Biler – skat og moms 2016

Ny publikation

Erfaringen viser, at opfindsomheden er stor, når danskerne gør et forsøg på at nedbringe biludgiften i privatbudgettet. Flere fremgangsmåder er lovlige, nogle er tvivlsomme, og andre er i strid med gældende skatte-, afgifts- og momsregler.

Formålet med publikationen ”Biler – skat og moms” er at give et overblik over skattereglerne og momsreglerne, så man opnår så hensigtsmæssig en økonomisk situation som muligt og ikke bliver offer for en af de mange faldgruber. Reglerne er nemlig stadigvæk komplicerede.

Læs mere her

 

Husker du fradraget?

Fradrag for almennyttige donationer

Gennem de senere måneder har mange virksomheder deltaget i indsamlinger og støttekampagner vedrørende forskellige almennyttige aktiviteter. Nævnt i flæng eksempelvis Knæk Cancer, Red Barnet, Røde Kors, Kræftens Bekæmpelse, Cykel for Sagen og Dansk Flygtningehjælp.

Særlige fradragsregler for donationer

De fleste kender reglerne om fradrag for engangsbeløb, der gives som gave til organisationer, der er godkendt efter Ligningslovens § 8 A. SKAT udgiver hvert år en liste over godkendte organisationer.

Fradragsbeløbet gælder alle skatteydere, selskaber, personer, fonde med flere og kan i 2015 højst udgøre 15.000 kr. (i 2016 udgør beløbet 15.200 kr.).

Derimod er det formentlig ikke almindeligt kendt, at beløbsgrænsen på de 15.000 kr. ikke gælder i forbindelse med fradrag for engangsbeløb, der gives som gave til almennyttige foreninger med mere, der anvender midlerne til forskning.

Der er fuldt fradrag for gaver til de foreninger, der for det pågældende kalenderår er godkendt efter ligningslovens § 8 H. Har man givet gaver omfattet af disse regler, kan man samtidig få fradrag for gaver, der er fradragsberettigede efter § 8 A.

Der kan også opnås fradrag for visse løbende ydelser til godkendte institutioner og foreninger. Normalt skal der være tale om en forpligtelse, der løber over mindst 10 år, for at der kan opnås fradrag efter disse regler.

Donationer, der er fradragsberettigede som reklameudgift

I det omfang man kan dokumentere, at donationen har karakter af en reklameudgift, har en virksomhed fuldt fradrag for hele donationen efter de almindelige regler om fradrag for reklameudgifter.

I første omgang er der brug for en afgrænsning i forbindelse med de private motiver, der måtte være til at yde donationen. I værste fald kan en donation, der er ydet af et hovedaktionærselskab, blive sidestillet med et ulovligt aktionærlån og blive beskattet hos ejeren.

Der er ligeledes behov for at vurdere, om donationen gives på en sådan måde, at der er en rimelig balance mellem donationens størrelse og dens modydelse i form af reklame, eksponering, publicity og imagepleje, der opnås som led i donationen.

 

Dette ses ofte ved TV-shows, hvor donationerne ruller over skærmen, eller i forbindelse med cykelløb, hvor sponsorernes navne ruller på hjemmesiden og bliver eksponeret i målområdet og på beklædning og udstyr.

 

Fradrag for disse donationer opnås således efter regler, der kræver en tilknytning til gavegivers erhvervsmæssige aktiviteter, i modsætning til reglerne i § 8 A og § 8 H, hvor det er gavens almennyttige formål, der udløser fradraget.

 

Det er virksomheden, der har bevisbyrden for, at en almennyttig donation har en reklameværdi, der står i et passende forhold til det ydede bidrag.

FACIT januar 2016

Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse 2016

Publikationen forklarer reglerne for udbetaling af skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse samt reglerne for dækning af udgifter til rejse og ophold i ind- og udland.

Mange virksomheder spørger, om vi kan forklare dem reglerne for udbetaling af skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse samt reglerne for dækning af udgifter til rejse og ophold i ind- og udland.

Vi har valgt at gøre det i form af denne publikation. Publikationen er opdateret med de regler, der er gældende for 2016.

Publikationen dækker de fleste situationer, man kan komme ud for. Både lønmodtagere, bestyrelsesmedlemmer og erhvervsdrivende kan anvende reglerne, men på hver deres måde.

Et af de vigtigste punkter er reglerne for dokumentation af korrekt udbetaling. Det er sådan, at udbetalingerne bliver skattepligtige, hvis ikke man har dokumentation for korrekt udbetaling.

I publikationen henvises til skemaer til opgørelse af henholdsvis rejse- og kørselsgodtgørelse. Skemaerne kan hentes via RGD´s hjemmeside. Klik her Så finder du de anførte links til højre under “Relaterede filer”.

Du kan læse hele FACIT januar 2016 her.

 

Udlejning af andelslejlighed

Udlejning blev ikke anerkendt som erhvervsmæssig virksomhed

 

Sagen omhandlede en person, der havde afstået sin virksomhed i 2004. Virksomhedsordningen havde været anvendt, og der var et opsparet overskud. Inden udgangen af 2005 havde han anskaffet en andelsbolig, som blev udlejet til sønnen på markedsvilkår. Sønnen boede i lejligheden i 7 år, og herefter blev boligen udlejet til tredjemand.

SKAT tog fat i personens selvangivne indkomster for indkomstårene 2009-2011. SKAT nægtede fradrag for de selvangivne underskud før renter, som udgjorde cirka 7.000 kr. om året, og beskattede i 2009 det opsparede overskud.

Sagen blev påklaget til Landsskatteretten, men udfaldet af sagen blev her det samme.

Landsskatteretten anførte som begrundelse for afgørelsen at der ikke var tale om erhvervsmæssig virksomhed, idet virksomheden var underskudsgivende (rentabilitetskravet) og udlejning af andelsboligen skattemæssigt betragtes som fremleje af en lejet lejlighed.

Rentabilitetskravet

Udlejningen af andelsboligen havde i alle årene været underskudgivende, og Landsskatteretten fandt det heller ikke godtgjort, at udlejningen fremover ville blive overskudsgivende. Sagt med andre ord, var der alt andet lige ikke tale om en rentabel drift.

I praksis gælder et rentabilitetskrav, når det skal afgøres, om en virksomhed skattemæssigt kan anerkendes som erhvervsmæssig. Da dette rentabilitetskrav ikke var opfyldt, kunne udlejningen af andelsboligen ikke anses for erhvervsmæssig virksomhed.

Fremleje af lejet lejlighed

Et andelsbevis giver ejeren af beviset en brugsret til en lejlighed. Det er andelsboligforeningen, der ejer ejendommen.

Ved udlejning af en andelsbolig sker der således fremleje/videregivelse af en brugsret til en lejlighed. Dette anses i skattepraksis at sidestille med fremleje af en lejet lejlighed.

Fremleje af en lejet lejlighed er ikke erhvervsmæssig virksomhed. Det har den konsekvens, at et underskud ikke kan fratrækkes, et overskud skal beskattes, og virksomhedsordningen kan ikke anvendes.

Konklusion

Selv om udlejning af en andelsbolig skattemæssigt er overskudsgivende, kan virksomhedsordningen ikke anvendes, da fremleje af en lejet lejlighed ikke er at betragte som erhvervsmæssig virksomhed.

Personalegoder 2016

Skatte- og momsmæssig behandling af personalegoder

 

Personalegoder er reelt løn, der blot udbetales i naturalier.

Derfor er udgangspunktet også, at den skattepligtige værdi af personalegoder er markedsværdien. Dette udgangspunkt fraviges for en lang række personalegoder, hvilket følger af henholdsvis lovgivning og praksis.

Skattemæssigt kan personalegoder opdeles i fem kategorier:

• Beskatning af markedsværdien
• Beskatning efter standardsatser
• Skattefri personalepleje
• Bagatelgrænse for arbejdsrelaterede personalegoder
• Bagatelgrænse for mindre personalegoder.

I publikationen ser vi nærmere på disse fem kategorier, ligesom vi også ser nærmere på kravene til de såkaldte “bruttotrækordninger”.

Momsregistrerede virksomheder har som hovedregel ret til momsfradrag for indkøb af varer og ydelser, der anvendes til virksomhedens momspligtige aktiviteter.

Sidst i publikationen beskrives de vigtigste fradragsregler for en virksomheds indkøb af personalegoder til medarbejderne, herunder udgifter til anskaffelse og drift af biler.

Læs mere her:http://pdf.sb-s.dk/flip/1/revisorgruppen-danmark-Personalegoder2016/index.html

 

Restskat og overskydende skat for indkomståret 2015

For at undgå at betale renter af restskat for indkomståret 2015 skal betaling ske inden nytår. Mod betaling af en dag til dag-rente, kan betaling af restskat for 2015 også ske i perioden 1. januar 2016 – 1. juli 2016. Efter denne dato skal der betales et fast procenttillæg.

Restskat

Reglerne for beregning af renter og procenttillæg til restskat er som følger:

  • Hvis restskatten betales inden den 1. januar 2016, skal der ikke betales renter eller procenttillæg
  • Hvis restskatten betales i perioden 1. januar – 1. juli 2016, skal der betales en dag til dag-rente
  • Hvis restskatten først bliver betalt efter den 1. juli 2016, skal der betales et procenttillæg.

Betaling inden nytår

Der skal ikke betales hverken dag til dag-rente eller procenttillæg.

Bemærk, at der kan være forskellige frister for rettidig indbetaling inden årets udgang afhængig af, om der bruges netbank eller dankort.

Dette vil normalt fremgå af SKATs hjemmeside.

Er man selvstændigt erhvervsdrivende og anvender virksomhedsordningen, kan det være en fordel at vente med at betale restskatten indtil 2016

mod betaling af en dag til dag-rente. Det skyldes, at frivillige indbetalinger af restskat i virksomhedsordningen anses som private hævninger.

Ved at afvente med betaling til 2016 udskyder man beskatningen af det hævede beløb ét år, og man kan nøjes med at betale renter af skatten indtil den dag betaling sker.

Betaling i perioden 1. januar 2016 – 1. juli 2016

Ved indbetaling af restskat i perioden 1. januar 2016 – 1. juli 2016 skal der betales en dag til dag-rente på 2,2 % p.a. Dag til dag-renten kan ikke skattemæssigt fratrækkes.

Betales restskatten den 30. januar 2016, skal der betales rente for 30 dage. Udgør den forventede restskat eksempelvis 100.000 kr. beregnes renten således:

100.000 kr. x 2,2 % x 30/365 = 180 kr.

Viser det sig senere, at restskatten er større, kan der foretages yderligere indbetaling mod betaling af en dag til dag-rente. Betaling skal dog være sket senest den 1. juli 2016.

Restskat, der ikke er indbetalt senest den 1. juli 2016

Er restskatten ikke betalt senest den 1. juli 2016, skal der ikke betales en dag til dag-rente men i stedet et procenttillæg. Procenttillægget udgør 4,2 %. Procenttillægget kan ikke skattemæssigt fratrækkes.

Hvis restskatten eksempelvis udgør 100.000 kr., indregnes 19.000 kr. med tillæg af 4,2 % eller i alt 19.798 kr. i forskudsskatten for indkomståret 2017. Den resterende restskat på 81.000 kr. med tillæg af 4,2 % eller i alt 84.402 kr. opkræves fordelt på tre rater i august, september og oktober 2016.

AM-bidrag

AM-bidrag er omfattet af reglerne om restskat. Det betyder, at der også ved for lidt betalt AM-bidrag skal betales en dag til dag-rente eller procenttillæg.

Overskydende skat

Ved udbetaling af overskydende skat får man et procenttillæg på 0,5 %. Der opnås ikke procenttillæg til overskydende skat, der skyldes frivillig indbetaling af restskat. Ved udbetaling af overskydende skat, hvor der er betalt en dag til dag-rente af beløbet, vil der sammen med udbetalingen af den overskydende skat ske tilbagebetaling af den betalte dag til dag-rente.

SKAT påbegynder udbetaling af overskydende skat primo april 2016.

Selvstændigt erhvervsdrivende og andre, der anvender den udvidede selvangivelse, må vente lidt længere med at få overskydende skat udbetalt.

Beskatning med 110 %

Ny højesteretsdom

Højesteret har afsagt en dom, hvorefter løn til en hovedaktionær blev beskattet i såvel det af ham ejede selskab som hos ham personligt uden mulighed for at undgå denne dobbeltbeskatning. Det endelige slutresultat kan blive en skat på mere end 110 %.

Rette indkomstmodtager – ingen omgørelse eller betalingskorrektion

Sagen omhandlede en læge, der modtog et årligt honorar for udført arbejde på 2,4 mio. kr. Kontrakten var indgået mellem en klinik, hvor han arbejdede, og et af ham ejet selskab. Honoraret var derfor indtægtsført i selskabet. Som vederlag for sin arbejdsindsats havde lægen kun hævet en årlig løn på 200.000 kr.

SKAT var af den opfattelse, at lægen var i et ansættelsesforhold til klinikken, og han derfor var rette indkomstmodtager af det årlige honorar på 2,4 mio. kr. Da han alene havde hævet 200.000 kr. i løn, blev hans indkomst forhøjet med 2,2 mio. kr. for hvert af de omhandlede tre indkomstår.

Samtlige 2,4 mio. kr. var naturligvis indtægtsført i selskabet, og da der alene var udbetalt 200.000 kr. i løn til aktionæren, var selskabet netto blevet beskattet af de samme 2,2 mio. kr.

Landsretten havde tidligere stadfæstet SKATs afgørelse om, at lægen var rette indkomstmodtager.

Sagen for Højesteret angik alene spørgsmålet, om dobbeltbeskatning kunne undgås enten ved en omgørelse af transaktionen eller ved en såkaldt betalingskorrektion.

Omgørelse

En omgørelse betyder populært sagt, at man skattemæssigt får lov til at fortryde en civilretlig disposition. Overført på sagen her ville det betyde, at kontrakten mellem lægeselskabet og klinikselskabet ikke havde eksisteret, og at lægen derfor var rette indkomstmodtager.

Tilladelse til omgørelse forudsætter, at en række betingelser er opfyldt. En af disse betingelser er, at dispositionen ikke i overvejende grad er foretaget for at spare eller udskyde skatter. Denne betingelse var efter Højesterets opfattelse ikke opfyldt.

Betalingskorrektion

Ved kontrollerede transaktioner, eksempelvis en handel mellem en eneaktionær og det af ham ejede selskab, er der mulighed for betalingskorrektion, hvis SKAT ændrer den anvendte pris mv. Betalingskorrektionen betyder, at de to parter foretager betaling i overensstemmelse med de priser og vilkår, som SKAT anser for markedspriser og markedsvilkår.

Overført på sagen her ville en betalingskorrektion betyde, at lægens selskab betalte yderligere 2,2 mio. kr. i løn til lægen. Da selskabet har fradrag for lønudgifter, ville betalingskorrektionen ophæve dobbeltbeskatningen, således at det kun var lægen, der blev beskattet af lønnen/honoraret.

Højesteret fandt, at reglen om betalingskorrektion ikke gælder i sager om rette indkomstmodtager.

Konklusion

Når en honoraraftale omkvalificeres til løn i ansættelsesforhold, kan en sådan indkomst ikke indgå i et selskab. Det er personen, der er rette indkomstmodtager. Har personen ikke fuldt ud hævet selskabshonoraret som løn, vil der ske dobbeltbeskatning af differencen, ja man kunne til nød kalde det trippelbeskatning.

Aktionæren beskattes af lønnen, og ved betaling af topskat udgør beskatningen cirka 55,8 %.

Indkomsten beskattes i selskabet med 22 %. Hvis de resterende 78 udloddes til aktionæren, og udbyttet beskattes med 42 %, er der tilbage 45,24, eller en samlet beskatning på 54,76 %.

Summen af den personlige lønbeskatning og skatten af den udloddede selskabsindkomst udgør 110,56 %. Og det kan jo blive nødvendigt at foretage udlodning fra selskabet til at betale skatten af den løn, som man aldrig har modtaget.

Acontoskat – frivillig indbetaling

Indbetaling kan ske helt fem til 1. februar 2016

Frivillig indbetaling af acontoskat for indkomståret 2015 kan ske helt frem til den 1. februar 2016. Men for indbetalinger, der sker efter den 20. november 2015, skal der betales et tillæg.

Rentesatser for selskabsskat for indkomståret 2015

Rentesatserne for selskabsskat for indkomståret 2015 offentliggøres først den 15. december 2015.

Ud fra det nuværende renteniveau er det muligt at beregne de forventede satser.

Forventede procentsatser  2015
Tillæg til restskat  4,0 %
Godtgørelse til overskydende skat  0,1 %
Dekort ved frivillig indbetaling senest den 20. november 2015  0,0 %
Tillæg ved indbetaling senest den 1. februar 2016  0,8 %

Frivillig indbetaling af acontoskat

Der kan som for tidligere år indbetales frivillig acontoskat senest den 20. november. Denne indbetaling nedsættes normalt med en dekort, som oprindeligt var fastsat til 0,3 % for indbetalinger senest den 20. november 2015. Det forventes imidlertid, at dekorten bliver på 0,0 %.

Ved frivillig indbetaling af acontoskat i perioden 21. november 2015 – 1. februar 2016 skal der betales et tillæg. Dette tillæg forventes at udgøre 0,8 %.

Frivillig indbetaling af acontoskat skal indberettes via TastSelv Erhverv, inden indbetalingen foretages.

Nedsættelse af ordinær acontoskat inden 20. november 2015

Hvis den ordinære acontoskat overstiger, hvad selskabet forventer at skulle betale for indkomståret 2015, kan selskabet inden den 20. november 2015 via TastSelv Erhverv reducere 2. rate af ordinær acontoskat.

SKAT kan bede om dokumentation for selskabets forventede indkomst.

Overskydende skat

Hvis selskabet får en overskydende skat for indkomståret 2015, opnås der en rentegodtgørelse på forventet 0,1 %.

For frivillig og ordinær acontoskat betalt inden den 3. juli 2015 ydes der ved overskydende skat dog en godtgørelse på 1 %.