Forlængede kredittider på moms

Både fordele og ulemper ved de nye regler

I dag skal momsen angives hver måned, hvert kvartal eller halvårligt afhængig af virksomhedens årlige omsætning. Som led i regeringens vækstplan ændres disse afregningsperioder afhængig af virksomhedens årlige omsætning, og der gives tillige ekstra kredit med hensyn til betaling.

Virksomheder med en omsætning under 1 mio. kr.

Virksomheder med en omsætning under 1 mio. kr. afregner i dag momsen halvårligt. Det skal de fortsætte med. Fristen for at angive og betale vil stadig være 60 dage i 2014.

Virksomheder med en omsætning mellem 1 og 15 mio. kr.

Virksomheder med en omsætning mellem 1 og 15 mio. kr. afregner i dag momsen kvartalsvis. Det skal de fortsætte med. Men, med virkning fra 1. januar 2014 forlænges deres betalingsfrist fra de nuværende 40 dage til 60 dage, altså med 20 dage.

Virksomheder med en omsætning mellem 15 og 50 mio. kr.

Virksomheder med en omsætning over 15 mio. kr. er i dag omfattet af gruppen ”store virksomheder” og afregner momsen månedsvis. Med virkning fra 2014 skal virksomheder, der har en omsætning mellem 15 og 50 mio. kr. i stedet afregne momsen kvartalsvis. Angivelses- og betalingsfrist er 60 dage efter afregningsperiodens udløb.

Virksomheder med en omsætning over 50 mio. kr.

Virksomheder med en omsætning over 50 mio. kr. afregner i dag momsen månedsvis. Disse virksomheder skal fortsætte med at afregne momsen månedsvis med angivelses- og betalingsfrist senest 25 dage efter afgiftsperiodens udløb.

Fordele og ulemper

Ovenstående ændringer er en fordel for langt de fleste små og mellemstore virksomheder, men for eksportvirksomheder og andre virksomheder med negativ moms er det derimod en ulempe. Eksportvirksomheder med en omsætning under 50 mio. kr. bør derfor sikre sig, at de forbliver på månedsafregning.

SKAT har oplyst, at de virksomheder som bliver berørt af ændring i afgiftsperioder og de forlængede kredittider, vil få skriftlig information herom (formentlig primo november måned 2013). I den forbindelse bør man være opmærksom på, at fristen for et ”frivilligt skifte” til månedsafregning er senest 1. december 2013. Såfremt fristen overskrides vil ændring af afregningsperiode, først kunne ske med virkning fra 1. juli 2014.

Energitunge virksomheder der i dag får godtgjort energiafgiften månedsvis via momsangivelsen, fordi virksomheden er omfattet af gruppen ”store virksomheder”, bør undersøge, om der skal indhentes en tilladelse til fremskyndet tilbagebetaling af energiafgifter grundet ovenstående ændringer af regningsperioder.

Tilbagebetaling af energiafgifter

Behov for fremskyndet tilbagebetaling fra den 1. januar 2014?

Som led i regeringens vækstplan vedtog Folketinget i foråret 2013 en udvidelse af virksomhedernes kredittider for afregning af moms.

I første omgang sker udvidelsen af kredittiderne ved, at virksomheder med en omsætning på mellem 15 og 50 mio. kr. årligt med virkning fra den 1. januar 2014 skal afregne moms kvartalsvis i stedet for månedsvis. Senere sker der også ændringer for virksomheder med en omsætning på mellem 1 og 5 mio. kr. årligt, idet disse virksomheder fra den 1. januar 2015 skal afregne moms halvårligt i stedet for kvartalsvis. Herudover forlænges betalingsfristerne med virkning fra den 1. januar 2014 for alle virksomheder med en omsætning på under 50 mio. kr. årligt.

Udvidelsen af kredittiderne medfører betydelige momslikviditetslettelser for små og mellemstore virksomheder. Samtidig betyder udvidelsen dog også, at virksomheder med en omsætning på mellem 15 og 50 mio. kr. årligt, må vente på tilbagebetaling af energiafgifter, idet disse virksomheder fremover skal afregne moms kvartalsvist i stedet for månedsvist.

Tilbagebetaling af energiafgifter

Virksomheder får tilbagebetalt (godtgjort) energiafgifter via virksomhedens almindelige momsangivelse. De nye kredittider for afregning af moms medfører således også, at virksomhederne får godtgjort deres energiafgifter på et senere tidspunkt end hidtil.

For virksomheder med en årlig omsætning på mellem 15 og 50 mio. kr. årligt og et stort energiforbrug, vil de nye kredittider med virkning fra den 1. januar 2014 medføre en likviditetsmæssig ulempe for så vidt angår energiafgifterne.

Virksomheder med en samlet godtgørelse på mindst 30.000 kr. årligt har imidlertid mulighed for efter ansøgning til SKAT, at få tilbagebetalt energiafgifterne hurtigere.

Ved ansøgning om såkaldt fremskyndet tilbagebetaling af energiafgifter skal virksomheden sandsynliggøre, at den opfylder betingelsen om tilbagebetaling af afgift på mindst 30.000 kr. årligt.

Såfremt en virksomhed opnår tilladelse til fremskyndet tilbagebetaling af energiafgifter, kan virksomheden få tilbagebetalt sine energiafgifter hver måned, såfremt tilbagebetalingsbeløbet udgør minimum 5.000 kr. Virksomheden kan umiddelbart efter hver måneds udløb anmode om tilbagebetaling af energiafgifter ved en særlig angivelse.

Ved fremskyndet tilbagebetaling af energiafgifter sker tilbagebetalingen som udgangspunkt senest 3 uger efter, at SKAT har modtaget anmodningen. Herved opnår virksomheder med et stort energiforbrug en likviditetsmæssig fordel.

Moms af tab på debitorer

Hvornår er der fradragsret for moms af tab på debitorer?

Hovedreglen er, at fradrag for moms af tab på debitorer først kan reducere den udgående moms, når tabet er endeligt konstateret.

Betingelser for momsfradrag

Når en momsregistreret virksomhed har faktureret en kunde med tillæg af moms, og det efterfølgende viser sig, at kunden ikke kan betale fakturabeløbet eller kun kan betale en del af fakturabeløbet, kan virksomheden som hovedregel fradrage momsen af tabet. Spørgsmålet om, hvorvidt der fradragsret for moms af tab på debitorer og i givet fald hvornår, er eksempelvis relevant for kreditorerne i konkursramte selskaber.

Moms af tab på debitorer kan fradrages, når følgende betingelser er opfyldt:

  • Tabet vedrører leverede varer og ydelser
  • Leverancen af varer og ydelser er momsbelagt
  • Momsen er angivet
  • Tabet er konstateret.

De tre første betingelser tiltrækker sig typisk ikke den helt store opmærksomhed. Det skal dog som et eksempel fra praksis nævnes, at det er blevet fastslået, at en virksomhed, der køber en tabsgivende fordring fra en anden virksomhed, ikke har fradragsret for moms af tab på debitorer, idet der ikke er tale om leverede varer og ydelser fra den tabslidende virksomhed.

Betingelsen om, at tabet skal være konstateret, tiltrækker sig derimod større opmærksomhed.

Konstatering af tabet

Konstatering af tab forudsætter som udgangspunkt, at kreditor har foretaget indenretlige skridt for at konstatere tabet. Manglende betalingsvilje hos kreditor, eksempelvis på grund af uenighed om fejl eller mangler ved de leverede varer og ydelser, er uden betydning, ligesom det er uden betydning, at en advokat eller andre har vurderet, at det er usandsynligt, der kan opnås medhold i at kreditor skal betale.

Et tab anses altså for at være konstateret eller ligestilles hermed, når det optræder under en af disse omstændigheder:

  • Konkurs- og dødsboer
  • Tvangsakkord (rekonstruktion)
  • Frivillig akkord
  • Forgæves fogedforretning
  • Tvangsauktion
  • Gældssanering for jordbrugere
  • Andre tilfælde, eksempelvis fordringer under 3.000 kr. samt ukendt eller forsvunden debitor.

For så vidt angår konkursboer anses et tab for konstateret, når det ved afslutningen af konkursboet dokumenteres, at der ikke er opnået fuld dækning for det anmeldte krav. Der kan dog foretages et foreløbigt fradrag for tab på fordringer i konkursboer, før bobehandlingen er endelig afsluttet. Det er en forudsætning, at virksomheden er i besiddelse af en erklæring fra boets kurator om, at dividenden ikke forventes at overstige en nærmere angiven procent af fordringen.

Et eventuelt fradrag for moms af tab på debitorer afhænger dermed af konkursbehandlingens stadie. Der kan derfor gå lang tid før kreditor kan fradrage moms af tab på debitorer.

Fradrag for moms af tab på debitorer skal angives i den momsperiode, hvor tabet er konstateret. Momsen af tabet skal ikke angives som indgående moms, men derimod som en reduktion i den udgående moms.

Husstandsvindmøller og solcelleanlæg

Udskydelse af fristen for afmeldelse fra momsregistrering

Momsregistrerede solcelleanlæg monteret på private boliger og momsregistrerede husstandsvindmøller skulle efter planen afmeldes fra momsregistrering senest den 9. juli 2013, såfremt de ikke længere opfylder betingelserne for momsregistrering.

Nyt styresignal

I et nyt styresignal oplyser SKAT nu, at EU-domstolen i dom af 20. juni 2013 har truffet afgørelse om, at driften af et solcelleanlæg, som er placeret på eller i nærheden af en beboelsesejendom, og som er udformet således, at mængden af produceret elektricitet for det første altid er mindre end den samlede mængde elektricitet, som operatøren forbruger privat, og for det andet leveres til nettet mod indtægter af en vis varig karakter, er omfattet af begrebet “økonomisk aktivitet”.

På baggrund af dommen fra EU-domstolen må drift af solcelleanlæg og husstandsvindmøller herefter som udgangspunkt anses for momspligtig virksomhed, når der udover den private anvendelse af el også sker levering af el til el-nettet.

Som følge af dommen udskyder SKAT fristen for afmeldelse fra momsregistrering indtil videre. SKAT vil snarest muligt offentliggøre, hvilke konsekvenser dommen har for dansk praksis på området.

Momspligt i foreninger og organisationer

Mulighed for at undgå afregning af moms

Foreninger, organisationer m.fl. er omfattet af de almindelige regler om afregning af moms. Det betyder, at foreninger og organisationer som udgangspunkt skal afregne moms, såfremt de leverer varer eller tjenesteydelser mod betaling. Kun såfremt foreningen er omfattet af en af momslovens fritagelsesbestemmelser, kan foreningen undgå afregning af moms.

Hvornår er der momsfritagelse?

En forening eller organisation, der mod betaling leverer varer eller ydelser til sine medlemmer, er således som udgangspunkt en momspligtig virksomhed på samme vilkår som alle andre momspligtige virksomheder her i landet.

På visse betingelser er foreninger og organisationer, som leverer ydelser og varer i nær tilknytning hertil til deres medlemmer, dog momsfritaget.

Følgende betingelser skal være opfyldt før en forening er momsfritaget:

  1. Leveringen er finansieret af kontingentet og ikke ved særskilte betalinger.
  2. Leveringen har nær tilknytning til foreningens formål.
  3. Foreningens formål skal være af politisk, fagforeningsmæssig, religiøs, patriotisk, filosofisk eller filantropisk karakter, eller formål, som har at gøre med borgerlige rettigheder.
  4. Foreningen arbejder ikke med gevinst for øje.
  5. Momsfritagelsen medfører ikke konkurrencefordrejning.

Såfremt bare én af ovenstående betingelser ikke er opfyldt, anses foreningen for momspligtig og skal afregne moms af sine indtægter. I så fald opnår foreningen dog samtidig fradragsret for moms af sine udgifter.

Afgørelser fra Skatterådet

Skatterådet har de seneste år behandlet en række sager, hvor foreninger og organisationer er fundet momspligtige, idet foreningens formål ikke har været et af de nævnte under punkt 3 ovenfor.

En forening, som blandt andet havde til formål at fremme interessen for og viden om et konkret spil, herunder at organisere og udbrede viden om turneringer både nationalt og internationalt, arrangere foredrag samt knytte forbindelser til tilsvarende udenlandske organisationer er fundet momspligtig, idet foreningens formål ikke har været et af de under punkt 3 nævnte.

Det samme gælder en forening, hvis formål var at fremme og befordre det sociale liv blandt foreningens medlemmer, samt en forening, der holdt netværksarrangementer med det formål at være et professionelt samlingssted for forretningsudviklere (business developere).

Konklusion

Såfremt en forening, organisation m.fl. leverer varer eller ydelser til sine medlemmer mod betaling, er foreningen således kun fritaget for at afregne moms, hvis foreningen opfylder samtlige ovennævnte betingelser, herunder at foreningens formål skal være af politisk, fagforeningsmæssig, religiøs, patriotisk, filosofisk eller filantropisk karakter, eller formål, som har at gøre med borgerlige rettigheder.

For mange foreninger og organisationer kan det være relevant at få klarlagt, om der afregnes moms i overensstemmelse med momsreglerne.

Momsfradrag for udgifter til bespisning

Landsskatteretten ændrer SKATs hidtidige praksis

Momsregistrerede virksomheder har fradragsret for moms af udgifter til bespisning af medarbejdere i forbindelse med konkret (uvarslet) beordret overarbejde.

Hidtidig praksis

Skatterådet og SKAT har tidligere afgjort, at landbrugsvirksomheder ikke kunne opnå momsfradrag ved bespisning af virksomhedernes medarbejdere i forbindelse med overarbejde i spidsbelastningsperioder (høstarbejde og lignende).

Begrundelsen for den manglende fradragsret var, at overarbejde i høsttiden og lignende er en almindeligt forekommende hændelse, som er en del af det normale arbejdsmønster i en landbrugsvirksomhed, og som såvel virksomheden som medarbejdere kan forudse, vil komme. Medarbejderne er ikke i praksis tvunget til at modtage bespisningen stillet til rådighed af virksomheden og kan i stedet vælge at medbringe madpakke. Dermed var der efter Skatterådet og SKATs opfattelse ikke tale om uvarslet overarbejde.

Ny afgørelse

Landsskatteretten har nu ændret Skatterådet og SKATs afgørelser og godkendt virksomhedernes momsfradrag. Det lægges i begrundelserne for afgørelserne til grund, at det ofte ikke er muligt at planlægge overarbejdet med mere end få timers frist, hvorved der ifølge Landsskatteretten er tale om uvarslet overarbejde.

Kommentar

Landsskatteretten har dermed fastslået, at det forhold at overarbejde er forventeligt ikke alene kan afskære en virksomhed for momsfradragsret ved bespisning af medarbejdere i forbindelse med overarbejde. Der skal dog fortsat være tale om uvarslet overarbejde.

Lønsumsafgift for finansielle virksomheder

Ændrede regler pr. 1. marts 2013

Reglerne for opgørelse af lønsumsafgiftsgrundlaget i finansielle virksomheder med både lønsumsafgiftspligtige og momspligtige aktiviteter er ændret med virkning fra den 1. marts 2013.

Finansielle virksomheder

Finansielle virksomheder skal betale en særlig høj lønsumsafgift på 10,90 % (2013) af lønsumsafgiftsgrundlaget (lønsummen).

Ved finansielle virksomheder forstås virksomheder, der har akti­viteter vedrørende forsikring, ind- og udlån, kreditfor­midling, pensionsopsparing, investeringsforvaltning, betalingsformidling samt handel med værdipapirer eller valuta.

Hvis en virksomhed har både lønsumsafgiftspligtige og momspligtige aktiviteter, skal virksomheden dog kun betale lønsumsafgift med den særligt høje afgift på 10,90 % af lønsummen for finansielle virksomheder, såfremt mere end 50 % af virksomhedens omsætning stammer fra de momsfritagne finansielle transaktioner. Hvis mindre end 50 % af virksomhedens omsætning stam­mer fra momsfritagne finansielle transaktioner, betragtes virksomheden ikke som en finansiel virksomhed i lønsumsafgiftsmæssig forstand.

Lønsumsafgiftsgrundlaget

Finansielle virksomheder skal opgøre lønsumsafgiftsgrundlaget som den del virksomhedens lønsum, der kan henføres til de lønsumsafgiftspligtige aktiviteter.

Løn til ansatte, der udelukkende beskæftiger sig med lønsumsafgiftsfrie aktiviteter, dvs. enten momspligtige aktiviteter eller lønsumsafgiftsfrie aktiviteter som eksempelvis udlejning af fast ejendom mv., skal ikke medregnes til lønsumsafgiftsgrundlaget. Løn til ansatte, der udelukkende beskæftiger sig med lønsumsafgiftspligtige aktiviteter skal medregnes fuldt ud ved opgørelsen af lønsumsafgiftsgrundlaget.

Løn til de resterende ansatte som er beskæftiget med både lønsumsafgiftspligtige og lønsumsafgiftsfrie aktiviteter, skal som hovedregel fortsat fordeles på de lønsumsafgiftspligtige henholdsvis lønsumsafgiftsfrie aktiviteter ud fra det faktisk anvendte tidsforbrug.

Hvis det ikke er muligt at foretage en fordeling ud fra det faktisk anvendte tidsforbrug, eksempelvis fordi virksomheden ikke har et egnet tidsregistreringssystem, eller hvis virksomheden ikke ønsker at fordele lønsummen ud fra det faktisk anvendte tidsforbrug, skal virksomheden i stedet anse 60 % af de ansattes samlede lønsum for at være anvendt til fuldt ud lønsumsafgiftspligtige aktiviteter. Denne andel af lønnen indgår derfor fuldt ud i lønsumsafgiftsgrundlaget.

De resterende 40 % af lønsummen skal anses for at være anvendt til både lønsumsafgiftspligtig og lønsumsafgiftsfrie aktiviteter. Denne lønsum skal medregnes til lønsumsafgiftsgrundlaget efter at være blevet reduceret med virksomhedens delvise momsfradragsprocent.

Afsluttende bemærkninger

Med indførelsen af de nye regler for opgørelse af lønsumsafgiftsgrundlaget i finansielle virksomheder med både lønsumsafgiftspligtige og momspligtige aktiviteter, kan det være særdeles vigtigt, at virksomhederne opgør lønsumsafgiftsgrundlaget på baggrund af medarbejdernes faktisk anvendte tidsforbrug i stedet for at anvende ovenstående fordelingsmetode.

Metalskrot og moms

Omvendt betalingspligt (reverse charge)

Når en dansk virksomhed sælger metalskrot til en anden dansk virksomhed, er der med virkning fra den 1. juli 2012 indført omvendt betalingspligt (reverse charge) for momsen.

Omvendt betalingspligt betyder, at sælgeren ikke skal beregne og betale moms. I stedet er det køber, der på grundlag af fakturaen skal beregne og betale 25 procent dansk moms. Ved salg til private gælder momslovens almindelige regler om, at sælger skal beregne og betale moms.

Definition af metalskrot

Ved reglernes indførelse herskede der stor tvivl om, hvilke varer der kunne defineres som metalskrot, og dermed var omfattet af reglerne.

Nu fremgår det af SKATs juridiske vejledning, at følgende varer er omfattet af reglerne:

  • Skrot af aluminium, bly, jern, kobber, nikkel, stål, sølv, tin, zink eller af guld, dog kun når guldet ikke er omfattet af omvendt betalingspligt efter momslovens § 46, stk. 1, nr. 4.
  • Halvfabrikata fra forarbejdning, fremstilling eller udsmeltning af metaller eller metallegeringer.
  • Rester og andre genbrugsmaterialer, der består af metaller eller metallegeringer, samt slagger, aske, hammerskæl og industriaffald, der indeholder metaller eller metallegeringer.
  • Afklip, skrot, affald og brugte materialer samt genbrugsmateriale af kabler, hvori der er indlagt metal eller metallegeringer, eller som er omviklet med metal eller metallegeringer.

Skatterådet har endvidere i et bindende svar anført, at reglerne også finder anvendelse ved køb af store husholdningsmaskiner, såsom køleskabe, ovne, vaskemaskiner samt tørretumblere med henblik på genanvendelse og videresalg af jern, metal og plast samt ved køb af mindre varer, såsom IT- og teleudstyr, små husholdningsapparater, termostater, automater samt elektrisk legetøj som videresælges uden nogen større forarbejdning.

Fakturering

En sælger af metalskrot skal udstede en faktura til køber, der opfylder momslovens almindelige fakturaregler. Ved salg af metalskrot skal fakturaen dog ikke indeholde en opkrævning af moms, momssats eller momsbeløbets størrelse. I stedet skal sælger skrive på fakturaen, at det er køber, som skal beregne og indberette momsen. Sælger kan f.eks. skrive: Reverse charge, Omvendt betalingspligt eller Køber afregner momsen.

Faktureringspligten anses på visse betingelser for opfyldt, hvor det er en momsregistreret køber, der på sælgers vegne udsteder en faktura – et afregningsbilag. Det er dog en forudsætning, at der foreligger en forud indgået aftale mellem de to parter, samt at der er fastlagt en fremgangsmåde, hvorefter sælger godkender hver enkelt faktura (afregningsbilag).

Ved levering af varer og ydelser, hvor der benyttes afregningsbilag, skal afregningsbilaget opfylde de almindelige krav til en faktura. Herudover skal teksten ”selvfakturering” eller ”self-billing” fremgå af afregningsbilaget, ligesom købers Cvr.nr. skal anføres på afregningsbilaget.

Køberen har fradragsret for den beregnede moms efter momslovens almindelige regler for fradrag.

Udlæg og moms

Momslovens udlægsregel skal bruges rigtigt

Der skal som hovedregel betales moms af hele betalingen fra en kunde ved en virksomheds salg af varer eller ydelser til kunden. Dette gælder også i forbindelse med viderefakturering af ikke-momsbelagte omkostninger som porto, gebyrer, taxakørsel, flyrejser mv.

Ved korrekt anvendelse af momslovens regler om udlæg, kan en virksomhed dog undgå, at ikke-momsbelagte omkostninger bliver pålagt moms i forbindelse med viderefakturering til en kunde. Det ses imidlertid ofte, at reglerne ikke anvendes korrekt, hvilket kan medføre efteropkrævning af moms hos den virksomhed, der har viderefaktureret udgiften.

Ifølge momslovens udlægsregel i § 27, stk. 3, nr. 3, skal der ikke betales moms af beløb, som en virksomhed modtager fra en kunde som godtgørelse af omkostninger, som virksomheden har afholdt i kundens navn og for dennes regning (udlæg). Dette betyder, at der skal være tale om en omkostning, som virksomheden har afholdt, det vil sige lagt ud. Der kan ikke være tale om interne omkostninger i virksomheden til eksempelvis kopiering eller kørselsgodtgørelse.

Det betyder også, at den virksomhed, som i første omgang betaler for omkostningen, skal bede leverandøren udstede faktura til den endelige kunde, og den originale faktura skal sendes til den endelige kunde sammen med den faktura, hvorpå virksomheden fakturerer udlægget til den endelige kunde.

Det er dog ikke et krav, at virksomheden beder leverandøren udstede faktura til den endelige kunde, når:

  • det ved lov er bestemt, at det er den endelige kunde, der er forpligtet til at betale udgiften, og
  • udgiften ikke er momsbelagt.

Udlægsreglens formål

Formålet med udlægsreglen er primært at undgå, at ikke-momsbelagte omkostninger til eksempelvis porto, gebyrer, taxakørsel, flyrejser mv., bliver momsbelagte ved viderefakturering til kunden. Dermed har reglen størst betydning ved en virksomheds viderefakturering af ikke-momsbelagte omkostninger til kunder uden momsfradragsret. Reglen kan dog også anvendes for momsbelagte omkostninger som eksempelvis hotel- og restaurationsomkostninger omfattet af de generelle begrænsninger i fradragsretten.

Betingelserne for anvendelse af udlægsreglen er yderligere, at virksomheden opfører de omhandlede beløb på en udlægskonto, og at virksomheden kan gøre rede for de enkelte udlægsbeløb. Kan et beløb holdes uden for momsgrundlaget som udlæg, har den virksomhed, der foretager udlægget, følgelig ikke fradrag for den eventuelle købsmoms, der vedrører udlægget. Eventuelle rabatter skal endvidere tilkomme den egentlige kunde, og den, der foretager udlægget, må ikke beregne avance heraf.

Ved en korrekt anvendelse af udlægsreglen undgår virksomheden således efteropkrævning af moms, mens kunden undgår at blive belastet med moms af ellers ikke-momsbelagte omkostninger.

Nyt styresignal fra SKAT

Momsfritaget salg af varer overtaget som ufyldestgjort panthaver mv.

SKAT har for nyligt udsendt et styresignal, der præciserer den momsmæssige behandling ved salg af varer, der er overtaget på grund af misligholdelse af finansielle kontrakter eller som ufyldestgjort panthaver.

SKATs udmelding

Ifølge SKAT kan pengeinstitutter og finansieringsselskaber, som en undtagelse til momslovens almindelige regler om opkrævning af moms ved salg af varer, undlade at opkræve moms ved salg af varer, der er overtaget på grund af misligholdelse af finansielle kontrakter eller som ufyldestgjort panthaver. Det er dog en betingelse, at varen ikke inden det momsfritagne salg har været anvendt af pengeinstituttet/finansieringsselskabet i forbindelse med momspligtig virksomhed.

Dette betyder f.eks., at hvis banker og andre finansielle virksomheder sælger varer – herunder f.eks. byggegrunde – som de har overtaget som ufyldestgjort panthaver på tvangsauktion, kan de vælge, om de vil anvende momslovens almindelige regler og betale moms af salget, eller anse salget for omfattet af undtagelsen og undlade at betale moms, dog på betingelse af, at køber skal anvende varen udelukkende til momsfradragsberettigede formål og varen ikke i øvrigt er afskåret fra momsfradragsret.

Som eksempel på sidstnævnte begrænsning kan nævnes, at et finansieringsselskab som udgangspunkt ikke vil kunne gøre brug af undtagelsen om ikke at opkræve moms ved salg af en personbil, da køber som udgangspunkt ikke har fradragsret for moms ved køb af personbiler, selv om bilen udelukkende skal bruges i forbindelse med virksomhedens momspligtige aktiviteter.

Kun virksomheder, der forhandler eller udlejer motorkøretøjer, eller som driver køreskole, har fradragsret for momsen ved køb af personbiler til disse formål.

Overtagelse på tvangsauktion

Det skal bemærkes, at ovenstående ikke har nogen betydning for, hvorvidt der skal afregnes moms ved banker og andre finansielle virksomheders overtagelse af varerne på f.eks. tvangsauktion. Dette afhænger af flere forhold, herunder om der er tale om overtagelse fra en momspligtig virksomhed, samt om der er tale om en momspligtig vare, f.eks. en byggegrund.