Bliver kapitalejerlån lovlige?

Høringsudkast til lovforslag om ændring af selskabsloven

Erhvervsstyrelsen har i et høringsudkast til et lovforslag om ændring af selskabsloven og årsregnskabsloven bl.a. foretaget en justering af reglerne om kapitalejerlån.

Såfremt høringsudkastet udmøntes i et lovforslag, der vedtages, vil det overordnet set betyde, at et selskab lovligt – men under visse betingelser – vil kunne yde et lån til selskabets kapitalejere.

Gældende regler

De nuværende regler i selskabsloven forbyder selskaber at yde lån til blandt andet selskabets kapitalejere og ledelsesmedlemmer. Lån til visse danske og udenlandske moderselskaber er dog ikke omfattet af forbuddet., ligesom lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition (eksempelvis salg af varer og tjenesteydelser på kredit) ikke er omfattet af låneforbuddet.

De eksisterende regler har som primært formål at beskytte selskabets kreditorer mod, at selskabets ledelse og kapitalejere bevilger sig selv lån, som kan påføre selskabet et tab. Endvidere har lovgiver ønsket at forhindre, at kapitalejere eller ledelsesmedlemmer skulle kunne få midler ud af selskabet uden at betale skat heraf.

Skattereglerne vedrørende kapitalejerlån til kapitalejere med bestemmende indflydelse over selskabet blev ændret i 2012. De nye regler betød, at sådanne lån beskattes som løn eller udbytte. Beskatningen sker uafhængigt af, om lånet selskabsretligt er lovligt eller ulovligt.

Høringsudkastet

De ændringer, der foreslås i høringsudkastet, er først og fremmest at sikre samme vilkår for danske selskaber som kendes fra de lande, vi normalt sammenligner os med.

Den foreslåede ordning indebærer, at kapitalselskaber under nærmere angivne betingelser vil kunne yde økonomisk bistand ved direkte eller indirekte at stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed til den personkreds, som er omfattet af det nugældende låneforbud.

Betingelserne er i hovedtræk:

  • Lånet skal kunne rummes inden for de frie reserver (de midler, der kan anvendes til udbytte)
  • Lånet ydes på sædvanlige markedsmæssige vilkår
  • Generalforsamlingen har truffet beslutning om at yde lånet (eller bestyrelsen/direktionen har truffet beslutning herom efter bemyndigelse fra generalforsamlingen)
  • Beslutningen om at yde lånet kan først træffes, når selskabet har aflagt sin første årsrapport
  • I selskabets årsregnskab skal et beløb svarende til det samlede udlån indregnes på en bunden reserve under egenkapitalen

Det fremgår af bemærkningerne til høringsudkastet, at ændringen af de selskabsretlige regler ikke påvirker de skattemæssige regler. Der vil således fortsat ske beskatning efter ligningslovens § 16 E, hvis betingelserne herfor er opfyldt, uanset lånet selskabsretligt lovliggøres under visse betingelser.

Ikrafttrædelse

Efter høringsrunden forventes lovforslaget fremsat i starten af den nye Folketingssamling, og loven forventes at træde i kraft den 1. januar 2017

Moms ved salg af bygninger til nedrivning

Landsskatteretten underkender SKAT´s hidtidige praksis

Salg af byggegrunde og nye bygninger er momspligtigt, mens salg af grunde med ”gamle” bygninger er fritaget for moms. Såfremt et salg af en grund med en ”gammel” bygning sker med henblik på nedrivning og efterfølgende opførelse af en ny bygning, er salget dog ifølge SKAT og Skatterådets hidtidige praksis blevet anset for et momspligtigt salg af en byggegrund.

Landsskatteretten har imidlertid underkendt SKAT og Skatterådets praksis, men Landsskatterettens afgørelse er indbragt for domstolene.

Grunde med bygninger til nedrivning – udviklingen i SKATs praksis

Salg af grunde med eksisterende bygninger er som udgangspunkt fritaget for moms. Ved salg af en grund med en nedrivningsklar bygning er udgangspunktet dog ifølge SKAT og Skatterådets praksis, at hvis salget sker med henblik på opførelse af en ny bygning på grunden, anses salget for et salg af en byggegrund, hvilket er momspligtigt.

Oprindelig havde SKAT og Skatterådet en praksis, der betød, at såfremt sælger ikke var involveret i nedrivning/genopbygning, og det ikke fremgik af købsaftalen, at bygningerne blev overdraget med henblik på nedrivning, var salget af grunden med en eksisterende nedrivningsklar bygning som udgangspunkt momsfritaget. Det forhold, at sælger eventuelt var bekendt med, at bygningerne skulle rives ned, havde principielt ikke nogen betydning.

I et par afgørelser fra 2014 skærpede Skatterådet imidlertid praksis, hvorefter salg af grunde med eksisterende nedrivningsklare bygninger var momspligtige salg af byggegrunde, uanset at sælger ikke var involveret i nedrivning/genopbygning, og uanset at det ikke direkte fremgik af købsaftalen, at bygningerne blev overdraget med henblik på nedrivning.

Ifølge Skatterådets skærpede praksis var det således tilstrækkeligt, at det ”måtte stå klart for sælger”, at de eksisterende bygninger skulle nedrives.

Hvor står vi nu?

Landsskatteretten afsagde ultimo 2015 en kendelse, hvorefter salg af en grund med en eksisterende ”gammel” bygning var momsfritaget, uanset at salget reelt skete med henblik på nedrivning og efterfølgende opførelse af en ny bygning.

SKAT har imidlertid indbragt Landsskatterettens afgørelse for domstolene. Det må derfor påregnes, at der går nogle år før sagen finder sin afslutning.

Indbringelsen af afgørelsen for domstolene betyder, at det fortsat er Skatterådets skærpede praksis, som er gældende. Et salg er derfor momspligtigt, såfremt ”det står klart for sælger”, at der er tale om salg af en eksisterende ”gammel” bygning med henblik på nedrivning og efterfølgende opførelse af en ny bygning.

Undgå dansk registreringsafgift

Under visse betingelser kan aktiviteter i udlandet betyde afgiftsfritagelse

Der skal som udgangspunkt altid betales dansk registreringsafgift, når en person, der er bosiddende i Danmark, anvender en bil i Danmark.

Der skal dog ikke betales dansk registreringsafgift af en udenlandsk registreret firmabil, der anvendes af en herboende selvstændigt erhvervsdrivende, som er etableret eller udfører tjenesteydelser i et andet EU/EØS-land, og anvender bilen til brug for udførelsen af den selvstændige erhvervsvirksomhed i et andet EU/EØS-land. Der er imidlertid knyttet visse betingelser til afgiftsfritagelsen.

Tilladelse til kørsel i udenlandsk firmabil

Der skal på forhånd ansøges hos SKAT om at blive fritaget for betaling af registreringsafgift.

Der skal kun betales dansk registreringsafgift for en udenlandsk firmabil, hvis firmabilen i det væsentlige bliver anvendt varigt i Danmark. Der gælder både et dagskriterium og et kilometerkriterium for at vurdere, om firmabilen væsentligt anvendes varigt i Danmark. Begge kriterier vurderes i forhold til en samlet 12-måneders periode, og begge kriterier skal være opfyldt, før der indtræder dansk afgiftspligt.

For både dagskriteriet og kilometerkriteriet gælder, at der på den ene side bliver set på den samlede kørsel i Danmark, det vil sige både privat og erhvervsmæssig kørsel, og på den anden side på den erhvervsmæssige brug af firmabilen i udlandet. Privat kørsel i udlandet tæller ikke med i opgørelsen.

Dagskriteriet

Dagskriteriet indebærer, at hvis bilen inden for en periode af 12 måneder skal anvendes eller faktisk bliver anvendt 183 dage eller mere i Danmark, så bliver bilen anset for at være anvendt i det væsentlige varigt i Danmark. Alle dage medtælles uanset om kørslen er erhvervsmæssig eller privat.

Modsat gælder det, at hvis bilen anvendes mindre end 183 dage i Danmark inden for en periode på 12 måneder, skal der ikke betales dansk registreringsafgift for bilen.

Kilometerkriteriet

En bil anses for at være anvendt væsentligt og varigt i Danmark, når den erhvervsmæssige kørsel i udlandet inden for en 12-måneders periode er mindre end den samlede private og erhvervsmæssige kørsel i Danmark.

Det betyder, at der bliver lagt vægt på antal erhvervsmæssigt kørte kilometer i udlandet i forhold til den samlede kørsel med firmabilen i Danmark, det vil sige både privat og erhvervsmæssig kørsel. Kørsel mellem bopælen i Danmark og arbejdspladsen i udlandet medregnes til den erhvervsmæssige kørsel i udlandet.

Hvis bilen inden for 12-måneders perioden i udlandet i erhvervsmæssig henseende har kørt mindre end den samlede kørsel i Danmark, bliver bilen anset for i det væsentlige at være anvendt varigt i Danmark.

Modsat gælder det, at hvis bilen inden for 12-måneders perioden kører mere i udlandet i erhvervsmæssig henseende end den samlede kørsel i Danmark, bliver bilen anset for i det væsentlige at være anvendt uden for Danmark, og der skal ikke betales dansk registreringsafgift.

Muligheden for af undgå dansk registreringsafgift gælder også, når en udenlandsk arbejdsgiver stiller en firmabil til rådighed for en medarbejder bosiddende i Danmark, hvis bilen i det væsentlige bliver anvendt varigt uden for Danmark efter ovenstående kriterier.

Nye skatteregler vedr. medarbejderaktier

Folketinget har vedtaget nye skatteregler for medarbejderaktier. De nye regler betyder, at medarbejderen først beskattes, når aktierne sælges, og fortjenesten beskattes som aktieindkomst. Reglerne kan anvendes fra og med den 1. juli 2016.

Lønbeskatning af medarbejderaktier

Økonomiske fordele ved medarbejderaktieordninger beskattes normalt som lønindkomst, det vil sige en beskatning på omkring 56 %, hvis medarbejderen betaler topskat.

Arbejdsgiveren har fradrag for favørelementet i en medarbejderaktieordning, hvor der sker lønbeskatning. Der er således symmetri på indtægts- og fradragssiden.

Aktieindkomstbeskatning af medarbejderaktier

Fra og med den 1. juli 2016 kan der etableres medarbejderaktieordninger, hvor et favørelement først beskattes, når aktierne sælges. Beskatningen sker som aktieindkomst i stedet for den højere lønbeskatning. Sagt på en anden måde – der er skattefrihed på det tidspunkt, medarbejderen opnår fordelen i form af erhvervelse af aktier til en favørkurs. Først ved salg af aktierne, når medarbejderen alt andet lige får kontanter i hånden, skal en opnået fordel beskattes.

De nye regler gælder kun for personer i ansættelsesforhold, og en række betingelser skal være opfyldt for, at der er skattefrihed ved modtagelse af medarbejderaktierne mv. Disse betingelser er i hovedtræk følgende:

  • Der skal være tale om aktier i arbejdsgiverselskabet eller et koncernforbundet selskab
  • Medarbejderaktierne må ikke udgøre en særlig aktieklasse
  • Modtagne købe- og tegningsretter må ikke kunne overdrages
  • En køberet indeholder en ret for enten medarbejderen eller arbejdsgiverselskabet til at erhverve eller levere aktier
  • Der kan årligt tildeles aktier mv. for en samlet værdi på indtil 10 % af medarbejderens årsløn.

Skattemæssige konsekvenser for arbejdsgiver

Arbejdsgiverselskabet har ikke fradrag for den skattemæssige fordel – favørkurselementet – som medarbejderen modtager. Dette er ”betalingen” for, at medarbejderen først beskattes på salgstidspunktet, og at fordelen kun beskattes som aktieindkomst.

Intet tabsfradrag, når “leverandøren” går konkurs

Ny praksis fra Skatterådet

3. maj 2012 blev Cimber Sterling erklæret konkurs. Nogle havde tegnet en konkursforsikring og fik forudbetalte billetter refunderet via denne forsikring. Andre havde ikke nogen forsikring, men Skatteministeriet meldte ud, at der var tale om en pengefordring, hvilket betød, at privatpersoner kunne fratrække tabet på selvangivelsen. Sådan er det ikke længere!

Ny praksis fra Skatterådet – ej fradrag for tab inden for privatsfæren

Privatpersoner har normalt fradrag for tab på pengefordringer, når fordringen er stiftet den 27. januar 2010 eller senere. Men hvad er pengefordringer?

Ved pengefordringer forstås pengeudlån, herunder obligationer, pantebreve og gældsbreve. Ved kaution, hvor skyldneren ikke kan betale sin gæld, og kautionisten derfor må indfri gælden, opstår der en såkaldt regresfordring. Kautionisten får et tilgodehavende / regreskrav mod skyldneren på et beløb svarende til det indfriede lån mv. Regreskravet er en pengefordring.

Fordringer, der ikke er pengefordringer, er ikke omfattet af kursgevinstlovens bestemmelse om tabsfradrag.

Skatterådet har for nylig taget stilling til tabsfradrag i to sager, der begge drejede sig om forudbetaling til håndværkere i forbindelse med ombygning mv. af familiens private bolig. Skatterådets svar i begge sager var, at tab på sådanne forudbetalinger for private ydelser ikke skattemæssigt er fradragsberettigede, idet der ikke er tale om pengefordringer, men tab på en fordring, der består i levering af en naturalydelse såsom et nyt hus mv.

I begge sager blev tabsfradrag imidlertid godkendt, idet der efter praksis tidligere havde været godkendt fradrag for lignende tab, eksempelvis i forbindelse med Cimber Sterlings konkurs.

Det forventes, at SKAT snart udsender en meddelelse om, fra hvilket tidspunkt den nye praksis, hvorefter tab ikke kan fratrækkes, skal gælde.

Grøn BoligJobordning i 2016 og 2017

 Nye regler for “håndværkerfradrag”!

Folketinget har i februar 2016 vedtaget regler om Grøn BoligJobordning, der skal gælde i 2016 og 2017. Serviceydelser, der giver ret til fradrag, er de samme som hidtil, medens de ydelser, der berettiger til håndværkerfradrag, er ændret.

Fradrag i 2016 og 2017

De nye regler gælder for arbejde, der udføres i perioden fra 1. januar 2016 til 31. december 2017. De almindelige betingelser mv. for fradrag, som var gældende i 2015 og tidligere, gælder fortsat, og er i hovedtræk følgende:

  • Kun fradrag for lønudgifter, der derfor skal fremgå særskilt af fakturaen fra håndværkeren.
  • Betaling for arbejdet skal ske elektronisk (bankoverførsel, netbank, posthus, dankortterminal eller kortbetaling via leverandørens hjemmeside).
  • Personen skal inden indkomstårets udløb være fyldt 18 år samt være fuld skattepligtig til Danmark. Personer, der bor i udlandet og beskattes efter de særlige regler for grænsegængere, kan også under visse forudsætninger også få fradrag efter BoligJobordningen.
  • Arbejdet er udført på en helårsbolig, hvor personen har fast bopæl på tidspunktet for arbejdets udførelse.
  • Arbejdet er udført på en fritidsbolig, hvor der skal betales dansk ejendomsværdiskat. Der er dog ikke fradrag for serviceydelser, hvis der sker udlejning af boligen, uanset udlejningsperiodens længde.
  • Der er ikke fradrag, hvis arbejdet udføres af en person, der har fast bopæl i den helårsbolig, hvor arbejdet udføres.
  • Der er ikke fradrag for lønudgifter til arbejde udført i en fritidsbolig, hvis arbejdet udføres af ejeren, eller af en person, der har fast bopæl i samme helårsbolig som ejeren af fritidsboligen.
  • Den særlige pensionistregel om skattefrihed for løn for husarbejde og børnepasning på årligt 10.500 kr. (2016) gælder ikke, når betaler anvender reglen om servicefradrag.
  • Den person, der har fået arbejdet udført, foretager indberetning af det fradragsberettigede beløb til SKAT med angivelse af, hvem der har udført arbejdet mv.

Serviceydelser

Det maksimale årlige fradrag for serviceydelser udgør 6.000 kr. inklusive moms pr. person. De ydelser, der berettiger til fradrag, er de samme som hidtil, hvilket vil sige:

  • Almindelig rengøring
  • Vinduespudsning
  • Børnepasning i hjemmet
  • Aflevering og afhentning af børn til og fra daginstitution, skole, fritidsklub og fritidsaktiviteter
  • Almindeligt havearbejde og snerydning.

Håndværkerfradrag

Det maksimale årlige håndværkerfradrag udgør 12.000 kr. inklusive moms pr. person. Der er indført fradrag for lønudgifter til en række nye grønne ydelser, og fradragsretten er fjernet for nogle ikke-grønne ydelser. På SKAT’s hjemmeside findes en liste over, hvilke ydelser, der giver ret til håndværkerfradrag.

 

Tjek årsopgørelsen for 2015!

Mandag den 14. marts 2016 er SKAT klar med årsopgørelsen

Mandag den 14. marts 2016 kan hovedparten af de danske skatteydere se deres

årsopgørelse for 2015 på SKAT´s hjemmeside – her.

Pligt til at kontroller

Man har pligt til at tjekke, om oplysningerne på årsopgørelsen er korrekte.

Er tallene på årsopgørelsen korrekte, skal man ikke foretage sig noget. Eventuel overskydende skat vil blive indsat på NemKonto den 12. april 2016.

Rettelser og tilføjelser skal indtastes i perioden 14. marts – 1. maj 2016. Indtastes ændringerne senest den 30. marts 2016, er ændringerne med i den første årsopgørelse, der danner grundlag for udbetaling af eventuel overskydende skat den 12. april 2016.

Ved indtastning af ændringer kan man straks se den nye årsopgørelse.

Ingen årsopgørelse

Hvis man har en udvidet selvangivelse, er der ingen årsopgørelse at finde i TastSelv den 14. marts 2016, men kun et

servicebrev. Årsopgørelsen kan først dannes, når der er selvangivet. Selvangivelsesfristen er den 3. juli 2016.

Selvangivelsen skal udfyldes, selv om alle de oplysninger, der fremgår af servicebrevet, er korrekte.

Er man gift med en person med en udvidet selvangivelse, er der heller ingen årsopgørelse at finde på SKATs hjemmeside, men i stedet er der en servicemeddelelse, som indeholder de oplysninger, som SKAT allerede er bekendt med. Oplysningerne på servicemeddelelsen skal tjekkes, og har man ingen tilføjelser/rettelser, skal man ikke foretage sig yderligere.

Har man tilføjelser/rettelser til servicemeddelelsen, skal beløbene indtastes senest den 3. juli 2016, og derefter skal man trykke “Godkend” og “Fortsæt”.

Årsopgørelsen vil først være at finde, når ægtefællen har selvangivet.

 

Biler – skat og moms 2016

Ny publikation

Erfaringen viser, at opfindsomheden er stor, når danskerne gør et forsøg på at nedbringe biludgiften i privatbudgettet. Flere fremgangsmåder er lovlige, nogle er tvivlsomme, og andre er i strid med gældende skatte-, afgifts- og momsregler.

Formålet med publikationen ”Biler – skat og moms” er at give et overblik over skattereglerne og momsreglerne, så man opnår så hensigtsmæssig en økonomisk situation som muligt og ikke bliver offer for en af de mange faldgruber. Reglerne er nemlig stadigvæk komplicerede.

Læs mere her

 

Husker du fradraget?

Fradrag for almennyttige donationer

Gennem de senere måneder har mange virksomheder deltaget i indsamlinger og støttekampagner vedrørende forskellige almennyttige aktiviteter. Nævnt i flæng eksempelvis Knæk Cancer, Red Barnet, Røde Kors, Kræftens Bekæmpelse, Cykel for Sagen og Dansk Flygtningehjælp.

Særlige fradragsregler for donationer

De fleste kender reglerne om fradrag for engangsbeløb, der gives som gave til organisationer, der er godkendt efter Ligningslovens § 8 A. SKAT udgiver hvert år en liste over godkendte organisationer.

Fradragsbeløbet gælder alle skatteydere, selskaber, personer, fonde med flere og kan i 2015 højst udgøre 15.000 kr. (i 2016 udgør beløbet 15.200 kr.).

Derimod er det formentlig ikke almindeligt kendt, at beløbsgrænsen på de 15.000 kr. ikke gælder i forbindelse med fradrag for engangsbeløb, der gives som gave til almennyttige foreninger med mere, der anvender midlerne til forskning.

Der er fuldt fradrag for gaver til de foreninger, der for det pågældende kalenderår er godkendt efter ligningslovens § 8 H. Har man givet gaver omfattet af disse regler, kan man samtidig få fradrag for gaver, der er fradragsberettigede efter § 8 A.

Der kan også opnås fradrag for visse løbende ydelser til godkendte institutioner og foreninger. Normalt skal der være tale om en forpligtelse, der løber over mindst 10 år, for at der kan opnås fradrag efter disse regler.

Donationer, der er fradragsberettigede som reklameudgift

I det omfang man kan dokumentere, at donationen har karakter af en reklameudgift, har en virksomhed fuldt fradrag for hele donationen efter de almindelige regler om fradrag for reklameudgifter.

I første omgang er der brug for en afgrænsning i forbindelse med de private motiver, der måtte være til at yde donationen. I værste fald kan en donation, der er ydet af et hovedaktionærselskab, blive sidestillet med et ulovligt aktionærlån og blive beskattet hos ejeren.

Der er ligeledes behov for at vurdere, om donationen gives på en sådan måde, at der er en rimelig balance mellem donationens størrelse og dens modydelse i form af reklame, eksponering, publicity og imagepleje, der opnås som led i donationen.

 

Dette ses ofte ved TV-shows, hvor donationerne ruller over skærmen, eller i forbindelse med cykelløb, hvor sponsorernes navne ruller på hjemmesiden og bliver eksponeret i målområdet og på beklædning og udstyr.

 

Fradrag for disse donationer opnås således efter regler, der kræver en tilknytning til gavegivers erhvervsmæssige aktiviteter, i modsætning til reglerne i § 8 A og § 8 H, hvor det er gavens almennyttige formål, der udløser fradraget.

 

Det er virksomheden, der har bevisbyrden for, at en almennyttig donation har en reklameværdi, der står i et passende forhold til det ydede bidrag.

FACIT januar 2016

Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse 2016

Publikationen forklarer reglerne for udbetaling af skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse samt reglerne for dækning af udgifter til rejse og ophold i ind- og udland.

Mange virksomheder spørger, om vi kan forklare dem reglerne for udbetaling af skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse samt reglerne for dækning af udgifter til rejse og ophold i ind- og udland.

Vi har valgt at gøre det i form af denne publikation. Publikationen er opdateret med de regler, der er gældende for 2016.

Publikationen dækker de fleste situationer, man kan komme ud for. Både lønmodtagere, bestyrelsesmedlemmer og erhvervsdrivende kan anvende reglerne, men på hver deres måde.

Et af de vigtigste punkter er reglerne for dokumentation af korrekt udbetaling. Det er sådan, at udbetalingerne bliver skattepligtige, hvis ikke man har dokumentation for korrekt udbetaling.

I publikationen henvises til skemaer til opgørelse af henholdsvis rejse- og kørselsgodtgørelse. Skemaerne kan hentes via RGD´s hjemmeside. Klik her Så finder du de anførte links til højre under “Relaterede filer”.

Du kan læse hele FACIT januar 2016 her.