Moms på betalingsgebyrer ved netsalg

SKAT udsender meddelelse om betalingsgebyrer

SKAT har udsendt en meddelelse om, at betalingsgebyrer som en virksomhed opkræver fra sine kunder, når kunderne bruger betalingskort mv., skal behandles som en biydelse til den leverede hovedydelse. Gebyrerne skal således undergives samme momsmæssige behandling som hovedydelsen. Det vil sige, at hvis virksomhedens salg af varer og ydelser er momspligtigt, er gebyret også momspligtigt.

Dette har ifølge SKAT været gældende praksis siden den 23. januar 2012, hvor SKAT indarbejdede denne praksisændring i Den Juridiske Vejledning, som er at finde på SKATs hjemmeside.

Alene betydning for netbutikker

Praksisændringen har kun betydning for netbutikker, idet fysiske butikker ikke må opkræve betalingsgebyrer direkte hos kunderne ved særskilt fakturering, men skal anse gebyrerne som en almindelig omkostning. Dette gælder ikke for netbutikker, som godt må fakturere og opkræve betalingsgebyrer særskilt.

Konklusionen er således, at netbutikker skal afregne moms af disse betalingsgebyrer, og at dette har været gældende siden den 23. januar 2012.

Elektroniske tjenesteydelser

Nye momsregler med virkning fra 1. januar 2015

Den 1. januar 2015 ændres reglerne for, i hvilket land der skal afregnes moms ved elektronisk levering af tjenesteydelser til privatpersoner. Der er tale om en implementering af regler vedtaget på EU-plan. Et lovforslag til implementering af de nye regler har været i høring, men er endnu ikke vedtaget.

Reglerne for momsafregning ved elektronisk levering af ydelser til virksomheder ændres ikke.

Elektronisk leverede ydelser

Ved elektronisk leverede ydelser forstås bl.a. levering og hosting af websteder, fjernvedligeholdelse af software og hardware, levering og ajourføring af software, levering af billeder, tekster og information og tilrådighedsstillelse af databaser, levering af musik, film og spil, herunder hasardspil og andre spil om penge, politiske, kulturelle, kunstneriske, sportslige og videnskabelige eller uddannelsesmæssige udsendelser eller begivenheder og levering af fjernundervisning m.v.

De nugældende regler

I dag skal en virksomhed etableret i EU, ved elektronisk levering af ydelser til privatpersoner afregne moms i det EU-land, hvor virksomheden rent fysisk er etableret, medmindre virksomhedens kunder er etableret uden for EU.

Det betyder, at en virksomhed etableret i Danmark, skal afregne dansk moms ved elektronisk levering af ydelser til privatpersoner bosat i andre EU-lande. Ved levering af elektroniske ydelser til privatpersoner bosat uden for EU skal der derimod ikke afregnes dansk moms, men eventuelt lokal moms i kundens land.

Reglerne har den konsekvens, at en dansk virksomhed kan flytte sine aktiviteter til et andet EU-land, og afregne moms i dette EU-land. Mange virksomheder har f.eks. flyttet deres salg af e-bøger til Luxemburg, der har en momssats på 3 pct. på e-bøger. Dermed kan en virksomhed helt lovligt sælge e-bøger til danske privatpersoner med kun 3 pct. moms.

Der findes særlige regler for virksomheder etableret uden for EU med elektronisk levering af ydelser til privatpersoner bosat i EU.

Ændrede regler

Med virkning fra den 1. januar 2015 skal en virksomhed ved elektronisk levering af tjenesteydelser til privatpersoner afregne moms i det EU-land, hvor virksomhedens kunder er etableret, uanset hvor selve virksomheden rent fysisk er etableret.

De ændrede regler medfører, at en dansk virksomhed kan være pligtig til at afregne moms i samtlige 28 EU-lande, såfremt virksomheden har kunder i alle landene. Samtidig betyder de ændrede regler, at en virksomhed ikke længere kan flytte sine aktiviteter til et andet EU-land og alene afregne moms i dette EU-land.

Der etableres en særordning, således at virksomhederne alene skal være momsregistreret i et EU-land, nemlig der, hvor virksomheden er etableret eller har sit faste forretningssted. I den forbindelse etableres der et elektronisk indberetningssystem, der medfører, at virksomheden kun indberetter moms i det land, hvor virksomheden er registeret, og hvor man kan vælge, hvilke lande, man skal indberette moms i. Det er dog momssatsen og fakturakravene i kundernes lande som vil være gældende.

De nye regler kommer også til af gælde for teleydelser og radio- og tv-spredningstjenster, hvilket vil sige radio- og tv-programmer (broadcasting).

Der vil fortsat være særlige regler for virksomheder etableret uden for EU med elektronisk levering af ydelser til privatpersoner bosat i EU.

Hvad skal virksomhederne foretage sig nu?

Danske virksomheder bør allerede nu forberede sig på ændringerne, idet de nye regler betyder store systemmæssige ændringer med tilpasning til nye momssatser og fakturakrav i samtlige de EU-lande, hvor virksomhedens kunder er etableret.

Omvendt betalingspligt

Nyt regelsæt fra 1. juli 2014

Den 20. december 2013 vedtog Folketinget, at der med virkning fra den 1. juli 2014 indføres omvendt betalingspligt for indenlandsk handel med mobiltelefoner, spillekonsoller, tablets, bærbare computere mv. Formålet med ordningen er primært at hindre momskarruselsvig, eksempelvis ved at sælger opkræver moms, men aldrig afregner den opkrævede moms til SKAT.

Omvendt betalingspligt

Reglen om indenlandsk omvendt betalingspligt (reverse charge) er ikke ukendt, idet denne ordning allerede eksisterer ved indenlandske leverancer af blandt andet metalskrot, investeringsguld, CO2-kvoter og CO2-rettigheder.

Indenlandsk omvendt betalingspligt fungerer teknisk set på samme måde som EU-erhvervelsesmoms ved grænseoverskridende handler, men skal indberettes anderledes. Sælgeren skal undlade at opkræve moms af salget, men skal på fakturaen anføre, at det er køberen, der skal betale momsen. Dette kan gøres ved at anføre ”omvendt betalingspligt, køber afregner momsen”. Salget skal angives i momsangivelsens rubrik C. Køberen skal omvendt angive momsen på sin momsangivelse og fradrage momsen i det omfang, køberen har fradragsret.

Omfattede varer

Reglerne om omvendt betalingspligt skal som nævnt anvendes fremover, når to danske virksomheder handler med følgende varer:

  • Mobiltelefoner
  • Integrerede kredsløbsordninger
  • Spillekonsoller
  • Tablets
  • Bærbare computere

Det skal dog bemærkes, at ordningen ikke gælder salg fra detailbutikker, som primært sælger disse varer til private forbrugere. Her vil salget som hidtil ske med tillæg af almindelig moms. Virksomheder, der overvejende sælger mobiltelefoner mv. til erhvervsvirksomheder, vil derimod være omfattet af ordningen. De skal altså udstede en faktura uden moms og henvise til, at køberen afregner momsen.

Konklusion

Som sælger eller køber af ovenstående varer er det derfor vigtigt at få fastlagt, hvornår reglen finder anvendelse, det vil sige om varen er omfattet af ordningen, og om virksomhedens salg overvejende sker til virksomheder, så beløbene korrekt konteres og oplyses via momsangivelsen.

Moms- og afgiftsregler ændres

Virkning fra 1. januar 2014

I forbindelse med implementeringen af den såkaldte Vækstplan DK og Finanslovsaftalen for 2014 sker der med virkning fra den 1. januar 2014 en række ændringer på moms- og afgiftsområdet.

Nye kredittider for afregning af moms

Der indføres nye kredittider for afregning af moms. Endvidere ændres omsætningsgrænserne for små, mellemstore og store virksomheder, hvilket har betydning for virksomhedernes afregningsperioder.

De nye omsætningsgrænser, afregningsperioder og afregningsfrister fremgår af nedenstående skema:

 Virksomheder Årlig omsætning  Afregningsperiode.  Afregningsfrist
 Små  Under 5 mio. kr.  Halvårlig  2 måneder
 Mellemstore  Mellem 5 og 50 mio. kr.  Kvartalsvis  2 måneder
 Store  Over 50 mio. kr.  Månedsvis  25 dage *)

*) For juni måned er afregningsfristen 1 måned og 17 dage

Som det fremgår af skemaet er omsætningsgrænsen for “små” virksomheder nu 5 mio. kr. Tidligere var den 1. mio. kr. SKAT vil udsende information omkring omregistrering mv. til de omfattede virksomheder. Omregistreringen vil få virkning for perioder, der starter 1. januar 2014.

Virksomheder som har overskydende moms, kan have et ønske om at forblive på kvartalsafregning, af hensyn til at få momsen tilbagebetalt tidligere. Hvis virksomheden ikke ønsker omregistrering til halvårlig afregning af moms, kan den blive på kvartalsafregning, hvis der senest den 1. marts 2014 anmodes herom overfor SKAT.

Hotelmoms

Fradragsretten for moms af hoteludgifter forhøjes fra 50 pct. til 75 pct. af momsbeløbet. Udgifterne hertil skal fortsat være af strengt erhvervsmæssig karakter, for at der kan opnås fradragsret.

Godtgørelse af elafgift

Elafgiften og energispareafgiften (tidligere benævnt CO2-afgift) samles i en afgift, der i 2014 udgør 83,30 øre/kWh.
Den almindelige godtgørelse af elafgift vil i 2014 udgøre 82,90 øre/kWh. Det godtgørelsesberettigede beløb skal fremgå af fakturaerne fra elselskabet.

Godtgørelse af olie-, kul-, og gasafgift

Den almindelige godtgørelse af olie-, kul-, og gasafgift forhøjes således, at der alene sker en reduktion i godtgørelsen svarende til EU’s minimumsafgift på 4,5 kr./GJ.

Mineralvandsafgift

Mineralvandsafgiften afskaffes.

Vægtbaseret emballageafgift

Den vægtbaserede emballageafgift afskaffes.

Godtgørelse af el- og energispareafgift

Nyt vedrørende godtgørelse af energispareafgift

Fra den 1. januar 2014 kan momsregistrerede virksomheder opnå en større godtgørelse af elafgift. Som noget nyt kan der samtidig opnås godtgørelse af den til elafgiften knyttede energispareafgift (tidligere benævnt CO2-afgift).

Betingelser for godtgørelse

Følgende betingelser skal være opfyldt, for at en virksomhed kan opnå godtgørelse af el- og energispareafgift:

  • Elektriciteten skal være forbrugt af virksomheden
  • Momsen på elforbruget skal være fradragsberettiget
  • Elektriciteten må ikke være anvendt til motorbrændstof
  • Elektriciteten må som hovedregel ikke være anvendt til rumvarme, varmt vand eller komfortkøling (air condition).

Der kan således opnås godtgørelse af afgifterne af elektricitet til drift af maskiner, værktøj, produktionsanlæg, belysning og edb-udstyr samt ventilation i virksomhedens lokaler.

Virksomheder inden for de liberale erhverv såsom advokat-, arkitekt-, bureau-, landinspektør-, mægler-, reklame-, revisions-, rådgivende ingeniør- og forlystelsesvirksomhed, herunder teatre og biografer, kan dog ikke få godtgjort afgifterne.

Alle momsregistrerede virksomheder, herunder også de liberale erhverv, kan dog få godtgjort en del af afgifterne af elektricitet anvendt til rumvarme, varmt vand eller komfortkøling (air condition), såfremt der foretages måling af elforbruget.

Herudover findes der særlige regler om godtgørelse af afgifter for landbrug, gartnerier og særligt energikrævende produktioner.

Godtgørelsessatser

Hidtil har elafgiften været sammensat af en række elementer (energiafgift, elsparebidrag, eldistributionsafgift samt en tillægsafgift), der er blevet godtgjort med forskellige satser. Energispareafgiften er ikke blevet godtgjort.

Reglerne for godtgørelse af elafgift og den til elafgiften knyttede energispareafgift blev med virkning fra den 1. januar 2014 gjort mere simple. El- og energispareafgiften er blevet samlet i én afgift, der i 2014 udgør 83,30 øre/kWh. Afgiften godtgøres med 82,90 øre/kWh. Som noget nyt skal det godtgørelsesberettigede beløb endvidere fremgå af fakturaerne fra elselskabet.

Såfremt elektriciteten anvendes til rumvarme, varmt vand eller komfortkøling (air condition), kan der i 2014 opnås godtgørelse af 42 øre/kWh, dog kun såfremt der sker måling af elforbruget.

Måling af energiforbruget

Såfremt den samme elektricitet anvendes til både godtgørelsesberettigede og ikke-godtgørelsesberettigede formål, skal der som udgangspunkt ske måling af det godtgørelsesberettigede forbrug. Alternativt kan man anvende nogle mindre favorable standardsatser.

Forlængede kredittider på moms

Både fordele og ulemper ved de nye regler

I dag skal momsen angives hver måned, hvert kvartal eller halvårligt afhængig af virksomhedens årlige omsætning. Som led i regeringens vækstplan ændres disse afregningsperioder afhængig af virksomhedens årlige omsætning, og der gives tillige ekstra kredit med hensyn til betaling.

Virksomheder med en omsætning under 1 mio. kr.

Virksomheder med en omsætning under 1 mio. kr. afregner i dag momsen halvårligt. Det skal de fortsætte med. Fristen for at angive og betale vil stadig være 60 dage i 2014.

Virksomheder med en omsætning mellem 1 og 15 mio. kr.

Virksomheder med en omsætning mellem 1 og 15 mio. kr. afregner i dag momsen kvartalsvis. Det skal de fortsætte med. Men, med virkning fra 1. januar 2014 forlænges deres betalingsfrist fra de nuværende 40 dage til 60 dage, altså med 20 dage.

Virksomheder med en omsætning mellem 15 og 50 mio. kr.

Virksomheder med en omsætning over 15 mio. kr. er i dag omfattet af gruppen ”store virksomheder” og afregner momsen månedsvis. Med virkning fra 2014 skal virksomheder, der har en omsætning mellem 15 og 50 mio. kr. i stedet afregne momsen kvartalsvis. Angivelses- og betalingsfrist er 60 dage efter afregningsperiodens udløb.

Virksomheder med en omsætning over 50 mio. kr.

Virksomheder med en omsætning over 50 mio. kr. afregner i dag momsen månedsvis. Disse virksomheder skal fortsætte med at afregne momsen månedsvis med angivelses- og betalingsfrist senest 25 dage efter afgiftsperiodens udløb.

Fordele og ulemper

Ovenstående ændringer er en fordel for langt de fleste små og mellemstore virksomheder, men for eksportvirksomheder og andre virksomheder med negativ moms er det derimod en ulempe. Eksportvirksomheder med en omsætning under 50 mio. kr. bør derfor sikre sig, at de forbliver på månedsafregning.

SKAT har oplyst, at de virksomheder som bliver berørt af ændring i afgiftsperioder og de forlængede kredittider, vil få skriftlig information herom (formentlig primo november måned 2013). I den forbindelse bør man være opmærksom på, at fristen for et ”frivilligt skifte” til månedsafregning er senest 1. december 2013. Såfremt fristen overskrides vil ændring af afregningsperiode, først kunne ske med virkning fra 1. juli 2014.

Energitunge virksomheder der i dag får godtgjort energiafgiften månedsvis via momsangivelsen, fordi virksomheden er omfattet af gruppen ”store virksomheder”, bør undersøge, om der skal indhentes en tilladelse til fremskyndet tilbagebetaling af energiafgifter grundet ovenstående ændringer af regningsperioder.

Tilbagebetaling af energiafgifter

Behov for fremskyndet tilbagebetaling fra den 1. januar 2014?

Som led i regeringens vækstplan vedtog Folketinget i foråret 2013 en udvidelse af virksomhedernes kredittider for afregning af moms.

I første omgang sker udvidelsen af kredittiderne ved, at virksomheder med en omsætning på mellem 15 og 50 mio. kr. årligt med virkning fra den 1. januar 2014 skal afregne moms kvartalsvis i stedet for månedsvis. Senere sker der også ændringer for virksomheder med en omsætning på mellem 1 og 5 mio. kr. årligt, idet disse virksomheder fra den 1. januar 2015 skal afregne moms halvårligt i stedet for kvartalsvis. Herudover forlænges betalingsfristerne med virkning fra den 1. januar 2014 for alle virksomheder med en omsætning på under 50 mio. kr. årligt.

Udvidelsen af kredittiderne medfører betydelige momslikviditetslettelser for små og mellemstore virksomheder. Samtidig betyder udvidelsen dog også, at virksomheder med en omsætning på mellem 15 og 50 mio. kr. årligt, må vente på tilbagebetaling af energiafgifter, idet disse virksomheder fremover skal afregne moms kvartalsvist i stedet for månedsvist.

Tilbagebetaling af energiafgifter

Virksomheder får tilbagebetalt (godtgjort) energiafgifter via virksomhedens almindelige momsangivelse. De nye kredittider for afregning af moms medfører således også, at virksomhederne får godtgjort deres energiafgifter på et senere tidspunkt end hidtil.

For virksomheder med en årlig omsætning på mellem 15 og 50 mio. kr. årligt og et stort energiforbrug, vil de nye kredittider med virkning fra den 1. januar 2014 medføre en likviditetsmæssig ulempe for så vidt angår energiafgifterne.

Virksomheder med en samlet godtgørelse på mindst 30.000 kr. årligt har imidlertid mulighed for efter ansøgning til SKAT, at få tilbagebetalt energiafgifterne hurtigere.

Ved ansøgning om såkaldt fremskyndet tilbagebetaling af energiafgifter skal virksomheden sandsynliggøre, at den opfylder betingelsen om tilbagebetaling af afgift på mindst 30.000 kr. årligt.

Såfremt en virksomhed opnår tilladelse til fremskyndet tilbagebetaling af energiafgifter, kan virksomheden få tilbagebetalt sine energiafgifter hver måned, såfremt tilbagebetalingsbeløbet udgør minimum 5.000 kr. Virksomheden kan umiddelbart efter hver måneds udløb anmode om tilbagebetaling af energiafgifter ved en særlig angivelse.

Ved fremskyndet tilbagebetaling af energiafgifter sker tilbagebetalingen som udgangspunkt senest 3 uger efter, at SKAT har modtaget anmodningen. Herved opnår virksomheder med et stort energiforbrug en likviditetsmæssig fordel.

Moms af tab på debitorer

Hvornår er der fradragsret for moms af tab på debitorer?

Hovedreglen er, at fradrag for moms af tab på debitorer først kan reducere den udgående moms, når tabet er endeligt konstateret.

Betingelser for momsfradrag

Når en momsregistreret virksomhed har faktureret en kunde med tillæg af moms, og det efterfølgende viser sig, at kunden ikke kan betale fakturabeløbet eller kun kan betale en del af fakturabeløbet, kan virksomheden som hovedregel fradrage momsen af tabet. Spørgsmålet om, hvorvidt der fradragsret for moms af tab på debitorer og i givet fald hvornår, er eksempelvis relevant for kreditorerne i konkursramte selskaber.

Moms af tab på debitorer kan fradrages, når følgende betingelser er opfyldt:

  • Tabet vedrører leverede varer og ydelser
  • Leverancen af varer og ydelser er momsbelagt
  • Momsen er angivet
  • Tabet er konstateret.

De tre første betingelser tiltrækker sig typisk ikke den helt store opmærksomhed. Det skal dog som et eksempel fra praksis nævnes, at det er blevet fastslået, at en virksomhed, der køber en tabsgivende fordring fra en anden virksomhed, ikke har fradragsret for moms af tab på debitorer, idet der ikke er tale om leverede varer og ydelser fra den tabslidende virksomhed.

Betingelsen om, at tabet skal være konstateret, tiltrækker sig derimod større opmærksomhed.

Konstatering af tabet

Konstatering af tab forudsætter som udgangspunkt, at kreditor har foretaget indenretlige skridt for at konstatere tabet. Manglende betalingsvilje hos kreditor, eksempelvis på grund af uenighed om fejl eller mangler ved de leverede varer og ydelser, er uden betydning, ligesom det er uden betydning, at en advokat eller andre har vurderet, at det er usandsynligt, der kan opnås medhold i at kreditor skal betale.

Et tab anses altså for at være konstateret eller ligestilles hermed, når det optræder under en af disse omstændigheder:

  • Konkurs- og dødsboer
  • Tvangsakkord (rekonstruktion)
  • Frivillig akkord
  • Forgæves fogedforretning
  • Tvangsauktion
  • Gældssanering for jordbrugere
  • Andre tilfælde, eksempelvis fordringer under 3.000 kr. samt ukendt eller forsvunden debitor.

For så vidt angår konkursboer anses et tab for konstateret, når det ved afslutningen af konkursboet dokumenteres, at der ikke er opnået fuld dækning for det anmeldte krav. Der kan dog foretages et foreløbigt fradrag for tab på fordringer i konkursboer, før bobehandlingen er endelig afsluttet. Det er en forudsætning, at virksomheden er i besiddelse af en erklæring fra boets kurator om, at dividenden ikke forventes at overstige en nærmere angiven procent af fordringen.

Et eventuelt fradrag for moms af tab på debitorer afhænger dermed af konkursbehandlingens stadie. Der kan derfor gå lang tid før kreditor kan fradrage moms af tab på debitorer.

Fradrag for moms af tab på debitorer skal angives i den momsperiode, hvor tabet er konstateret. Momsen af tabet skal ikke angives som indgående moms, men derimod som en reduktion i den udgående moms.

Husstandsvindmøller og solcelleanlæg

Udskydelse af fristen for afmeldelse fra momsregistrering

Momsregistrerede solcelleanlæg monteret på private boliger og momsregistrerede husstandsvindmøller skulle efter planen afmeldes fra momsregistrering senest den 9. juli 2013, såfremt de ikke længere opfylder betingelserne for momsregistrering.

Nyt styresignal

I et nyt styresignal oplyser SKAT nu, at EU-domstolen i dom af 20. juni 2013 har truffet afgørelse om, at driften af et solcelleanlæg, som er placeret på eller i nærheden af en beboelsesejendom, og som er udformet således, at mængden af produceret elektricitet for det første altid er mindre end den samlede mængde elektricitet, som operatøren forbruger privat, og for det andet leveres til nettet mod indtægter af en vis varig karakter, er omfattet af begrebet “økonomisk aktivitet”.

På baggrund af dommen fra EU-domstolen må drift af solcelleanlæg og husstandsvindmøller herefter som udgangspunkt anses for momspligtig virksomhed, når der udover den private anvendelse af el også sker levering af el til el-nettet.

Som følge af dommen udskyder SKAT fristen for afmeldelse fra momsregistrering indtil videre. SKAT vil snarest muligt offentliggøre, hvilke konsekvenser dommen har for dansk praksis på området.

Momspligt i foreninger og organisationer

Mulighed for at undgå afregning af moms

Foreninger, organisationer m.fl. er omfattet af de almindelige regler om afregning af moms. Det betyder, at foreninger og organisationer som udgangspunkt skal afregne moms, såfremt de leverer varer eller tjenesteydelser mod betaling. Kun såfremt foreningen er omfattet af en af momslovens fritagelsesbestemmelser, kan foreningen undgå afregning af moms.

Hvornår er der momsfritagelse?

En forening eller organisation, der mod betaling leverer varer eller ydelser til sine medlemmer, er således som udgangspunkt en momspligtig virksomhed på samme vilkår som alle andre momspligtige virksomheder her i landet.

På visse betingelser er foreninger og organisationer, som leverer ydelser og varer i nær tilknytning hertil til deres medlemmer, dog momsfritaget.

Følgende betingelser skal være opfyldt før en forening er momsfritaget:

  1. Leveringen er finansieret af kontingentet og ikke ved særskilte betalinger.
  2. Leveringen har nær tilknytning til foreningens formål.
  3. Foreningens formål skal være af politisk, fagforeningsmæssig, religiøs, patriotisk, filosofisk eller filantropisk karakter, eller formål, som har at gøre med borgerlige rettigheder.
  4. Foreningen arbejder ikke med gevinst for øje.
  5. Momsfritagelsen medfører ikke konkurrencefordrejning.

Såfremt bare én af ovenstående betingelser ikke er opfyldt, anses foreningen for momspligtig og skal afregne moms af sine indtægter. I så fald opnår foreningen dog samtidig fradragsret for moms af sine udgifter.

Afgørelser fra Skatterådet

Skatterådet har de seneste år behandlet en række sager, hvor foreninger og organisationer er fundet momspligtige, idet foreningens formål ikke har været et af de nævnte under punkt 3 ovenfor.

En forening, som blandt andet havde til formål at fremme interessen for og viden om et konkret spil, herunder at organisere og udbrede viden om turneringer både nationalt og internationalt, arrangere foredrag samt knytte forbindelser til tilsvarende udenlandske organisationer er fundet momspligtig, idet foreningens formål ikke har været et af de under punkt 3 nævnte.

Det samme gælder en forening, hvis formål var at fremme og befordre det sociale liv blandt foreningens medlemmer, samt en forening, der holdt netværksarrangementer med det formål at være et professionelt samlingssted for forretningsudviklere (business developere).

Konklusion

Såfremt en forening, organisation m.fl. leverer varer eller ydelser til sine medlemmer mod betaling, er foreningen således kun fritaget for at afregne moms, hvis foreningen opfylder samtlige ovennævnte betingelser, herunder at foreningens formål skal være af politisk, fagforeningsmæssig, religiøs, patriotisk, filosofisk eller filantropisk karakter, eller formål, som har at gøre med borgerlige rettigheder.

For mange foreninger og organisationer kan det være relevant at få klarlagt, om der afregnes moms i overensstemmelse med momsreglerne.