Nye skatteregler vedr. medarbejderaktier

Folketinget har vedtaget nye skatteregler for medarbejderaktier. De nye regler betyder, at medarbejderen først beskattes, når aktierne sælges, og fortjenesten beskattes som aktieindkomst. Reglerne kan anvendes fra og med den 1. juli 2016.

Lønbeskatning af medarbejderaktier

Økonomiske fordele ved medarbejderaktieordninger beskattes normalt som lønindkomst, det vil sige en beskatning på omkring 56 %, hvis medarbejderen betaler topskat.

Arbejdsgiveren har fradrag for favørelementet i en medarbejderaktieordning, hvor der sker lønbeskatning. Der er således symmetri på indtægts- og fradragssiden.

Aktieindkomstbeskatning af medarbejderaktier

Fra og med den 1. juli 2016 kan der etableres medarbejderaktieordninger, hvor et favørelement først beskattes, når aktierne sælges. Beskatningen sker som aktieindkomst i stedet for den højere lønbeskatning. Sagt på en anden måde – der er skattefrihed på det tidspunkt, medarbejderen opnår fordelen i form af erhvervelse af aktier til en favørkurs. Først ved salg af aktierne, når medarbejderen alt andet lige får kontanter i hånden, skal en opnået fordel beskattes.

De nye regler gælder kun for personer i ansættelsesforhold, og en række betingelser skal være opfyldt for, at der er skattefrihed ved modtagelse af medarbejderaktierne mv. Disse betingelser er i hovedtræk følgende:

  • Der skal være tale om aktier i arbejdsgiverselskabet eller et koncernforbundet selskab
  • Medarbejderaktierne må ikke udgøre en særlig aktieklasse
  • Modtagne købe- og tegningsretter må ikke kunne overdrages
  • En køberet indeholder en ret for enten medarbejderen eller arbejdsgiverselskabet til at erhverve eller levere aktier
  • Der kan årligt tildeles aktier mv. for en samlet værdi på indtil 10 % af medarbejderens årsløn.

Skattemæssige konsekvenser for arbejdsgiver

Arbejdsgiverselskabet har ikke fradrag for den skattemæssige fordel – favørkurselementet – som medarbejderen modtager. Dette er ”betalingen” for, at medarbejderen først beskattes på salgstidspunktet, og at fordelen kun beskattes som aktieindkomst.

Grøn BoligJobordning i 2016 og 2017

 Nye regler for “håndværkerfradrag”!

Folketinget har i februar 2016 vedtaget regler om Grøn BoligJobordning, der skal gælde i 2016 og 2017. Serviceydelser, der giver ret til fradrag, er de samme som hidtil, medens de ydelser, der berettiger til håndværkerfradrag, er ændret.

Fradrag i 2016 og 2017

De nye regler gælder for arbejde, der udføres i perioden fra 1. januar 2016 til 31. december 2017. De almindelige betingelser mv. for fradrag, som var gældende i 2015 og tidligere, gælder fortsat, og er i hovedtræk følgende:

  • Kun fradrag for lønudgifter, der derfor skal fremgå særskilt af fakturaen fra håndværkeren.
  • Betaling for arbejdet skal ske elektronisk (bankoverførsel, netbank, posthus, dankortterminal eller kortbetaling via leverandørens hjemmeside).
  • Personen skal inden indkomstårets udløb være fyldt 18 år samt være fuld skattepligtig til Danmark. Personer, der bor i udlandet og beskattes efter de særlige regler for grænsegængere, kan også under visse forudsætninger også få fradrag efter BoligJobordningen.
  • Arbejdet er udført på en helårsbolig, hvor personen har fast bopæl på tidspunktet for arbejdets udførelse.
  • Arbejdet er udført på en fritidsbolig, hvor der skal betales dansk ejendomsværdiskat. Der er dog ikke fradrag for serviceydelser, hvis der sker udlejning af boligen, uanset udlejningsperiodens længde.
  • Der er ikke fradrag, hvis arbejdet udføres af en person, der har fast bopæl i den helårsbolig, hvor arbejdet udføres.
  • Der er ikke fradrag for lønudgifter til arbejde udført i en fritidsbolig, hvis arbejdet udføres af ejeren, eller af en person, der har fast bopæl i samme helårsbolig som ejeren af fritidsboligen.
  • Den særlige pensionistregel om skattefrihed for løn for husarbejde og børnepasning på årligt 10.500 kr. (2016) gælder ikke, når betaler anvender reglen om servicefradrag.
  • Den person, der har fået arbejdet udført, foretager indberetning af det fradragsberettigede beløb til SKAT med angivelse af, hvem der har udført arbejdet mv.

Serviceydelser

Det maksimale årlige fradrag for serviceydelser udgør 6.000 kr. inklusive moms pr. person. De ydelser, der berettiger til fradrag, er de samme som hidtil, hvilket vil sige:

  • Almindelig rengøring
  • Vinduespudsning
  • Børnepasning i hjemmet
  • Aflevering og afhentning af børn til og fra daginstitution, skole, fritidsklub og fritidsaktiviteter
  • Almindeligt havearbejde og snerydning.

Håndværkerfradrag

Det maksimale årlige håndværkerfradrag udgør 12.000 kr. inklusive moms pr. person. Der er indført fradrag for lønudgifter til en række nye grønne ydelser, og fradragsretten er fjernet for nogle ikke-grønne ydelser. På SKAT’s hjemmeside findes en liste over, hvilke ydelser, der giver ret til håndværkerfradrag.

 

Tjek årsopgørelsen for 2015!

Mandag den 14. marts 2016 er SKAT klar med årsopgørelsen

Mandag den 14. marts 2016 kan hovedparten af de danske skatteydere se deres

årsopgørelse for 2015 på SKAT´s hjemmeside – her.

Pligt til at kontroller

Man har pligt til at tjekke, om oplysningerne på årsopgørelsen er korrekte.

Er tallene på årsopgørelsen korrekte, skal man ikke foretage sig noget. Eventuel overskydende skat vil blive indsat på NemKonto den 12. april 2016.

Rettelser og tilføjelser skal indtastes i perioden 14. marts – 1. maj 2016. Indtastes ændringerne senest den 30. marts 2016, er ændringerne med i den første årsopgørelse, der danner grundlag for udbetaling af eventuel overskydende skat den 12. april 2016.

Ved indtastning af ændringer kan man straks se den nye årsopgørelse.

Ingen årsopgørelse

Hvis man har en udvidet selvangivelse, er der ingen årsopgørelse at finde i TastSelv den 14. marts 2016, men kun et

servicebrev. Årsopgørelsen kan først dannes, når der er selvangivet. Selvangivelsesfristen er den 3. juli 2016.

Selvangivelsen skal udfyldes, selv om alle de oplysninger, der fremgår af servicebrevet, er korrekte.

Er man gift med en person med en udvidet selvangivelse, er der heller ingen årsopgørelse at finde på SKATs hjemmeside, men i stedet er der en servicemeddelelse, som indeholder de oplysninger, som SKAT allerede er bekendt med. Oplysningerne på servicemeddelelsen skal tjekkes, og har man ingen tilføjelser/rettelser, skal man ikke foretage sig yderligere.

Har man tilføjelser/rettelser til servicemeddelelsen, skal beløbene indtastes senest den 3. juli 2016, og derefter skal man trykke “Godkend” og “Fortsæt”.

Årsopgørelsen vil først være at finde, når ægtefællen har selvangivet.

 

Biler – skat og moms 2016

Ny publikation

Erfaringen viser, at opfindsomheden er stor, når danskerne gør et forsøg på at nedbringe biludgiften i privatbudgettet. Flere fremgangsmåder er lovlige, nogle er tvivlsomme, og andre er i strid med gældende skatte-, afgifts- og momsregler.

Formålet med publikationen ”Biler – skat og moms” er at give et overblik over skattereglerne og momsreglerne, så man opnår så hensigtsmæssig en økonomisk situation som muligt og ikke bliver offer for en af de mange faldgruber. Reglerne er nemlig stadigvæk komplicerede.

Læs mere her

 

FACIT januar 2016

Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse 2016

Publikationen forklarer reglerne for udbetaling af skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse samt reglerne for dækning af udgifter til rejse og ophold i ind- og udland.

Mange virksomheder spørger, om vi kan forklare dem reglerne for udbetaling af skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse samt reglerne for dækning af udgifter til rejse og ophold i ind- og udland.

Vi har valgt at gøre det i form af denne publikation. Publikationen er opdateret med de regler, der er gældende for 2016.

Publikationen dækker de fleste situationer, man kan komme ud for. Både lønmodtagere, bestyrelsesmedlemmer og erhvervsdrivende kan anvende reglerne, men på hver deres måde.

Et af de vigtigste punkter er reglerne for dokumentation af korrekt udbetaling. Det er sådan, at udbetalingerne bliver skattepligtige, hvis ikke man har dokumentation for korrekt udbetaling.

I publikationen henvises til skemaer til opgørelse af henholdsvis rejse- og kørselsgodtgørelse. Skemaerne kan hentes via RGD´s hjemmeside. Klik her Så finder du de anførte links til højre under “Relaterede filer”.

Du kan læse hele FACIT januar 2016 her.

 

Udlejning af andelslejlighed

Udlejning blev ikke anerkendt som erhvervsmæssig virksomhed

 

Sagen omhandlede en person, der havde afstået sin virksomhed i 2004. Virksomhedsordningen havde været anvendt, og der var et opsparet overskud. Inden udgangen af 2005 havde han anskaffet en andelsbolig, som blev udlejet til sønnen på markedsvilkår. Sønnen boede i lejligheden i 7 år, og herefter blev boligen udlejet til tredjemand.

SKAT tog fat i personens selvangivne indkomster for indkomstårene 2009-2011. SKAT nægtede fradrag for de selvangivne underskud før renter, som udgjorde cirka 7.000 kr. om året, og beskattede i 2009 det opsparede overskud.

Sagen blev påklaget til Landsskatteretten, men udfaldet af sagen blev her det samme.

Landsskatteretten anførte som begrundelse for afgørelsen at der ikke var tale om erhvervsmæssig virksomhed, idet virksomheden var underskudsgivende (rentabilitetskravet) og udlejning af andelsboligen skattemæssigt betragtes som fremleje af en lejet lejlighed.

Rentabilitetskravet

Udlejningen af andelsboligen havde i alle årene været underskudgivende, og Landsskatteretten fandt det heller ikke godtgjort, at udlejningen fremover ville blive overskudsgivende. Sagt med andre ord, var der alt andet lige ikke tale om en rentabel drift.

I praksis gælder et rentabilitetskrav, når det skal afgøres, om en virksomhed skattemæssigt kan anerkendes som erhvervsmæssig. Da dette rentabilitetskrav ikke var opfyldt, kunne udlejningen af andelsboligen ikke anses for erhvervsmæssig virksomhed.

Fremleje af lejet lejlighed

Et andelsbevis giver ejeren af beviset en brugsret til en lejlighed. Det er andelsboligforeningen, der ejer ejendommen.

Ved udlejning af en andelsbolig sker der således fremleje/videregivelse af en brugsret til en lejlighed. Dette anses i skattepraksis at sidestille med fremleje af en lejet lejlighed.

Fremleje af en lejet lejlighed er ikke erhvervsmæssig virksomhed. Det har den konsekvens, at et underskud ikke kan fratrækkes, et overskud skal beskattes, og virksomhedsordningen kan ikke anvendes.

Konklusion

Selv om udlejning af en andelsbolig skattemæssigt er overskudsgivende, kan virksomhedsordningen ikke anvendes, da fremleje af en lejet lejlighed ikke er at betragte som erhvervsmæssig virksomhed.

Personalegoder 2016

Skatte- og momsmæssig behandling af personalegoder

 

Personalegoder er reelt løn, der blot udbetales i naturalier.

Derfor er udgangspunktet også, at den skattepligtige værdi af personalegoder er markedsværdien. Dette udgangspunkt fraviges for en lang række personalegoder, hvilket følger af henholdsvis lovgivning og praksis.

Skattemæssigt kan personalegoder opdeles i fem kategorier:

• Beskatning af markedsværdien
• Beskatning efter standardsatser
• Skattefri personalepleje
• Bagatelgrænse for arbejdsrelaterede personalegoder
• Bagatelgrænse for mindre personalegoder.

I publikationen ser vi nærmere på disse fem kategorier, ligesom vi også ser nærmere på kravene til de såkaldte “bruttotrækordninger”.

Momsregistrerede virksomheder har som hovedregel ret til momsfradrag for indkøb af varer og ydelser, der anvendes til virksomhedens momspligtige aktiviteter.

Sidst i publikationen beskrives de vigtigste fradragsregler for en virksomheds indkøb af personalegoder til medarbejderne, herunder udgifter til anskaffelse og drift af biler.

Læs mere her:http://pdf.sb-s.dk/flip/1/revisorgruppen-danmark-Personalegoder2016/index.html

 

Beskatning med 110 %

Ny højesteretsdom

Højesteret har afsagt en dom, hvorefter løn til en hovedaktionær blev beskattet i såvel det af ham ejede selskab som hos ham personligt uden mulighed for at undgå denne dobbeltbeskatning. Det endelige slutresultat kan blive en skat på mere end 110 %.

Rette indkomstmodtager – ingen omgørelse eller betalingskorrektion

Sagen omhandlede en læge, der modtog et årligt honorar for udført arbejde på 2,4 mio. kr. Kontrakten var indgået mellem en klinik, hvor han arbejdede, og et af ham ejet selskab. Honoraret var derfor indtægtsført i selskabet. Som vederlag for sin arbejdsindsats havde lægen kun hævet en årlig løn på 200.000 kr.

SKAT var af den opfattelse, at lægen var i et ansættelsesforhold til klinikken, og han derfor var rette indkomstmodtager af det årlige honorar på 2,4 mio. kr. Da han alene havde hævet 200.000 kr. i løn, blev hans indkomst forhøjet med 2,2 mio. kr. for hvert af de omhandlede tre indkomstår.

Samtlige 2,4 mio. kr. var naturligvis indtægtsført i selskabet, og da der alene var udbetalt 200.000 kr. i løn til aktionæren, var selskabet netto blevet beskattet af de samme 2,2 mio. kr.

Landsretten havde tidligere stadfæstet SKATs afgørelse om, at lægen var rette indkomstmodtager.

Sagen for Højesteret angik alene spørgsmålet, om dobbeltbeskatning kunne undgås enten ved en omgørelse af transaktionen eller ved en såkaldt betalingskorrektion.

Omgørelse

En omgørelse betyder populært sagt, at man skattemæssigt får lov til at fortryde en civilretlig disposition. Overført på sagen her ville det betyde, at kontrakten mellem lægeselskabet og klinikselskabet ikke havde eksisteret, og at lægen derfor var rette indkomstmodtager.

Tilladelse til omgørelse forudsætter, at en række betingelser er opfyldt. En af disse betingelser er, at dispositionen ikke i overvejende grad er foretaget for at spare eller udskyde skatter. Denne betingelse var efter Højesterets opfattelse ikke opfyldt.

Betalingskorrektion

Ved kontrollerede transaktioner, eksempelvis en handel mellem en eneaktionær og det af ham ejede selskab, er der mulighed for betalingskorrektion, hvis SKAT ændrer den anvendte pris mv. Betalingskorrektionen betyder, at de to parter foretager betaling i overensstemmelse med de priser og vilkår, som SKAT anser for markedspriser og markedsvilkår.

Overført på sagen her ville en betalingskorrektion betyde, at lægens selskab betalte yderligere 2,2 mio. kr. i løn til lægen. Da selskabet har fradrag for lønudgifter, ville betalingskorrektionen ophæve dobbeltbeskatningen, således at det kun var lægen, der blev beskattet af lønnen/honoraret.

Højesteret fandt, at reglen om betalingskorrektion ikke gælder i sager om rette indkomstmodtager.

Konklusion

Når en honoraraftale omkvalificeres til løn i ansættelsesforhold, kan en sådan indkomst ikke indgå i et selskab. Det er personen, der er rette indkomstmodtager. Har personen ikke fuldt ud hævet selskabshonoraret som løn, vil der ske dobbeltbeskatning af differencen, ja man kunne til nød kalde det trippelbeskatning.

Aktionæren beskattes af lønnen, og ved betaling af topskat udgør beskatningen cirka 55,8 %.

Indkomsten beskattes i selskabet med 22 %. Hvis de resterende 78 udloddes til aktionæren, og udbyttet beskattes med 42 %, er der tilbage 45,24, eller en samlet beskatning på 54,76 %.

Summen af den personlige lønbeskatning og skatten af den udloddede selskabsindkomst udgør 110,56 %. Og det kan jo blive nødvendigt at foretage udlodning fra selskabet til at betale skatten af den løn, som man aldrig har modtaget.