Forskudsopgørelser og nye skattekort

Husk at tjekke SKAT’s forslag!

Den 11. april 2013 sendte SKAT forslag til en ny forskudsopgørelse for 2013 til 800.000 personer. I juni og juli måned 2013 kan flere personer forvente at få forslag til en ny forskudsopgørelse.

I de allerede udsendte forskudsopgørelser var der væsentlige fejl i mindst 19.000, idet pension var anført to gange. Så tjek SKATs forslag, hvis du modtager meddelelse om, at din forskudsopgørelse er ændret.

Ny forskudsopgørelse for 2013

Når årsopgørelsen for 2012 er klar, sender SKAT forslag om en ændret forskudsopgørelse, hvis de mener, at den nuværende forskudsopgørelse for 2013 er i ”ubalance” med selvangivelsen/årsopgørelsen for 2012. Går man ind på skat.dk/tastselv kan man se den nye forskudsopgørelse.

Hvis man ikke er enig i SKATs forslag til ændring af indkomster og/eller fradrag, har man 15 dage til at reagere. Dette kan gøres på skat.dk/tastselv under Ret forskudsopgørelsen, og de felter, hvor SKAT har foreslået ændringer, er markeret med gult. Her skrives så de tal, man selv mener, er de korrekte.

Hvis man ikke reagerer inden for 15 dage, sendes der automatisk et nyt skattekort til arbejdsgiver m.fl. Det er dog muligt at foretage ændringer, selv om 15-dages-fristen er overskredet, og der vil så igen blive sendt et nyt skattekort til arbejdsgiver m.fl., men dette nye skattekort gælder dog kun fremadrettet.

Lønsumsafgift for finansielle virksomheder

Ændrede regler pr. 1. marts 2013

Reglerne for opgørelse af lønsumsafgiftsgrundlaget i finansielle virksomheder med både lønsumsafgiftspligtige og momspligtige aktiviteter er ændret med virkning fra den 1. marts 2013.

Finansielle virksomheder

Finansielle virksomheder skal betale en særlig høj lønsumsafgift på 10,90 % (2013) af lønsumsafgiftsgrundlaget (lønsummen).

Ved finansielle virksomheder forstås virksomheder, der har akti­viteter vedrørende forsikring, ind- og udlån, kreditfor­midling, pensionsopsparing, investeringsforvaltning, betalingsformidling samt handel med værdipapirer eller valuta.

Hvis en virksomhed har både lønsumsafgiftspligtige og momspligtige aktiviteter, skal virksomheden dog kun betale lønsumsafgift med den særligt høje afgift på 10,90 % af lønsummen for finansielle virksomheder, såfremt mere end 50 % af virksomhedens omsætning stammer fra de momsfritagne finansielle transaktioner. Hvis mindre end 50 % af virksomhedens omsætning stam­mer fra momsfritagne finansielle transaktioner, betragtes virksomheden ikke som en finansiel virksomhed i lønsumsafgiftsmæssig forstand.

Lønsumsafgiftsgrundlaget

Finansielle virksomheder skal opgøre lønsumsafgiftsgrundlaget som den del virksomhedens lønsum, der kan henføres til de lønsumsafgiftspligtige aktiviteter.

Løn til ansatte, der udelukkende beskæftiger sig med lønsumsafgiftsfrie aktiviteter, dvs. enten momspligtige aktiviteter eller lønsumsafgiftsfrie aktiviteter som eksempelvis udlejning af fast ejendom mv., skal ikke medregnes til lønsumsafgiftsgrundlaget. Løn til ansatte, der udelukkende beskæftiger sig med lønsumsafgiftspligtige aktiviteter skal medregnes fuldt ud ved opgørelsen af lønsumsafgiftsgrundlaget.

Løn til de resterende ansatte som er beskæftiget med både lønsumsafgiftspligtige og lønsumsafgiftsfrie aktiviteter, skal som hovedregel fortsat fordeles på de lønsumsafgiftspligtige henholdsvis lønsumsafgiftsfrie aktiviteter ud fra det faktisk anvendte tidsforbrug.

Hvis det ikke er muligt at foretage en fordeling ud fra det faktisk anvendte tidsforbrug, eksempelvis fordi virksomheden ikke har et egnet tidsregistreringssystem, eller hvis virksomheden ikke ønsker at fordele lønsummen ud fra det faktisk anvendte tidsforbrug, skal virksomheden i stedet anse 60 % af de ansattes samlede lønsum for at være anvendt til fuldt ud lønsumsafgiftspligtige aktiviteter. Denne andel af lønnen indgår derfor fuldt ud i lønsumsafgiftsgrundlaget.

De resterende 40 % af lønsummen skal anses for at være anvendt til både lønsumsafgiftspligtig og lønsumsafgiftsfrie aktiviteter. Denne lønsum skal medregnes til lønsumsafgiftsgrundlaget efter at være blevet reduceret med virksomhedens delvise momsfradragsprocent.

Afsluttende bemærkninger

Med indførelsen af de nye regler for opgørelse af lønsumsafgiftsgrundlaget i finansielle virksomheder med både lønsumsafgiftspligtige og momspligtige aktiviteter, kan det være særdeles vigtigt, at virksomhederne opgør lønsumsafgiftsgrundlaget på baggrund af medarbejdernes faktisk anvendte tidsforbrug i stedet for at anvende ovenstående fordelingsmetode.

Opbevaring af regnskabsmateriale i udlandet

Bliver Erhvervsstyrelsens praksis justeret?

I en række nyere kendelser fra Erhvervsankenævnet er den meget restriktive praksis som Erhvervsstyrelsen normalt anlægger vedrørende dispensation til opbevaring af bogføringsmateriale i udlandet blevet alvorligt udfordret.

Sammen med en række kendelser om samme emne fra henholdsvis 2006, 2009 og 2011 danner der sig et billede af, at den restriktive praksis vedrørende opbevaringsreglerne må forventes at blive blødt noget op.

Med henvisning til de nyeste kendelser fra Erhvervsankenævnet – se linket til højre på siden – må det alt andet lige forventes, at der fremover er større sandsynlighed for at opnå dispensation på dette område. Det skal dog understreges, at Erhvervsstyrelsens vurdering af, om der skal gives dispensation altid vil bero på en konkret vurdering, og der vil heller ikke fremover blive givet dispensation, hvis der er konkrete forhold, der taler imod en dispensation.

Opbevaring af regnskabsmateriale

Efter bogføringsloven skal alt regnskabsmateriale som udgangspunkt opbevares i Danmark. Regnskabsmateriale skal forstås bredt og omfatter såvel bilag som registreringer, uanset om disse er fysiske eller elektroniske.

I bogføringsloven findes en række undtagelser, hvorefter regnskabsmateriale under visse betingelser kan opbevares i udlandet i kortere eller længere perioder. Derudover kan virksomheden opbevare regnskabsmaterialet i Finland, Island, Norge eller Sverige, hvis visse betingelser er opfyldt. Og så er der endelig muligheden for, at Erhvervsstyrelsen i særlige tilfælde kan give dispensation fra kravet om opbevaring af regnskabsmateriale i Danmark.

Særligt internationale koncerner med datterselskaber i Danmark ofrer typisk mange ressourcer på etablering af bogføringssystemer, hvor koncernvirksomhedernes bogføringsmateriale ligger på en server i udlandet – eksempelvis hos moder- eller søstervirksomheder. Netop dette setup har imidlertid givet flere virksomheder udfordringer i forhold til dispensationsmulighederne vedrørende opbevaringskravet.

Opbevaring af regnskabsmateriale uden for Norden

Den danske virksomhed kan som nævnt ikke opbevare regnskabsmaterialet i et land uden for de nordiske lande, medmindre virksomheden har fået dispensation til dette hos Erhvervsstyrelsen. Dispensationen gives kun i de tilfælde, hvor formålet med bogføringslovens bestemmelser – især hensynet til offentlige myndigheders kontrolmuligheder og politiets mulighed for at efterforske – fuldt ud kan tilgodeses på anden måde.

Ønsker virksomheden at ansøge om dispensation, skal virksomheden sende et brev til Erhvervsstyrelsen med en beskrivelse af, hvorledes regnskabsmaterialet påtænkes opbevaret. Der er ingen formkrav til beskrivelsen. Inden styrelsen træffer en afgørelse indhenter styrelsen udtalelser fra bl.a. SKAT, Statsadvokaturen for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK) og eventuelt Finananstilsynet. Den restriktive praksis fra Erhvervsstyrelsens side har i vid udstrækning været et resultat af udtalelser fra SKAT og SØK om vanskeligheder ved at varetage efterforsknings- og kontrolhensyn.

Arbejdsudleje

Hvornår er arbejdet en integreret del af den danske virksomhed?

SKAT har ultimo februar og primo april 2013 truffet to afgørelser om de nye regler for arbejdsudleje. Der lægges op til en streng fortolkning af, hvornår arbejde udført af udenlandske håndværkere udgør en integreret del af den danske virksomhed.

De nye regler

For aftaler, der indgås eller ændres fra og med den 20. september 2012, er en sondring mellem en entreprisekontrakt og arbejdsudleje ikke længere relevant, hvis det arbejde, der udføres, udgør en integreret del af den danske virksomhed.

Når arbejdet er en integreret del, er der skattemæssigt tale om arbejdsudleje, selv om der er indgået en entreprisekontrakt med en udenlandsk virksomhed om at udføre arbejde i Danmark. Konsekvensen heraf er, at den danske virksomhed skal tilbageholde 8 % i AM-bidrag og 30 % i A-skat af det vederlag, der udbetales til medarbejderne i den udenlandske virksomhed, selv om det er den udenlandske arbejdsgiver, der udbetaler lønnen til de ansatte.

Praksis om ”integreret del”

Indtil videre er der offentliggjort to afgørelser truffet af Skatterådet, hvor der tages stilling til, om en arbejdsopgave udført af en udenlandsk virksomhed udgør en integreret del af den danske virksomhed.

Der er tale om en integreret del, når arbejdet udgør en del af den danske virksomheds kerneydelser, eller arbejdet er en naturlig del af den danske virksomheds drift, for eksempel bogholderi, rengøring eller kantinedrift.

Der er imidlertid ikke tale om arbejdsudleje, når en dansk virksomhed på mere permanent basis har outsourcet opgaven til en udenlandsk virksomhed. Et eksempel herpå kunne være, at en dansk produktionsvirksomhed sælger sine lastbiler, fyrer sine chauffører og ophører med selv at levere sine varer til kunderne. Opgaven bliver permanent outsourcet til en udenlandsk vognmand, der selv styrer udbringningen og medarbejderne mv.

Men virkeligheden er ofte ikke så indlysende og klar, som det anførte eksempel.

I den ene sag for Skatterådet var der tale om en dansk virksomhed, der havde fået tildelt tømrerentreprisen i et nybyggeri. Entreprisen var opdelt i tre delentrepriser bestående af porebeton-, loft- og tagentreprisen. En eller to af disse delentrepriser ville det danske tømrerfirma lade udføre af en eller flere udenlandske virksomheder, og der ville blive indgået en entreprisekontrakt med de udenlandske firmaer. Skatterådet fandt, at der ville være tale om arbejdsudleje med hensyn til disse delentrepriser, da der ikke var tale om permanent outsourcing, idet det var oplyst, at der blev indgået aftale med de udenlandske håndværksfirmaer for hver gang tømreren fik en arbejdsopgave.

I den anden sag for Skatterådet var der tale om en dansk virksomhed, der udførte service og montage inden for industriområdet. I den danske virksomhed var der tre ansatte, hvoraf de to stod for projektledelsen samt kontakten til kunderne, og den tredje ansatte var arbejdsmiljørepræsentant. Ingen af de tre ansatte varetog de egentlige service- og monteringsarbejder. Dette arbejde skulle udføres af udenlandske underleverandører. Når den danske virksomhed havde påtaget sig en arbejdsopgave, blev der herefter indgået aftale med en eller flere udenlandske virksomheder om udførelsen af arbejdet. Skatterådet anså forholdet for arbejdsudleje, da opgaven ikke på permanent basis var outsourcet, idet der fra opgave til opgave blev indgået aftaler med udenlandske virksomheder.

Den mest vidtgående af de to skatterådsafgørelser er alt andet lige den sidst refererede.

Indsatsplan

Der er næppe tvivl om, at SKAT i den kommende tid vil prøve grænser af, og arbejdet er også en del af SKATs indsatsplan for 2013, hvilket vil sige, at SKAT har tænkt sig at kontrollere sådanne sager.

Metalskrot og moms

Omvendt betalingspligt (reverse charge)

Når en dansk virksomhed sælger metalskrot til en anden dansk virksomhed, er der med virkning fra den 1. juli 2012 indført omvendt betalingspligt (reverse charge) for momsen.

Omvendt betalingspligt betyder, at sælgeren ikke skal beregne og betale moms. I stedet er det køber, der på grundlag af fakturaen skal beregne og betale 25 procent dansk moms. Ved salg til private gælder momslovens almindelige regler om, at sælger skal beregne og betale moms.

Definition af metalskrot

Ved reglernes indførelse herskede der stor tvivl om, hvilke varer der kunne defineres som metalskrot, og dermed var omfattet af reglerne.

Nu fremgår det af SKATs juridiske vejledning, at følgende varer er omfattet af reglerne:

  • Skrot af aluminium, bly, jern, kobber, nikkel, stål, sølv, tin, zink eller af guld, dog kun når guldet ikke er omfattet af omvendt betalingspligt efter momslovens § 46, stk. 1, nr. 4.
  • Halvfabrikata fra forarbejdning, fremstilling eller udsmeltning af metaller eller metallegeringer.
  • Rester og andre genbrugsmaterialer, der består af metaller eller metallegeringer, samt slagger, aske, hammerskæl og industriaffald, der indeholder metaller eller metallegeringer.
  • Afklip, skrot, affald og brugte materialer samt genbrugsmateriale af kabler, hvori der er indlagt metal eller metallegeringer, eller som er omviklet med metal eller metallegeringer.

Skatterådet har endvidere i et bindende svar anført, at reglerne også finder anvendelse ved køb af store husholdningsmaskiner, såsom køleskabe, ovne, vaskemaskiner samt tørretumblere med henblik på genanvendelse og videresalg af jern, metal og plast samt ved køb af mindre varer, såsom IT- og teleudstyr, små husholdningsapparater, termostater, automater samt elektrisk legetøj som videresælges uden nogen større forarbejdning.

Fakturering

En sælger af metalskrot skal udstede en faktura til køber, der opfylder momslovens almindelige fakturaregler. Ved salg af metalskrot skal fakturaen dog ikke indeholde en opkrævning af moms, momssats eller momsbeløbets størrelse. I stedet skal sælger skrive på fakturaen, at det er køber, som skal beregne og indberette momsen. Sælger kan f.eks. skrive: Reverse charge, Omvendt betalingspligt eller Køber afregner momsen.

Faktureringspligten anses på visse betingelser for opfyldt, hvor det er en momsregistreret køber, der på sælgers vegne udsteder en faktura – et afregningsbilag. Det er dog en forudsætning, at der foreligger en forud indgået aftale mellem de to parter, samt at der er fastlagt en fremgangsmåde, hvorefter sælger godkender hver enkelt faktura (afregningsbilag).

Ved levering af varer og ydelser, hvor der benyttes afregningsbilag, skal afregningsbilaget opfylde de almindelige krav til en faktura. Herudover skal teksten ”selvfakturering” eller ”self-billing” fremgå af afregningsbilaget, ligesom købers Cvr.nr. skal anføres på afregningsbilaget.

Køberen har fradragsret for den beregnede moms efter momslovens almindelige regler for fradrag.

Arbejdsudleje og rejsereglerne

Ny afgørelse fra Landsskatteretten

Det er arbejdsudleje, når en udenlandsk virksomhed udlejer en eller flere medarbejdere til at arbejde i Danmark for en dansk virksomhed.

For aftaler der indgås eller ændres fra og med den 20. september 2012, er der sket en udvidelse af begrebet arbejdsudleje. Selv om en dansk virksomhed formelt indgår en entreprisekontrakt med en udenlandsk virksomhed, er der skattemæssigt tale om arbejdsudleje, når arbejdet udgør en integreret del af den danske virksomheds forretningsområde.

Indeholdelse og betaling af arbejdsudlejeskat

Ved arbejdsudleje er personerne formelt i et ansættelsesforhold til deres udenlandske arbejdsgiver, hvilket også betyder, at det er ham, der udbetaler lønnen. Ansvaret for at indeholde A-skat og AM-bidrag ligger normalt hos arbejdsgiveren, men ved arbejdsudleje til en dansk virksomhed overgår indeholdelsespligten til den danske hvervgiver.

En arbejdsudlejet person skal altid betale skat til Danmark af løn mv. for arbejde udført her. Det gælder, uanset længden af arbejdsperioden. Hvis personen ikke har bopæl i Danmark og opholder sig her i mindre end seks måneder, indtræder der ikke fuld dansk skattepligt – personen er kun begrænset skattepligtig.

En arbejdsudlejet person, der kun er begrænset skattepligtig til Danmark, kan vælge mellem følgende to former for beskatning af lønnen:

  • Lønnen beskattes efter de almindelige regler, der giver mulighed for fradrag for lønmodtagerudgifter, herunder eventuelt fradrag efter rejsereglerne (skattetræk på grundlag af skattekort).
  • Bruttolønnen beskattes med AM-bidrag og herudover en skat på 30 %.

Skal der betales skat af fri kost og logi?

Landsskatteretten har for nylig offentliggjort en afgørelse om beskatning af fri kost og logi for arbejdsudlejede personer. Der var tale om personer, der kun var begrænset skattepligtige til Danmark og derfor kunne vælge at blive beskattet med en bruttoskat på 30 % med tillæg af AM-bidrag. Personerne opfyldte rejsereglerne, hvilket vil sige, at de havde bibeholdt deres bolig i udlandet og kun skulle arbejde i Danmark midlertidigt.

Landsskatteretten fandt, at fri kost og logi var skattefrit, uanset om udgiften blev afholdt af den udenlandske arbejdsgiver eller den danske virksomhed, idet personerne opfyldte rejsereglerne.

De arbejdsudlejede personer kunne derimod ikke få skattefri dækning af kost og logi med de gældende satser for skattefri rejsegodtgørelse, når de blev beskattet med arbejdsudlejeskat på 30 % med tillæg af AM-bidrag.

Skattefri rejsegodtgørelse forudsætter, at den arbejdsudlejede person fravælger bruttobeskatning, og lader sig beskatte efter de almindelige regler.

Udlæg og moms

Momslovens udlægsregel skal bruges rigtigt

Der skal som hovedregel betales moms af hele betalingen fra en kunde ved en virksomheds salg af varer eller ydelser til kunden. Dette gælder også i forbindelse med viderefakturering af ikke-momsbelagte omkostninger som porto, gebyrer, taxakørsel, flyrejser mv.

Ved korrekt anvendelse af momslovens regler om udlæg, kan en virksomhed dog undgå, at ikke-momsbelagte omkostninger bliver pålagt moms i forbindelse med viderefakturering til en kunde. Det ses imidlertid ofte, at reglerne ikke anvendes korrekt, hvilket kan medføre efteropkrævning af moms hos den virksomhed, der har viderefaktureret udgiften.

Ifølge momslovens udlægsregel i § 27, stk. 3, nr. 3, skal der ikke betales moms af beløb, som en virksomhed modtager fra en kunde som godtgørelse af omkostninger, som virksomheden har afholdt i kundens navn og for dennes regning (udlæg). Dette betyder, at der skal være tale om en omkostning, som virksomheden har afholdt, det vil sige lagt ud. Der kan ikke være tale om interne omkostninger i virksomheden til eksempelvis kopiering eller kørselsgodtgørelse.

Det betyder også, at den virksomhed, som i første omgang betaler for omkostningen, skal bede leverandøren udstede faktura til den endelige kunde, og den originale faktura skal sendes til den endelige kunde sammen med den faktura, hvorpå virksomheden fakturerer udlægget til den endelige kunde.

Det er dog ikke et krav, at virksomheden beder leverandøren udstede faktura til den endelige kunde, når:

  • det ved lov er bestemt, at det er den endelige kunde, der er forpligtet til at betale udgiften, og
  • udgiften ikke er momsbelagt.

Udlægsreglens formål

Formålet med udlægsreglen er primært at undgå, at ikke-momsbelagte omkostninger til eksempelvis porto, gebyrer, taxakørsel, flyrejser mv., bliver momsbelagte ved viderefakturering til kunden. Dermed har reglen størst betydning ved en virksomheds viderefakturering af ikke-momsbelagte omkostninger til kunder uden momsfradragsret. Reglen kan dog også anvendes for momsbelagte omkostninger som eksempelvis hotel- og restaurationsomkostninger omfattet af de generelle begrænsninger i fradragsretten.

Betingelserne for anvendelse af udlægsreglen er yderligere, at virksomheden opfører de omhandlede beløb på en udlægskonto, og at virksomheden kan gøre rede for de enkelte udlægsbeløb. Kan et beløb holdes uden for momsgrundlaget som udlæg, har den virksomhed, der foretager udlægget, følgelig ikke fradrag for den eventuelle købsmoms, der vedrører udlægget. Eventuelle rabatter skal endvidere tilkomme den egentlige kunde, og den, der foretager udlægget, må ikke beregne avance heraf.

Ved en korrekt anvendelse af udlægsreglen undgår virksomheden således efteropkrævning af moms, mens kunden undgår at blive belastet med moms af ellers ikke-momsbelagte omkostninger.

Vækstplan DK

Lovændringer på skatte- og afgiftsområdet

Regeringen har fremlagt Vækstplan DK, der blandt andet har til formål at styrke de danske virksomheders konkurrenceevne. Det kan derfor forventes, at der snart bliver fremsat konkrete lovforslag på skatte- og afgiftsområdet. De fleste af ændringerne skal dog først gælde fra og med 2014. BoligJobordningen (håndværkerfradraget) genindføres dog allerede med virkning for 2013.

Genindførelse af BoligJobordningen

BoligJobordningen genindføres med virkning fra den 1. januar 2013, og skal gælde såvel i 2013 som i 2014.

Efter ordningen kan der fradrages op til 15.000 kr. årligt pr. person over 18 år. De omfattede ydelser er dels visse serviceydelser i hjemmet, dels visse vedligeholdelses- og reparationsarbejder på eksisterende helårsboliger. Ordningen påtænkes genindført uden ændringer med hensyn til, hvilke arbejder (lønudgifter), der kan fratrækkes.

Nedsættelse af selskabs- og virksomhedsskatten

Selskabsskattesatsen foreslås nedsat fra 25 % til 22 %. Nedsættelsen sker gradvist med 1 procentpoint om året fra 2014 til 2016. Satsen for opsparet overskud i virksomhedsordningen nedsættes tilsvarende.

Forhøjelse af skatten af aktieindkomst

Personers aktieindkomst (i form af aktieudbytter og aktieavancer) op til 48.300 kr. beskattes i dag med 27 %. Beløb herudover beskattes med 42 %.

Satsen på 42 % forhøjes til 43 %. Forhøjelsen antages først at ske fra og med 2014, nemlig, når selskabsskatten nedsættes til 24 %.

Forsknings- og udviklingsomkostninger

For at forbedre likviditeten i virksomheder, der afholder forsknings- og udviklingsomkostninger, blev der fra og med indkomståret 2012 indført mulighed for, at sådanne virksomheder kan vælge at få udbetalt 25 % af underskud, der stammer fra sådanne omkostninger. Der kan for det enkelte indkomstår højst udbetales 1,25 mio. kr., svarende til 25 % af 5,0 mio. kr.

Grænsen på 5 mio. kr. foreslås fra og med 2014 forhøjet til 25 mio. kr.

Succession ved virksomhedsoverdragelse til erhvervsdrivende fonde

Det er ikke efter de nuværende regler muligt at overdrage en virksomhed med skattemæssig succession til en erhvervsdrivende fond. Det betyder, at en virksomhedsejer, der som arv eller gave, ønsker at overdrage sin virksomhed til en erhvervsdrivende fond skal betale avanceskat i forbindelse med overdragelsen.

Det foreslås, at en virksomhed i sådanne tilfælde kan overdrages med skattemæssig succession således, at overdragelsen ikke udløser avanceskat. Det tyder på, at adgangen til skattemæssig succession først skal gælde fra og med 2015.

Lempelse af reglerne for forskere og nøglemedarbejdere

Den såkaldte ekspertordning betyder, at danske virksomheder kan rekruttere medarbejdere fra udlandet, og lønnen beskattes kun med AM-bidrag og en bruttoskat på 26 %. En række betingelser skal være opfyldt for at opnå denne lempelige beskatning.

Det foreslås at lempe reglerne, således at personer, der har været ude af ordningen på grund af ophold i udlandet, fremover kan komme tilbage under ordningen, selv om de kommer til Danmark for at arbejde for den samme arbejdsgiver som før udlandsopholdet.

Forhøjelse af lønsumsafgiften for den finansielle sektor

Lønsumsafgiften i den finansielle sektor udgør i dag 10,9 % og forhøjes gradvist de kommende år til 12,3 %.

Det foreslås, at der skal ske en yderligere forhøjelse af lønsumsafgiften, således at den gradvist stiger til i alt 15,3 %.

Ingen kørselsafgifter for lastbiler

Det foreslås, at der ikke som ellers planlagt, indføres kørselsafgifter for lastbiler.

Forhøjelse af fradrag for moms på hotelovernatninger

Fradraget for moms på hotelovernatninger foreslås forhøjet fra de nuværende 50 % til 75 %.

Lempelse af afgift på farligt affald

Der foreslås en omlægning af deponeringsafgiften for farligt affald og en afskaffelse af CO2-afgiften for dele af affaldsforbrændingssektoren.

Afskaffelse af den vægtbaserede emballageafgift

Den del af den vægtbaserede emballageafgift, der er baseret på miljøindekset, foreslås afskaffet.

Nedsættelse af elafgift for erhverv (eldistributionsbidraget)

Momsregistrerede virksomheder kan i dag ikke få godtgørelse for den del af elforbruget, der udgør mindre end 15 mio. kWh årligt (eldistributionsbidraget). Eldistributionsbidraget udgør 1 øre pr. kWh.

Særafgiften for elforbrug under 15 mio. kWh (eldistributionsbidraget) foreslås ophævet.

Bortfald af CO2-afgift af el for erhverv

Satsen for CO2-afgift på elektricitet er i dag 6,5 øre pr. kWh. CO2-afgiften på elektricitet (energispareafgiften) for erhverv foreslås afskaffet.

Fremrykning af afgiftslempelser for energi til proces

De allerede besluttede lempelser på erhvervenes forbrug af energi til procesformål foreslås fremrykket. I stedet for at indfase lempelserne på procesenergi over en årrække, foreslås det, at virksomhederne allerede i 2014 opnår den fulde lempelse.

Sælgerpantebrev sidestillet med aktionærlån

Aktuel afgørelse fra Skatterådet

Aktionærlån, der ydes fra og med den 14. august 2012, medfører beskatning, når den personlige aktionær har bestemmende indflydelse. Sagt med andre ord, er der skattemæssigt ikke tale om et lån, men et skattepligtigt beløb. Der er netop offentliggjort en afgørelse fra Skatterådet, hvor et sælgerpantebrev blev betragtet som et aktionærlån, og en gennemførelse af den påtænkte ejendomshandel ville derfor betyde, at hovedanpartshaveren skulle beskattes af et sælgerpantebrev.

Kort om sagen

Sagen omhandlede et selskab, hvis formål var at drive handel, finansiering, forvaltning af fast ejendom og dermed beslægtet virksomhed. Selskabet ejede en række erhvervsejendomme samt en nyopført beboelsesejendom, som var opført med henblik på udleje eller videresalg.

Hovedanpartshaveren påtænkte at købe den nyopførte beboelsesejendom af selskabet. Der ville blive optaget maksimalt realkreditlån, og den resterende del af købesummen ville blive finansieret med dels en kontant udbetaling på 20 % dels et sælgerpantebrev på normale markedsvilkår.

Sædvanlige forretningsmæssige dispositioner

Reglerne om beskatning af aktionærlån gælder ikke, når der er tale om lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Der kan eksempelvis være tale om et lån, der opstår som led i aktionærens almindelige samhandel med selskabet på sædvanlige kreditvilkår.

Skatterådet skulle således tage stilling til, om et salg af beboelsesejendommen til hovedanpartshaveren var en sædvanlig forretningsmæssig disposition.

Afgørelsen

SKAT udtaler, at da selskabet efter det oplyste ikke sædvanligvis opfører og sælger beboelsesejendomme og i den forbindelse yder lån, er det SKATs opfattelse, at der ikke er tale om en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Konklusionen var derfor, at SKAT med Skatterådets tiltrædelse fandt, at sælgerpantebrevet skulle sidestilles med et aktionærlån, der ville medføre beskatning ved overdragelse af ejendommen. 

Dette var den første offentliggjorte afgørelse om de i 2012 vedtagne regler om beskatning af aktionærlån. Der er lagt en meget hård kurs med denne afgørelse.

Ordinær acontoskat for selskaber

Overblik over regler og muligheder

Ordinær acontoskat for selskaber betales i to rater i henholdsvis marts og november måned.

  1. rate af acontoskatten skal betales senest den 20. marts 2013. Ud over betaling af den ordinære acontoskat er der mulighed for at foretage frivillig indbetaling af acontoskat. Ved frivillig indbetaling af acontoskat senest den 20. marts 2013 godskrives det indbetalte beløb 0,1 %.

Hvis den ordinære acontoskat ikke kan dække den faktiske skat, opstår der en restskat. En restskat for indkomståret 2013 skal betales den 20. november 2014 sammen med et ikke-fradragsberettiget restskattetillæg på 3,9 %. Frivillig indbetaling af acontoskat i perioden 21. marts 2013 – 20. november 2013 reduceres med 0,1 % af det indbetalte beløb.

Frivillig indbetaling?

Hvorvidt det kan betale sig at foretage frivillig indbetaling af acontoskat sker ved at sammenligne restskattetillægget på 3,9 % med selskabets lånerente eller den rente, selskabet får af en eventuel overskudslikviditet.

Restskattetillægget beregnet p.a. udgør 3,89 % før skat. Der kan derfor opstilles følgende retningslinjer for, om det kan betale sig at foretage frivillig indbetaling af restskat for indkomståret 2013:

  • Hvis selskabet har overskudslikviditet, der forrentes med mindre end 3,89 % p.a., opnås en rentefordel ved frivillig indbetaling af acontoskat.
  • Hvis selskabet har overskudslikviditet, der forrentes med mere end 3,89 % p.a., er det mest fordelagtigt at undlade indbetaling af frivillig acontoskat og i stedet betale restskatten, når den forfalder den 20. november 2014.
  • Hvis selskabets lånerente er mindre end 3,89 % p.a., opnås en rentefordel ved at foretage frivillig indbetaling af acontoskat.
  • Hvis selskabets lånerente er større end 3,89 % p.a., er det mest fordelagtigt at undlade frivillig indbetaling af acontoskat og i stedet betale restskatten, når den forfalder den 20. november 2014.