Restskat og overskydende skat for indkomståret 2016

Overblik over reglerne for rentebetaling

For at undgå at betale renter af restskat for indkomståret 2016 skal betaling ske inden nytår. Men mod betaling af en dag til dag-rente kan betaling af restskat for 2016 også ske i perioden 1. januar 2017 – 1. juli 2017. Efter denne dato betales et fast procenttillæg.

Restskat

Reglerne for beregning af renter og procenttillæg til restskat er som følger:

  • Hvis restskatten betales inden den 1. januar 2017, skal der ikke betales renter eller procenttillæg
  • Hvis restskatten betales i perioden 1. januar – 1. juli 2017, skal der betales en dag til dag-rente
  • Hvis restskatten først bliver betalt efter den 1. juli 2017, skal der betales et procenttillæg.

Betaling inden nytår

Der skal ikke betales hverken dag til dag-rente eller procenttillæg.

Bemærk, at der kan være forskellige frister for rettidig indbetaling inden årets udgang afhængig af, om der bruges netbank eller dankort. Dette vil normalt fremgå af SKATs hjemmeside.

Er man selvstændigt erhvervsdrivende og anvender virksomhedsordningen, kan det være en fordel at vente med at betale restskatten indtil 2017 mod betaling af en dag til dag-rente. Det skyldes, at frivillige indbetalinger af restskat i virksomhedsordningen anses som private hævninger. Ved at afvente med betaling til 2017 udskyder man beskatningen af det hævede beløb ét år, og man kan nøjes med at betale renter af skatten, indtil den dag betaling sker.

Betaling i perioden 1. januar 2017 – 1. juli 2017

Ved indbetaling af restskat i perioden 1. januar 2017 – 1. juli 2017 skal der betales en dag til dag-rente på 2 % p.a.  Dag til dag-renten kan ikke skattemæssigt fratrækkes.

Betales restskatten den 30. januar 2017, skal der betales rente for 30 dage. Udgør den forventede restskat eksempelvis 100.000 kr., beregnes renten således:

100.000 kr. x 2 % x 30/365 = 164 kr.

Viser det sig senere, at restskatten er større, kan der foretages yderligere indbetaling mod betaling af en dag til dag-rente. Betaling skal dog være sket senest den 1. juli 2017.

Restskat, der ikke er indbetalt senest den 1. juli 2017

Er restskatten ikke betalt senest den 1. juli 2017, skal der ikke betales en dag til dag-rente men i stedet et procenttillæg. Procenttillægget udgør 4 %. Procenttillægget kan ikke skattemæssigt fratrækkes.

Hvis restskatten eksempelvis udgør 100.000 kr., indregnes 19.200 kr. med tillæg af 4 % eller i alt 19.968 kr. i forskudsskatten for indkomståret 2018. Den resterende restskat på 80.800 kr. med tillæg af 4 % eller i alt 84.032 kr. opkræves fordelt på tre rater i august, september og oktober 2017.

AM-bidrag

AM-bidrag er omfattet af reglerne om restskat. Det betyder, at der også ved for lidt betalt AM-bidrag skal betales en dag til dag-rente eller procenttillæg.

Overskydende skat

Ved udbetaling af overskydende skat får man et procenttillæg på 0,5 %. Der opnås ikke procenttillæg til overskydende skat, der skyldes frivillig indbetaling af restskat. Ved udbetaling af overskydende skat, hvor der er betalt en dag til dag-rente af beløbet, vil der sammen med udbetalingen af den overskydende skat ske tilbagebetaling af den betalte dag til dag-rente.

SKAT påbegynder udbetaling af overskydende skat primo april 2017.

Selvstændigt erhvervsdrivende og andre, der anvender den udvidede selvangivelse, må vente lidt længere med at få overskydende skat udbetalt.

Nyt på skatteområdet

Skatteministeren har fremsat lovforslag

Folketingets arbejde i det nye folketingsår er gået i gang. Skatteministeren har fremsat fire lovforslag. Det ene omhandler en værnsregel i forbindelse med skattefri spaltning af selskaber samt en justering af sambeskatningsreglerne i forbindelse med et selskabs konkurs. Det andet lovforslag giver pensionister, der er bosat i udlandet, samme adgang til indefrysning af ejendomsskatter i helårs- og fritidshuse mv., som personer, der er bosat i Danmark. De to andre lovforslag omtales uddybende nedenfor.

Fondes fradrag for ikke-almennyttige uddelinger ophæves

EU-domstolen har taget stilling til de østrigske regler, der kun gav fonde fradrag for uddelinger til modtagere, der var bosat i Østrig. Domstolen fandt, at disse regler var i strid med EU-rettens bestemmelser om kapitalens fri bevægelighed.

Ej længere fradrag for uddelinger til ikke-almennyttige formål
Efter gældende danske regler har fonde fradrag for uddelinger til såvel almennyttige formål som vedtægtsbestemte formål, der ikke er almennyttige. Fradraget for ikke-almennyttige uddelinger gælder dog kun, når modtageren er skattepligtig til Danmark. Det betyder, at uddelinger til personer bosat i udlandet ikke kan fratrækkes, da der ikke er intern dansk hjemmel til at beskatte uddelingen.

For at bringe de danske regler i fondsbeskatningsloven i overensstemmelse med EU-retten foreslås det, at fonde ikke længere har fradrag for ikke-almennyttige uddelinger, uanset om modtageren er skattepligtig til Danmark af uddelingen eller ej.

Der ændres ikke på reglerne om fradrag for uddelinger til almennyttige formål.

Afskaffelsen af fradragsretten for fondsuddelinger til ikke-almennyttige formål skal efter lovforslaget have virkning for uddelinger, der foretages fra og med den 5. oktober 2016.

Ændring af fondes indkomst for tidligere år
Som følge af EU-dommen er Danmark forpligtet til bagudrettet at give fonde fradrag for ikke-almennyttige fondsuddelinger, der er foretaget i 2004 og senere, når fonden ikke har kunnet fratrække uddelingen som følge af, at modtageren ikke var skattepligtig til Danmark.

Indberetningspligt
Fremover skal den indberetning til SKAT om fondsuddelinger, som fonde er forpligtet til, opdeles i uddelinger til almennyttige og ikke-almennyttige formål.

Nedsat beskatning af de ikke-almennyttige uddelinger
Det foreslås, at det skattepligtige beløb alene udgør 80 % af den ikke-almennyttige uddeling. Den nedsatte beskatning gælder også uddelinger fra udenlandske fonde, når fonden ikke har fradrag for uddelingen.

Den lempeligere beskatning hos modtageren skal efter forslaget gælde for uddelinger, der foretages den 5. oktober 2016 eller senere.

Omkostningsgodtgørelse til selskaber og fonde genindføres

Udgifter til sagkyndig bistand i skattesager dækkes helt eller delvist af det offentlige i form af en omkostningsgodtgørelse. Godtgørelsen udgør 50 % af de afholdte udgifter, hvis skattesagen tabes, mens samtlige udgifter til den sagkyndige bistand dækkes, hvis skattesagen vindes, herunder hvis der opnås medhold i overvejende grad.

Denne adgang til omkostningsgodtgørelse blev ophævet for selskaber og fonde, der påklagede sager indtil ultimo maj 2009. Personer, herunder selvstændigt erhvervsdrivende, kunne fortsat få omkostningsgodtgørelse.

Som led i en af de mange ”retssikkerhedspakker” blev det aftalt, at reglerne om omkostningsgodtgørelse til selskaber og fonde skulle genindføres.

Skatteministeren har nu fremsat lovforslag om, at selskaber m.fl. kan få omkostningsgodtgørelse i påklagede skattesager for arbejde udført fra og med den 1. januar 2017. Det afgørende for opnåelsen af omkostningsgodtgørelse er altså ikke, hvornår sagen er påklaget, men hvornår arbejdet er udført.

Moms ved salg af bygninger til nedrivning

Landsskatteretten underkender SKAT´s hidtidige praksis

Salg af byggegrunde og nye bygninger er momspligtigt, mens salg af grunde med ”gamle” bygninger er fritaget for moms. Såfremt et salg af en grund med en ”gammel” bygning sker med henblik på nedrivning og efterfølgende opførelse af en ny bygning, er salget dog ifølge SKAT og Skatterådets hidtidige praksis blevet anset for et momspligtigt salg af en byggegrund.

Landsskatteretten har imidlertid underkendt SKAT og Skatterådets praksis, men Landsskatterettens afgørelse er indbragt for domstolene.

Grunde med bygninger til nedrivning – udviklingen i SKATs praksis

Salg af grunde med eksisterende bygninger er som udgangspunkt fritaget for moms. Ved salg af en grund med en nedrivningsklar bygning er udgangspunktet dog ifølge SKAT og Skatterådets praksis, at hvis salget sker med henblik på opførelse af en ny bygning på grunden, anses salget for et salg af en byggegrund, hvilket er momspligtigt.

Oprindelig havde SKAT og Skatterådet en praksis, der betød, at såfremt sælger ikke var involveret i nedrivning/genopbygning, og det ikke fremgik af købsaftalen, at bygningerne blev overdraget med henblik på nedrivning, var salget af grunden med en eksisterende nedrivningsklar bygning som udgangspunkt momsfritaget. Det forhold, at sælger eventuelt var bekendt med, at bygningerne skulle rives ned, havde principielt ikke nogen betydning.

I et par afgørelser fra 2014 skærpede Skatterådet imidlertid praksis, hvorefter salg af grunde med eksisterende nedrivningsklare bygninger var momspligtige salg af byggegrunde, uanset at sælger ikke var involveret i nedrivning/genopbygning, og uanset at det ikke direkte fremgik af købsaftalen, at bygningerne blev overdraget med henblik på nedrivning.

Ifølge Skatterådets skærpede praksis var det således tilstrækkeligt, at det ”måtte stå klart for sælger”, at de eksisterende bygninger skulle nedrives.

Hvor står vi nu?

Landsskatteretten afsagde ultimo 2015 en kendelse, hvorefter salg af en grund med en eksisterende ”gammel” bygning var momsfritaget, uanset at salget reelt skete med henblik på nedrivning og efterfølgende opførelse af en ny bygning.

SKAT har imidlertid indbragt Landsskatterettens afgørelse for domstolene. Det må derfor påregnes, at der går nogle år før sagen finder sin afslutning.

Indbringelsen af afgørelsen for domstolene betyder, at det fortsat er Skatterådets skærpede praksis, som er gældende. Et salg er derfor momspligtigt, såfremt ”det står klart for sælger”, at der er tale om salg af en eksisterende ”gammel” bygning med henblik på nedrivning og efterfølgende opførelse af en ny bygning.

Nye skatteregler vedr. medarbejderaktier

Folketinget har vedtaget nye skatteregler for medarbejderaktier. De nye regler betyder, at medarbejderen først beskattes, når aktierne sælges, og fortjenesten beskattes som aktieindkomst. Reglerne kan anvendes fra og med den 1. juli 2016.

Lønbeskatning af medarbejderaktier

Økonomiske fordele ved medarbejderaktieordninger beskattes normalt som lønindkomst, det vil sige en beskatning på omkring 56 %, hvis medarbejderen betaler topskat.

Arbejdsgiveren har fradrag for favørelementet i en medarbejderaktieordning, hvor der sker lønbeskatning. Der er således symmetri på indtægts- og fradragssiden.

Aktieindkomstbeskatning af medarbejderaktier

Fra og med den 1. juli 2016 kan der etableres medarbejderaktieordninger, hvor et favørelement først beskattes, når aktierne sælges. Beskatningen sker som aktieindkomst i stedet for den højere lønbeskatning. Sagt på en anden måde – der er skattefrihed på det tidspunkt, medarbejderen opnår fordelen i form af erhvervelse af aktier til en favørkurs. Først ved salg af aktierne, når medarbejderen alt andet lige får kontanter i hånden, skal en opnået fordel beskattes.

De nye regler gælder kun for personer i ansættelsesforhold, og en række betingelser skal være opfyldt for, at der er skattefrihed ved modtagelse af medarbejderaktierne mv. Disse betingelser er i hovedtræk følgende:

  • Der skal være tale om aktier i arbejdsgiverselskabet eller et koncernforbundet selskab
  • Medarbejderaktierne må ikke udgøre en særlig aktieklasse
  • Modtagne købe- og tegningsretter må ikke kunne overdrages
  • En køberet indeholder en ret for enten medarbejderen eller arbejdsgiverselskabet til at erhverve eller levere aktier
  • Der kan årligt tildeles aktier mv. for en samlet værdi på indtil 10 % af medarbejderens årsløn.

Skattemæssige konsekvenser for arbejdsgiver

Arbejdsgiverselskabet har ikke fradrag for den skattemæssige fordel – favørkurselementet – som medarbejderen modtager. Dette er ”betalingen” for, at medarbejderen først beskattes på salgstidspunktet, og at fordelen kun beskattes som aktieindkomst.

Grøn BoligJobordning i 2016 og 2017

 Nye regler for “håndværkerfradrag”!

Folketinget har i februar 2016 vedtaget regler om Grøn BoligJobordning, der skal gælde i 2016 og 2017. Serviceydelser, der giver ret til fradrag, er de samme som hidtil, medens de ydelser, der berettiger til håndværkerfradrag, er ændret.

Fradrag i 2016 og 2017

De nye regler gælder for arbejde, der udføres i perioden fra 1. januar 2016 til 31. december 2017. De almindelige betingelser mv. for fradrag, som var gældende i 2015 og tidligere, gælder fortsat, og er i hovedtræk følgende:

  • Kun fradrag for lønudgifter, der derfor skal fremgå særskilt af fakturaen fra håndværkeren.
  • Betaling for arbejdet skal ske elektronisk (bankoverførsel, netbank, posthus, dankortterminal eller kortbetaling via leverandørens hjemmeside).
  • Personen skal inden indkomstårets udløb være fyldt 18 år samt være fuld skattepligtig til Danmark. Personer, der bor i udlandet og beskattes efter de særlige regler for grænsegængere, kan også under visse forudsætninger også få fradrag efter BoligJobordningen.
  • Arbejdet er udført på en helårsbolig, hvor personen har fast bopæl på tidspunktet for arbejdets udførelse.
  • Arbejdet er udført på en fritidsbolig, hvor der skal betales dansk ejendomsværdiskat. Der er dog ikke fradrag for serviceydelser, hvis der sker udlejning af boligen, uanset udlejningsperiodens længde.
  • Der er ikke fradrag, hvis arbejdet udføres af en person, der har fast bopæl i den helårsbolig, hvor arbejdet udføres.
  • Der er ikke fradrag for lønudgifter til arbejde udført i en fritidsbolig, hvis arbejdet udføres af ejeren, eller af en person, der har fast bopæl i samme helårsbolig som ejeren af fritidsboligen.
  • Den særlige pensionistregel om skattefrihed for løn for husarbejde og børnepasning på årligt 10.500 kr. (2016) gælder ikke, når betaler anvender reglen om servicefradrag.
  • Den person, der har fået arbejdet udført, foretager indberetning af det fradragsberettigede beløb til SKAT med angivelse af, hvem der har udført arbejdet mv.

Serviceydelser

Det maksimale årlige fradrag for serviceydelser udgør 6.000 kr. inklusive moms pr. person. De ydelser, der berettiger til fradrag, er de samme som hidtil, hvilket vil sige:

  • Almindelig rengøring
  • Vinduespudsning
  • Børnepasning i hjemmet
  • Aflevering og afhentning af børn til og fra daginstitution, skole, fritidsklub og fritidsaktiviteter
  • Almindeligt havearbejde og snerydning.

Håndværkerfradrag

Det maksimale årlige håndværkerfradrag udgør 12.000 kr. inklusive moms pr. person. Der er indført fradrag for lønudgifter til en række nye grønne ydelser, og fradragsretten er fjernet for nogle ikke-grønne ydelser. På SKAT’s hjemmeside findes en liste over, hvilke ydelser, der giver ret til håndværkerfradrag.

 

Tjek årsopgørelsen for 2015!

Mandag den 14. marts 2016 er SKAT klar med årsopgørelsen

Mandag den 14. marts 2016 kan hovedparten af de danske skatteydere se deres

årsopgørelse for 2015 på SKAT´s hjemmeside – her.

Pligt til at kontroller

Man har pligt til at tjekke, om oplysningerne på årsopgørelsen er korrekte.

Er tallene på årsopgørelsen korrekte, skal man ikke foretage sig noget. Eventuel overskydende skat vil blive indsat på NemKonto den 12. april 2016.

Rettelser og tilføjelser skal indtastes i perioden 14. marts – 1. maj 2016. Indtastes ændringerne senest den 30. marts 2016, er ændringerne med i den første årsopgørelse, der danner grundlag for udbetaling af eventuel overskydende skat den 12. april 2016.

Ved indtastning af ændringer kan man straks se den nye årsopgørelse.

Ingen årsopgørelse

Hvis man har en udvidet selvangivelse, er der ingen årsopgørelse at finde i TastSelv den 14. marts 2016, men kun et

servicebrev. Årsopgørelsen kan først dannes, når der er selvangivet. Selvangivelsesfristen er den 3. juli 2016.

Selvangivelsen skal udfyldes, selv om alle de oplysninger, der fremgår af servicebrevet, er korrekte.

Er man gift med en person med en udvidet selvangivelse, er der heller ingen årsopgørelse at finde på SKATs hjemmeside, men i stedet er der en servicemeddelelse, som indeholder de oplysninger, som SKAT allerede er bekendt med. Oplysningerne på servicemeddelelsen skal tjekkes, og har man ingen tilføjelser/rettelser, skal man ikke foretage sig yderligere.

Har man tilføjelser/rettelser til servicemeddelelsen, skal beløbene indtastes senest den 3. juli 2016, og derefter skal man trykke “Godkend” og “Fortsæt”.

Årsopgørelsen vil først være at finde, når ægtefællen har selvangivet.

 

Biler – skat og moms 2016

Ny publikation

Erfaringen viser, at opfindsomheden er stor, når danskerne gør et forsøg på at nedbringe biludgiften i privatbudgettet. Flere fremgangsmåder er lovlige, nogle er tvivlsomme, og andre er i strid med gældende skatte-, afgifts- og momsregler.

Formålet med publikationen ”Biler – skat og moms” er at give et overblik over skattereglerne og momsreglerne, så man opnår så hensigtsmæssig en økonomisk situation som muligt og ikke bliver offer for en af de mange faldgruber. Reglerne er nemlig stadigvæk komplicerede.

Læs mere her

 

FACIT januar 2016

Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse 2016

Publikationen forklarer reglerne for udbetaling af skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse samt reglerne for dækning af udgifter til rejse og ophold i ind- og udland.

Mange virksomheder spørger, om vi kan forklare dem reglerne for udbetaling af skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse samt reglerne for dækning af udgifter til rejse og ophold i ind- og udland.

Vi har valgt at gøre det i form af denne publikation. Publikationen er opdateret med de regler, der er gældende for 2016.

Publikationen dækker de fleste situationer, man kan komme ud for. Både lønmodtagere, bestyrelsesmedlemmer og erhvervsdrivende kan anvende reglerne, men på hver deres måde.

Et af de vigtigste punkter er reglerne for dokumentation af korrekt udbetaling. Det er sådan, at udbetalingerne bliver skattepligtige, hvis ikke man har dokumentation for korrekt udbetaling.

I publikationen henvises til skemaer til opgørelse af henholdsvis rejse- og kørselsgodtgørelse. Skemaerne kan hentes via RGD´s hjemmeside. Klik her Så finder du de anførte links til højre under “Relaterede filer”.

Du kan læse hele FACIT januar 2016 her.

 

Udlejning af andelslejlighed

Udlejning blev ikke anerkendt som erhvervsmæssig virksomhed

 

Sagen omhandlede en person, der havde afstået sin virksomhed i 2004. Virksomhedsordningen havde været anvendt, og der var et opsparet overskud. Inden udgangen af 2005 havde han anskaffet en andelsbolig, som blev udlejet til sønnen på markedsvilkår. Sønnen boede i lejligheden i 7 år, og herefter blev boligen udlejet til tredjemand.

SKAT tog fat i personens selvangivne indkomster for indkomstårene 2009-2011. SKAT nægtede fradrag for de selvangivne underskud før renter, som udgjorde cirka 7.000 kr. om året, og beskattede i 2009 det opsparede overskud.

Sagen blev påklaget til Landsskatteretten, men udfaldet af sagen blev her det samme.

Landsskatteretten anførte som begrundelse for afgørelsen at der ikke var tale om erhvervsmæssig virksomhed, idet virksomheden var underskudsgivende (rentabilitetskravet) og udlejning af andelsboligen skattemæssigt betragtes som fremleje af en lejet lejlighed.

Rentabilitetskravet

Udlejningen af andelsboligen havde i alle årene været underskudgivende, og Landsskatteretten fandt det heller ikke godtgjort, at udlejningen fremover ville blive overskudsgivende. Sagt med andre ord, var der alt andet lige ikke tale om en rentabel drift.

I praksis gælder et rentabilitetskrav, når det skal afgøres, om en virksomhed skattemæssigt kan anerkendes som erhvervsmæssig. Da dette rentabilitetskrav ikke var opfyldt, kunne udlejningen af andelsboligen ikke anses for erhvervsmæssig virksomhed.

Fremleje af lejet lejlighed

Et andelsbevis giver ejeren af beviset en brugsret til en lejlighed. Det er andelsboligforeningen, der ejer ejendommen.

Ved udlejning af en andelsbolig sker der således fremleje/videregivelse af en brugsret til en lejlighed. Dette anses i skattepraksis at sidestille med fremleje af en lejet lejlighed.

Fremleje af en lejet lejlighed er ikke erhvervsmæssig virksomhed. Det har den konsekvens, at et underskud ikke kan fratrækkes, et overskud skal beskattes, og virksomhedsordningen kan ikke anvendes.

Konklusion

Selv om udlejning af en andelsbolig skattemæssigt er overskudsgivende, kan virksomhedsordningen ikke anvendes, da fremleje af en lejet lejlighed ikke er at betragte som erhvervsmæssig virksomhed.