Regeringens skatteudspil

Skattelettelser på vej?

Regeringen har offentliggjort sit skatteudspil den 29. august 2017. Skatteudspillet er en del af finanslovsforhandlingerne, så vi må spændt afvente resultatet!

Skatteudspillets indhold

Hovedoverskriften er ”Sådan forlænger vi opsvinget”. Det betyder blandt andet, at skatten skal nedsættes, således at det bedre kan betale sig at arbejde og et ekstrafradrag, som skal tilskynde til yderligere pensionsopsparing.

Jobfradrag

Det foreslås, at der indføres et nyt jobfradrag, der indfases gradvist frem til og med 2023.

Jobfradraget skal beregnes som 30 % af den del af arbejdsindkomsten inklusive pensionsindbetalinger, som overstiger 174.000 kr., dog maksimalt 17.500 kr. Fradraget nedsættes med 10 % af den del af arbejdsindkomsten inklusive pensionsindbetalinger, der overstiger 394.400 kr. Fradraget bortfalder ved en indkomst på 569.400 kr.

Socialt frikort

Der foreslås indført et socialt frikort, der giver udsatte borgere mulighed for at tjene et mindre beløb skattefrit. Indtægt omfattet af det sociale frikort vil ikke blive fratrukket i en eventuel forsørgelsesydelse.

Beskæftigelsesfradrag

Det foreslås at fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget. Loftet fjernes gennem en gradvis forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag fra 2018 til 2023. Forslaget betyder, at alle med arbejdsindkomst over 351.200 kr. får en lempelse i skattebetalingen.

Endvidere foreslås det, at beskæftigelsesfradraget for personer i beskæftigelse også beregnes af fradragsberettigede pensionsindbetalinger.

Hurtigere indfasning af den forhøjede topskattegrænse

I skattereformen fra 2012 blev det vedtaget at hæve topskattegrænsen gradvist frem mod 2022. Det foreslås at fremrykke den resterende del af indfasningen af den aftalte forhøjelse af topskattegrænsen til 2018. Det svarer til en forhøjelse af topskattegrænsen med 12.000 kr. i 2018.

Ingen beskatning af fri telefon

Det foreslås at afskaffe beskatning af fri telefon fra og med 2020.

Ekstra skattefradrag ved indbetaling til pension

Det foreslås, at der indføres et ligningsmæssigt fradrag (supplerende fradrag), som omfatter årlige fradragsberettigede pensionsindbetalinger i intervallet 16.000 kr. – 87.000 kr.

For indbetalinger de sidste 15 år inden folkepensionsalderen fastsættes fradraget til 30 % af indbetalingerne i det nævnte interval, medens fradraget for personer, som har mere end 15 år til folkepensionsalderen, kun udgør 15 %.

Afskaffelse af udligningsskatten på pensioner

Udligningsskatten på ”større” pensionsudbetalinger foreslås afskaffet, således at der ikke skal betales udligningsskat fra og med 2018.

Nedsættelse af registreringsafgiften på biler

Den nuværende registreringsafgift udgør for personbiler 105 % af bilens afgiftspligtige værdi op til 109.000 kr. (2018-niveau) og 150 % derover.

Det foreslås at afskaffe den høje registreringsafgiftssats og nedsætte den lave sats til 100 %, således at der fremover kun er én registreringsafgiftssats på 100 %.

Lovforslaget, der ikke blev til noget

Alt ved det gamle for flypendlere

Skatteministeren fremsatte i marts 2017 et lovforslag, der fra og med indkomståret 2018 gav flypendlere inden for EU/EØS en valgfrihed for opgørelsen af befordringsfradrag mellem hjem og arbejde. Lovforslaget er taget af bordet.

Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads

Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter kilometertakster, der årligt fastsættes af Skatterådet. Denne opgørelsesmetode bruges normalt uanset valg af transportform.

Lovforslaget er bortfaldet

Lovforslaget gav flypendlere valgfrihed, når det årlige befordringsfradrag skulle opgøres.

Flypendleren kunne i stedet for at fratrække de faktiske udgifter til fly vælge at opgøre befordringsfradraget efter kilometertaksterne, når der er tale om ruteflytransport inden for EU/EØS. Der var som hovedregel tale om nedsatte kilometertakster, når den daglige befordring oversteg 400 kilometer.

Lovforslaget er taget af bordet. Det betyder, at reglerne om opgørelse af befordringsfradrag for flypendlere er, som de plejer at være.

Befordring med fly

Hvis en person på grund af de givne geografiske forhold, tidsforbrug og økonomisk rimelighed anvender fly, kan han i stedet fratrække den faktiske udgift til flytransport. En person, der eksempelvis bor i Berlin og arbejder i København, anvender fly til transport mellem bopælen og arbejdspladsen.

Denne person kan efter de gældende regler foretage fradrag for de faktiske udgifter til flytransport med tillæg af befordring til og fra lufthavnene beregnet efter de almindelige kilometertakster.

Personen kan ikke vælge at beregne fradraget efter kilometertaksterne.

Sådan er det fortsat.

Vælger personen at køre i bil, opgøres befordringsfradraget efter kilometertaksterne. Ved ekstraordinært lange afstande viser domspraksis, at det skal kunne dokumenteres eller i hvert fald sandsynliggøres, at befordringen er sket med bil.

Selvstændigt erhvervsdrivende eller lønmodtager?

Lovforslag kan rykke ved grænserne!

Er man medejer af en virksomhed, der drives i et K/S, P/S eller I/S, er man pr. automatik selvstændigt erhvervsdrivende og kan som hovedregel anvende virksomhedsordningen og de deraf flydende skattemæssige fordele. Folketinget har fremsat et lovforslag, der vil betyde, at man fremover kan anses som lønmodtager, selv om man er medejer i sådanne transparente selskaber.

Selvstændig virksomhed

Udfører man et stykke arbejde for en virksomhed, skal der i grænsetilfælde tages stilling til, om man er selvstændigt erhvervsdrivende eller lønmodtager. Det nytter ikke noget, at man blot vælger at sende en faktura for derved at undgå, at arbejdsgiverens skal indeholde AM-bidrag og A-skat.

De centrale, sædvanlige kriterier for skattemæssigt at kunne anses for selvstændigt erhvervsdrivende er, at man bærer den økonomiske risiko i forbindelse med arbejdets udførelse, og at man ikke er underlagt en arbejdsgivers instruktionsbeføjelse. Hvis aftaleforholdet kvalificeres som et ansættelsesforhold, skal indkomsten beskattes hos personen, der udfører arbejdet, og indkomsten kan derfor ikke indgå i et kapitalselskab, som eksempelvis et ApS.

Sådan er det imidlertid ikke, hvis man er medejer i et transparent selskab – kommanditselskab (K/S), partnerselskab (P/S) eller et interessentskab (I/S). Ifølge gældende praksis anses man som ejer af en andel i sådanne transparente selskaber som selvstændigt erhvervsdrivende. Indkomsten i transparente selskaber beskattes hos ejeren og ikke i selskabet. Dette betyder eksempelvis, at indkomsten kan indgå i et ApS eller opspares i virksomhedsskatteordningen, hvorved der opnås en skatteudskydelse.

Lovforslag om transparente selskaber

Skatteministeren har fremsat et lovforslag, der betyder, at deltagelse i et skattemæssigt transparent selskab ikke i sig selv er tilstrækkeligt til, at deltagerens indkomst fra det skattemæssigt transparente selskab kan anses for indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed.

Efter lovforslaget skal der foretages en konkret vurdering af, om ejeren af andelen i det transparente selskab kan anses for selvstændigt erhvervsdrivende eller lønmodtager. Dette gælder også, selv om andelen i det transparente selskab ejes af et kapitalselskab eksempelvis et anpartsselskab (ApS). En person kan derfor ikke stifte et ApS, som bliver ejer af andelen i det transparente selskab, og dermed undgå den foreslåede regel. Der skal foretages samme bedømmelse – selvstændig virksomhed eller ej – uanset om ejeren er et kapitalselskab eller en fysisk person. Munder bedømmelsen ud i, at der ikke er tale om selvstændig virksomhed, er det den fysiske person, der skal beskattes af vederlaget/lønnen, selv om andelen ejes af et ApS.

Når det skal vurderes, hvorvidt der er tale om selvstændig virksomhed eller lønmodtagerforhold, vil følgende forhold have en særligt vægt:

  • Den økonomiske risiko, herunder vederlagsform
  • Indflydelsen i virksomheden.

Økonomisk risiko

Den enkelte deltager skal have en reel økonomisk risiko for at kunne anses for selvstændigt erhvervsdrivende. Der skal være risiko for et økonomisk tab og ikke kun risiko for ikke at blive honoreret for sin arbejdsindsats. Den økonomiske risiko skal have et væsentligt omfang, herunder set i forhold til deltagerens løbende vederlag fra selskabet.

Vederlaget til deltageren skal afhænge af overskuddet i virksomheden, ligesom den pågældende skal deltage i eventuelle tab. Hvis deltageren eksempelvis er garanteret et minimumsvederlag, kan den pågældende normalt ikke anses for selvstændigt erhvervsdrivende.

Indflydelse

Deltageren skal have en position i virksomheden, der indebærer en reel indflydelse på forretningens overordnede beslutninger. Det er ikke tilstrækkeligt at se på den enkelte deltagers stemmeret, selv om stemmeandelen forholdsmæssigt svarer til øvrige deltageres stemmeret.

Såfremt deltageren er underlagt andres instruktionsbeføjelse, taler dette imod, at den pågældende kan anses for selvstændigt erhvervsdrivende.

Lønmodtager

Bliver resultatet af den konkrete vurdering, at personen må anses som lønmodtager, skal der ved udbetaling af vederlaget for arbejdsindsatsen indeholdes AM-bidrag og A-skat. Dette gælder også selv om andelen i et transparent selskab er ejet af et ApS, idet ejeren af dette selskab vil blive anset som rette indkomstmodtager.

Gælder også for nuværende ejere

Lovændringen skal efter forslaget have virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2018 eller senere.

Lovændringen skal også gælde allerede eksisterende ejerandele i transparente selskaber. Det betyder blandt andet, at en personlig ejer, der i dag anvender virksomhedsordningen, helt eller delvist vil skulle beskattes af opsparet overskud i virksomhedsordningen, hvis han fremover anses for lønmodtager.

Flypendleres befordringsfradrag

Nyt lovforslag åbner for nye muligheder

Skatteministeren har fremsat lovforslag, der fra og med indkomståret 2018 giver flypendlere inden for EU/EØS mulighed for at beregne deres befordringsfradrag efter de almindelige regler, dog til nedsat kilometertakst for daglig befordring ud over 400 kilometer.

Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads

Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter kilometertakster, der årligt fastsættes af Skatterådet. Denne opgørelsesmetode bruges normalt uanset valg af transportform.

Befordring sker med rutefly

Hvis personen på grund af de givne geografiske forhold, tidsforbrug og økonomisk rimelighed anvender fly, kan han i stedet fratrække den faktiske udgift til flytransport.

Et eksempel herpå vil være en person, der bor i Berlin og arbejder i København, og som anvender fly til transport mellem bopælen og arbejdspladsen. Denne person kan efter de gældende regler foretage fradrag for de faktiske udgifter til flytransport med tillæg af befordring til og fra lufthavnene beregnet efter de almindelige kilometertakster. Personen kan ikke vælge at beregne fradraget efter kilometertaksterne.

Lovforslag om valgfrihed for opgørelsen af befordringsfradrag

Det foreslås, at flypendlere i stedet for at fratrække de faktiske udgifter til fly kan vælge at opgøre befordringsfradraget efter kilometertaksterne, når der er tale om ruteflytransport inden for EU/EØS. For daglig befordring udover 400 kilometer bliver satsen dog kun 25 % af den takst, der gælder for daglig kørsel mellem 24 og 100 kilometer. Det er kun fradrag efter kilometertaksterne, flypendleren kan opnå. Indgår der ved transport i bil udgifter til færgebilletter eller broafgift, er der ikke fradrag for disse ikke-afholdte udgifter.

Valget af fradragsmetode gælder for hele indkomståret.

Personer med sædvanlig bopæl i en dansk yderkommune, der ikke omfattes af halveringen af taksten ved daglig befordring ud over 120 kilometer, kan beregne fradraget med den fulde takst for samtlige kilometer ud over de første 24 kilometer. Der sker altså ikke en nedsættelse af taksten for daglig befordring på mere end 400 kilometer.

Personalesommerhus og beskatning

Skal en hovedanpartshaver rådighedsbeskattes af et personalesommerhus?

Når et selskab anskaffer sig et sommerhus, så skal en hovedaktionær som hovedregel beskattes ud fra en rådighedsbetragtning.

Skattepligtig værdi af sommerbolig opgøres for hovedaktionærer efter de regler, der gælder for andre medarbejdere, hvilket vil sige 0,5 % pr. uge i højsæsonen og 0,25 % i årets øvrige uger.

For hovedaktionærer gælder en formodningsregel, der betyder, at aktionæren skal beskattes af rådigheden. Formodningsreglen får den konsekvens, at den årlige beskatning udgør 16,25 % af boligens ejendomsværdi. Har sommerboligen været stillet til rådighed eller udlejet (dog ikke til andre personer med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform og nærtstående som eksempelvis børn, børnebørn og forældre), sker der reduktion af beskatningen. Er sommerboligen eksempelvis udlejet til personale i 5 uger i højsæsonen, nedsættes de 16,25 % med 5 x 0,5 % til 13,75 %.

Personalesommerhus

Er der tale om et decideret personalesommerhus, bortfalder formodningsreglen, og hovedaktionæren skal derfor kun beskattes af den faktiske benyttelse. Der er tale om et decideret personalesommerhus, hvis sommerhuset i 13 uger eller mere pr. år er stillet til rådighed for eller udlejet til andre medarbejdere, som ikke er nærtstående til hovedaktionæren. Det er yderligere en betingelse, at de 8 uger ud af de 13 uger ligger i højsæsonen, det vil sige ugerne 22-34.

Dommen fra Østre Landsret

Der var tale om et rengøringsselskab, som havde anskaffet et sommerhus til brug for personalet. Personalet havde rådighed over huset hele året og kunne booke sig ind, når man ønskede at benytte ferieboligen. Hovedanpartshaveren i rengøringsselskabet havde for de to omhandlede år benyttet sommerhuset i henholdsvis én og to uger.

Personalet havde ikke benytte huset i 13 uger om året i de to respektive år.

SKAT havde forhøjet hovedanpartshaverens indkomst med cirka 200.000 kr. om året, idet SKAT var af den opfattelse, at der skulle ske rådighedsbeskatning for hele indkomståret, dog nedsat med de uger, hvor personalet havde anvendt sommerhuset. Begrundelsen var, at huset ikke kunne betegnes som et personalesommerhus i lovens forstand, da medarbejderne havde anvendt det i mindre end 13 uger om året.

Sagen blev påklaget til Landsskatteretten. Landsskatteretten fandt, at sommerhuset var købt med det formål at stille det til rådighed for selskabets medarbejdere, og huset var stillet til rådighed for medarbejderne hele året. Hovedanpartshaveren skulle derfor ikke beskattes af fri sommerbolig for de uger, hvor huset ikke var udlejet. Landsskatteretten var således af den opfattelse, at det ikke var et krav, at medarbejderne rent faktisk havde benyttet huset i de ifølge loven krævede antal uger, huset skulle blot være til rådighed for medarbejderne.

Skatteministeriet indbragte sagen for Østre Landsret. Østre Landsret fandt, at lovens krav om, at et personalesommerhus er et hus, der er stillet til rådighed for eller udlejet til medarbejderne, skal forstås på den måde, at medarbejderen rent faktisk har lånt/lejet huset. Det er ikke tilstrækkeligt, at medarbejderen kunne vælge at benytte huset hele året.

Hovedanpartshaveren blev derfor rådighedsbeskattet af sommerhuset.

Udskrifts pdf her

Skattefri kørselsgodtgørelse – krav til lønnens størrelse

Udbetalt kørselsgodtgørelse kan blive skattepligtig

En arbejdsgiver kan udbetale skattefri kørselsgodtgørelse til medarbejdere, når de kører erhvervsmæssigt i egen bil. Kørselsgodtgørelsen skal være en ekstraudgift for arbejdsgiveren, eller sagt på en anden måde medarbejderen må ikke på nogen måde have ydet kompensation til arbejdsgiveren mod til gengæld at få udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse.

Erhvervsmæssig kørsel og skattefri kørselsgodtgørelse

Arbejdsgivere kan udbetale skattefri kørselsgodtgørelse til medarbejdere, der kører erhvervsmæssigt i egen bil. Det er en betingelse for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse, at der er tale om kørsel i forbindelse med et indtægtsgivende ansættelsesforhold.

Ved erhvervsmæssig kørsel forstås:

  • Kørsel mellem hjem og arbejdsplads i op til 60 arbejdsdage inden for de seneste 12 måneder (60-dages-reglen)
  • Kørsel mellem to eller flere arbejdspladser for samme arbejdsgiver
  • Kørsel inden for samme arbejdsplads.

Skattemæssigt er det hovedreglen, at kørsel mellem hjem og arbejde er privat kørsel, og der kan derfor ikke udbetales skattefri kørselsgodtgørelse for denne kørsel. Undtagelsen hertil er den såkaldte 60-dages-regel.

Skatterådet fastsætter årligt satser for den maksimale skattefrie kørselsgodtgørelse. Satserne for kørsel i egen bil er følgende:

Skatterådets satser for skattefri kørselsgodtgørelse i 2017

Årlig kørsel pr. arbejdsgiver    Maksimal kørselsgodtgørelse
0 – 20.000 km    3,53 kr.
Over 20.000 km    1,93 kr.

Ingen kompensation til arbejdsgiveren

Skattefrihed for kørselsgodtgørelse forudsætter, at medarbejderen ikke via lønomlægning har kompenseret arbejdsgiveren for at få godtgørelsen. Der er eksempelvis tale om kompensation til arbejdsgiveren, hvis:

  • Det aftales, at lønnen udgør et mindre beløb mod, at arbejdsgiveren udbetaler godtgørelse, også selv om der er tale om en generel lønnedgang eller endog blot udvises løntilbageholdenhed
  • Der i forbindelse med ansættelsen aftales en lavere løn, end vedkommende ellers kunne have fået, mod at der udbetales skattefri godtgørelse
  • Der udføres ubetalt merarbejde mod til gengæld at få udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse.

Har medarbejderen kompenseret arbejdsgiveren, vil udbetalte kørselsgodtgørelser være skattepligtige.

Praksis om kompensation / krav til lønnens størrelse

I 2006 afgav Skatterådet et bindende svar om kørselsgodtgørelse til kontrollører ved fodboldkampe. Lønnen udgjorde 100 kr. pr. time beregnet fra det tidspunkt, hvor kontrolløren kørte hjemmefra, og indtil han var hjemme igen. Skatterådet godkendte, at kørselsgodtgørelsen til kontrollørerne var skattefri.

I 2014 tog Skatterådet stilling i en sag om skattefri rejsegodtgørelse, hvor der gælder samme krav om modregningsforbud mv. Sagen omhandlede skattefri diæter til litauiske medarbejdere ansat i en dansk virksomhed. Personerne skulle udføre arbejde i Danmark inden for bygge- og anlægsbranchen. Timelønnen var varierende og udgjorde 12,50 kr., 18,00 kr. og 23,00 kr. afhængig af om personen var ufaglært eller faglært. Ved overarbejde var timelønnen dog tre til fire gange så høj. Diætsatserne til medarbejderne varierede også og udgjorde fra 360 kr. til 650 kr. om dagen. Skatterådet fandt ikke, at lønnen var ”tilstrækkelig” til, at diæterne kunne udbetales skattefrit.

I 2017 har Skatterådet igen taget stilling til, om kørselsgodtgørelse var skattefri – om lønnen var ”tilstrækkelig”.  Der var tale om fodboldspillere, der typisk indgik en kontrakt på 3 år med en ligaklub. Spillerne var måske kommende talenter på en fodboldbane, men endnu ikke på et så etableret niveau, at indsatsen berettigede til en større aflønning.

I den ene af de kontrakter, der blev forelagt Skatterådet, fik spilleren en løn på 37.000 kr. i det første år af kontraktperioden samt kørselsgodtgørelse for erhvervsmæssig kørsel, dog maksimeret til 20.000 kr. pr. år. Fodboldklubben gjorde gældende, at den pågældende spiller ikke kompenserede fodboldklubben – lavere løn mod udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse. Klubben sandsynliggjorde dette ved at påvise, at lønniveauet for spillere med lang kørselsafstand svarede til lønniveauet for spillere på samme niveau og udviklingstrin, som spillere, der boede i umiddelbar nærhed af fodboldklubben. Skatterådet fandt derfor, at udbetaling af kørselsgodtgørelse for erhvervsmæssig kørsel var skattefri.

Personalegoder 2017

Skatte- og momsmæssig behandling af personalegoder

Personalegoder er reelt løn, der blot udbetales i naturalier.

Derfor er udgangspunktet også, at den skattepligtige værdi af personalegoder er markedsværdien. Dette udgangspunkt fraviges for en lang række personalegoder, hvilket følger af henholdsvis lovgivning og praksis.

Skattemæssigt kan personalegoder opdeles i fem kategorier:

• Beskatning af markedsværdien
• Beskatning efter standardsatser
• Skattefri personalepleje
• Bagatelgrænse for arbejdsrelaterede personalegoder
• Bagatelgrænse for mindre personalegoder.

I publikationen ser vi nærmere på disse fem kategorier, ligesom vi også ser nærmere på kravene til de såkaldte “bruttotrækordninger”.

Momsregistrerede virksomheder har som hovedregel ret til momsfradrag for indkøb af varer og ydelser, der anvendes til virksomhedens momspligtige aktiviteter.

Sidst i publikationen beskrives de vigtigste fradragsregler for en virksomheds indkøb af personalegoder til medarbejderne, herunder udgifter til anskaffelse og drift af biler.

Du kan læse mere om personalegoder her

Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse 2017

Publikationen forklarer reglerne for udbetaling af skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse samt reglerne for dækning af udgifter til rejse og ophold i ind- og udland.

Mange virksomheder spørger, om vi kan forklare dem reglerne for udbetaling af skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse samt reglerne for dækning af udgifter til rejse og ophold i ind- og udland.

Vi har valgt at gøre det i form af denne publikation. Publikationen er opdateret med de regler, der er gældende for 2017.

Publikationen dækker de fleste situationer, man kan komme ud for. Både lønmodtagere, bestyrelsesmedlemmer og erhvervsdrivende kan anvende reglerne, men på hver deres måde.

Et af de vigtigste punkter er reglerne for dokumentation af korrekt udbetaling. Det er sådan, at udbetalingerne bliver skattepligtige, hvis ikke man har dokumentation for korrekt udbetaling.

I publikationen henvises til skemaer til opgørelse af henholdsvis rejse- og kørselsgodtgørelse. Skemaerne kan hentes via de anførte links til højre under “Relaterede

http://www.revisorgruppen.dk/publikationer/facit-vedroerende/vis/skattefri-rejse-og-befordringsgodtgoerelse-2017/

Skattefri kørselsgodtgørelse 2017

Lavere satser end i 2016

Skatterådet har offentliggjort satserne for skattefri kørselsgodtgørelse for 2017.

Satserne er lavere end i 2016. Begrundelsen for de reducerede satser er, at bilerne kører længere på en liter brændstof, og at parkeringsudgifterne ikke længere er indregnet i satsen.

Der kan udbetales skattefri kørselsgodtgørelse til medarbejdere, der kører erhvervsmæssigt i egen bil, forudsat at arbejdsgiveren fører den fornødne kontrol.

For de første 20.000 kilometer udgør satsen 3,53 kr. pr. kilometer. Udgør årets kørsel hos arbejdsgiveren mere end 20.000 kilometer, er satsen 1,93 kr. pr. kilometer for den overskydende del.

Godtgørelse for erhvervsmæssig kørsel på cykel, knallert, 45-knallert og scooter udgør 0,52 kr. pr. km.

Parkeringsudgifter betalt af arbejdsgiver

Skattepligt eller skattefrit?

Kan arbejdsgiveren skattefrit dække medarbejderens parkeringsudgifter i forbindelse med erhvervsmæssig kørsel, når medarbejderen samtidig modtager skattefri godtgørelse for kørsel i egen bil?

Svaret er ja!

Arbejdsgiverbetalte parkeringsudgifter

I løbet af 2016 har man flere gange kunnet læse i dagspressen, at det var SKATs opfattelse, at en arbejdsgivers betaling af en medarbejders parkeringsudgifter i forbindelse med erhvervsmæssig kørsel var skattepligtig for medarbejderen, når arbejdsgiveren samtidig udbetalte skattefri kørselsgodtgørelse for medarbejderens kørsel i egen bil.

SKAT har nu ændret opfattelse. Der har kunnet og kan fortsat ske skattefri dækning af en medarbejders udgifter til parkering, selv om der for kørslen sker udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse.

Det samme gælder for bestyrelsesmedlemmer m.fl., der er omfattet af reglerne om skattefri kørselsgodtgørelse.

Selvstændigt erhvervsdrivende og honorarmodtagere

Selvstændigt erhvervsdrivende og honorarmodtagere kan for erhvervsmæssig kørsel vælge enten at fratrække de faktiske udgifter eller foretage fradrag efter satserne for skattefri kørselsgodtgørelse.

Vælges fradrag efter satserne for skattefri kørselsgodtgørelse, kan der ikke samtidig fratrækkes udgifter til parkering.

Skatterådet har imidlertid besluttet at lade udgifter til parkering udgå ved beregningen af satserne for skattefri kørselsgodtgørelse. Konsekvensen heraf er, at selvstændigt erhvervsdrivende og honorarmodtagere fra og med den 1. januar 2017 kan få fradrag for de faktiske udgifter til parkering, selv om de vælger fradrag for den erhvervsmæssige kørsel efter standardsatserne for skattefri kørselsgodtgørelse.