Personalegoder 2016

Skatte- og momsmæssig behandling af personalegoder

 

Personalegoder er reelt løn, der blot udbetales i naturalier.

Derfor er udgangspunktet også, at den skattepligtige værdi af personalegoder er markedsværdien. Dette udgangspunkt fraviges for en lang række personalegoder, hvilket følger af henholdsvis lovgivning og praksis.

Skattemæssigt kan personalegoder opdeles i fem kategorier:

• Beskatning af markedsværdien
• Beskatning efter standardsatser
• Skattefri personalepleje
• Bagatelgrænse for arbejdsrelaterede personalegoder
• Bagatelgrænse for mindre personalegoder.

I publikationen ser vi nærmere på disse fem kategorier, ligesom vi også ser nærmere på kravene til de såkaldte “bruttotrækordninger”.

Momsregistrerede virksomheder har som hovedregel ret til momsfradrag for indkøb af varer og ydelser, der anvendes til virksomhedens momspligtige aktiviteter.

Sidst i publikationen beskrives de vigtigste fradragsregler for en virksomheds indkøb af personalegoder til medarbejderne, herunder udgifter til anskaffelse og drift af biler.

Læs mere her:http://pdf.sb-s.dk/flip/1/revisorgruppen-danmark-Personalegoder2016/index.html

 

Beskatning med 110 %

Ny højesteretsdom

Højesteret har afsagt en dom, hvorefter løn til en hovedaktionær blev beskattet i såvel det af ham ejede selskab som hos ham personligt uden mulighed for at undgå denne dobbeltbeskatning. Det endelige slutresultat kan blive en skat på mere end 110 %.

Rette indkomstmodtager – ingen omgørelse eller betalingskorrektion

Sagen omhandlede en læge, der modtog et årligt honorar for udført arbejde på 2,4 mio. kr. Kontrakten var indgået mellem en klinik, hvor han arbejdede, og et af ham ejet selskab. Honoraret var derfor indtægtsført i selskabet. Som vederlag for sin arbejdsindsats havde lægen kun hævet en årlig løn på 200.000 kr.

SKAT var af den opfattelse, at lægen var i et ansættelsesforhold til klinikken, og han derfor var rette indkomstmodtager af det årlige honorar på 2,4 mio. kr. Da han alene havde hævet 200.000 kr. i løn, blev hans indkomst forhøjet med 2,2 mio. kr. for hvert af de omhandlede tre indkomstår.

Samtlige 2,4 mio. kr. var naturligvis indtægtsført i selskabet, og da der alene var udbetalt 200.000 kr. i løn til aktionæren, var selskabet netto blevet beskattet af de samme 2,2 mio. kr.

Landsretten havde tidligere stadfæstet SKATs afgørelse om, at lægen var rette indkomstmodtager.

Sagen for Højesteret angik alene spørgsmålet, om dobbeltbeskatning kunne undgås enten ved en omgørelse af transaktionen eller ved en såkaldt betalingskorrektion.

Omgørelse

En omgørelse betyder populært sagt, at man skattemæssigt får lov til at fortryde en civilretlig disposition. Overført på sagen her ville det betyde, at kontrakten mellem lægeselskabet og klinikselskabet ikke havde eksisteret, og at lægen derfor var rette indkomstmodtager.

Tilladelse til omgørelse forudsætter, at en række betingelser er opfyldt. En af disse betingelser er, at dispositionen ikke i overvejende grad er foretaget for at spare eller udskyde skatter. Denne betingelse var efter Højesterets opfattelse ikke opfyldt.

Betalingskorrektion

Ved kontrollerede transaktioner, eksempelvis en handel mellem en eneaktionær og det af ham ejede selskab, er der mulighed for betalingskorrektion, hvis SKAT ændrer den anvendte pris mv. Betalingskorrektionen betyder, at de to parter foretager betaling i overensstemmelse med de priser og vilkår, som SKAT anser for markedspriser og markedsvilkår.

Overført på sagen her ville en betalingskorrektion betyde, at lægens selskab betalte yderligere 2,2 mio. kr. i løn til lægen. Da selskabet har fradrag for lønudgifter, ville betalingskorrektionen ophæve dobbeltbeskatningen, således at det kun var lægen, der blev beskattet af lønnen/honoraret.

Højesteret fandt, at reglen om betalingskorrektion ikke gælder i sager om rette indkomstmodtager.

Konklusion

Når en honoraraftale omkvalificeres til løn i ansættelsesforhold, kan en sådan indkomst ikke indgå i et selskab. Det er personen, der er rette indkomstmodtager. Har personen ikke fuldt ud hævet selskabshonoraret som løn, vil der ske dobbeltbeskatning af differencen, ja man kunne til nød kalde det trippelbeskatning.

Aktionæren beskattes af lønnen, og ved betaling af topskat udgør beskatningen cirka 55,8 %.

Indkomsten beskattes i selskabet med 22 %. Hvis de resterende 78 udloddes til aktionæren, og udbyttet beskattes med 42 %, er der tilbage 45,24, eller en samlet beskatning på 54,76 %.

Summen af den personlige lønbeskatning og skatten af den udloddede selskabsindkomst udgør 110,56 %. Og det kan jo blive nødvendigt at foretage udlodning fra selskabet til at betale skatten af den løn, som man aldrig har modtaget.

Acontoskat – frivillig indbetaling

Indbetaling kan ske helt fem til 1. februar 2016

Frivillig indbetaling af acontoskat for indkomståret 2015 kan ske helt frem til den 1. februar 2016. Men for indbetalinger, der sker efter den 20. november 2015, skal der betales et tillæg.

Rentesatser for selskabsskat for indkomståret 2015

Rentesatserne for selskabsskat for indkomståret 2015 offentliggøres først den 15. december 2015.

Ud fra det nuværende renteniveau er det muligt at beregne de forventede satser.

Forventede procentsatser  2015
Tillæg til restskat  4,0 %
Godtgørelse til overskydende skat  0,1 %
Dekort ved frivillig indbetaling senest den 20. november 2015  0,0 %
Tillæg ved indbetaling senest den 1. februar 2016  0,8 %

Frivillig indbetaling af acontoskat

Der kan som for tidligere år indbetales frivillig acontoskat senest den 20. november. Denne indbetaling nedsættes normalt med en dekort, som oprindeligt var fastsat til 0,3 % for indbetalinger senest den 20. november 2015. Det forventes imidlertid, at dekorten bliver på 0,0 %.

Ved frivillig indbetaling af acontoskat i perioden 21. november 2015 – 1. februar 2016 skal der betales et tillæg. Dette tillæg forventes at udgøre 0,8 %.

Frivillig indbetaling af acontoskat skal indberettes via TastSelv Erhverv, inden indbetalingen foretages.

Nedsættelse af ordinær acontoskat inden 20. november 2015

Hvis den ordinære acontoskat overstiger, hvad selskabet forventer at skulle betale for indkomståret 2015, kan selskabet inden den 20. november 2015 via TastSelv Erhverv reducere 2. rate af ordinær acontoskat.

SKAT kan bede om dokumentation for selskabets forventede indkomst.

Overskydende skat

Hvis selskabet får en overskydende skat for indkomståret 2015, opnås der en rentegodtgørelse på forventet 0,1 %.

For frivillig og ordinær acontoskat betalt inden den 3. juli 2015 ydes der ved overskydende skat dog en godtgørelse på 1 %.

Nye rentesatser for selskabsskat

Ny beregningsmetode

Folketinget har vedtaget at ændre beregningsmetoden for rentesatser med det formål at tilpasse rentesatserne til det aktuelle renteniveau. Satserne vil fremover blive beregnet på baggrund af aktuelle rentesatser i løbet af året, hvilket vil betyde, at satserne først offentliggøres den 15. december i det pågældende indkomstår. Satserne for indkomståret 2015 offentliggøres derfor først den 15. december 2015.

Konsekvenser

De ændrede regler betyder også, at der kan blive tale om negativ forrentning ved førtidig udbetaling af for meget indbetalt frivillig acontoskat, når tilbagebetaling sker i perioder, hvor Nationalbankens indskudsrente med tillæg af 0,2 procentpoint er mindre end nul, hvilket er tilfældet nu, idet indskudsbevisrenten siden 6. februar 2015 har været -0,75 %.

Endvidere er det nu muligt at indbetale frivillig acontoskat i perioden den 20. november – 1. februar (i året efter indkomståret) mod et særligt procenttillæg. For indkomståret 2015 vil der således være mulighed for at foretage frivillig indbetaling i perioden 20. november 2015 – 1. februar 2016.

Overgangsregler for indkomståret 2015

De ændrede rentesatser har virkning fra og med indkomståret 2015. Der er dog fastsat følgende overgangsregler:

  • Frivillig indbetaling af acontoskat, som er foretaget senest den 20. marts 2015, bliver godskrevet et tillæg på 0,3 %
  • Procentfradraget til frivillig acontoskat, der indbetales senest den 20. november 2015, kan højst udgøre 0,3 %
  • Procentsatsen for restskat kan ikke overstige 4,5 %
  • Frivillig acontoskat, der er indbetalt inden den 3. juli 2015, kan tilbagebetales uden beregning af negativ rente, hvis anmodning om tilbagebetaling fremsættes senest den 1. oktober 2015
  • For frivillig og ordinær acontoskat betalt inden den 3. juli 2015 ydes der ved overskydende skat en godtgørelse på 1 %.

BoligJobordningen er genindført

Håndværkerfradraget er tilbage!

Folketinget har vedtaget at genindføre BoligJobordningen med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2015. Reglerne i 2015 er de samme, som vi har kendt de seneste år. I 2016 og 2017 bliver reglerne anderledes, nemlig en ”grøn” BoligJobordning, som skal vedtages i Folketinget til efteråret. Den nærmere udformning af de nye regler kendes endnu ikke.

Fradrag i 2015

Fradrag for arbejde udført i 2015 forudsætter, at der sker betaling senest den 29. februar 2016.

Det forventes, at man allerede fra og med den 1. oktober 2015 kan indtaste fradrag på SKATs hjemmeside.

Fradraget for lønudgifter udgør i 2015 fortsat 15.000 kr. pr. person, der er fyldt 18 år senest 31. december 2015. Et ægtepar kan fratrække maksimalt 30.000 kr., fordelt med 15.000 kr. til hver, og det er uden betydning, hvem der har betalt regningerne.

Der er ikke fradrag for udgifter til arbejde udført af personer, der har fast bopæl i den helårsbolig, hvor arbejdet udføres. Der er heller ikke fradrag for udgifter til arbejde i en fritidsbolig udført af ejeren af denne, eller af en person, der har fast bopæl i samme helårsbolig, som ejeren af fritidsboligen.

Håndværkerfradrag

Idet der kun er fradrag for lønudgifter, skal håndværkeren specificere regningen. Har man fået en regning, hvor lønudgiften ikke er specificeret, kan det nås endnu, da en efterfølgende specifikation godkendes.

Fradraget kan foretages for vedligeholdelse og istandsættelse af familiens helårsbolig og feriebolig. Det gælder også, selv om boligen er beliggende i udlandet, når der skal betales dansk ejendomsværdiskat af boligen.

På SKATs hjemmeside findes en liste over de istandsættelsesudgifter mv., der giver ret til fradrag, og der er tale om en omfattende liste. Eksempler er isolering, reparation eller udskiftning af tag, tagrender, vinduer og døre. Og indvendigt omfatter de fradragsberettigede arbejder eksempelvis nyt køkken og badeværelse, gulv, malerarbejde og reparation eller udskiftning af varmeanlæg.

Der er ikke fradrag for lønudgifter, når der er tale om tilbygninger, ligesom flisebelægning af indkørsler og terrasser heller ikke giver ret til fradrag.

Er man lejer, andelshaver eller ejerlejlighedsejer, har man kun fradrag for udgifter, som man selv skal betale. Udgifter, der betales via huslejen eller fællesudgifter, giver ikke ret til fradrag.

Servicefradrag

Servicefradraget omfatter blandt andet lønudgifter til rengøring, vask og strygning, børnepasning i hjemmet og havearbejde.

Der kan ikke foretages servicefradrag, hvis en fritidsbolig har været udlejet i 2015.

Håndværkerfradraget genopstår

Lovforslag om genindførelse af BoligJobordningen

Skatteministeren har fremsat lovforslag, der genindfører BoligJobordningen eller det såkaldte håndværkerfradrag med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2015.

Håndværkerfradrag mv. fra og med den 1. januar 2015

Med lovforslaget genindføres BoligJobordningen, der giver fradrag for lønudgifter til hjælp og istandsættelse i familiens helårs- og fritidsbolig. Forslaget forventes vedtaget, da der er tale om en aftale indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Alternativet, SF og De Konservative.

Reglerne er uændrede i forhold til de regler, der var gældende i 2014, herunder også samme typer af opgaver/arbejder. Fradraget i 2015 udgør fortsat maksimalt 15.000 kr. pr. person. Fradraget er betinget af, at der sker betaling inden den 1. marts 2016.

Der er dog sket en mindre ændring.

Pensionistarbejde i private hjem

Efter gældende regler har folkepensionister et skattefrit bundfradrag på 10.400 kr. (2015) i løn for arbejde udført i eller i tilknytning til private hjem, som eksempelvis rengøring, havearbejde samt luftning af hunde og børn.

I 2014 gjaldt denne skattefri bundgrænse kun, hvis modtageren af ydelsen ikke foretog fradrag for ydelsen efter BoligJobordningen. Denne betingelse er ophævet for kalenderåret 2015.

Håndværkerfradrag mv. fra og med den 1. januar 2016

Regeringen, Dansk Folkeparti, Alternativet, SF og De Konservative har også indgået en aftale om en todelt BoligJobordning i 2016 og 2017.

Ordningen skal give mulighed for et fradrag på 6.000 kr. pr. person for serviceydelser og 12.000 kr. for håndværksydelser, hvilket vil sige et årligt fradrag på maksimalt 18.000 kr. pr. person.

Der er aftalt en ”grøn” BoligJobordning, hvor der kun opnås fradrag for arbejder, der har et grønt sigte. Det nærmere indhold af ordningen kendes endnu ikke, idet lovforslag først forventes fremsat i efteråret 2015.

Ændrede rentesatser for selskabsskat

Der er fremsat lovforslag

Skatteministeren har fremsat lovforslag om ændret beregning af rentesatserne for selskabsskat og justeringer vedrørende Skattekontoen.

Forslag om ændrede rentesatser for selskabsskat

Efter gældende regler udgør restskattetillægget til selskabsskat 4,5 % (2015). Ved tilbagebetaling af overskydende selskabsskat fås en skattefri godtgørelse på 1 % (2015). Ved frivillig indbetaling af acontoskat senest den 20. marts 2015 ydes et procenttillæg på 0,3 %, og ved indbetaling senest den 20. november 2015 fradrages et tilsvarende procenttillæg.

Det foreslås, at:

  • Ændre procentsatserne for restskat, overskydende skat og procenttillægget ved betaling af frivillig acontoskat
  • Indføre en negativ forrentning ved førtidig udbetaling af for meget indbetalt frivillig acontoskat for dage, hvor Nationalbanken indskudsbevisrente har været negativ med mere end 0,2 %
  • Der kan indbetales frivillig acontoskat i perioden den 20. november – 1. februar (i året efter indkomståret) mod et særligt procenttillæg.

Baggrunden for de foreslåede ændringer er en tilpasning af rentesatserne til det aktuelle renteniveau. Da satserne skal beregnes på baggrund af aktuelle rentesatser i løbet af året, vil det betyde, at satserne fremover først offentliggøres den 15. december i det pågældende indkomstår.

De ændrede rentesatser skal efter lovforslaget have virkning fra og med indkomståret 2015. Der er dog fastsat følgende overgangsregler:

  • Frivillig indbetaling af acontoskat, som er foretaget senest den 20. marts 2015, bliver godskrevet et tillæg på 0,3 %
  • Procentfradraget til frivillig acontoskat, der indbetales senest den 20. november 2015, kan højst udgøre 0,3 %
  • Procentsatsen for restskat kan ikke overstige 4,5 %
  • Frivillig acontoskat, der er indbetalt inden den 3. juli 2015, kan tilbagebetales uden beregning af negativ rente (eller godtgørelse), hvis anmodning om tilbagebetaling fremsættes senest den 1. oktober 2015
  • For frivillig og ordinær acontoskat betalt inden den 3. juli 2015 ydes der ved overskydende skat en godtgørelse på 1 %.

Eksempel 1

Hvis et selskab skal betale 800.000 kr. i selskabsskat for 2015, og selskabet har indbetalt 1 mio. kr. inden den 3. juli 2015, vil en overskydende skat på 200.000 kr. blive tillagt 1 % i godtgørelse.

Ved indbetaling af yderligere acontoskat den 3. juli 2015 eller senere vil der fortsat kun blive ydet en rentegodtgørelse på 1 % af de anførte 200.000 kr., medens en yderligere overskydende skat forrentes med den rente, der fastsættes den 15. december 2015.

Eksempel 2

Hvis et selskab skal betale 1 mio. kr. i selskabsskat for 2015, og selskabet har indbetalt 600.000 kr. inden den 3. juli 2015 og 600.000 kr. efter denne dato, vil den overskydende skat på 200.000 kr. blive udbetalt med den godtgørelse, der fastsættes den 15. december 2015.

Loft over indestående på Skattekontoen

Der foreslås, at:

  • Indføre et loft (udbetalingsgrænse) på 200.000 kr. for indestående på skattekontoen
  • Ophæve forrentningen på 0,1 % pr. måned for indeståender op til 5.000 kr.

De ændrede regler skal efter lovforslaget have virkning fra og med den 1. september 2015.

Arbejdsudleje trods entreprisekontrakt

Nye afgørelser fra Skatterådet

Når en dansk virksomhed indgår en entreprisekontrakt med en udenlandsk virksomhed, vil der som hovedregel ikke være tale om arbejdsudleje, hvis den danske virksomhed klart har udskilt og afgrænset den opgave, som skal leveres af den udenlandske virksomhed. Denne praksis har Skatterådet fulgt siden foråret 2014.

I de afgørelser, hvor Skatterådet har accepteret, at der ikke var tale om arbejdsudleje, er der lagt vægt på, at underentreprenøren/den udenlandske virksomhed:

  • Bærer den økonomiske risiko og ansvaret for det udførte arbejde.
  • Har de sædvanlige arbejdsgiverbeføjelser overfor de medarbejdere, der skal udføres arbejdet i Danmark.
  • Udøver instruktion, vejledning og kontrol over egne medarbejdere i forbindelse med arbejdets udførelse.
  • Beslutter hvilke og hvor mange medarbejdere, der skal udføre opgaven.

Der er for nylig offentliggjort to afgørelser, hvor arbejdsopgavernes karakter mv. betød, at der blev statueret arbejdsudleje, selv om den danske virksomhed havde indgået en entrepriseaftale med en udenlandsk virksomhed.

Klipning af pyntegrønt – arbejdsudleje

Skatterådet har afgivet bindende svar i en sag, hvor der var indgået en entrepriseaftale med en udenlandsk virksomhed om klipning af pyntegrønt. Den danske virksomhed havde ingen ansatte.

Entrepriseaftalen indeholdt blandt andet bestemmelser om ansvar for den udenlandske virksomhed. Arbejdet skulle udføres til en fast pris, den udenlandske virksomhed havde de sædvanlige arbejdsgiverbeføjelser over de medarbejdere, der skulle udføre arbejdet, bestemte antallet af medarbejdere osv. Aftalen havde med andre ord de karakteristika, der kendetegner en entrepriseaftale.

Alligevel var Skatterådets svar, at der var tale om arbejdsudleje, og begrundelsen herfor var i korte træk følgende:

  • Ydelserne udføres til en fast pris, men som følge af at ydelserne består i ren arbejdskraft, afspejler aflønningen nærmere akkordlignende vilkår
  • Ydelserne udgør en vedvarende og tilbagevendende arbejdsopgave, der er fuldt integreret i spørgers plantagevirksomhed
  • Ydelsernes karakter medfører, at kontraktens ansvarsbestemmelser tillægges en underordnet betydning
  • Som følge af ydelsernes karakter anses behovet for løbende instruktion, vejledning og kontrol for at være begrænset.

Udenlandske chauffører i danske lastbiler – arbejdsudleje

Sagen omhandlede en international vognmandsvirksomhed, der havde kørsler i det meste af Europa. Selskabet havde adskillige lastbiler registreret på danske nummerplader, men ingen chauffører ansat. Selskabet gjorde brug af adskillige chauffører fra forskellige lande, der var ansat i et datterselskab, der leverede chauffører til selskabet. Chaufførerne kørte internationale kørsler for selskabet i de danske lastbiler. Kørsel i Danmark forekom alene som transitkørsel.

Landsskatteretten udtalte kort, at kerneområdet for det danske selskabs aktivitet er at udføre transportopgaver, og for at varetage denne opgave skal der nødvendigvis være chauffører til at forestå transporterne/køre lastbilerne. Transporterne kan således ikke foretages uden egne eller indlejede chauffører, hvorfor de må anses for at være en integreret del af det danske selskabs aktivitet og omfattet af reglerne om arbejdsudleje.

Indeholdelse af skat ved arbejdsudleje

Når der er tale om arbejdsudleje, er den danske virksomhed forpligtet til at afregne AM-bidrag og A-skat i den løn til medarbejderne, som udbetales af den udenlandske virksomhed.

Sker der fejlagtigt ikke indeholdelse af AM-bidrag og A-skat (30 %), hæfter den danske virksomhed for disse skatter, selv om det samlede vederlag for det udførte arbejde er afregnet til den udenlandske virksomhed