Momsfradrag for udgifter til bespisning

Landsskatteretten ændrer SKATs hidtidige praksis

Momsregistrerede virksomheder har fradragsret for moms af udgifter til bespisning af medarbejdere i forbindelse med konkret (uvarslet) beordret overarbejde.

Hidtidig praksis

Skatterådet og SKAT har tidligere afgjort, at landbrugsvirksomheder ikke kunne opnå momsfradrag ved bespisning af virksomhedernes medarbejdere i forbindelse med overarbejde i spidsbelastningsperioder (høstarbejde og lignende).

Begrundelsen for den manglende fradragsret var, at overarbejde i høsttiden og lignende er en almindeligt forekommende hændelse, som er en del af det normale arbejdsmønster i en landbrugsvirksomhed, og som såvel virksomheden som medarbejdere kan forudse, vil komme. Medarbejderne er ikke i praksis tvunget til at modtage bespisningen stillet til rådighed af virksomheden og kan i stedet vælge at medbringe madpakke. Dermed var der efter Skatterådet og SKATs opfattelse ikke tale om uvarslet overarbejde.

Ny afgørelse

Landsskatteretten har nu ændret Skatterådet og SKATs afgørelser og godkendt virksomhedernes momsfradrag. Det lægges i begrundelserne for afgørelserne til grund, at det ofte ikke er muligt at planlægge overarbejdet med mere end få timers frist, hvorved der ifølge Landsskatteretten er tale om uvarslet overarbejde.

Kommentar

Landsskatteretten har dermed fastslået, at det forhold at overarbejde er forventeligt ikke alene kan afskære en virksomhed for momsfradragsret ved bespisning af medarbejdere i forbindelse med overarbejde. Der skal dog fortsat være tale om uvarslet overarbejde.

Lønsumsafgift for finansielle virksomheder

Ændrede regler pr. 1. marts 2013

Reglerne for opgørelse af lønsumsafgiftsgrundlaget i finansielle virksomheder med både lønsumsafgiftspligtige og momspligtige aktiviteter er ændret med virkning fra den 1. marts 2013.

Finansielle virksomheder

Finansielle virksomheder skal betale en særlig høj lønsumsafgift på 10,90 % (2013) af lønsumsafgiftsgrundlaget (lønsummen).

Ved finansielle virksomheder forstås virksomheder, der har akti­viteter vedrørende forsikring, ind- og udlån, kreditfor­midling, pensionsopsparing, investeringsforvaltning, betalingsformidling samt handel med værdipapirer eller valuta.

Hvis en virksomhed har både lønsumsafgiftspligtige og momspligtige aktiviteter, skal virksomheden dog kun betale lønsumsafgift med den særligt høje afgift på 10,90 % af lønsummen for finansielle virksomheder, såfremt mere end 50 % af virksomhedens omsætning stammer fra de momsfritagne finansielle transaktioner. Hvis mindre end 50 % af virksomhedens omsætning stam­mer fra momsfritagne finansielle transaktioner, betragtes virksomheden ikke som en finansiel virksomhed i lønsumsafgiftsmæssig forstand.

Lønsumsafgiftsgrundlaget

Finansielle virksomheder skal opgøre lønsumsafgiftsgrundlaget som den del virksomhedens lønsum, der kan henføres til de lønsumsafgiftspligtige aktiviteter.

Løn til ansatte, der udelukkende beskæftiger sig med lønsumsafgiftsfrie aktiviteter, dvs. enten momspligtige aktiviteter eller lønsumsafgiftsfrie aktiviteter som eksempelvis udlejning af fast ejendom mv., skal ikke medregnes til lønsumsafgiftsgrundlaget. Løn til ansatte, der udelukkende beskæftiger sig med lønsumsafgiftspligtige aktiviteter skal medregnes fuldt ud ved opgørelsen af lønsumsafgiftsgrundlaget.

Løn til de resterende ansatte som er beskæftiget med både lønsumsafgiftspligtige og lønsumsafgiftsfrie aktiviteter, skal som hovedregel fortsat fordeles på de lønsumsafgiftspligtige henholdsvis lønsumsafgiftsfrie aktiviteter ud fra det faktisk anvendte tidsforbrug.

Hvis det ikke er muligt at foretage en fordeling ud fra det faktisk anvendte tidsforbrug, eksempelvis fordi virksomheden ikke har et egnet tidsregistreringssystem, eller hvis virksomheden ikke ønsker at fordele lønsummen ud fra det faktisk anvendte tidsforbrug, skal virksomheden i stedet anse 60 % af de ansattes samlede lønsum for at være anvendt til fuldt ud lønsumsafgiftspligtige aktiviteter. Denne andel af lønnen indgår derfor fuldt ud i lønsumsafgiftsgrundlaget.

De resterende 40 % af lønsummen skal anses for at være anvendt til både lønsumsafgiftspligtig og lønsumsafgiftsfrie aktiviteter. Denne lønsum skal medregnes til lønsumsafgiftsgrundlaget efter at være blevet reduceret med virksomhedens delvise momsfradragsprocent.

Afsluttende bemærkninger

Med indførelsen af de nye regler for opgørelse af lønsumsafgiftsgrundlaget i finansielle virksomheder med både lønsumsafgiftspligtige og momspligtige aktiviteter, kan det være særdeles vigtigt, at virksomhederne opgør lønsumsafgiftsgrundlaget på baggrund af medarbejdernes faktisk anvendte tidsforbrug i stedet for at anvende ovenstående fordelingsmetode.

Metalskrot og moms

Omvendt betalingspligt (reverse charge)

Når en dansk virksomhed sælger metalskrot til en anden dansk virksomhed, er der med virkning fra den 1. juli 2012 indført omvendt betalingspligt (reverse charge) for momsen.

Omvendt betalingspligt betyder, at sælgeren ikke skal beregne og betale moms. I stedet er det køber, der på grundlag af fakturaen skal beregne og betale 25 procent dansk moms. Ved salg til private gælder momslovens almindelige regler om, at sælger skal beregne og betale moms.

Definition af metalskrot

Ved reglernes indførelse herskede der stor tvivl om, hvilke varer der kunne defineres som metalskrot, og dermed var omfattet af reglerne.

Nu fremgår det af SKATs juridiske vejledning, at følgende varer er omfattet af reglerne:

  • Skrot af aluminium, bly, jern, kobber, nikkel, stål, sølv, tin, zink eller af guld, dog kun når guldet ikke er omfattet af omvendt betalingspligt efter momslovens § 46, stk. 1, nr. 4.
  • Halvfabrikata fra forarbejdning, fremstilling eller udsmeltning af metaller eller metallegeringer.
  • Rester og andre genbrugsmaterialer, der består af metaller eller metallegeringer, samt slagger, aske, hammerskæl og industriaffald, der indeholder metaller eller metallegeringer.
  • Afklip, skrot, affald og brugte materialer samt genbrugsmateriale af kabler, hvori der er indlagt metal eller metallegeringer, eller som er omviklet med metal eller metallegeringer.

Skatterådet har endvidere i et bindende svar anført, at reglerne også finder anvendelse ved køb af store husholdningsmaskiner, såsom køleskabe, ovne, vaskemaskiner samt tørretumblere med henblik på genanvendelse og videresalg af jern, metal og plast samt ved køb af mindre varer, såsom IT- og teleudstyr, små husholdningsapparater, termostater, automater samt elektrisk legetøj som videresælges uden nogen større forarbejdning.

Fakturering

En sælger af metalskrot skal udstede en faktura til køber, der opfylder momslovens almindelige fakturaregler. Ved salg af metalskrot skal fakturaen dog ikke indeholde en opkrævning af moms, momssats eller momsbeløbets størrelse. I stedet skal sælger skrive på fakturaen, at det er køber, som skal beregne og indberette momsen. Sælger kan f.eks. skrive: Reverse charge, Omvendt betalingspligt eller Køber afregner momsen.

Faktureringspligten anses på visse betingelser for opfyldt, hvor det er en momsregistreret køber, der på sælgers vegne udsteder en faktura – et afregningsbilag. Det er dog en forudsætning, at der foreligger en forud indgået aftale mellem de to parter, samt at der er fastlagt en fremgangsmåde, hvorefter sælger godkender hver enkelt faktura (afregningsbilag).

Ved levering af varer og ydelser, hvor der benyttes afregningsbilag, skal afregningsbilaget opfylde de almindelige krav til en faktura. Herudover skal teksten ”selvfakturering” eller ”self-billing” fremgå af afregningsbilaget, ligesom købers Cvr.nr. skal anføres på afregningsbilaget.

Køberen har fradragsret for den beregnede moms efter momslovens almindelige regler for fradrag.

Udlæg og moms

Momslovens udlægsregel skal bruges rigtigt

Der skal som hovedregel betales moms af hele betalingen fra en kunde ved en virksomheds salg af varer eller ydelser til kunden. Dette gælder også i forbindelse med viderefakturering af ikke-momsbelagte omkostninger som porto, gebyrer, taxakørsel, flyrejser mv.

Ved korrekt anvendelse af momslovens regler om udlæg, kan en virksomhed dog undgå, at ikke-momsbelagte omkostninger bliver pålagt moms i forbindelse med viderefakturering til en kunde. Det ses imidlertid ofte, at reglerne ikke anvendes korrekt, hvilket kan medføre efteropkrævning af moms hos den virksomhed, der har viderefaktureret udgiften.

Ifølge momslovens udlægsregel i § 27, stk. 3, nr. 3, skal der ikke betales moms af beløb, som en virksomhed modtager fra en kunde som godtgørelse af omkostninger, som virksomheden har afholdt i kundens navn og for dennes regning (udlæg). Dette betyder, at der skal være tale om en omkostning, som virksomheden har afholdt, det vil sige lagt ud. Der kan ikke være tale om interne omkostninger i virksomheden til eksempelvis kopiering eller kørselsgodtgørelse.

Det betyder også, at den virksomhed, som i første omgang betaler for omkostningen, skal bede leverandøren udstede faktura til den endelige kunde, og den originale faktura skal sendes til den endelige kunde sammen med den faktura, hvorpå virksomheden fakturerer udlægget til den endelige kunde.

Det er dog ikke et krav, at virksomheden beder leverandøren udstede faktura til den endelige kunde, når:

  • det ved lov er bestemt, at det er den endelige kunde, der er forpligtet til at betale udgiften, og
  • udgiften ikke er momsbelagt.

Udlægsreglens formål

Formålet med udlægsreglen er primært at undgå, at ikke-momsbelagte omkostninger til eksempelvis porto, gebyrer, taxakørsel, flyrejser mv., bliver momsbelagte ved viderefakturering til kunden. Dermed har reglen størst betydning ved en virksomheds viderefakturering af ikke-momsbelagte omkostninger til kunder uden momsfradragsret. Reglen kan dog også anvendes for momsbelagte omkostninger som eksempelvis hotel- og restaurationsomkostninger omfattet af de generelle begrænsninger i fradragsretten.

Betingelserne for anvendelse af udlægsreglen er yderligere, at virksomheden opfører de omhandlede beløb på en udlægskonto, og at virksomheden kan gøre rede for de enkelte udlægsbeløb. Kan et beløb holdes uden for momsgrundlaget som udlæg, har den virksomhed, der foretager udlægget, følgelig ikke fradrag for den eventuelle købsmoms, der vedrører udlægget. Eventuelle rabatter skal endvidere tilkomme den egentlige kunde, og den, der foretager udlægget, må ikke beregne avance heraf.

Ved en korrekt anvendelse af udlægsreglen undgår virksomheden således efteropkrævning af moms, mens kunden undgår at blive belastet med moms af ellers ikke-momsbelagte omkostninger.

Nyt styresignal fra SKAT

Momsfritaget salg af varer overtaget som ufyldestgjort panthaver mv.

SKAT har for nyligt udsendt et styresignal, der præciserer den momsmæssige behandling ved salg af varer, der er overtaget på grund af misligholdelse af finansielle kontrakter eller som ufyldestgjort panthaver.

SKATs udmelding

Ifølge SKAT kan pengeinstitutter og finansieringsselskaber, som en undtagelse til momslovens almindelige regler om opkrævning af moms ved salg af varer, undlade at opkræve moms ved salg af varer, der er overtaget på grund af misligholdelse af finansielle kontrakter eller som ufyldestgjort panthaver. Det er dog en betingelse, at varen ikke inden det momsfritagne salg har været anvendt af pengeinstituttet/finansieringsselskabet i forbindelse med momspligtig virksomhed.

Dette betyder f.eks., at hvis banker og andre finansielle virksomheder sælger varer – herunder f.eks. byggegrunde – som de har overtaget som ufyldestgjort panthaver på tvangsauktion, kan de vælge, om de vil anvende momslovens almindelige regler og betale moms af salget, eller anse salget for omfattet af undtagelsen og undlade at betale moms, dog på betingelse af, at køber skal anvende varen udelukkende til momsfradragsberettigede formål og varen ikke i øvrigt er afskåret fra momsfradragsret.

Som eksempel på sidstnævnte begrænsning kan nævnes, at et finansieringsselskab som udgangspunkt ikke vil kunne gøre brug af undtagelsen om ikke at opkræve moms ved salg af en personbil, da køber som udgangspunkt ikke har fradragsret for moms ved køb af personbiler, selv om bilen udelukkende skal bruges i forbindelse med virksomhedens momspligtige aktiviteter.

Kun virksomheder, der forhandler eller udlejer motorkøretøjer, eller som driver køreskole, har fradragsret for momsen ved køb af personbiler til disse formål.

Overtagelse på tvangsauktion

Det skal bemærkes, at ovenstående ikke har nogen betydning for, hvorvidt der skal afregnes moms ved banker og andre finansielle virksomheders overtagelse af varerne på f.eks. tvangsauktion. Dette afhænger af flere forhold, herunder om der er tale om overtagelse fra en momspligtig virksomhed, samt om der er tale om en momspligtig vare, f.eks. en byggegrund.

Energiafgift – airconditionanlæg

Lempede regler giver større mulighed for godtgørelse af afgifter

Folketinget har vedtaget en lempelse af reglerne for opgørelse af ikke godtgørelsesberettigede energiafgifter vedrørende airconditionanlæg for virksomheder, som anvender ”kvadratmeterreglen”.

Lempelsen giver mulighed for at opnå en større godtgørelse fremover. Herudover giver lempelsen mulighed for tilbagebetaling af energiafgifter med virkning fra den 1. januar 2010, såfremt en virksomhed hidtil har anvendt ”kvadratmeterreglen”.

Betingelser

Momsregistrerede virksomheder kan som udgangspunkt få godtgjort energiafgifter til såkaldte procesformål på følgende betingelser:

  • Energien skal være forbrugt af virksomheden
  • Momsen på energiforbruget skal være fradragsberettiget
  • Energien må ikke være anvendt til motorbrændstof
  • Energien må som hovedregel ikke være anvendt til varme, varmt vand eller komfortkøling (aircondition). Reglen om, at energien som hovedregel ikke må være anvendt til aircondition, blev indført med virkning fra den 1. januar 2010.

Såfremt den samme energikilde anvendes til både godtgørelsesberettigede procesformål og ikke godtgørelsesberettiget aircondition (eller varme), skal der som udgangspunkt ske måling af energiforbruget.

Airconditionanlæg

Med virkning fra den 1. januar 2012 har alle momsregistrerede virksomheder, som foretager måling af energiforbruget, herunder også liberale erhverv kunnet få godtgjort en del af elafgiften af elektricitet til aircondition (og varme). Godtgørelsen ydes med følgende satser:

Godtgørelse    2012  2013  2014  2015
Godtgørelse af elafgift Øre/kWh  11,80  41,30  42,00  42,90

Virksomheder, som ikke foretager måling af energiforbruget, har i stedet mulighed for at opgøre det ikke godtgørelsesberettigede forbrug ved at anvende en standardsats på 10 kr. pr. m2 pr. måned i de lokaler, hvor der anvendes aircondition (eller varme). Hidtil har virksomhederne skulle anvende denne standardsats i alle årets 12 måneder.

Lempelse

Der er nu vedtaget en lempelse for så vidt angår airconditionanlæg, der udelukkende producerer kulde fire måneder eller mindre i løbet af kalenderåret, og for hvilke standardsatsen på 10 kr. pr. m2 hidtil har været anvendt i alle årets 12 måneder. For sådanne airconditionanlæg er der nu mulighed for at anvende standardsatsen i kun fire måneder om året med henblik på opgørelse af det ikke godtgørelsesberettigede forbrug.

Virksomheden skal kunne fremlægge dokumentation for, at anlægget ikke anvendes i mere end fire måneder i løbet af kalenderåret. Virksomheder, der anvender standardsatsen på 10 kr. pr. m2 for både varme og aircondition vedrørende samme anlæg, skal fortsat anvende standardsatsen på 10 kr. pr. m2 i alle årets 12 måneder.

Den nye regel er indført med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2010. Dette giver virksomheder, der har anvendt standardsatsen i 12 måneder om året siden den 1. januar 2010 mulighed for at få tilbagebetalt afgift. Tilbagebetalingen skal ske via den almindelige momsangivelse senest den 30. juni 2013.