Gulpladebiler og dagsbeviser

Privat anvendelse af fuldt erhvervsmæssig gulpladebil

I 2008 vedtog Folketinget, at indehavere og ansatte i en virksomhed, der ejer en fuldt erhvervsmæssig varebil, skal have mulighed for at bruge bilen privat nogle dage om året. Det skal ske ved, at der købes et såkaldt dagsbevis.

Ordningen skulle imidlertid vedtages i EU, før den kunne træde i kraft i Danmark. Dette skete tidligere i år, og regeringen har nu fremsat et lovforslag i Folketinget, hvorefter reglerne træder i kraft den 1. januar 2013.

Gældende regler

Efter de nugældende regler kan varebiler med tilladt totalvægt indtil 3 ton være registreret til fuldt erhvervsmæssig eller hel eller delvis privat anvendelse.

Privat anvendelse af varebiler, der er registreret til ren erhvervsmæssig anvendelse, kan medføre efterbetaling af moms samt tillæg for privat anvendelse efter vægtafgiftsloven, og en ansat, der kører privat i en sådan bil, som er stillet til rådighed af arbejdsgiveren, skal beskattes af rådighed over fri bil.

Lovforslaget

Med regeringens lovforslag gives der mulighed for at betale en afgift pr. dag, der dækker de skatte-, afgifts- og momsmæssige krav, der følger af den private anvendelse af og rådighed over en varebil med tilladt totalvægt indtil 3 ton.

Indførelsen af dagsafgift betyder således, at hvis en ansat kører privat i en bil, som arbejdsgiveren har stillet til rådighed udelukkende for erhvervsmæssig kørsel, og derfor egentlig skulle beskattes af fri bil, bliver den ansatte alligevel ikke beskattet, hvis der er betalt dagsafgift for privat benyttelse af bilen.

Hvis arbejdsgiveren har betalt dagsafgiften for den private anvendelse af bilen, således at den ansatte kan køre privat i arbejdsgiverens bil uden at blive beskattet af fri bil, er der tale om et skattepligtigt personalegode. Den ansatte skal i det tilfælde, beskattes af værdien af dagsafgiften.

Et dagsbevis vil ifølge lovforslaget kunne købes for 1 dag ad gangen og vil koste 225 kr. pr. dag.

Det er alene indehavere og ansatte i en virksomhed, der får mulighed for at købe dagsbeviser til privat benyttelse af virksomhedens varebiler på gule plader. Der kan maksimalt udstedes 20 dagsbeviser til hvert køretøj pr. kalenderår. Dagsbeviset udstedes af SKAT og skal medbringes under kørsel. Dagsbeviset skal ligeledes fremvises til SKAT og politi på forlangende.

Dagsbeviset skal kunne købes via SKATs hjemmeside. Den praktiske gennemførelse heraf er dog endnu ikke fastlagt.

Idet lovforslaget endnu ikke er vedtaget, kan der ske ændringer i forhold til det ovenfor anførte.

Befordringsfradraget stiger lidt

2013-satserne er offentliggjort

Skatterådet har fastsat, at fradragssatserne for befordring mellem hjem og arbejde i 2013 øges en smule i forhold til 2012.

Rådet har samtidig besluttet en mindre stigning i satserne for den skattefri befordringsgodtgørelse.

Befordringsfradrag

Kilometersatsen for fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads er fastsat således:

0 – 24 km inklusive: Intet fradrag.
25 – 120 km inklusive: 2,13 kr. pr. km.
Over 120 km: 1,07 kr. pr. km.

Pendlere, der er bosat i særligt udpegede kommuner, kan foretage fradrag for befordring mellem hjem og arbejde med samme fradragssats for kørsel over 120 km, som for kørsel mellem 24 – 120 km. De særligt udpegede udkantskommuner kan ses på Skatteministeriets hjemmeside.

Skattefri befordringsgodtgørelse

Satserne for udbetaling af skattefri godtgørelse til dækning af udgifter ved benyttelse af egen bil til erhvervsmæssig kørsel er fra den 1. januar 2013 fastsat således:

Kørsel til og med 20.000 km årligt: 3,82 kr. pr. km.
Kørsel ud over 20.000 km årligt: 2,13 kr. pr. km.

For benyttelse af egen motorcykel er satsen som for egen bil.

For kørsel til og med 20.000 km er der i forhold til 2012-satsen tale om en forøgelse på 2 øre pr. km, mens satsen for kørsel ud over 20.000 km årligt er øget med 3 øre pr. km.

Godtgørelse for benyttelse af egen cykel, knallert eller 45-knallert er 0,51 kr. pr. km.

Digital betaling

Byttehandler, modregning og checks

Siden den 1. juli 2012 har det som udgangspunkt været et krav, at virksomheder (selvstændigt erhvervsdrivende, selskaber og fonde) betaler deres varekøb og køb af ydelser digitalt, hvis fakturaen er på 10.000 kr. inklusive moms eller større.

Flere betalinger for samme leverance, ydelse, kontrakt eller lignende betragtes som én betaling i forhold til beløbsgrænsen. Løbende eller periodiske ydelser skal sammenlægges (betragtes som én ydelse) inden for et kalenderår. Får virksomheden eksempelvis gjort rent, og den månedlige betaling herfor er 5.000 kr., kræves digital betaling, da årets betaling til rengøringsfirmaet overstiger 10.000 kr.

Hvis fakturaer af denne størrelse ikke betales digitalt, er hovedreglen, at der ikke skattemæssigt er fradrag for købet, og den købende virksomhed risikerer at skulle betale momsen af varekøbet mv., hvis sælger ikke har betalt denne (solidarisk hæftelse).

Hvad er digital betaling?

Ved digital betaling forstås eksempelvis betaling:

  • Fra konto til konto
  • Med betalingskort
  • Via netbank
  • Af indbetalingskort på posthuset eller i banken.

Betaling med checks

Betaling med checks sidestilles med kontant betaling. SKAT her imidlertid meddelt, at såfremt der er sket betaling med checks i perioden 1. juli – 14. november 2012 godkendes det som digital betaling.

Fra 15. november 2012 er betaling med checks ubetinget at sidestille med kontant betaling, også selv om der er tale om en crosset check.

Byttehandel, modregning og mellemregningskonti

Betaling, der sker ved byttehandel, modregning eller via mellemregningskonti sidestilles med digital betaling, og der skal derfor ikke ske indberetning af købet til SKAT, jf. i det følgende om fradrag for varekøb, der er betalt kontant. Men sker der i disse tilfælde en restbetaling, er restbeløbet omfattet af kravet om digital betaling.

Køber virksomheden en maskine til 300.000 kr., og forhandleren tager en gammel maskine i bytte til en værdi af 100.000 kr., skal byttesummen på 200.000 kr. betales digitalt.  Er byttesummen mindre end 10.000 kr. inklusive moms, er der ikke noget krav om digital betaling.

Kan virksomheden alligevel få fradrag for varekøbet mv., hvis betalingen ikke sker digitalt?

Virksomheden kan få skattemæssigt fradrag for varekøbet mv. og undgå at hæfte for leverandørens moms, selv om købet betales kontant eller med check. Men i så fald skal den købende virksomhed foretage indberetning til SKAT på TastSelv senest 14 dage efter betalingen, dog senest én måned efter fakturaens modtagelse.

Årets julegave til medarbejderne

Hvornår er julegaven skattefri?

Gaver fra arbejdsgiver til medarbejder er normalt skattepligtige og beskattes på samme måde som løn.

Smågaver fra arbejdsgiveren

Mindre personalegoder og gaver fra arbejdsgiveren beskattes kun, hvis årets samlede gaver overstiger 1.000 kr. (skattefri bagatelgrænse i 2012). Den skattefri bagatelgrænse omfatter mindre gaver og påskønnelser i form af eksempelvis blomster, vin og chokolade. Hvis den samlede værdi af årets gaver overstiger 1.000 kr., er medarbejderen skattepligtig af det fulde beløb og ikke kun af den del, der ligger ud over bagatelgrænsen.

Har en medarbejder modtaget gaver fra arbejdsgiveren i årets løb for eksempelvis i alt 1.200 kr., er udgangspunktet, at det skattepligtige beløb udgør 1.200 kr., da bagatelgrænsen er overskredet. Men udgør julegavens værdi 700 kr. ud af det samlede beløb på 1.200 kr., er julegaven skattefri, og det skattepligtige beløb udgør derfor 500 kr.

Har julegaven derimod en værdi på 900 kr., og har medarbejderen modtaget andre smågaver fra arbejdsgiveren til en samlet værdi på 600 kr., er medarbejderen skattepligtig af 1.500 kr. Er der ikke modtaget andre gaver end julegaven til en værdi af 900 kr., er denne skattefri, da beløbsgrænsen på 1.000 kr. dermed ikke er overskredet.

Den sikre vej frem til skattefrihed for årets julegave er, at værdien maksimalt er 700 kr., da der ofte vil være smågaver mv., der falder ind under bagatelgrænsen på 1.000 kr.

Julegave i form af kontanter, gavekort eller naturalier

Kontanter og gavekort er skattepligtige uanset beløbets størrelse. Et gavekort til medarbejderne kan dog være skattefrit, hvis gavekortet højst har en værdi på 700 kr. og et begrænset anvendelsesområde.

Fra praksis kan nævnes følgende eksempler, hvor gavekortet mv. er blevet sidestillet med en naturaliegave og dermed skattefrit, da værdien ikke oversteg 700 kr.:

  • Medarbejderen havde mulighed for at vælge mellem 25 forskellige gaver via internettet. Arbejdsgiveren havde på forhånd udvalgt de 25 gaver.
  • Et gavekort til en bestemt restaurant. Gavekortet gav medarbejderen ret til at vælge mellem 3 forskellige menuer.
  • Et oplevelsesbevis, der gav adgang til én hotelovernatning for to personer inklusive morgenmad alternativt to overnatninger på en campingplads. Oplevelsesbeviset kunne benyttes på en lang række hoteller og campingpladser.

Fælles for alle de nævnte eksempler er, at gavekortet mv. ikke kunne ombyttes til kontanter.

Selv om gavekortet ikke kan ombyttes til kontanter viser praksis dog, at ikke alle gavekort, hvor der kan vælges mellem forskellige naturalier, er skattefri efter den særlige julegaveregel.

I en konkret sag påtænkte en virksomhed at give medarbejderne et gavekort med en værdi på maksimalt 700 kr. Medarbejderen kunne på en hjemmeside vælge mellem en bred vifte bestående af gaver i form af mad, drikke, restaurationsbesøg, kro- og hotelophold, wellness, adgang til diverse sportsaktiviteter mv. Flere gavekort kunne anvendes samlet til en enkelt aktivitet. Her var viften for bred, og Skatterådet udtalte, at gavekortet var skattepligtigt for medarbejderen, selv om beløbsgrænsen på 700 kr. ikke blev overskredet.

Nye regler for elektroniske fakturaer

Virkning fra 1. januar 2013

EU ønsker at fjerne barrierer for en større udbredelse af anvendelsen af elektroniske fakturaer og dermed lempe virksomhedernes administrative byrder. Dette indebærer en ligestilling af kravene til at udstede, modtage og opbevare fakturaer, uanset om det drejer sig om papirfakturaer eller elektroniske fakturaer, og uanset om det drejer sig om fakturaer for indenlandske salg af varer eller ydelser, eller grænseoverskridende salg af varer eller ydelser.

Med baggrund i et EU-direktiv er der således med virkning fra den 1. januar 2013 indført nye regler for udstedelse og opbevaring af elektroniske fakturaer.

Elektroniske fakturaer

En dansk virksomhed skal udstede fakturaer over virksomhedens momspligtige salg af varer eller ydelser til virksomhedens kunder. Virksomheden har mulighed for at anvende en elektronisk faktura, hvorved forstås en faktura, der opfylder de almindelige indholdskrav, og er udstedt og modtaget i et hvilket som helst elektronisk format.

Ved elektronisk (og almindelig) fakturering skal virksomheden sikre oprindelsesægtheden, indholdsintegriteten og læsbarheden for fakturaer fra udstedelsestidspunktet til udgangen af opbevaringsperioden. Ved sikring af fakturaens oprindelsesægthed forstås sikring af udstederens identitet. Ved sikring af fakturaens indholdsintegritet forstås, at fakturaens indhold ikke skal kunne ændres eller slettes.

Virksomheden fastsætter selv, hvordan virksomheden vil sikre oprindelsesægtheden, indholdsintegriteten og læsbarheden for fakturaer. Virksomhedens sikring kan ske ved enhver form for egenkontrol af, at virksomheden i overensstemmelse med bogføringsloven og momsbekendtgørelsen etablerer et pålideligt revisionsspor mellem de fakturaer, som virksomheden udsteder, og de leverancer af varer eller ydelser, som virksomheden foretager.

En virksomhed kan kun udstede elektroniske fakturaer til en kunde, der accepterer dette. Kundens accept anses at foreligge ved enhver form for udtrykkelig skriftlig accept, formel eller ej, eller stiltiende, hvis en elektronisk faktura indgår i kundens bogføring og regnskab, eller hvis kunden betaler det fakturerede beløb ifølge en elektronisk faktura.

Virksomheden skal sørge for at opbevare kopier af udstedte og modtagne fakturaer. Hvis en dansk momsregistreret virksomhed foretager elektronisk opbevaring i udlandet af udstedte og modtagne fakturaer, skal SKAT af kontrolhensyn til enhver tid og uden unødig forsinkelse kunne få fuld adgang online til fakturaerne samt adgang til at downloade og anvende disse fakturaer.

De nye regler

Siden 2010 har en vedhæftet pdf-fil i en almindelig e-mail været anset for en elektronisk faktura ved handel mellem to danske virksomheder. Der har ikke været noget krav om elektronisk signatur eller EDI.

For internationale handler har ægtheden af fakturaens oprindelse og integritet derimod hidtil skullet sikres ved enten elektronisk signatur, EDI eller en metode, der er godkendt af den danske og den udenlandske myndighed.

Med virkning fra den 1. januar 2013 bortfalder disse særlige krav til elektroniske fakturaer ved internationale handler. Dermed kan danske virksomheder også udstede og fremsende en faktura i pdf-format i en e-mail til udenlandske kunder.

De gældende regler for opbevaring af fakturaer udbygges med virkning fra den 1. januar 2013 således, at hvis en momsregistreret virksomhed i Danmark eller i et andet EU-land elektronisk opbevarer fakturaer i Danmark eller i udlandet, og fakturaerne angår transaktioner med varer og ydelser, der er momspligtige i Danmark, har SKAT af hensyn til kontrol ret til at få elektronisk online-adgang samt adgang til at downloade og anvende disse fakturaer.

Der indføres desuden en ny regel om, at hvis en momsregistreret virksomhed elektronisk opbevarer fakturaer i Danmark eller i udlandet, og fakturaerne angår transaktioner med varer og ydelser, der er momspligtige i et andet EU-land, har skattemyndighederne i dette andet EU-land af hensyn til kontrol ret til at få elektronisk online-adgang samt adgang til at downloade og anvende disse fakturaer.

Det primære anvendelsesområde for denne udbygning af reglen forudsættes at være tilfælde, hvor en virksomhed med hovedsæde i Danmark har etableret sig i et andet EU-land med en filial eller et fast forretningssted, og hvor der på det faste forretningssted mv. foretages elektronisk opbevaring af fakturaer over transaktioner med varer og ydelser, som er momspligtige i dette andet EU-land. En udenlandsk skattemyndigheds adgang til kontrol hos en dansk virksomhed vil dog også kunne omfatte tilfælde, hvor fakturaer opbevares elektronisk i Danmark, og disse fakturaer angår transaktioner med varer og ydelser, som er momspligtige i et andet EU-land.