Lavere afgift ved generationsskifte

Lovforslag lemper bo- og gaveafgifter

Skatteministeren har fremsat lovforslag om lavere bo- og gaveafgift ved generationsskifte af virksomheder. Afgiften nedsættes successivt fra 15 % til 5 % i perioden 2016-2020 og gælder for gaveoverdragelser, der er sket den 1. januar 2016 eller senere, og ved arveladers død den 1. januar 2016 eller senere.

Nedsat bo- og gaveafgift

Den lavere bo- og gaveafgift gælder ved overdragelse af såvel virksomheder drevet i personligt regi som i selskabsform.

Nedsættelse af bo- og gaveafgiften sker efter følgende skala:

  • 13% i 2016 og 2017
  • 7% i 2018
  • 6% i 2019
  • 5% i 2020 og senere.

I dødsboer er det afgørende, hvornår arvelader er afgået ved døden. Den nedsatte sats på 13 % gælder således, hvis arvelader døde i 2016. I gavesituationen er det afgørende, hvornår virksomheden er overdraget, og gaven dermed er ydet.

Krav om ejertid og deltagelse i virksomheden

Arvelader eller gavegiver skal have ejet virksomheden i mindst ét år forud for dødsfaldet eller gaveoverdragelsen.

Det er endvidere et krav, at arvelader, gavegiver eller nærtstående har deltaget aktivt i mindst ét år i den virksomhed, der overdrages. Dette krav om aktiv deltagelse kan opfyldes på et hvilket som helst tidspunkt i ejertiden. Det er således ikke et krav, at arvelader eller gavegiver har deltaget aktivt i det seneste år forud for dødsfaldet eller gaveoverdragelsen.

I personligt ejede virksomheder skal virksomhedsejeren eller dennes nærtstående have deltaget i virksomhedens drift i væsentligt omfang i mindst ét år af ejertiden. En personlig arbejdsindsats på mindst 50 timer om måneden vil normalt være tilstrækkeligt.

Ved overdragelse af aktier skal aktionæren eller dennes nærtstående i mindst ét år af ejertiden have deltaget i selskabets ledelse – direktion eller bestyrelse.

Nærtstående omfatter ægtefælle, bedsteforældre, forældre, børn, børnebørn m.fl. Søskende og deres afkom henregnes i denne forbindelse også som nærtstående.

Krav til den nye virksomhedsejer

De nedsatte satser for bo- og gaveafgift gælder kun, når virksomheden overdrages til den personkreds, der kan succedere, og hvor bo- eller gaveafgiften efter de almindelige regler udgør 15 %, hvilket typisk vil sige børn og børnebørn.

Hvis afdøde eller gavegiver ikke har børn mv., gælder de lavere afgiftssatser, hvis virksomheden overdrages til søskende eller disses børn og børnebørn.

De nedsatte afgiftssatser gælder kun, når arvingen eller gavemodtageren ejer virksomheden i mindst tre år efter modtagelsen af arven eller gaven. Såfremt arvingen eller gavemodtageren helt eller delvist afstår virksomheden i en periode på tre år efter overdragelsen, sker der en afgiftsforhøjelse. Afgiftsforhøjelsen omfatter den andel af virksomheden, som afstås.

Afgiften for den afståede del af virksomheden forhøjes som udgangspunkt til den normale sats for bo- og gaveafgift på 15 %, men reduceres dog ud fra ejertid – ejertid på to år giver lavere afgift end afståelse efter ét års ejertid.

En eventuel yderligere bo- eller gaveafgift påhviler arving/gavemodtager.

Afgiftsforhøjelsen gælder dog ikke, når virksomheden afstås:

  • På grund af erhververens død eller livstruende sygdom
  • Ved gaveoverdragelse til erhververens børn, børnebørn m.fl.
  • Ved en skattefri omstrukturering, hvor arvingen/gavemodtageren udelukkende vederlægges med aktier.

Biler – skat og moms 2017

Få overblik over reglerne!

Erfaringen viser, at opfindsomheden er stor, når danskerne gør et forsøg på at nedbringe biludgiften i privatbudgettet. Flere fremgangsmåder er lovlige, nogle er tvivlsomme, og andre er i strid med gældende skatte-, afgifts- og momsregler.

Formålet med publikationen ”Biler – skat og moms” er at give et overblik over skattereglerne og momsreglerne, så man opnår så hensigtsmæssig en økonomisk situation som muligt og ikke bliver offer for en af de mange faldgruber. Reglerne er nemlig stadigvæk komplicerede.

Du finder 2017-udgaven af publikationen her

Undgå dansk registreringsafgift

Under visse betingelser kan aktiviteter i udlandet betyde afgiftsfritagelse

Der skal som udgangspunkt altid betales dansk registreringsafgift, når en person, der er bosiddende i Danmark, anvender en bil i Danmark.

Der skal dog ikke betales dansk registreringsafgift af en udenlandsk registreret firmabil, der anvendes af en herboende selvstændigt erhvervsdrivende, som er etableret eller udfører tjenesteydelser i et andet EU/EØS-land, og anvender bilen til brug for udførelsen af den selvstændige erhvervsvirksomhed i et andet EU/EØS-land. Der er imidlertid knyttet visse betingelser til afgiftsfritagelsen.

Tilladelse til kørsel i udenlandsk firmabil

Der skal på forhånd ansøges hos SKAT om at blive fritaget for betaling af registreringsafgift.

Der skal kun betales dansk registreringsafgift for en udenlandsk firmabil, hvis firmabilen i det væsentlige bliver anvendt varigt i Danmark. Der gælder både et dagskriterium og et kilometerkriterium for at vurdere, om firmabilen væsentligt anvendes varigt i Danmark. Begge kriterier vurderes i forhold til en samlet 12-måneders periode, og begge kriterier skal være opfyldt, før der indtræder dansk afgiftspligt.

For både dagskriteriet og kilometerkriteriet gælder, at der på den ene side bliver set på den samlede kørsel i Danmark, det vil sige både privat og erhvervsmæssig kørsel, og på den anden side på den erhvervsmæssige brug af firmabilen i udlandet. Privat kørsel i udlandet tæller ikke med i opgørelsen.

Dagskriteriet

Dagskriteriet indebærer, at hvis bilen inden for en periode af 12 måneder skal anvendes eller faktisk bliver anvendt 183 dage eller mere i Danmark, så bliver bilen anset for at være anvendt i det væsentlige varigt i Danmark. Alle dage medtælles uanset om kørslen er erhvervsmæssig eller privat.

Modsat gælder det, at hvis bilen anvendes mindre end 183 dage i Danmark inden for en periode på 12 måneder, skal der ikke betales dansk registreringsafgift for bilen.

Kilometerkriteriet

En bil anses for at være anvendt væsentligt og varigt i Danmark, når den erhvervsmæssige kørsel i udlandet inden for en 12-måneders periode er mindre end den samlede private og erhvervsmæssige kørsel i Danmark.

Det betyder, at der bliver lagt vægt på antal erhvervsmæssigt kørte kilometer i udlandet i forhold til den samlede kørsel med firmabilen i Danmark, det vil sige både privat og erhvervsmæssig kørsel. Kørsel mellem bopælen i Danmark og arbejdspladsen i udlandet medregnes til den erhvervsmæssige kørsel i udlandet.

Hvis bilen inden for 12-måneders perioden i udlandet i erhvervsmæssig henseende har kørt mindre end den samlede kørsel i Danmark, bliver bilen anset for i det væsentlige at være anvendt varigt i Danmark.

Modsat gælder det, at hvis bilen inden for 12-måneders perioden kører mere i udlandet i erhvervsmæssig henseende end den samlede kørsel i Danmark, bliver bilen anset for i det væsentlige at være anvendt uden for Danmark, og der skal ikke betales dansk registreringsafgift.

Muligheden for af undgå dansk registreringsafgift gælder også, når en udenlandsk arbejdsgiver stiller en firmabil til rådighed for en medarbejder bosiddende i Danmark, hvis bilen i det væsentlige bliver anvendt varigt uden for Danmark efter ovenstående kriterier.

Biler – skat og moms 2016

Ny publikation

Erfaringen viser, at opfindsomheden er stor, når danskerne gør et forsøg på at nedbringe biludgiften i privatbudgettet. Flere fremgangsmåder er lovlige, nogle er tvivlsomme, og andre er i strid med gældende skatte-, afgifts- og momsregler.

Formålet med publikationen ”Biler – skat og moms” er at give et overblik over skattereglerne og momsreglerne, så man opnår så hensigtsmæssig en økonomisk situation som muligt og ikke bliver offer for en af de mange faldgruber. Reglerne er nemlig stadigvæk komplicerede.

Læs mere her

 

Personalegoder 2016

Skatte- og momsmæssig behandling af personalegoder

 

Personalegoder er reelt løn, der blot udbetales i naturalier.

Derfor er udgangspunktet også, at den skattepligtige værdi af personalegoder er markedsværdien. Dette udgangspunkt fraviges for en lang række personalegoder, hvilket følger af henholdsvis lovgivning og praksis.

Skattemæssigt kan personalegoder opdeles i fem kategorier:

• Beskatning af markedsværdien
• Beskatning efter standardsatser
• Skattefri personalepleje
• Bagatelgrænse for arbejdsrelaterede personalegoder
• Bagatelgrænse for mindre personalegoder.

I publikationen ser vi nærmere på disse fem kategorier, ligesom vi også ser nærmere på kravene til de såkaldte “bruttotrækordninger”.

Momsregistrerede virksomheder har som hovedregel ret til momsfradrag for indkøb af varer og ydelser, der anvendes til virksomhedens momspligtige aktiviteter.

Sidst i publikationen beskrives de vigtigste fradragsregler for en virksomheds indkøb af personalegoder til medarbejderne, herunder udgifter til anskaffelse og drift af biler.

Læs mere her:http://pdf.sb-s.dk/flip/1/revisorgruppen-danmark-Personalegoder2016/index.html

 

Salg af ejendomsselskab

Momsfri formidling ved salg af aktier i ejendomsselskab

Skatterådet har i et nyt bindende svar afgjort, at ejendomsmægler- og rådgivningshonorarer opkrævet ved formidling af salg af aktier, anparter mv. i ejendomsselskaber efter en konkret vurdering kan være fritaget for moms. Dette har væsentlig betydning for sælgere af ejendomsselskaber, idet salg af aktier mv. ikke berettiger til momsfradrag.

Salg af ejendomsselskaber

Salg af aktier mv. er som udgangspunkt fritaget for moms. Såfremt det overdragne selskab ejer en fast ejendom, anses salget imidlertid momsmæssigt for at være salg af den faste ejendom, når besiddelsen heraf retligt eller faktisk sikrer rettigheder som ejer eller bruger over den faste ejendom. Et salg af et ejendomsselskab kan således være momspligtigt, når selskabet ejer en byggegrund eller en ny bygning (nyopført eller væsentligt til-/ombygget bygning).

De tilfælde af salg af aktier mv., som udgør salg af fast ejendom, omfatter dog kun salg af aktier mv., der giver besidderen af aktien mv. en eksklusiv brugsret til en bestemt fast ejendom eller en del heraf.

Salg af ejendomsselskaber vil som altovervejende hovedregel ikke medføre momspligt, uanset at salget medfører rettigheder over en ny bygning eller en byggegrund. Det vil således ikke være køberen af selskabet, som opnår en eksklusiv brugsret til bygning eller grund, da det er selskabet, som har den eksklusive brugsret. Der kan dog forekomme tilfælde, hvor køberen opnår en eksklusiv brugsret i form af særlige rettigheder til bygning eller grund.

Momsfritagelsen ved salg af ejendomsselskaber har omvendt den konsekvens, at sælgere af ejendomsselskaber ikke har fradragsret for moms af omkostninger i relation til salget, herunder ejendomsmægler- og rådgivningshonorarer.

Momsfritagne ejendomsmægler- og rådgivningshonorarer

Af momslovens fritagelsesbestemmelser fremgår det, at transaktioner, herunder forhandlinger, vedrørende værdipapirer er momsfritaget. Udtrykket tager sigte på den virksomhed, som udøves af en mellemmand, der ikke selv er part i en kontrakt om et finansielt produkt. Formidlingsvirksomhed har således til formål at træffe de nødvendige foranstaltninger for, at de to parter indgår en kontrakt, uden at formidleren har en selvstændig interesse i kontraktens indhold. Dette medfører, at ejendomsmægler- og rådgivningshonorarer opkrævet ved formidling af salg af aktier mv. i ejendomsselskaber efter en konkret vurdering kan være fritaget for moms.

I den konkrete sag, som var forelagt Skatterådet, bistod et ejendomsmægler- og rådgivningsfirma med salg af flere ejendomsselskaber, herunder afdækning af markedet og potentielle køberemner, samt formidlede kontakten til købere af selskaberne, hvis eneste aktiv var fast ejendom. Den leverede ydelse havde til formål at bevirke, at parterne (sælgere og købere) indgik deres respektive kontrakter, uden at firmaet havde en selvstændig interesse i kontrakternes indhold.

Ejendomsmægler- og rådgivningsfirmaet foretog bl.a. vurdering af ejendomme, der indgik i handlen, udarbejdede prospekter, fremviste ejendommene, bistod med afdækning af markedet og af potentielle køberemner, forelagde oplysninger om ejendommene, området, infrastruktur mv. for køber, var med i forhandlingerne mellem køber og sælger og deltog i dagslange møder med parterne og deres repræsentanter, bistod i forbindelse med drøftelser om salgsaftalen og forestod dialogen med pengeinstitutter i forbindelse med salget.

Skatterådet fandt på baggrund af en konkret vurdering af samtlige omstændigheder, at ejendomsmægler- og rådgivningsydelserne var momsfritaget. Dermed blev sælgeren af ejendomsselskaberne ikke belastet med omkostninger til moms af ejendomsmægler- og rådgivningshonorarer.

For ejendomsmægler- og rådgivningsfirmaer betyder den manglende momspligt imidlertid en mulig begrænsning af momsfradragsretten samt eventuelt pligt til afregning af lønsumsafgift.

Med afgørelsen fra Skatterådet er det nu blevet muligt at undgå at betale moms ved formidling af aktier, anparter mv. i ejendomsselskaber, hvilket har nogle klare fordele men også visse ulemper.

Nye moms- og afgiftsregler

Fra den 1. januar 2015 gælder en række nye regler

Følgende moms- og afgiftsregler er ændret fra den 1. januar 2015:

EU-afhentningskøb
Kravene til dokumentation for momsfrit salg til virksomheder i andre EU-lande er skærpet i de tilfælde, hvor køber selv er ansvarlig for transporten (afhentningskøb), og hvor sælger kræver fuld betaling før eller i forbindelse med afhentning af varerne (kontant, herunder med kreditkort, dankort mv.).

De skærpede krav vedrører dokumentationen for:

  • Forsendelsen eller transporten af varerne til det andet EU-land
  • Købers eller købers repræsentants identitet, herunder verifikation af købers momsnummer.

Såfremt sælger ikke overholder dokumentationskravene, kan SKAT opkræve 25 % dansk moms af salget.

Elektroniske tjenesteydelser
Momsbeskatningsstedet for elektronisk leverede tjenesteydelser til privatpersoner i andre EU-lande ændres fra at være det land, hvor leverandøren er etableret, til at være det land, hvor kunden er etableret.

Danske virksomheder, der leverer elektroniske tjenesteydelser til privatpersoner i andre EU-lande, skal derfor fra den 1. januar 2015 momsregistreres og indberette moms i samtlige de EU-lande, hvor virksomheden har kunder.

Alternativt kan virksomheden tilmelde sig SKATs nye indberetningssystem, kaldet One Stop Moms.

Hotelmoms
Fradragsretten for moms af hoteludgifter forhøjes fra 75 % til 100 % af momsbeløbet.

Godtgørelse af elafgift
Elafgiften stiger i 2015 til 87,80 øre/kWh. Det godtgørelsesberettigede beløb for elektricitet anvendt til procesformål vil i 2015 udgøre 87,40 øre/kWh.

Såfremt elektriciteten anvendes til rumvarme, varmt vand eller komfortkøling (aircondition), kan der i 2015 opnås godtgørelse af 49,80 øre/kWh, dog kun såfremt der sker måling af elforbruget.

Godtgørelse af olie-, kul-, og gasafgift
Olie-, kul-, og gasafgiften nedsættes i 2015. Det godtgørelsesberettigede beløb for olie, kul og gas anvendt til procesformål vil i 2015 udgøre afgiften med en reduktion svarende til EU’s minimumsafgift på 4,5 kr./GJ.

Efteropkrævning af moms

SKAT har ændret praksis

SKAT har ændret praksis for opgørelse af momsbeløbet i de tilfælde, hvor en virksomhed fejlagtigt har undladt at fakturere og opkræve moms, og derfor er blevet efteropkrævet moms af SKAT. Momsbeløbet skal i disse tilfælde som udgangspunkt opgøres som 20 % af det fakturerede beløb, og ikke som hidtil antaget med 25 %.

Mulighed for tilbagebetaling af moms

Praksis vedrørende efteropkrævning af moms er ændret. Der skal som udgangspunkt kun ske efteropkrævning af for lidt opkrævet moms med 20 %, når prisen på en vare eller ydelse fejlagtigt er opgjort uden moms, fordi:

  • Parterne har forudsat, at sælger ikke var en momspligtig virksomhed
  • Parterne har forudsat, at transaktionen var momsfritaget, og SKAT derfor har efteropkrævet momsen.

Dette gælder eksempelvis:

  • EU-salg og eksportsalg, hvor betingelserne for momsfrit salg ikke var til stede
  • Salg af ydelser, hvor leveringsstedet var forudsat at være uden for Danmark, men ifølge SKAT er i Danmark
  • Momsfritagne salg, der ifølge SKAT rettelig skulle have været anset for momspligtige salg.

Såfremt en virksomhed fejlagtigt er blevet efteropkrævet moms den 1. januar 2007 eller senere, kan virksomheden anmode om tilbagebetaling af for meget opkrævet moms. En anmodning om tilbagebetaling skal indsendes til SKAT senest den 17. maj 2015.

Muligheden for tilbagebetaling af moms er betinget af, at sælger ikke kan efteropkræve momsen hos køberen.

Momsfri virksomhedsoverdragelse

Handel med byggegrunde og nye bygninger

Når en momsregistreret virksomhed sælger aktiver som maskiner, inventar og driftsmidler, skal virksomheden som hovedregel afregne udgående moms af salgssummen. Det samme er som udgangspunkt tilfældet, når en virksomhed sælger aktiver i form af fast ejendom, dog kun for så vidt angår salg af byggegrunde og nye bygninger.

Forudsætninger for momsfri virksomhedsoverdragelse

Såfremt der er tale om salg af aktiver som led i en overdragelse af virksomheden eller af en del af denne, og køberen er momsregistreret, må der dog ikke afregnes moms i forbindelse med handlen. I så fald foreligger der i stedet en momsfri virksomhedsoverdragelse.

For at der foreligger en momsfri virksomhedsoverdragelse, skal der i almindelighed være tale om, at sælgeren ophører med at drive den overdragne del af virksomheden. Når man vurderer, om der er tale om en “overdragelse af virksomheden eller en del af denne”, lægges der derfor vægt på, at sælger ophører med driften af den overdragne økonomiske enhed samtidig med, at der lægges vægt på købers hensigt med overtagelsen af den økonomiske enhed.

I praksis foretages der altid en helhedsvurdering af de nærmere omstændigheder i forbindelse med virksomhedens salg af aktiver. Der sondres mellem handler, der har karakter af ordinære køb og salg af aktiver, og handler, der har karakter af en hel eller delvis virksomhedsoverdragelse.

Når der foreligger en momsfri virksomhedsoverdragelse, skal man inden 8 dage meddele SKAT, at handelen har fundet sted, og hvem køberen er. Det skal bemærkes, at ved salg af aktiver, der er omfattet af reglerne om reguleringsforpligtelser, er det en forudsætning, at køberen samtidig skriftligt erklærer, at vedkommende overtager den resterende reguleringsforpligtelse. Hvis denne erklæring ikke foreligger, er sælgeren forpligtet til at afregne den resterende momsforpligtelse.

Afregnes der fejlagtigt udgående moms af salgssummen i forbindelse med overdragelse af en virksomhed eller af en del af denne, kan SKAT nægte fradragsret for indgående moms hos køberen.

Byggegrunde og nye bygninger

Ved salg af aktiver i form af byggegrunde og nye bygninger har Landsskatteretten og Skatterådet i flere tilfælde behandlet spørgsmålet om, hvorvidt der i konkrete tilfælde er tale om en momsfri virksomhedsoverdragelse eller et momspligtigt salg af byggegrunde og nye bygninger.

Skatterådet har eksempelvis afgjort, at der er tale om en momsfri virksomhedsoverdragelse, når der overdrages en byggegrund med tilhørende aftaler om opførelse og udlejning af butiksarealer. I den konkrete sag overdrages der en grund med tilhørende butikslokaler samt en lejeaftale. Butikslokalerne er opført, når køber overtager ejendommen, idet overtagelsesdagen er sammenfaldende med lejers tiltrædelse af lejemålet.

Overdragelse af en ubebygget grund med tilhørende byggetilladelse, der dog var udløbet, anses derimod ifølge Landsskatteretten for et momspligtigt salg. Der var i sagen tale om overdragelse af en ubebygget grund med en tilhørende tilladelse til nedrivning af den daværende ejendom på grunden samt opførelsen af en beboelsesbygning med kælder, 10 beboelseslejligheder samt butikslokaler i stueetagen. Denne byggetilladelse var dog som nævnt allerede udløbet på overdragelsestidspunktet, hvilket var en medvirkende årsag til, at der var tale om et momspligtigt salg og ikke en momsfri virksomhedsoverdragelse.

Herudover kan salg af flere byggegrunde til samme køber efter omstændighederne blive anset for en momsfri virksomhedsoverdragelse, og ikke momspligtigt af salg af byggegrunde, uanset at der ikke overdrages andet end selve byggegrundene.

Salg af en nyopført udlejningsejendom eller en udlejningsejendom under opførelse/ombygning, kan også anses for en momsfri virksomhedsoverdragelse i stedet for et momspligtigt salg af en ny bygning. Dette kræver som minimum, at sælger og køber begge er frivilligt momsregistreret for udlejning af fast ejendom, samt at der er indgået aftale om udlejning af minimum et momspligtigt lejemål.

Uanset ovenstående eksempler vil det altid være en konkret vurdering, om der i det enkelte tilfælde er tale om en momsfri virksomhedsoverdragelse eller et momspligtigt salg af byggegrunde og nye bygninger.