Nye moms- og afgiftsregler

Fra den 1. januar 2015 gælder en række nye regler

Følgende moms- og afgiftsregler er ændret fra den 1. januar 2015:

EU-afhentningskøb
Kravene til dokumentation for momsfrit salg til virksomheder i andre EU-lande er skærpet i de tilfælde, hvor køber selv er ansvarlig for transporten (afhentningskøb), og hvor sælger kræver fuld betaling før eller i forbindelse med afhentning af varerne (kontant, herunder med kreditkort, dankort mv.).

De skærpede krav vedrører dokumentationen for:

  • Forsendelsen eller transporten af varerne til det andet EU-land
  • Købers eller købers repræsentants identitet, herunder verifikation af købers momsnummer.

Såfremt sælger ikke overholder dokumentationskravene, kan SKAT opkræve 25 % dansk moms af salget.

Elektroniske tjenesteydelser
Momsbeskatningsstedet for elektronisk leverede tjenesteydelser til privatpersoner i andre EU-lande ændres fra at være det land, hvor leverandøren er etableret, til at være det land, hvor kunden er etableret.

Danske virksomheder, der leverer elektroniske tjenesteydelser til privatpersoner i andre EU-lande, skal derfor fra den 1. januar 2015 momsregistreres og indberette moms i samtlige de EU-lande, hvor virksomheden har kunder.

Alternativt kan virksomheden tilmelde sig SKATs nye indberetningssystem, kaldet One Stop Moms.

Hotelmoms
Fradragsretten for moms af hoteludgifter forhøjes fra 75 % til 100 % af momsbeløbet.

Godtgørelse af elafgift
Elafgiften stiger i 2015 til 87,80 øre/kWh. Det godtgørelsesberettigede beløb for elektricitet anvendt til procesformål vil i 2015 udgøre 87,40 øre/kWh.

Såfremt elektriciteten anvendes til rumvarme, varmt vand eller komfortkøling (aircondition), kan der i 2015 opnås godtgørelse af 49,80 øre/kWh, dog kun såfremt der sker måling af elforbruget.

Godtgørelse af olie-, kul-, og gasafgift
Olie-, kul-, og gasafgiften nedsættes i 2015. Det godtgørelsesberettigede beløb for olie, kul og gas anvendt til procesformål vil i 2015 udgøre afgiften med en reduktion svarende til EU’s minimumsafgift på 4,5 kr./GJ.

Efteropkrævning af moms

SKAT har ændret praksis

SKAT har ændret praksis for opgørelse af momsbeløbet i de tilfælde, hvor en virksomhed fejlagtigt har undladt at fakturere og opkræve moms, og derfor er blevet efteropkrævet moms af SKAT. Momsbeløbet skal i disse tilfælde som udgangspunkt opgøres som 20 % af det fakturerede beløb, og ikke som hidtil antaget med 25 %.

Mulighed for tilbagebetaling af moms

Praksis vedrørende efteropkrævning af moms er ændret. Der skal som udgangspunkt kun ske efteropkrævning af for lidt opkrævet moms med 20 %, når prisen på en vare eller ydelse fejlagtigt er opgjort uden moms, fordi:

  • Parterne har forudsat, at sælger ikke var en momspligtig virksomhed
  • Parterne har forudsat, at transaktionen var momsfritaget, og SKAT derfor har efteropkrævet momsen.

Dette gælder eksempelvis:

  • EU-salg og eksportsalg, hvor betingelserne for momsfrit salg ikke var til stede
  • Salg af ydelser, hvor leveringsstedet var forudsat at være uden for Danmark, men ifølge SKAT er i Danmark
  • Momsfritagne salg, der ifølge SKAT rettelig skulle have været anset for momspligtige salg.

Såfremt en virksomhed fejlagtigt er blevet efteropkrævet moms den 1. januar 2007 eller senere, kan virksomheden anmode om tilbagebetaling af for meget opkrævet moms. En anmodning om tilbagebetaling skal indsendes til SKAT senest den 17. maj 2015.

Muligheden for tilbagebetaling af moms er betinget af, at sælger ikke kan efteropkræve momsen hos køberen.

Momsfri virksomhedsoverdragelse

Handel med byggegrunde og nye bygninger

Når en momsregistreret virksomhed sælger aktiver som maskiner, inventar og driftsmidler, skal virksomheden som hovedregel afregne udgående moms af salgssummen. Det samme er som udgangspunkt tilfældet, når en virksomhed sælger aktiver i form af fast ejendom, dog kun for så vidt angår salg af byggegrunde og nye bygninger.

Forudsætninger for momsfri virksomhedsoverdragelse

Såfremt der er tale om salg af aktiver som led i en overdragelse af virksomheden eller af en del af denne, og køberen er momsregistreret, må der dog ikke afregnes moms i forbindelse med handlen. I så fald foreligger der i stedet en momsfri virksomhedsoverdragelse.

For at der foreligger en momsfri virksomhedsoverdragelse, skal der i almindelighed være tale om, at sælgeren ophører med at drive den overdragne del af virksomheden. Når man vurderer, om der er tale om en “overdragelse af virksomheden eller en del af denne”, lægges der derfor vægt på, at sælger ophører med driften af den overdragne økonomiske enhed samtidig med, at der lægges vægt på købers hensigt med overtagelsen af den økonomiske enhed.

I praksis foretages der altid en helhedsvurdering af de nærmere omstændigheder i forbindelse med virksomhedens salg af aktiver. Der sondres mellem handler, der har karakter af ordinære køb og salg af aktiver, og handler, der har karakter af en hel eller delvis virksomhedsoverdragelse.

Når der foreligger en momsfri virksomhedsoverdragelse, skal man inden 8 dage meddele SKAT, at handelen har fundet sted, og hvem køberen er. Det skal bemærkes, at ved salg af aktiver, der er omfattet af reglerne om reguleringsforpligtelser, er det en forudsætning, at køberen samtidig skriftligt erklærer, at vedkommende overtager den resterende reguleringsforpligtelse. Hvis denne erklæring ikke foreligger, er sælgeren forpligtet til at afregne den resterende momsforpligtelse.

Afregnes der fejlagtigt udgående moms af salgssummen i forbindelse med overdragelse af en virksomhed eller af en del af denne, kan SKAT nægte fradragsret for indgående moms hos køberen.

Byggegrunde og nye bygninger

Ved salg af aktiver i form af byggegrunde og nye bygninger har Landsskatteretten og Skatterådet i flere tilfælde behandlet spørgsmålet om, hvorvidt der i konkrete tilfælde er tale om en momsfri virksomhedsoverdragelse eller et momspligtigt salg af byggegrunde og nye bygninger.

Skatterådet har eksempelvis afgjort, at der er tale om en momsfri virksomhedsoverdragelse, når der overdrages en byggegrund med tilhørende aftaler om opførelse og udlejning af butiksarealer. I den konkrete sag overdrages der en grund med tilhørende butikslokaler samt en lejeaftale. Butikslokalerne er opført, når køber overtager ejendommen, idet overtagelsesdagen er sammenfaldende med lejers tiltrædelse af lejemålet.

Overdragelse af en ubebygget grund med tilhørende byggetilladelse, der dog var udløbet, anses derimod ifølge Landsskatteretten for et momspligtigt salg. Der var i sagen tale om overdragelse af en ubebygget grund med en tilhørende tilladelse til nedrivning af den daværende ejendom på grunden samt opførelsen af en beboelsesbygning med kælder, 10 beboelseslejligheder samt butikslokaler i stueetagen. Denne byggetilladelse var dog som nævnt allerede udløbet på overdragelsestidspunktet, hvilket var en medvirkende årsag til, at der var tale om et momspligtigt salg og ikke en momsfri virksomhedsoverdragelse.

Herudover kan salg af flere byggegrunde til samme køber efter omstændighederne blive anset for en momsfri virksomhedsoverdragelse, og ikke momspligtigt af salg af byggegrunde, uanset at der ikke overdrages andet end selve byggegrundene.

Salg af en nyopført udlejningsejendom eller en udlejningsejendom under opførelse/ombygning, kan også anses for en momsfri virksomhedsoverdragelse i stedet for et momspligtigt salg af en ny bygning. Dette kræver som minimum, at sælger og køber begge er frivilligt momsregistreret for udlejning af fast ejendom, samt at der er indgået aftale om udlejning af minimum et momspligtigt lejemål.

Uanset ovenstående eksempler vil det altid være en konkret vurdering, om der i det enkelte tilfælde er tale om en momsfri virksomhedsoverdragelse eller et momspligtigt salg af byggegrunde og nye bygninger.

Moms på betalingsgebyrer ved netsalg

SKAT udsender meddelelse om betalingsgebyrer

SKAT har udsendt en meddelelse om, at betalingsgebyrer som en virksomhed opkræver fra sine kunder, når kunderne bruger betalingskort mv., skal behandles som en biydelse til den leverede hovedydelse. Gebyrerne skal således undergives samme momsmæssige behandling som hovedydelsen. Det vil sige, at hvis virksomhedens salg af varer og ydelser er momspligtigt, er gebyret også momspligtigt.

Dette har ifølge SKAT været gældende praksis siden den 23. januar 2012, hvor SKAT indarbejdede denne praksisændring i Den Juridiske Vejledning, som er at finde på SKATs hjemmeside.

Alene betydning for netbutikker

Praksisændringen har kun betydning for netbutikker, idet fysiske butikker ikke må opkræve betalingsgebyrer direkte hos kunderne ved særskilt fakturering, men skal anse gebyrerne som en almindelig omkostning. Dette gælder ikke for netbutikker, som godt må fakturere og opkræve betalingsgebyrer særskilt.

Konklusionen er således, at netbutikker skal afregne moms af disse betalingsgebyrer, og at dette har været gældende siden den 23. januar 2012.

Elektroniske tjenesteydelser

Nye momsregler med virkning fra 1. januar 2015

Den 1. januar 2015 ændres reglerne for, i hvilket land der skal afregnes moms ved elektronisk levering af tjenesteydelser til privatpersoner. Der er tale om en implementering af regler vedtaget på EU-plan. Et lovforslag til implementering af de nye regler har været i høring, men er endnu ikke vedtaget.

Reglerne for momsafregning ved elektronisk levering af ydelser til virksomheder ændres ikke.

Elektronisk leverede ydelser

Ved elektronisk leverede ydelser forstås bl.a. levering og hosting af websteder, fjernvedligeholdelse af software og hardware, levering og ajourføring af software, levering af billeder, tekster og information og tilrådighedsstillelse af databaser, levering af musik, film og spil, herunder hasardspil og andre spil om penge, politiske, kulturelle, kunstneriske, sportslige og videnskabelige eller uddannelsesmæssige udsendelser eller begivenheder og levering af fjernundervisning m.v.

De nugældende regler

I dag skal en virksomhed etableret i EU, ved elektronisk levering af ydelser til privatpersoner afregne moms i det EU-land, hvor virksomheden rent fysisk er etableret, medmindre virksomhedens kunder er etableret uden for EU.

Det betyder, at en virksomhed etableret i Danmark, skal afregne dansk moms ved elektronisk levering af ydelser til privatpersoner bosat i andre EU-lande. Ved levering af elektroniske ydelser til privatpersoner bosat uden for EU skal der derimod ikke afregnes dansk moms, men eventuelt lokal moms i kundens land.

Reglerne har den konsekvens, at en dansk virksomhed kan flytte sine aktiviteter til et andet EU-land, og afregne moms i dette EU-land. Mange virksomheder har f.eks. flyttet deres salg af e-bøger til Luxemburg, der har en momssats på 3 pct. på e-bøger. Dermed kan en virksomhed helt lovligt sælge e-bøger til danske privatpersoner med kun 3 pct. moms.

Der findes særlige regler for virksomheder etableret uden for EU med elektronisk levering af ydelser til privatpersoner bosat i EU.

Ændrede regler

Med virkning fra den 1. januar 2015 skal en virksomhed ved elektronisk levering af tjenesteydelser til privatpersoner afregne moms i det EU-land, hvor virksomhedens kunder er etableret, uanset hvor selve virksomheden rent fysisk er etableret.

De ændrede regler medfører, at en dansk virksomhed kan være pligtig til at afregne moms i samtlige 28 EU-lande, såfremt virksomheden har kunder i alle landene. Samtidig betyder de ændrede regler, at en virksomhed ikke længere kan flytte sine aktiviteter til et andet EU-land og alene afregne moms i dette EU-land.

Der etableres en særordning, således at virksomhederne alene skal være momsregistreret i et EU-land, nemlig der, hvor virksomheden er etableret eller har sit faste forretningssted. I den forbindelse etableres der et elektronisk indberetningssystem, der medfører, at virksomheden kun indberetter moms i det land, hvor virksomheden er registeret, og hvor man kan vælge, hvilke lande, man skal indberette moms i. Det er dog momssatsen og fakturakravene i kundernes lande som vil være gældende.

De nye regler kommer også til af gælde for teleydelser og radio- og tv-spredningstjenster, hvilket vil sige radio- og tv-programmer (broadcasting).

Der vil fortsat være særlige regler for virksomheder etableret uden for EU med elektronisk levering af ydelser til privatpersoner bosat i EU.

Hvad skal virksomhederne foretage sig nu?

Danske virksomheder bør allerede nu forberede sig på ændringerne, idet de nye regler betyder store systemmæssige ændringer med tilpasning til nye momssatser og fakturakrav i samtlige de EU-lande, hvor virksomhedens kunder er etableret.

Omvendt betalingspligt

Nyt regelsæt fra 1. juli 2014

Den 20. december 2013 vedtog Folketinget, at der med virkning fra den 1. juli 2014 indføres omvendt betalingspligt for indenlandsk handel med mobiltelefoner, spillekonsoller, tablets, bærbare computere mv. Formålet med ordningen er primært at hindre momskarruselsvig, eksempelvis ved at sælger opkræver moms, men aldrig afregner den opkrævede moms til SKAT.

Omvendt betalingspligt

Reglen om indenlandsk omvendt betalingspligt (reverse charge) er ikke ukendt, idet denne ordning allerede eksisterer ved indenlandske leverancer af blandt andet metalskrot, investeringsguld, CO2-kvoter og CO2-rettigheder.

Indenlandsk omvendt betalingspligt fungerer teknisk set på samme måde som EU-erhvervelsesmoms ved grænseoverskridende handler, men skal indberettes anderledes. Sælgeren skal undlade at opkræve moms af salget, men skal på fakturaen anføre, at det er køberen, der skal betale momsen. Dette kan gøres ved at anføre ”omvendt betalingspligt, køber afregner momsen”. Salget skal angives i momsangivelsens rubrik C. Køberen skal omvendt angive momsen på sin momsangivelse og fradrage momsen i det omfang, køberen har fradragsret.

Omfattede varer

Reglerne om omvendt betalingspligt skal som nævnt anvendes fremover, når to danske virksomheder handler med følgende varer:

  • Mobiltelefoner
  • Integrerede kredsløbsordninger
  • Spillekonsoller
  • Tablets
  • Bærbare computere

Det skal dog bemærkes, at ordningen ikke gælder salg fra detailbutikker, som primært sælger disse varer til private forbrugere. Her vil salget som hidtil ske med tillæg af almindelig moms. Virksomheder, der overvejende sælger mobiltelefoner mv. til erhvervsvirksomheder, vil derimod være omfattet af ordningen. De skal altså udstede en faktura uden moms og henvise til, at køberen afregner momsen.

Konklusion

Som sælger eller køber af ovenstående varer er det derfor vigtigt at få fastlagt, hvornår reglen finder anvendelse, det vil sige om varen er omfattet af ordningen, og om virksomhedens salg overvejende sker til virksomheder, så beløbene korrekt konteres og oplyses via momsangivelsen.

Moms- og afgiftsregler ændres

Virkning fra 1. januar 2014

I forbindelse med implementeringen af den såkaldte Vækstplan DK og Finanslovsaftalen for 2014 sker der med virkning fra den 1. januar 2014 en række ændringer på moms- og afgiftsområdet.

Nye kredittider for afregning af moms

Der indføres nye kredittider for afregning af moms. Endvidere ændres omsætningsgrænserne for små, mellemstore og store virksomheder, hvilket har betydning for virksomhedernes afregningsperioder.

De nye omsætningsgrænser, afregningsperioder og afregningsfrister fremgår af nedenstående skema:

 Virksomheder Årlig omsætning  Afregningsperiode.  Afregningsfrist
 Små  Under 5 mio. kr.  Halvårlig  2 måneder
 Mellemstore  Mellem 5 og 50 mio. kr.  Kvartalsvis  2 måneder
 Store  Over 50 mio. kr.  Månedsvis  25 dage *)

*) For juni måned er afregningsfristen 1 måned og 17 dage

Som det fremgår af skemaet er omsætningsgrænsen for “små” virksomheder nu 5 mio. kr. Tidligere var den 1. mio. kr. SKAT vil udsende information omkring omregistrering mv. til de omfattede virksomheder. Omregistreringen vil få virkning for perioder, der starter 1. januar 2014.

Virksomheder som har overskydende moms, kan have et ønske om at forblive på kvartalsafregning, af hensyn til at få momsen tilbagebetalt tidligere. Hvis virksomheden ikke ønsker omregistrering til halvårlig afregning af moms, kan den blive på kvartalsafregning, hvis der senest den 1. marts 2014 anmodes herom overfor SKAT.

Hotelmoms

Fradragsretten for moms af hoteludgifter forhøjes fra 50 pct. til 75 pct. af momsbeløbet. Udgifterne hertil skal fortsat være af strengt erhvervsmæssig karakter, for at der kan opnås fradragsret.

Godtgørelse af elafgift

Elafgiften og energispareafgiften (tidligere benævnt CO2-afgift) samles i en afgift, der i 2014 udgør 83,30 øre/kWh.
Den almindelige godtgørelse af elafgift vil i 2014 udgøre 82,90 øre/kWh. Det godtgørelsesberettigede beløb skal fremgå af fakturaerne fra elselskabet.

Godtgørelse af olie-, kul-, og gasafgift

Den almindelige godtgørelse af olie-, kul-, og gasafgift forhøjes således, at der alene sker en reduktion i godtgørelsen svarende til EU’s minimumsafgift på 4,5 kr./GJ.

Mineralvandsafgift

Mineralvandsafgiften afskaffes.

Vægtbaseret emballageafgift

Den vægtbaserede emballageafgift afskaffes.

Godtgørelse af el- og energispareafgift

Nyt vedrørende godtgørelse af energispareafgift

Fra den 1. januar 2014 kan momsregistrerede virksomheder opnå en større godtgørelse af elafgift. Som noget nyt kan der samtidig opnås godtgørelse af den til elafgiften knyttede energispareafgift (tidligere benævnt CO2-afgift).

Betingelser for godtgørelse

Følgende betingelser skal være opfyldt, for at en virksomhed kan opnå godtgørelse af el- og energispareafgift:

  • Elektriciteten skal være forbrugt af virksomheden
  • Momsen på elforbruget skal være fradragsberettiget
  • Elektriciteten må ikke være anvendt til motorbrændstof
  • Elektriciteten må som hovedregel ikke være anvendt til rumvarme, varmt vand eller komfortkøling (air condition).

Der kan således opnås godtgørelse af afgifterne af elektricitet til drift af maskiner, værktøj, produktionsanlæg, belysning og edb-udstyr samt ventilation i virksomhedens lokaler.

Virksomheder inden for de liberale erhverv såsom advokat-, arkitekt-, bureau-, landinspektør-, mægler-, reklame-, revisions-, rådgivende ingeniør- og forlystelsesvirksomhed, herunder teatre og biografer, kan dog ikke få godtgjort afgifterne.

Alle momsregistrerede virksomheder, herunder også de liberale erhverv, kan dog få godtgjort en del af afgifterne af elektricitet anvendt til rumvarme, varmt vand eller komfortkøling (air condition), såfremt der foretages måling af elforbruget.

Herudover findes der særlige regler om godtgørelse af afgifter for landbrug, gartnerier og særligt energikrævende produktioner.

Godtgørelsessatser

Hidtil har elafgiften været sammensat af en række elementer (energiafgift, elsparebidrag, eldistributionsafgift samt en tillægsafgift), der er blevet godtgjort med forskellige satser. Energispareafgiften er ikke blevet godtgjort.

Reglerne for godtgørelse af elafgift og den til elafgiften knyttede energispareafgift blev med virkning fra den 1. januar 2014 gjort mere simple. El- og energispareafgiften er blevet samlet i én afgift, der i 2014 udgør 83,30 øre/kWh. Afgiften godtgøres med 82,90 øre/kWh. Som noget nyt skal det godtgørelsesberettigede beløb endvidere fremgå af fakturaerne fra elselskabet.

Såfremt elektriciteten anvendes til rumvarme, varmt vand eller komfortkøling (air condition), kan der i 2014 opnås godtgørelse af 42 øre/kWh, dog kun såfremt der sker måling af elforbruget.

Måling af energiforbruget

Såfremt den samme elektricitet anvendes til både godtgørelsesberettigede og ikke-godtgørelsesberettigede formål, skal der som udgangspunkt ske måling af det godtgørelsesberettigede forbrug. Alternativt kan man anvende nogle mindre favorable standardsatser.

Forlængede kredittider på moms

Både fordele og ulemper ved de nye regler

I dag skal momsen angives hver måned, hvert kvartal eller halvårligt afhængig af virksomhedens årlige omsætning. Som led i regeringens vækstplan ændres disse afregningsperioder afhængig af virksomhedens årlige omsætning, og der gives tillige ekstra kredit med hensyn til betaling.

Virksomheder med en omsætning under 1 mio. kr.

Virksomheder med en omsætning under 1 mio. kr. afregner i dag momsen halvårligt. Det skal de fortsætte med. Fristen for at angive og betale vil stadig være 60 dage i 2014.

Virksomheder med en omsætning mellem 1 og 15 mio. kr.

Virksomheder med en omsætning mellem 1 og 15 mio. kr. afregner i dag momsen kvartalsvis. Det skal de fortsætte med. Men, med virkning fra 1. januar 2014 forlænges deres betalingsfrist fra de nuværende 40 dage til 60 dage, altså med 20 dage.

Virksomheder med en omsætning mellem 15 og 50 mio. kr.

Virksomheder med en omsætning over 15 mio. kr. er i dag omfattet af gruppen ”store virksomheder” og afregner momsen månedsvis. Med virkning fra 2014 skal virksomheder, der har en omsætning mellem 15 og 50 mio. kr. i stedet afregne momsen kvartalsvis. Angivelses- og betalingsfrist er 60 dage efter afregningsperiodens udløb.

Virksomheder med en omsætning over 50 mio. kr.

Virksomheder med en omsætning over 50 mio. kr. afregner i dag momsen månedsvis. Disse virksomheder skal fortsætte med at afregne momsen månedsvis med angivelses- og betalingsfrist senest 25 dage efter afgiftsperiodens udløb.

Fordele og ulemper

Ovenstående ændringer er en fordel for langt de fleste små og mellemstore virksomheder, men for eksportvirksomheder og andre virksomheder med negativ moms er det derimod en ulempe. Eksportvirksomheder med en omsætning under 50 mio. kr. bør derfor sikre sig, at de forbliver på månedsafregning.

SKAT har oplyst, at de virksomheder som bliver berørt af ændring i afgiftsperioder og de forlængede kredittider, vil få skriftlig information herom (formentlig primo november måned 2013). I den forbindelse bør man være opmærksom på, at fristen for et ”frivilligt skifte” til månedsafregning er senest 1. december 2013. Såfremt fristen overskrides vil ændring af afregningsperiode, først kunne ske med virkning fra 1. juli 2014.

Energitunge virksomheder der i dag får godtgjort energiafgiften månedsvis via momsangivelsen, fordi virksomheden er omfattet af gruppen ”store virksomheder”, bør undersøge, om der skal indhentes en tilladelse til fremskyndet tilbagebetaling af energiafgifter grundet ovenstående ændringer af regningsperioder.

Tilbagebetaling af energiafgifter

Behov for fremskyndet tilbagebetaling fra den 1. januar 2014?

Som led i regeringens vækstplan vedtog Folketinget i foråret 2013 en udvidelse af virksomhedernes kredittider for afregning af moms.

I første omgang sker udvidelsen af kredittiderne ved, at virksomheder med en omsætning på mellem 15 og 50 mio. kr. årligt med virkning fra den 1. januar 2014 skal afregne moms kvartalsvis i stedet for månedsvis. Senere sker der også ændringer for virksomheder med en omsætning på mellem 1 og 5 mio. kr. årligt, idet disse virksomheder fra den 1. januar 2015 skal afregne moms halvårligt i stedet for kvartalsvis. Herudover forlænges betalingsfristerne med virkning fra den 1. januar 2014 for alle virksomheder med en omsætning på under 50 mio. kr. årligt.

Udvidelsen af kredittiderne medfører betydelige momslikviditetslettelser for små og mellemstore virksomheder. Samtidig betyder udvidelsen dog også, at virksomheder med en omsætning på mellem 15 og 50 mio. kr. årligt, må vente på tilbagebetaling af energiafgifter, idet disse virksomheder fremover skal afregne moms kvartalsvist i stedet for månedsvist.

Tilbagebetaling af energiafgifter

Virksomheder får tilbagebetalt (godtgjort) energiafgifter via virksomhedens almindelige momsangivelse. De nye kredittider for afregning af moms medfører således også, at virksomhederne får godtgjort deres energiafgifter på et senere tidspunkt end hidtil.

For virksomheder med en årlig omsætning på mellem 15 og 50 mio. kr. årligt og et stort energiforbrug, vil de nye kredittider med virkning fra den 1. januar 2014 medføre en likviditetsmæssig ulempe for så vidt angår energiafgifterne.

Virksomheder med en samlet godtgørelse på mindst 30.000 kr. årligt har imidlertid mulighed for efter ansøgning til SKAT, at få tilbagebetalt energiafgifterne hurtigere.

Ved ansøgning om såkaldt fremskyndet tilbagebetaling af energiafgifter skal virksomheden sandsynliggøre, at den opfylder betingelsen om tilbagebetaling af afgift på mindst 30.000 kr. årligt.

Såfremt en virksomhed opnår tilladelse til fremskyndet tilbagebetaling af energiafgifter, kan virksomheden få tilbagebetalt sine energiafgifter hver måned, såfremt tilbagebetalingsbeløbet udgør minimum 5.000 kr. Virksomheden kan umiddelbart efter hver måneds udløb anmode om tilbagebetaling af energiafgifter ved en særlig angivelse.

Ved fremskyndet tilbagebetaling af energiafgifter sker tilbagebetalingen som udgangspunkt senest 3 uger efter, at SKAT har modtaget anmodningen. Herved opnår virksomheder med et stort energiforbrug en likviditetsmæssig fordel.