften ikke er specificeret, kan det nås endnu, da en efterfølgende specifikation godkendes.

Fradraget kan foretages for vedligeholdelse og istandsættelse af familiens helårsbolig og feriebolig. Det gælder også, selv om boligen er beliggende i udlandet, når der skal betales dansk ejendomsværdiskat af boligen.

På SKATs hjemmeside findes en liste over de istandsættelsesudgifter mv., der giver ret til fradrag, og der er tale om en omfattende liste. Eksempler er isolering, reparation eller udskiftning af tag, tagrender, vinduer og døre. Og indvendigt omfatter de fradragsberettigede arbejder eksempelvis nyt køkken og badeværelse, gulv, malerarbejde og reparation eller udskiftning af varmeanlæg.

Der er ikke fradrag for lønudgifter, når der er tale om tilbygninger, ligesom flisebelægning af indkørsler og terrasser heller ikke giver ret til fradrag.

Er man lejer, andelshaver eller ejerlejlighedsejer, har man kun fradrag for udgifter, som man selv skal betale. Udgifter, der betales via huslejen eller fællesudgifter, giver ikke ret til fradrag.

Servicefradrag

Servicefradraget omfatter blandt andet lønudgifter til rengøring, vask og strygning, børnepasning i hjemmet og havearbejde.

Der kan ikke foretages servicefradrag, hvis en fritidsbolig har været udlejet i 2015.