Ændring af selskabsloven på vej

Erhvervsstyrelsen sender forslag i høring

Erhvervsstyrelsen har den 19. december 2012 sendt et forslag til ændring af selskabsloven i høring.

Høringsudkastet bærer arbejdstitlen “Ændringer i forbindelse med evaluering af selskabsloven m.v.”

Ud over det selskabsretlige område er også “lov om visse erhvervsdrivende virksomheder”, “årsregnskabsloven” og “lov om det Centrale Virksomhedsregister” omfattet af høringsudkastet.

Der er tale om et omfangsrigt forslag til ændringer, hvilket dog primært skyldes den lange række af tekniske ændringer og præciseringer, herunder sproglige justeringer, der er foretaget.

Væsentlige nyheder

De centrale nyheder i høringsudkastet er:

  • Nedsættelse af kapitalkravet for anpartsselskaber fra 80.000 kr. til 50.000 kr. For aktieselskaber fastsholdes kravet om 500.000 kr. i kapital.
  • Mulighed for at stifte et såkaldt “iværksætterselskab” uden minimumskapital.
  • Udfasning af muligheden for at stifte selskaber med begrænset ansvar (S.M.B.A.).
  • Nye regler om grænseoverskridende flytning af hjemsted.

Særligt om iværksætterselskaber

Det bliver efter forslaget muligt af stifte et anpartsselskab uden en minimumskapital.

Det såkaldte “iværksætterselskab” bliver først et rigtigt anpartsselskab, når der er opbygget en kapital på 50.000 kr. Kapitalen opbygges ved gennem en periode at hensætte 25 % af det årlige overskud.

Selskaberne kan ikke udbetale udbytte, før der er opbygget en kapital på 50.000 kr.

Ikrafttrædelse mv.

Høringsfristen udløber den 25. januar 2013

Forslaget forventes fremsat i Folketinget i slutningen af februar 2013.

Dagsbevis til privat kørsel i gulpladebil

Ingen beskatning af værdi af fri bil

Fra den 1. januar 2013 er det muligt at køre privat i gulpladebiler mod køb af et dagsbevis. Dagsbeviset betyder, at der ikke skal ske beskatning af fri bil. Der kan højst købes 20 dagsbeviser pr. bil pr. kalenderår.

Et dagsbevis giver ret til at køre privat i en gulpladebil med en totalvægt på op til 4 ton:

  • Hvert dagsbevis gælder i ét døgn fra kl. 00.00 til 23.59
  • Dagsbeviset skal købes mindst 1 time før den private kørsel påbegyndes
  • Dagsbeviset skal medbringes i bilen enten i form af en printet kvittering eller elektronisk.

Som indtastningen er lavet på SKATs hjemmeside, er der tale om et dagsbevis og ikke et døgnbevis. Det betyder, at hvis en medarbejder eller indehaver af virksomheden skal bruge gulpladebilen til at flytte i om lørdagen, er det ikke muligt at købe eksempelvis et dagsbevis fra fredag kl. 16.00 til lørdag kl. 15.59. Ønsker medarbejderen/indehaveren at køre privat i bilen fra fredag til lørdag, skal der købes to dagsbeviser, selv om låneperioden er under 24 timer.

Betaler arbejdsgiveren dagsbeviset for en medarbejder, der skal bruge bilen til privat kørsel, er medarbejderen skattepligtig af dagsbevisets købspris, og arbejdsgiveren skal ved næste lønudbetaling indeholde AM-bidrag og A-skat af beløbet.

Priser på dagsbeviser

Totalvægt højst 3.000 kg Totalvægt 3.001-4.000 kg
Virksomheden har trukket hele momsbeløbet fra ved køb/leje Dagsbevis: 225 kr. Dagsbevis: 185 kr.
Virksomheden har ikke trukket hele momsbeløbet fra ved køb/leje Dagsbevis: 185 kr. Dagsbevis: 185 kr.

 

Køb af dagsbevis

Et dagsbevis købes på SKATs hjemmeside enten som privatperson eller som virksomhed.

Privatpersoner

  1. Log på TastSelv Borger med NemID
  2. Vælg Motorregistret
  3. Vælg Dagsbevis
  4. Udfyld felterne i systemet
  5. Print kvitteringen, eller overfør den til et elektronisk medie, som medbringes på køreturen.

Virksomheder

  1. Log på TastSelv Erhverv med digital signatur
  2. Vælg Motorregistret
  3. Vælg Dagsbevis
  4. Udfyld felterne i systemet
  5. Print kvitteringen, eller overfør den til et elektronisk medie, som medbringes på køreturen.

Dagsbeviset betales med dankort. Købte dagsbeviser kan ikke refunderes eller flyttes til andre dage.

Moms

Der er ikke momsfradrag for udgiften til dagsbeviser.

For dagsbeviser til biler på 3.001-4000 kg skal virksomheden beregne en udtagnings-moms (moms af kostprisen for den private brug – bogføres som salgsmoms).

Servicetjek af hardware

Skal man tage temperaturen på hardwaren?

Bilen sendes til service. Tænderne kontrolleres med passende intervaller, og mange går efterhånden også til et årligt tjek hos lægen. Men hvad med virksomhedens centrale hardware (servere, UPS, switche, firewalls osv.)?

Nej, man sender ikke sin firewall med en fragtmand til “firewall-doktoren” blot for at konstatere, at den virker. Men ofte kan det være en god idé at have serviceaftale på udvalgte og centrale hardwareenheder. Altså lidt i stil med et abonnement til bilen hos Falck eller Dansk Autohjælp.

Opstår der en hardwarefejl i firewallen, backbone switchen eller en af harddiskene i en server, vil man kunne få hurtig assistance fra leverandøren. Det koster selvfølgelig nogle penge, men et nedbrud i en central enhed i netværket vil ofte betyde total nedetid for virksomhedens produktion, og dermed kan det sandsynligvis betale sig at være “forsikret” her imod.

Ofte kan der tilkøbes en ekstra servicefacilitet – et årligt tjek. Det giver kun mening på udvalgt hardware, men det er en god idé med et tjek af UPS (batteri-backup til f.eks. servere). Også selvom alle lamper altid lyser grønt. Man ved først om UPS’en virker perfekt, efter elektriciteten er forsvundet. Vi kender det fra bærbare computere: Når batteriet er 2-3 år, holder det ikke i så langt tid som det gjorde fra starten. Det er et faktum. selvom batteriet angivers som værende 100% opladet.

Derfor er det værd at overveje et årligt tjek af:

  • UPS
  • Brandslukningsanlæg
  • Køleanlæg

Det kan være en god idé at overveje et serviceabonnement på:

  • Servere, herunder harddiske
  • Firewall
  • Switche

Herudover kan det anbefales at have en aftale med en elektriker, som kan rykke ud med kort varsel. Et telefonnummer til vedkommende bør være tilgængeligt flere steder – herunder i “el-skabet”. Andre forhold kan naturligvis også være relevante, særligt hvis der er er tale om et større datacenter, der skal leve op til en Tier-klassificering.

Restskat og overskydende skat 2012

Undgå at betale renter af restskat

For at undgå at betale renter af restskat for indkomståret 2012 skal betaling ske inden nytår. Men mod betaling af en mindre dag til dag-rente, kan betaling af restskat også ske i perioden 1. januar 2013 – 1. juli 2013.

Restskat

Reglerne for beregning af renter og procenttillæg til restskat er som følger:

  • Hvis restskatten betales inden den 1. januar 2013, skal der ikke betales renter eller procenttillæg.
  • Hvis restskatten betales i perioden 1. januar – 1. juli 2013, skal der betales en dag til dag-rente.
  • Hvis restskatten først bliver betalt efter den 1. juli 2013, skal der betales et procenttillæg.

Betaling inden nytår

Der skal ikke betales hverken dag til dag-rente eller procenttillæg.

Ved betaling med dankort skal betaling ske senest klokken 20.45 den 31. december 2012. Betaling via netbank skal ske senest den 27. december 2012 og inden for bankens åbningstid.

Er man selvstændigt erhvervsdrivende og anvender virksomhedsskatteordningen, kan det skattemæssigt være en fordel at vente med at betale restskatten indtil 2013, mod betaling af en dag til dag-rente. Det skyldes, at frivillige indbetalinger af restskat i virksomhedsskatteordningen anses som private hævninger. Ved at afvente betaling til 2013 udskyder man beskatningen af det hævede beløb ét år, og man kan nøjes med at betale renter af skatten indtil den dag betaling sker.

Betaling i perioden 1. januar 2013 til 1. juli 2013

Ved indbetaling af restskat i perioden 1. januar 2013 til 1. juli 2013 skal der betales dag til dag-rente, og denne udgør 2,7 % p.a.  Dag til dag-renten kan ikke skattemæssigt fratrækkes.

Betales restskatten den 20. januar 2013, skal der betales rente for 20 dage. Udgør den forventede restskat eksempelvis 100.000 kr. beregnes renten således:

100.000 kr. x 2,7 % x 20/365 = 148 kr.

Viser det sig senere, at restskatten er større, kan der foretages yderligere indbetaling mod betaling af en dag til dag-rente. Indbetaling skal dog ske senest den 1. juli 2013.

Restskat, der ikke er indbetalt senest den 1. juli 2013

Er restskatten for indkomståret 2012 ikke indbetalt senest den 1. juli 2013, skal der ikke betales en dag til dag-rente men i stedet et procenttillæg. Procenttillægget udgør 4,7 %. Procenttillægget kan ikke skattemæssigt fratrækkes.

Hvis restskatten for indkomståret 2012 udgør 100.000 kr., indregnes 18.300 kr. med tillæg af 4,7 % eller i alt 19.160 kr. i forskudsskatten for indkomståret 2014. Den resterende restskat på 81.700 kr. med tillæg af 4,7 % eller i alt 85.540 kr. opkræves fordelt på tre rater i september, oktober og november 2013.

Overskydende skat

Ved udbetaling af overskydende skat for indkomståret 2012 får man et procenttillæg på 0,5 %. Der opnås ikke procenttillæg til overskydende skat, der skyldes frivillig indbetaling af restskat. Ved udbetaling af overskydende skat, hvor der er betalt en dag til dag-rente af beløbet, vil der sammen med udbetalingen af den overskydende skat ske tilbagebetaling af den betalte dag til dag-rente.

Mange vil allerede den 26. marts 2013 få udbetalt den overskydende skat. Husk at indtaste servicefradrag senest den 28. februar 2013, således at fradraget kommer med på den første årsopgørelse.

Selvstændigt erhvervsdrivende og andre, der anvender den udvidede selvangivelse, må vente lidt længere med at få overskydende skat udbetalt.

Revision i mindre virksomheder

Lempelse af revisionspligten

Folketinget har den 6. december 2012 vedtaget en række ændringer til årsregnskabsloven og revisorloven, der på to centrale områder lemper kravene til revision af mindre virksomheders årsregnskaber.

Først og fremmest indføres der nu mulighed for, at virksomheder i regnskabsklasse B kan vælge, at revisionen af årsregnskabet skal udføres efter en særlig erklæringsstandard.

Der lempes også i reglerne om fravalg af revision, således at holdingselskaber, der indgår i meget små koncerner, helt kan fravælge revision af årsregnskabet.

Udvidet gennemgang

Virksomheder i regnskabsklasse B får mulighed for at “tilvælge” revision efter en særlig standard. Standarden er endnu ikke offentliggjort, men bærer betegnelsen “Udvidet gennemgang af årsregnskaber”.

I stedet for at revisionen udføres i overensstemmelse med de internationale revisionsstandarder (ISA), vil det fremadrettet være muligt at anvende den særlige erklæringsstandard, der er tilpasset forholdene i mindre virksomheder.

Det er generalforsamlingen der beslutter, om årsregnskabet skal revideres efter den nye standard. Der skal ikke særskilt informeres om denne beslutning i eksempelvis årsrapporten. Der skal fortsat være anmeldt og registreret en revisor, der er enten statsautoriseret eller registreret (godkendt revisor).

Muligheden for at lade revisionen udføre efter den særlige erklæringsstandard gælder også for holdingselskaber, men ikke for erhvervsdrivende fonde.

Som nævnt er den endelige erklæringsstandard endnu ikke godkendt og offentliggjort. En udvidet gennemgang efter standarden vil tage udgangspunkt i et review efter den internationale standard om review – dvs. basere sig på forespørgsler og analyser. I tillæg hertil vil der skulle udføres en række supplerende handlinger, herunder:

  • Indhentelse af udskrifter fra tingbog, personbog og bilbog
  • Indhentelse af engagementsforespørgsler fra pengeinstitutter mv.
  • Indhentelse af advokatbrev
  • Indhentelse af dokumentation for, at indberettede AM-bidrag, A-skatter, merværdiafgifter og lønsumsafgifter er korrekt indberettet på baggrund af bogføringen

Holdingselskaber

I lighed med de gældende regler vil helt små virksomheder i regnskabsklasse B (balancesum på 4 mio. kr., nettoomsætning på 8 mio. kr., gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på 12) fortsat helt kunne fravælge revision af årsregnskabet.

Det nye er, at små holdingselskaber nu også får mulighed for at fravælge revision.

Betingelsen er, at holdingselskabet og de virksomheder der udøves betydelig indflydelse på, ikke tilsammen overskrider to af ovenstående størrelsesgrænser i to på hinanden følgende regnskabsår. Grænserne for fravalg af revision måles altså i forhold til hele koncernen og ikke alene i forhold til holdingselskabet.

Ikrafttrædelse

De nye regler træder i kraft 1. januar 2013.

Virksomheder, der ønsker at revisionen skal udføres i overensstemmelse med den særlige erklæringsstandard, skal foretage et tilvalg heraf på den førstkommende ordinære generalforsamling. Herefter vil det efterfølgende årsregnskab være underlagt revision efter den særlige erklæringsstandard.

For virksomheder med regnskabsår der starter 1. september 2012 eller senere, vil der således være mulighed for at anvende den nye form for erklæring allerede på det næste årsregnskab. Eneste krav er, at beslutningen om tilvalg af erklæringsydelsen foretages på den førstkommende ordinære generalforsamling efter 1. januar 2013.

Gulpladebiler og dagsbeviser

Privat anvendelse af fuldt erhvervsmæssig gulpladebil

I 2008 vedtog Folketinget, at indehavere og ansatte i en virksomhed, der ejer en fuldt erhvervsmæssig varebil, skal have mulighed for at bruge bilen privat nogle dage om året. Det skal ske ved, at der købes et såkaldt dagsbevis.

Ordningen skulle imidlertid vedtages i EU, før den kunne træde i kraft i Danmark. Dette skete tidligere i år, og regeringen har nu fremsat et lovforslag i Folketinget, hvorefter reglerne træder i kraft den 1. januar 2013.

Gældende regler

Efter de nugældende regler kan varebiler med tilladt totalvægt indtil 3 ton være registreret til fuldt erhvervsmæssig eller hel eller delvis privat anvendelse.

Privat anvendelse af varebiler, der er registreret til ren erhvervsmæssig anvendelse, kan medføre efterbetaling af moms samt tillæg for privat anvendelse efter vægtafgiftsloven, og en ansat, der kører privat i en sådan bil, som er stillet til rådighed af arbejdsgiveren, skal beskattes af rådighed over fri bil.

Lovforslaget

Med regeringens lovforslag gives der mulighed for at betale en afgift pr. dag, der dækker de skatte-, afgifts- og momsmæssige krav, der følger af den private anvendelse af og rådighed over en varebil med tilladt totalvægt indtil 3 ton.

Indførelsen af dagsafgift betyder således, at hvis en ansat kører privat i en bil, som arbejdsgiveren har stillet til rådighed udelukkende for erhvervsmæssig kørsel, og derfor egentlig skulle beskattes af fri bil, bliver den ansatte alligevel ikke beskattet, hvis der er betalt dagsafgift for privat benyttelse af bilen.

Hvis arbejdsgiveren har betalt dagsafgiften for den private anvendelse af bilen, således at den ansatte kan køre privat i arbejdsgiverens bil uden at blive beskattet af fri bil, er der tale om et skattepligtigt personalegode. Den ansatte skal i det tilfælde, beskattes af værdien af dagsafgiften.

Et dagsbevis vil ifølge lovforslaget kunne købes for 1 dag ad gangen og vil koste 225 kr. pr. dag.

Det er alene indehavere og ansatte i en virksomhed, der får mulighed for at købe dagsbeviser til privat benyttelse af virksomhedens varebiler på gule plader. Der kan maksimalt udstedes 20 dagsbeviser til hvert køretøj pr. kalenderår. Dagsbeviset udstedes af SKAT og skal medbringes under kørsel. Dagsbeviset skal ligeledes fremvises til SKAT og politi på forlangende.

Dagsbeviset skal kunne købes via SKATs hjemmeside. Den praktiske gennemførelse heraf er dog endnu ikke fastlagt.

Idet lovforslaget endnu ikke er vedtaget, kan der ske ændringer i forhold til det ovenfor anførte.

Befordringsfradraget stiger lidt

2013-satserne er offentliggjort

Skatterådet har fastsat, at fradragssatserne for befordring mellem hjem og arbejde i 2013 øges en smule i forhold til 2012.

Rådet har samtidig besluttet en mindre stigning i satserne for den skattefri befordringsgodtgørelse.

Befordringsfradrag

Kilometersatsen for fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads er fastsat således:

0 – 24 km inklusive: Intet fradrag.
25 – 120 km inklusive: 2,13 kr. pr. km.
Over 120 km: 1,07 kr. pr. km.

Pendlere, der er bosat i særligt udpegede kommuner, kan foretage fradrag for befordring mellem hjem og arbejde med samme fradragssats for kørsel over 120 km, som for kørsel mellem 24 – 120 km. De særligt udpegede udkantskommuner kan ses på Skatteministeriets hjemmeside.

Skattefri befordringsgodtgørelse

Satserne for udbetaling af skattefri godtgørelse til dækning af udgifter ved benyttelse af egen bil til erhvervsmæssig kørsel er fra den 1. januar 2013 fastsat således:

Kørsel til og med 20.000 km årligt: 3,82 kr. pr. km.
Kørsel ud over 20.000 km årligt: 2,13 kr. pr. km.

For benyttelse af egen motorcykel er satsen som for egen bil.

For kørsel til og med 20.000 km er der i forhold til 2012-satsen tale om en forøgelse på 2 øre pr. km, mens satsen for kørsel ud over 20.000 km årligt er øget med 3 øre pr. km.

Godtgørelse for benyttelse af egen cykel, knallert eller 45-knallert er 0,51 kr. pr. km.

Digital betaling

Byttehandler, modregning og checks

Siden den 1. juli 2012 har det som udgangspunkt været et krav, at virksomheder (selvstændigt erhvervsdrivende, selskaber og fonde) betaler deres varekøb og køb af ydelser digitalt, hvis fakturaen er på 10.000 kr. inklusive moms eller større.

Flere betalinger for samme leverance, ydelse, kontrakt eller lignende betragtes som én betaling i forhold til beløbsgrænsen. Løbende eller periodiske ydelser skal sammenlægges (betragtes som én ydelse) inden for et kalenderår. Får virksomheden eksempelvis gjort rent, og den månedlige betaling herfor er 5.000 kr., kræves digital betaling, da årets betaling til rengøringsfirmaet overstiger 10.000 kr.

Hvis fakturaer af denne størrelse ikke betales digitalt, er hovedreglen, at der ikke skattemæssigt er fradrag for købet, og den købende virksomhed risikerer at skulle betale momsen af varekøbet mv., hvis sælger ikke har betalt denne (solidarisk hæftelse).

Hvad er digital betaling?

Ved digital betaling forstås eksempelvis betaling:

  • Fra konto til konto
  • Med betalingskort
  • Via netbank
  • Af indbetalingskort på posthuset eller i banken.

Betaling med checks

Betaling med checks sidestilles med kontant betaling. SKAT her imidlertid meddelt, at såfremt der er sket betaling med checks i perioden 1. juli – 14. november 2012 godkendes det som digital betaling.

Fra 15. november 2012 er betaling med checks ubetinget at sidestille med kontant betaling, også selv om der er tale om en crosset check.

Byttehandel, modregning og mellemregningskonti

Betaling, der sker ved byttehandel, modregning eller via mellemregningskonti sidestilles med digital betaling, og der skal derfor ikke ske indberetning af købet til SKAT, jf. i det følgende om fradrag for varekøb, der er betalt kontant. Men sker der i disse tilfælde en restbetaling, er restbeløbet omfattet af kravet om digital betaling.

Køber virksomheden en maskine til 300.000 kr., og forhandleren tager en gammel maskine i bytte til en værdi af 100.000 kr., skal byttesummen på 200.000 kr. betales digitalt.  Er byttesummen mindre end 10.000 kr. inklusive moms, er der ikke noget krav om digital betaling.

Kan virksomheden alligevel få fradrag for varekøbet mv., hvis betalingen ikke sker digitalt?

Virksomheden kan få skattemæssigt fradrag for varekøbet mv. og undgå at hæfte for leverandørens moms, selv om købet betales kontant eller med check. Men i så fald skal den købende virksomhed foretage indberetning til SKAT på TastSelv senest 14 dage efter betalingen, dog senest én måned efter fakturaens modtagelse.

Årets julegave til medarbejderne

Hvornår er julegaven skattefri?

Gaver fra arbejdsgiver til medarbejder er normalt skattepligtige og beskattes på samme måde som løn.

Smågaver fra arbejdsgiveren

Mindre personalegoder og gaver fra arbejdsgiveren beskattes kun, hvis årets samlede gaver overstiger 1.000 kr. (skattefri bagatelgrænse i 2012). Den skattefri bagatelgrænse omfatter mindre gaver og påskønnelser i form af eksempelvis blomster, vin og chokolade. Hvis den samlede værdi af årets gaver overstiger 1.000 kr., er medarbejderen skattepligtig af det fulde beløb og ikke kun af den del, der ligger ud over bagatelgrænsen.

Har en medarbejder modtaget gaver fra arbejdsgiveren i årets løb for eksempelvis i alt 1.200 kr., er udgangspunktet, at det skattepligtige beløb udgør 1.200 kr., da bagatelgrænsen er overskredet. Men udgør julegavens værdi 700 kr. ud af det samlede beløb på 1.200 kr., er julegaven skattefri, og det skattepligtige beløb udgør derfor 500 kr.

Har julegaven derimod en værdi på 900 kr., og har medarbejderen modtaget andre smågaver fra arbejdsgiveren til en samlet værdi på 600 kr., er medarbejderen skattepligtig af 1.500 kr. Er der ikke modtaget andre gaver end julegaven til en værdi af 900 kr., er denne skattefri, da beløbsgrænsen på 1.000 kr. dermed ikke er overskredet.

Den sikre vej frem til skattefrihed for årets julegave er, at værdien maksimalt er 700 kr., da der ofte vil være smågaver mv., der falder ind under bagatelgrænsen på 1.000 kr.

Julegave i form af kontanter, gavekort eller naturalier

Kontanter og gavekort er skattepligtige uanset beløbets størrelse. Et gavekort til medarbejderne kan dog være skattefrit, hvis gavekortet højst har en værdi på 700 kr. og et begrænset anvendelsesområde.

Fra praksis kan nævnes følgende eksempler, hvor gavekortet mv. er blevet sidestillet med en naturaliegave og dermed skattefrit, da værdien ikke oversteg 700 kr.:

  • Medarbejderen havde mulighed for at vælge mellem 25 forskellige gaver via internettet. Arbejdsgiveren havde på forhånd udvalgt de 25 gaver.
  • Et gavekort til en bestemt restaurant. Gavekortet gav medarbejderen ret til at vælge mellem 3 forskellige menuer.
  • Et oplevelsesbevis, der gav adgang til én hotelovernatning for to personer inklusive morgenmad alternativt to overnatninger på en campingplads. Oplevelsesbeviset kunne benyttes på en lang række hoteller og campingpladser.

Fælles for alle de nævnte eksempler er, at gavekortet mv. ikke kunne ombyttes til kontanter.

Selv om gavekortet ikke kan ombyttes til kontanter viser praksis dog, at ikke alle gavekort, hvor der kan vælges mellem forskellige naturalier, er skattefri efter den særlige julegaveregel.

I en konkret sag påtænkte en virksomhed at give medarbejderne et gavekort med en værdi på maksimalt 700 kr. Medarbejderen kunne på en hjemmeside vælge mellem en bred vifte bestående af gaver i form af mad, drikke, restaurationsbesøg, kro- og hotelophold, wellness, adgang til diverse sportsaktiviteter mv. Flere gavekort kunne anvendes samlet til en enkelt aktivitet. Her var viften for bred, og Skatterådet udtalte, at gavekortet var skattepligtigt for medarbejderen, selv om beløbsgrænsen på 700 kr. ikke blev overskredet.

Nye regler for elektroniske fakturaer

Virkning fra 1. januar 2013

EU ønsker at fjerne barrierer for en større udbredelse af anvendelsen af elektroniske fakturaer og dermed lempe virksomhedernes administrative byrder. Dette indebærer en ligestilling af kravene til at udstede, modtage og opbevare fakturaer, uanset om det drejer sig om papirfakturaer eller elektroniske fakturaer, og uanset om det drejer sig om fakturaer for indenlandske salg af varer eller ydelser, eller grænseoverskridende salg af varer eller ydelser.

Med baggrund i et EU-direktiv er der således med virkning fra den 1. januar 2013 indført nye regler for udstedelse og opbevaring af elektroniske fakturaer.

Elektroniske fakturaer

En dansk virksomhed skal udstede fakturaer over virksomhedens momspligtige salg af varer eller ydelser til virksomhedens kunder. Virksomheden har mulighed for at anvende en elektronisk faktura, hvorved forstås en faktura, der opfylder de almindelige indholdskrav, og er udstedt og modtaget i et hvilket som helst elektronisk format.

Ved elektronisk (og almindelig) fakturering skal virksomheden sikre oprindelsesægtheden, indholdsintegriteten og læsbarheden for fakturaer fra udstedelsestidspunktet til udgangen af opbevaringsperioden. Ved sikring af fakturaens oprindelsesægthed forstås sikring af udstederens identitet. Ved sikring af fakturaens indholdsintegritet forstås, at fakturaens indhold ikke skal kunne ændres eller slettes.

Virksomheden fastsætter selv, hvordan virksomheden vil sikre oprindelsesægtheden, indholdsintegriteten og læsbarheden for fakturaer. Virksomhedens sikring kan ske ved enhver form for egenkontrol af, at virksomheden i overensstemmelse med bogføringsloven og momsbekendtgørelsen etablerer et pålideligt revisionsspor mellem de fakturaer, som virksomheden udsteder, og de leverancer af varer eller ydelser, som virksomheden foretager.

En virksomhed kan kun udstede elektroniske fakturaer til en kunde, der accepterer dette. Kundens accept anses at foreligge ved enhver form for udtrykkelig skriftlig accept, formel eller ej, eller stiltiende, hvis en elektronisk faktura indgår i kundens bogføring og regnskab, eller hvis kunden betaler det fakturerede beløb ifølge en elektronisk faktura.

Virksomheden skal sørge for at opbevare kopier af udstedte og modtagne fakturaer. Hvis en dansk momsregistreret virksomhed foretager elektronisk opbevaring i udlandet af udstedte og modtagne fakturaer, skal SKAT af kontrolhensyn til enhver tid og uden unødig forsinkelse kunne få fuld adgang online til fakturaerne samt adgang til at downloade og anvende disse fakturaer.

De nye regler

Siden 2010 har en vedhæftet pdf-fil i en almindelig e-mail været anset for en elektronisk faktura ved handel mellem to danske virksomheder. Der har ikke været noget krav om elektronisk signatur eller EDI.

For internationale handler har ægtheden af fakturaens oprindelse og integritet derimod hidtil skullet sikres ved enten elektronisk signatur, EDI eller en metode, der er godkendt af den danske og den udenlandske myndighed.

Med virkning fra den 1. januar 2013 bortfalder disse særlige krav til elektroniske fakturaer ved internationale handler. Dermed kan danske virksomheder også udstede og fremsende en faktura i pdf-format i en e-mail til udenlandske kunder.

De gældende regler for opbevaring af fakturaer udbygges med virkning fra den 1. januar 2013 således, at hvis en momsregistreret virksomhed i Danmark eller i et andet EU-land elektronisk opbevarer fakturaer i Danmark eller i udlandet, og fakturaerne angår transaktioner med varer og ydelser, der er momspligtige i Danmark, har SKAT af hensyn til kontrol ret til at få elektronisk online-adgang samt adgang til at downloade og anvende disse fakturaer.

Der indføres desuden en ny regel om, at hvis en momsregistreret virksomhed elektronisk opbevarer fakturaer i Danmark eller i udlandet, og fakturaerne angår transaktioner med varer og ydelser, der er momspligtige i et andet EU-land, har skattemyndighederne i dette andet EU-land af hensyn til kontrol ret til at få elektronisk online-adgang samt adgang til at downloade og anvende disse fakturaer.

Det primære anvendelsesområde for denne udbygning af reglen forudsættes at være tilfælde, hvor en virksomhed med hovedsæde i Danmark har etableret sig i et andet EU-land med en filial eller et fast forretningssted, og hvor der på det faste forretningssted mv. foretages elektronisk opbevaring af fakturaer over transaktioner med varer og ydelser, som er momspligtige i dette andet EU-land. En udenlandsk skattemyndigheds adgang til kontrol hos en dansk virksomhed vil dog også kunne omfatte tilfælde, hvor fakturaer opbevares elektronisk i Danmark, og disse fakturaer angår transaktioner med varer og ydelser, som er momspligtige i et andet EU-land.