Årets julegave til medarbejderne

Hvornår er julegaven skattefri?

Gaver fra arbejdsgiver til medarbejder er normalt skattepligtige og beskattes på samme måde som løn.

Smågaver fra arbejdsgiveren

Mindre personalegoder og gaver fra arbejdsgiveren beskattes kun, hvis årets samlede gaver overstiger 1.000 kr. (skattefri bagatelgrænse i 2012). Den skattefri bagatelgrænse omfatter mindre gaver og påskønnelser i form af eksempelvis blomster, vin og chokolade. Hvis den samlede værdi af årets gaver overstiger 1.000 kr., er medarbejderen skattepligtig af det fulde beløb og ikke kun af den del, der ligger ud over bagatelgrænsen.

Har en medarbejder modtaget gaver fra arbejdsgiveren i årets løb for eksempelvis i alt 1.200 kr., er udgangspunktet, at det skattepligtige beløb udgør 1.200 kr., da bagatelgrænsen er overskredet. Men udgør julegavens værdi 700 kr. ud af det samlede beløb på 1.200 kr., er julegaven skattefri, og det skattepligtige beløb udgør derfor 500 kr.

Har julegaven derimod en værdi på 900 kr., og har medarbejderen modtaget andre smågaver fra arbejdsgiveren til en samlet værdi på 600 kr., er medarbejderen skattepligtig af 1.500 kr. Er der ikke modtaget andre gaver end julegaven til en værdi af 900 kr., er denne skattefri, da beløbsgrænsen på 1.000 kr. dermed ikke er overskredet.

Den sikre vej frem til skattefrihed for årets julegave er, at værdien maksimalt er 700 kr., da der ofte vil være smågaver mv., der falder ind under bagatelgrænsen på 1.000 kr.

Julegave i form af kontanter, gavekort eller naturalier

Kontanter og gavekort er skattepligtige uanset beløbets størrelse. Et gavekort til medarbejderne kan dog være skattefrit, hvis gavekortet højst har en værdi på 700 kr. og et begrænset anvendelsesområde.

Fra praksis kan nævnes følgende eksempler, hvor gavekortet mv. er blevet sidestillet med en naturaliegave og dermed skattefrit, da værdien ikke oversteg 700 kr.:

  • Medarbejderen havde mulighed for at vælge mellem 25 forskellige gaver via internettet. Arbejdsgiveren havde på forhånd udvalgt de 25 gaver.
  • Et gavekort til en bestemt restaurant. Gavekortet gav medarbejderen ret til at vælge mellem 3 forskellige menuer.
  • Et oplevelsesbevis, der gav adgang til én hotelovernatning for to personer inklusive morgenmad alternativt to overnatninger på en campingplads. Oplevelsesbeviset kunne benyttes på en lang række hoteller og campingpladser.

Fælles for alle de nævnte eksempler er, at gavekortet mv. ikke kunne ombyttes til kontanter.

Selv om gavekortet ikke kan ombyttes til kontanter viser praksis dog, at ikke alle gavekort, hvor der kan vælges mellem forskellige naturalier, er skattefri efter den særlige julegaveregel.

I en konkret sag påtænkte en virksomhed at give medarbejderne et gavekort med en værdi på maksimalt 700 kr. Medarbejderen kunne på en hjemmeside vælge mellem en bred vifte bestående af gaver i form af mad, drikke, restaurationsbesøg, kro- og hotelophold, wellness, adgang til diverse sportsaktiviteter mv. Flere gavekort kunne anvendes samlet til en enkelt aktivitet. Her var viften for bred, og Skatterådet udtalte, at gavekortet var skattepligtigt for medarbejderen, selv om beløbsgrænsen på 700 kr. ikke blev overskredet.

Nye regler for elektroniske fakturaer

Virkning fra 1. januar 2013

EU ønsker at fjerne barrierer for en større udbredelse af anvendelsen af elektroniske fakturaer og dermed lempe virksomhedernes administrative byrder. Dette indebærer en ligestilling af kravene til at udstede, modtage og opbevare fakturaer, uanset om det drejer sig om papirfakturaer eller elektroniske fakturaer, og uanset om det drejer sig om fakturaer for indenlandske salg af varer eller ydelser, eller grænseoverskridende salg af varer eller ydelser.

Med baggrund i et EU-direktiv er der således med virkning fra den 1. januar 2013 indført nye regler for udstedelse og opbevaring af elektroniske fakturaer.

Elektroniske fakturaer

En dansk virksomhed skal udstede fakturaer over virksomhedens momspligtige salg af varer eller ydelser til virksomhedens kunder. Virksomheden har mulighed for at anvende en elektronisk faktura, hvorved forstås en faktura, der opfylder de almindelige indholdskrav, og er udstedt og modtaget i et hvilket som helst elektronisk format.

Ved elektronisk (og almindelig) fakturering skal virksomheden sikre oprindelsesægtheden, indholdsintegriteten og læsbarheden for fakturaer fra udstedelsestidspunktet til udgangen af opbevaringsperioden. Ved sikring af fakturaens oprindelsesægthed forstås sikring af udstederens identitet. Ved sikring af fakturaens indholdsintegritet forstås, at fakturaens indhold ikke skal kunne ændres eller slettes.

Virksomheden fastsætter selv, hvordan virksomheden vil sikre oprindelsesægtheden, indholdsintegriteten og læsbarheden for fakturaer. Virksomhedens sikring kan ske ved enhver form for egenkontrol af, at virksomheden i overensstemmelse med bogføringsloven og momsbekendtgørelsen etablerer et pålideligt revisionsspor mellem de fakturaer, som virksomheden udsteder, og de leverancer af varer eller ydelser, som virksomheden foretager.

En virksomhed kan kun udstede elektroniske fakturaer til en kunde, der accepterer dette. Kundens accept anses at foreligge ved enhver form for udtrykkelig skriftlig accept, formel eller ej, eller stiltiende, hvis en elektronisk faktura indgår i kundens bogføring og regnskab, eller hvis kunden betaler det fakturerede beløb ifølge en elektronisk faktura.

Virksomheden skal sørge for at opbevare kopier af udstedte og modtagne fakturaer. Hvis en dansk momsregistreret virksomhed foretager elektronisk opbevaring i udlandet af udstedte og modtagne fakturaer, skal SKAT af kontrolhensyn til enhver tid og uden unødig forsinkelse kunne få fuld adgang online til fakturaerne samt adgang til at downloade og anvende disse fakturaer.

De nye regler

Siden 2010 har en vedhæftet pdf-fil i en almindelig e-mail været anset for en elektronisk faktura ved handel mellem to danske virksomheder. Der har ikke været noget krav om elektronisk signatur eller EDI.

For internationale handler har ægtheden af fakturaens oprindelse og integritet derimod hidtil skullet sikres ved enten elektronisk signatur, EDI eller en metode, der er godkendt af den danske og den udenlandske myndighed.

Med virkning fra den 1. januar 2013 bortfalder disse særlige krav til elektroniske fakturaer ved internationale handler. Dermed kan danske virksomheder også udstede og fremsende en faktura i pdf-format i en e-mail til udenlandske kunder.

De gældende regler for opbevaring af fakturaer udbygges med virkning fra den 1. januar 2013 således, at hvis en momsregistreret virksomhed i Danmark eller i et andet EU-land elektronisk opbevarer fakturaer i Danmark eller i udlandet, og fakturaerne angår transaktioner med varer og ydelser, der er momspligtige i Danmark, har SKAT af hensyn til kontrol ret til at få elektronisk online-adgang samt adgang til at downloade og anvende disse fakturaer.

Der indføres desuden en ny regel om, at hvis en momsregistreret virksomhed elektronisk opbevarer fakturaer i Danmark eller i udlandet, og fakturaerne angår transaktioner med varer og ydelser, der er momspligtige i et andet EU-land, har skattemyndighederne i dette andet EU-land af hensyn til kontrol ret til at få elektronisk online-adgang samt adgang til at downloade og anvende disse fakturaer.

Det primære anvendelsesområde for denne udbygning af reglen forudsættes at være tilfælde, hvor en virksomhed med hovedsæde i Danmark har etableret sig i et andet EU-land med en filial eller et fast forretningssted, og hvor der på det faste forretningssted mv. foretages elektronisk opbevaring af fakturaer over transaktioner med varer og ydelser, som er momspligtige i dette andet EU-land. En udenlandsk skattemyndigheds adgang til kontrol hos en dansk virksomhed vil dog også kunne omfatte tilfælde, hvor fakturaer opbevares elektronisk i Danmark, og disse fakturaer angår transaktioner med varer og ydelser, som er momspligtige i et andet EU-land.