FACIT december 2016

Arbejde for fædrelandet

Decemberudgaven af FACIT omhandler følgende emner:

  • Hvordan undgås fejlcasting
  • Lovlige kapitalejerlån?
  • Moms ved websalg
  • Rejser og skat
  • Ny revisionspåtegning

God læselyst!

http://pdf.skabertrang.dk/flip/3/rgd-rgd-Facit_2016_dec/mobile/index.html#p=1

Husk registrering i ejerregisteret

Senest 15. juni 2015 skal registreringen være på plads

Alle eksisterende og nye aktieselskaber, anpartsselskaber, iværksætterselskaber og partnerselskaber skal registrere deres ejere i ejerregisteret på baggrund af ejernes indberetninger.

Nye selskaber skal foretage registreringen ved oprettelsen, medens eksisterende selskaber – dvs. selskaber der er stiftet 14. december 2014 eller tidligere – har en frist frem til og med 15. juni 2015.

Hvis registreringspligten ikke overholdes, kan det medføre bødestraf.

Registreringen foretages direkte i ejerregisteret på www.virk.dk.

I den kommende udgave af FACIT (udkommer medio juni) kan du læse meget mere om ejerregisteret.

Digital indberetning til SKAT

Er du klar til digital indberetning og kommunikation?

Mere og mere indberetning til og kommunikation med SKAT kan kun ske digitalt. Er du og din virksomhed klar hertil?

Digital indberetning til SKAT

På flere og flere områder er det igennem de senere år blevet indført, at indberetninger til og kommunikation med SKAT ikke længere kan ske via udfyldelse og indsendelse af papirblanketter.

Senest er der indført pligt til digital indberetning af udbytteangivelser og udbyttemodtagere. På dette område er det således ikke længere muligt at indsende papirblanketter.

Muligheden for frivillig indbetaling og ændring af acontoskat er ligeledes blevet digitaliseret. Det kan kun ske, hvis man indberetter dette via sin skattekonto.

Med tiden bliver det også kun muligt at indberette selskabers selvangivelser digitalt. De gode gamle papirselvangivelser bliver dermed afskaffet.

Krav til digital indberetning til SKAT

Hvad enten man vil det eller ej, er fremtiden for ens virksomhed digital indberetning til og kommunikation med SKAT.

For at få adgang til virksomhedens skattemappe og skattekonto samt foretage digital indberetning til SKAT kræver det, at du via SKATs hjemmeside logger på TastSelv Erhverv.

For at kunne logge på TastSelv Erhverv skal din virksomhed enten have et NemID, et medarbejdercertifikat eller en TastSelv-kode. I TastSelv Erhverv har du også mulighed for at autorisere virksomhedens revisor eller rådgiver til at foretage digital indberetning mv.

Kontakt derfor din revisor, hvis du ønsker nærmere hjælp og rådgivning i forbindelse med kravene om digital indberetning.

Iværksætterselskaber

Selskabsstiftelse med 1 kr. i kapital

Erhvervsstyrelsen har den 4. oktober 2013 meddelt, at det fra den 1. januar 2014 bliver muligt at stifte et iværksætterselskab (IVS) med én krone i kapitalejertilskud.

De ændrede kapitalkrav er en del af den revision af selskabsloven, som Folketinget gennemførte i foråret.

Erhvervsstyrelsens it-systemer har skullet tilpasses de nye muligheder. Det betød, at der på tidspunktet for vedtagelsen af lovforslaget ikke var fastsat en ikrafttrædelsesdato.

Erhvervsstyrelsen oplyser på sin hjemmeside, at der til november vil blive udsendt en vejledning om stiftelse af iværksætterselskaber. Samtidig træder det nedsatte kapitalkrav for anpartsselskaber i kraft, således at et anpartsselskab kan stiftes med en indskudskapital på 50.000 kr. i stedet for de gældende 80.000 kr.

Hovedparten af de øvrige ændringer, som indgår i revisionen af selskabsloven, træder også i kraft ved årsskiftet.

Læs mere om de nye muligheder på Erhvervsstyrelsens hjemmeside – brugt linket til højre her på siden.

Digital postkasse

Inden 1. november 2013 skal virksomheder oprette en digital postkasse

Alle virksomheder, foreninger og andre, der har et CVR-nummer, skal fra 1. november 2013 oprette en ”postkasse” til sikker Digital Post fra det offentlige.

Postkassen er knyttet til virksomhedens CVR-nummer og følger virksomheden – også når virksomheden skifter adresse eller e-mail.

I postkassen – der er gratis – vil virksomheder og foreninger fremover modtage meddelelser om f.eks. sygedagpenge, straffeattester, indkaldelse til bilsyn, rykkere for årsrapporter og meddelelser om støtte fra kommunen.

Oprettelsen af postkassen sker via hjemmesiden Virk.dk/postkasse. Heraf fremgår også yderligere information om den digitale postkasse, blandt andet følgende:

  • Virksomheden får samlet al digital post i samme postkasse – også evt. post fra virksomhedens e-boks.
  • Der er mulighed for nem og overskuelig opbevaring af den digitale post.
  • Der er mulighed for at skrive til det offentlige og modtage digitalt svar.
  • Der er mulighed for at modtage sms-påmindelser – NemSMS gør det muligt at modtage påmindelser fra det offentlige, f.eks. om frister for indberetning
  • Virksomhedens NemID administrator vil kunne uddele brugerrettigheder til postkassen

Retsvirkningerne af digital kommunikation via den digitale postkasse kan sidestilles med retsvirkningerne af skriftlige meddelelser, der sendes med traditionel post. Meddelelser i den digitale postkasse anses for at være kommet frem til modtageren på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for modtageren i postkassen.

Alle virksomheder med videre, der er indehaver af et CVR-nummer, skal derfor være opmærksomme på fristen for oprettelse af den digitale postkasse, således at man senest fra den 1. november kan gennemse denne for digital post.

Indbrud i netbanken

Hvad nu, hvis virksomheden får indbrud i netbanken?

Næsten alle virksomheder benytter sig i dag af netbank, og det gør, at der introduceres en række nye risici i forhold til tidligere. Tidligere – i de gode gamle dage – lå der et checkhæfte i direktørens skrivebordsskuffe, og skuffen var måske endda låst. Tilegnelse af penge fra virksomhedens bankkonto – for eksempel ved at en person afgav falsk underskrift på en check – ville blive klassificeret som bedrageri. I dag er disse bedragerisager rykket over i netbanken.

De fleste netbanksystemer er bygget op med forskellige fuldmagter (eksempelvis A og B). Den ene type fuldmagt giver adgang til både at oprette og godkende betalinger. Den anden type fuldmagt kan alene oprette betalinger – altså ikke godkende. Dette giver mulighed for, at en bogholder kan oprette betalingerne, mens en direktør kan godkende betalingen. Dermed er der to personer inde over betalingen, og chancen for at bedrageri internt i virksomheden er minimeret – hvis de to personer da ikke er i ledtog. Bedrageri i denne forbindelse vil ofte blive genstand for en konkret politianmeldelse, søgsmål og så videre.

Det er noget andet, hvis der stjæles penge af it-kriminelle, idet disse mennesker oftest ikke bliver fundet. Under alle omstændigheder befinder de sig nok ”på den anden side af jorden”, og har dermed svært ved at blive genstand for et dansk søgsmål. Virksomheden står derfor ofte alene, når it-kriminelle hacker sig ind i virksomhedens netbank. Det kan derfor overvejes, om der bør tegnes en forsikring mod netbanksindbrud.

Netbankforsikring

Flere forsikringsselskaber er begyndt at udbyde specielle forsikringer henvendt mod virksomheder, der ønsker at forsikre sig mod tyveri via netbanken.

For at tegne en sådan forsikring skal virksomheden over for forsikringsselskabet påvise et fornuftigt sikkerhedsniveau i virksomhedens it-systemer. Idet forsikringsselskabets risiko afhænger af virksomhedens generelle sikkerhedsniveau.

Historikken inden for dette felt viser, at der bliver bedraget og stjålet flere penge via netbanker, end hvad mange måske vil tro, og der er tale om en stigende tendens. Historikken viser også, at langt de fleste penge leveres tilbage, så hvorvidt det er en fornuftig idè at tegne en forsikring mod tyveri fra netbanken, er op til den enkelte.

Sund fornuft

Som med al anden it-sikkerhed er det vigtigt at følge almindelig sund fornuft. Undlad at bruge en ”nem” kode.

Gå eksempelvis frem efter følgende 5 gode råd:

  1. Minimum 8 tegn
  2. Kombination af små og store bogstaver
  3. Tal og specialtegn skal indgå
  4. Brug ikke personlige data som navn eller fødselsdato
  5. Brug ikke almindelige ord

Husk at skifte koden til tider. Husk antivirus osv.

Selv med et højt sikkerhedsniveau er det stadig muligt for it-kriminelle at opsnappe adgang til netbanken på forskellig vis, så intet er sikkert. Men det var jo heller ikke sikkert dengang, vi brugte checkhæfter.

Ny grænse for kontantbetalinger

Hvidvasklovens kontantforbud er ændret til 50.000 kr.

Med vedtagelsen af et lovforslag om styrket indsats mod økonomisk kriminalitet er der gennemført en række ændringer af straffeloven, retsplejeloven og flere andre love.

Mange af de vedtagne ændringer har betydning for helt almindelige virksomheder.

Blandt ændringerne finder man to væsentlige “justeringer” af hvidvasklovens kontantforbud.

Hidtidige regler

Hidtil har regelsættet omkring kontantbetalinger betydet, at såkaldte “forhandlere af genstande” samt “auktionsholdere” ikke lovligt kan modtage kontantbetalinger på 100.000 kr. eller derover, uanset om betalingen måtte ske på én gang eller som flere betalinger, der er indbyrdes forbundet.

Blandt de klassiske eksempler på virksomheder omfattet af reglerne er som oftest blevet nævnt guldsmede, bilforhandlere og pelsforhandlere, men også kontantkøb for mere end 100.000 kr. i et varehus har været omfattet.

Nye regler

Med regelændringen bliver personkredsen udvidet til at omfattet alle erhvervsdrivende bortset fra visse særlige erhvervsgrupper som er undtaget (eksempelvis advokater, revisorer, ejendomsmæglere og virksomheder inden for den finansielle sektor).

Herudover nedsættes den hidtidige beløbsgrænse fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Ingen erhvervsdrivende – bortset fra de i loven specifikt undtagne – må herefter modtage kontantbetaling på over 50.000 kr.

De nye regler betyder, at ikke kun erhvervsvirksomheders salg af genstande, men også f.eks. virksomheders levering af tjenesteydelser og salg af fast ejendom bliver omfattet af forbuddet mod at modtage kontantbetalinger på 50.000 kr. eller mere.

De hidtidige regler om indbyrdes forbundne betalinger er ikke ændret. Det betyder eksempelvis, at ved ratevis betaling af en løsøregenstand, en entrepriseydelse eller en rejse vil de enkelte rater være indbyrdes forbundne, og kontantforbuddet vil derfor ramme tilfælde, hvor den samlede betaling udgør 50.000 kr. eller derover.

De gældende principper for fastsættelse af bødestørrelsen i tilfælde af overtrædelse af reglerne er ikke ændret. Bøden vil som udgangspunkt kunne fastsættes til 25 % af de beløb over beløbsgrænsen på 50.000 kr. som er modtaget i de enkelte handler, dog mindst 10.000 kr.

Nye regler for elektroniske fakturaer

Virkning fra 1. januar 2013

EU ønsker at fjerne barrierer for en større udbredelse af anvendelsen af elektroniske fakturaer og dermed lempe virksomhedernes administrative byrder. Dette indebærer en ligestilling af kravene til at udstede, modtage og opbevare fakturaer, uanset om det drejer sig om papirfakturaer eller elektroniske fakturaer, og uanset om det drejer sig om fakturaer for indenlandske salg af varer eller ydelser, eller grænseoverskridende salg af varer eller ydelser.

Med baggrund i et EU-direktiv er der således med virkning fra den 1. januar 2013 indført nye regler for udstedelse og opbevaring af elektroniske fakturaer.

Elektroniske fakturaer

En dansk virksomhed skal udstede fakturaer over virksomhedens momspligtige salg af varer eller ydelser til virksomhedens kunder. Virksomheden har mulighed for at anvende en elektronisk faktura, hvorved forstås en faktura, der opfylder de almindelige indholdskrav, og er udstedt og modtaget i et hvilket som helst elektronisk format.

Ved elektronisk (og almindelig) fakturering skal virksomheden sikre oprindelsesægtheden, indholdsintegriteten og læsbarheden for fakturaer fra udstedelsestidspunktet til udgangen af opbevaringsperioden. Ved sikring af fakturaens oprindelsesægthed forstås sikring af udstederens identitet. Ved sikring af fakturaens indholdsintegritet forstås, at fakturaens indhold ikke skal kunne ændres eller slettes.

Virksomheden fastsætter selv, hvordan virksomheden vil sikre oprindelsesægtheden, indholdsintegriteten og læsbarheden for fakturaer. Virksomhedens sikring kan ske ved enhver form for egenkontrol af, at virksomheden i overensstemmelse med bogføringsloven og momsbekendtgørelsen etablerer et pålideligt revisionsspor mellem de fakturaer, som virksomheden udsteder, og de leverancer af varer eller ydelser, som virksomheden foretager.

En virksomhed kan kun udstede elektroniske fakturaer til en kunde, der accepterer dette. Kundens accept anses at foreligge ved enhver form for udtrykkelig skriftlig accept, formel eller ej, eller stiltiende, hvis en elektronisk faktura indgår i kundens bogføring og regnskab, eller hvis kunden betaler det fakturerede beløb ifølge en elektronisk faktura.

Virksomheden skal sørge for at opbevare kopier af udstedte og modtagne fakturaer. Hvis en dansk momsregistreret virksomhed foretager elektronisk opbevaring i udlandet af udstedte og modtagne fakturaer, skal SKAT af kontrolhensyn til enhver tid og uden unødig forsinkelse kunne få fuld adgang online til fakturaerne samt adgang til at downloade og anvende disse fakturaer.

De nye regler

Siden 2010 har en vedhæftet pdf-fil i en almindelig e-mail været anset for en elektronisk faktura ved handel mellem to danske virksomheder. Der har ikke været noget krav om elektronisk signatur eller EDI.

For internationale handler har ægtheden af fakturaens oprindelse og integritet derimod hidtil skullet sikres ved enten elektronisk signatur, EDI eller en metode, der er godkendt af den danske og den udenlandske myndighed.

Med virkning fra den 1. januar 2013 bortfalder disse særlige krav til elektroniske fakturaer ved internationale handler. Dermed kan danske virksomheder også udstede og fremsende en faktura i pdf-format i en e-mail til udenlandske kunder.

De gældende regler for opbevaring af fakturaer udbygges med virkning fra den 1. januar 2013 således, at hvis en momsregistreret virksomhed i Danmark eller i et andet EU-land elektronisk opbevarer fakturaer i Danmark eller i udlandet, og fakturaerne angår transaktioner med varer og ydelser, der er momspligtige i Danmark, har SKAT af hensyn til kontrol ret til at få elektronisk online-adgang samt adgang til at downloade og anvende disse fakturaer.

Der indføres desuden en ny regel om, at hvis en momsregistreret virksomhed elektronisk opbevarer fakturaer i Danmark eller i udlandet, og fakturaerne angår transaktioner med varer og ydelser, der er momspligtige i et andet EU-land, har skattemyndighederne i dette andet EU-land af hensyn til kontrol ret til at få elektronisk online-adgang samt adgang til at downloade og anvende disse fakturaer.

Det primære anvendelsesområde for denne udbygning af reglen forudsættes at være tilfælde, hvor en virksomhed med hovedsæde i Danmark har etableret sig i et andet EU-land med en filial eller et fast forretningssted, og hvor der på det faste forretningssted mv. foretages elektronisk opbevaring af fakturaer over transaktioner med varer og ydelser, som er momspligtige i dette andet EU-land. En udenlandsk skattemyndigheds adgang til kontrol hos en dansk virksomhed vil dog også kunne omfatte tilfælde, hvor fakturaer opbevares elektronisk i Danmark, og disse fakturaer angår transaktioner med varer og ydelser, som er momspligtige i et andet EU-land.