Skatteinformation august 2018

Så fik vi endelig de skatte- og afgiftslettelser, som igennem flere år har været bebudet. Nogle har betegnet skattelettelserne som de største i mands minde. Andre har brugt et mindre florissant ordvalg.

I vedhæftede vedhæftede dokument gennemgås – foruden principielle domme og afgørelser på skatte- og momsområdet – også en række interessante og aktuelle emner på området, herunder en artikel “Bitcoins – er du spekulant?”. Hvad er fænomenet bitcoins egentlig for noget? Og hvad med skatten?

Læs dokumentet ved at klikke her.

 

 

Deleøkonomi – bred politisk aftale om mere attraktive vilkår

I maj måned 2018 blev der indgået en bred politisk aftale om mere attraktive skattevilkår for deleøkonomi. Det betyder, at Folketinget skal vedtage nogle lovændringer. Skatteministeriet har oplyst, at disse lovændringer først vil ske til efteråret. Men der er tale om regler, der er aftalt at skulle gælde fra og med den 1. januar 2018.

Aftale om skattereglerne for deleøkonomi

Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre har indgået en aftale om mere attraktive skattevilkår for deleøkonomi. Aftalen skal udmøntes i lovforslag, som først fremsættes i Folketinget til efteråret og derefter endeligt vedtages. De gunstigere regler skal efter aftalen gælde fra og med den 1. januar 2018.

Det er et centralt led i aftalen, at udlejning gennem udlejningsbureauer, herunder deleøkonomiske platforme, hvor udlejningsindtægter indberettes til SKAT, præmieres med et skattefrit bundfradrag eller et højere skattefrit bundfradrag.

I SKAT er man i gang med at udvikle en digital løsning til indberetning af lejeindtægter fra Airbnb m.fl. Indberetningsløsningen forventes at være klar den 1. januar 2021. I de to år, hvor man venter på den digitale løsning, vil der alligevel kunne opnås bundfradrag, se i det følgende.

Udlejning af sommerhus

I 2018 udgør det skattefri bundfradrag 21.900 kr., når udlejningen sker gennem et udlejningsbureau, der indberetter lejeindtægterne til SKAT. Dette skattefri bundfradrag vil efter aftalen blive forhøjet til 40.000 kr. i 2018. Det betyder, at sommerhusejere, der udlejer deres sommerhus, kan glæde sig over en større skattefri indtægt allerede for den udlejning, der sker i år. Det er dog et krav, at lejeindtægten indberettes til SKAT af et udlejningsbureau – ganske som efter de nugældende regler.

Det er fortsat sådan, at i den del af lejeindtægten mv., der overstiger det skattefri bundfradrag, gives et fradrag på 40 %, og kun den overskydende del af lejeindtægten er skattepligtig.

Sommerferien står for døren!

Nyeste udgave af FACIT omhandler:

  • Samtidighedsferie – ny ferielov på vej
  • Kan rentefælder klappe?
  • Repræsentationsudgifter – skat og moms
  • Revisorrobotten – kan og vil digitaliseringen tage over?
  • Tid til “indsendelse” af årsrapporter

Du kan læse mere her

God læselyst!

Skattepligt – ingen ændrede skattepligtsregler inden sommerferien

Folketingets Lovsekretariat har oplyst, at det lovforslag, som var sendt i høring om ændring af reglerne for indtræden af fuld dansk skattepligt, ikke bliver fremsat og behandlet i indeværende folketingssamling.

Ingen lovforslag før til efteråret

Den 26. februar 2018 havde Skatteministeriet et udkast til lovforslag klart, der skulle ændre de gældende regler om indtræden af fuld dansk skattepligt.

Udkastet blev vanen tro sendt i såkaldt høring hos en række interesseorganisationer. I høringsskrivelsen var anført følgende:

”Med lovforslaget foreslås det, at der indføres enklere og mere objektive regler for fastlæggelsen af fuld skattepligt til Danmark. Dermed bliver det mere forudsigeligt, om fuld skattepligt indtræder for personer, som har bopæl her i landet, og som overvejer at påtage sig arbejde i Danmark.”

Interesseorganisationerne kunne indsende deres kommentarerer til lovforslagsudkastet inden den 23. marts. Det antages, at der er indkommet adskillige kommentarer. Disse ”plejer” at blive besvaret, og lovforslaget måske ændret på nogle punkter.

Lovforslaget var bebudet fremsat i Folketinget primo maj måned. Man har imidlertid opgivet at få lovforslaget fremsat i indeværende folketingssamling. Det betyder, at lovforslag tidligst bliver fremsat i den nye folketingssamling, der begynder den 2. oktober 2018 kl. 12.00.

Vi må derfor væbne os med tålmodighed og se, hvad der sker i den nye folketingssamling til efteråret.

 

Lavere skat på arbejdsindkomst – nyt lovforslag om skattelettelser og øgede fradrag

Skatteministeren har fremsat et lovforslag, der indeholder skattelettelser til folk på arbejdsmarkedet og et ekstrafradrag på årsopgørelsen for personer, der indbetaler på en ratepension eller pensionsordning med løbende udbetalinger.

Lavere skat på arbejdsindkomst

Den lavere skat på arbejdsindkomst sker ved:

  • Nedsættelse af bundskatten
  • Forhøjelse af beskæftigelsesfradraget
  • Indførelse af et jobfradrag

Nedsættelse af bundskatten

Bundskatten foreslås nedsat med 0,02 % fra og med indkomståret 2018, hvilket i 2018 vil sige en nedsættelse fra 11,15 % til 11,13 %.

Forhøjelse af beskæftigelsesfradraget

I forbindelse med årsopgørelsen beregnes der et beskæftigelsesfradrag til lønmodtagere, honorarmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende. Fradraget beregnes i 2018 med 9,5 % af arbejdsindkomsten efter fradrag af pensionsindbetalinger. I 2018 udgør det maksimale beskæftigelsesfradrag 33.300 kr.

Det foreslås, at beregningsgrundlaget ikke skal reduceres med skattemæssigt fradragsberettigede pensionsindbetalinger, uanset om der er tale om privattegnede ordninger eller ordninger oprettet i ansættelsesforhold.

Endvidere foreslås det, at beskæftigelsesfradraget frem til 2022 forhøjes gradvist til 10,65 % og det maksimale fradrag til 37.400 kr. (2018-niveau).

Ekstrafradraget til enlige forsørgere foreslås ikke ændret.

Indførelse af et jobfradrag

Jobfradraget skal efter lovforslaget beregnes som en procentdel af den del af arbejdsindkomsten, der overstiger 187.500 kr. (2018-niveau).

Fradraget skal i 2018 beregnes med 2,5 % og kan maksimalt udgøre 1.400 kr., 3,75 % i 2019 og maksimalt et fradrag på 2.000 kr. og fra og med 2020 en beregning med 4,5 %, dog maksimalt et årligt fradrag på 2.200 kr.

Ekstra skattefradrag ved indbetaling til pension

Der foreslås et ekstrafradrag for pensionsindbetalinger. Der er tale om et ligningsmæssigt fradrag, hvilket i 2018 vil sige en fradragsværdi på cirka 26,6 %.

Ekstrafradraget beregnes af personens indbetalinger til skattebegunstigede pensionsordninger, hvilket vil sige indbetaling til ratepensioner, pensionsordninger med løbende udbetalinger, herunder livrenter. Ekstrafradraget opnås også, selv om pensionen er oprettet i ansættelsesforhold.

Fradraget beregnes som en procentdel af årets fradragsberettigede pensionsindbetalinger med tillæg af arbejdsgiverindbetalinger nedsat med AM-bidrag. Fradraget kan dog maksimalt beregnes af 70.000 kr. (2018).

Procentsatsen for beregning af ekstrafradraget er afhængig af alder.

 

Indfasning af pensionsfradrag

       
 

   2018

   2019

Fra 2020

Mere end 15 år til folkepensionsalderen       8,0 %       8,0 %     12,0 %
15 år eller mindre til folkepensionsalderen     20,0 %     22,0 %     32,0 %
Maksimalt beregningsgrundlag (2018-niveau) 70.000 kr. 70.000 kr. 70.000 kr.

 

En person på 40 år vil i 2018 maksimalt kunne få et ekstrafradrag på 5.600 kr., nemlig 8 % af højst 70.000 kr.

Er der derimod tale om en person, som kan gå på folkepension om 15 år eller mindre, vil det maksimale ekstrafradrag i 2018 udgøre 14.000 kr., nemlig 20 % af 70.000 kr. Selv om man er folkepensionist, er man berettiget til ekstrafradraget.

Nedsat ekstrafradrag til personer, der modtager skattepligtige pensionsudbetalinger

Udbetalinger fra ratepensioner og ophørende og livsvarige livrenter skal som hovedregel nedsætte beregningsgrundlaget for ekstrafradraget. I 2018 vil det dog kun gælde pensionsudbetalinger i december 2018 grundet tekniske tilpasninger.

Eksempel

Personen er 68 år. I 2019 er der indbetalt 108.695 kr. på en arbejdsgiveradministreret livsvarig livrente. Personen har i 2019 fået udbetaling fra en ratepension på i alt 60.000 kr. Ekstrafradraget beregnes således:

Indbetaling på en pension via arbejdsgiveren  108.695 kr.
AM-bidrag, der fratrækkes af pensionsinstituttet, 8 %  –      8.695 kr.
 100.000 kr.
Skattepligtig pensionsudbetaling   –    60.000 kr.
Beregningsgrundlag for ekstrafradrag       40.000 kr.
Ekstrafradrag beregnes med 22 %  8.800 kr.

 

Reglen om, at skattepligtige pensionsudbetalinger fragår i årets fradragsberettigede pensionsindbetalinger inden ekstrafradraget beregnes, gælder dog ikke følgende udbetalinger:

  • Invalidepension indtil opnåelse af folkepensionsalderen
  • Rateforsikring ved forsikredes invaliditet
  • Rateopsparing ved nedsat arbejdsevne, der berettiger til førtidspension
  • Ægtefælle-  eller samleverpension
  • Tjenestemandspension.

Hvornår er en bil specialindrettet? – Ny højesteretsdom om beskatning af fri bil

En specialindrettet bil er et begreb, som kendes både på moms- og skatteområdet. Sådanne biler er ikke et alternativ til en privat bil, fordi der i realiteten er tale om et rullende værksted. Højesteret har for ganske nylig afsagt en dom, hvor der indgående oretages en vurdering af, hvorvidt der var tale om en specialindretning, der gjorde bilen uegnet til privat anvendelse.

Højesteretsdom om en Toyota Hilux pickup – specialindrettet?

Begrebet ”specialindrettede biler” anvendes både på moms- og skatteområdet, men på momsområdet dog kun for varevogne med en maksimal tilladt totalvægt på 4 ton. Specialindrettede biler er biler, der almindeligvis er egnede som en privat bil, men som på grund af indretningen mv. ikke er egnet til at træde i stedet for en privat bil.

For at en bil kan anses for specialindrettet, skal følgende betingelser altid være opfyldt:

1. Bilen egner sig ikke som et alternativ til en privat bil
2. Der er et erhvervsmæssigt behov for, at bilen er indrettet på den specielle måde
3. Den specialindrettede bil er nødvendig for, at brugeren kan udføre sit arbejde.

Sagen for Højesteret omhandlede en hovedaktionær, der drev sin VVS-virksomhed i et selskab. Den omhandlede Toyota Hilux blev utvivlsomt anvendt til erhvervsmæssig kørsel i væsentligt omfang. I kabinen bag passagersædet var der en reol med værktøj, som var fastmonteret til gulvet og en mindre reol var monteret bag førersædet. I lastrummet var der værktøj, pakker og reservedele, herunder en affugter.

Det var ubestridt, at der var et erhvervsmæssigt behov for, at bilen var indrettet på den specielle måde, og at indretningen var nødvendig for, at hovedaktionæren kunne udføre sit arbejde. Hovedaktionæren bestred heller ikke, at der skulle ske beskatning efter de almindelige regler for fri bil, hvis bilen ikke kunne anses for specialindrettet. Årsagen hertil var, at bilen blev anvendt til kørsel mellem bopælen og virksomhedens adresse, herunder aflevering af datteren i en børnehave, der var beliggende på denne strækning.

Så det ”eneste” Højesteret skulle tage stilling til var, om der skattemæssigt var tale om en specialindrettet bil, der ikke egnede sig som et alternativ til en privat bil. Højesteret var af den opfattelse, at bilen ikke skattemæssigt kunne anses for specialindrettet. Af dommen fremgår blandt følgende:

Den omhandlede Toyota Hilux er større end en normal personbil. Den er ikke luksuspræget, og der er tale om en bil, som i første række er designet til at blive benyttet til andre og mere krævende opgavetyper end blot personbefordring. En Toyota Hilux adskiller sig imidlertid ikke som biltype fra normale personbiler på en så afgørende måde, at den allerede før eventuelle specialindretninger kan anses for uegnet til at blive anvendt som normal bil.

Det er ubestridt, at Toyotaen var indrettet på en måde, der var hensigtsmæssig for, at hovedaktionæren kunne udføre sine arbejdsopgaver for VVS-selskabet. Den foretagne arbejdsmæssige indretning af bilen betød imidlertid ikke, at Toyotaen ophørte med at være et egnet alternativ til en privat bil. Det forhold, at der var et erhvervsmæssigt behov for, at en stor del af bilen var uden reoler, således at der kunne transporteres større arbejdsredskaber, reservedele, grussække mv., betød ikke, at bilen kunne anses for specialindrettet i skattemæssig henseende. Bilen fremtrådte i øvrigt ikke tilsmudset og lugtende, sideruderne var ikke tildækket, og bilen var ikke forsynet med firmalogo eller lignende.

Kommentarer

Det er de specialindrettede biler, der giver hovedbrud hos mange – er specialindretningen tilstrækkelig? Er dette tilfældet, er det muligt at bruge bilen til kørsel mellem hjem og arbejde, uden at der skal ske beskatning af fri bil, ligesom svinkeærinder i mindre omfang er tilladt. I ovenstående sag for Højesteret var der installeret en barnestol, og hovedaktionæren forklarede, at børnehaven var beliggende på strækningen mellem virksomheden og bopælen, hvorfor han somme tider afleverede eller hentede datteren. En sådan kørsel udløser ikke beskatning af fri bil, hvis bilen skattemæssigt kan anses for specialindrettet.

 

Ændring af skatteregler – Folketinget har vedtaget væsentlige ændringer

Folketinget har behandlet og vedtaget en lang række lovændringer på skatteområdet, herunder afskaffelse af udligningsskat på pensionsudbetalinger, ingen beskatning af fri telefon og øget mulighed for tildeling af skattebegunstigede medarbejderaktier.

Ingen udligningsskat på pensionsudbetalinger

På visse ”større” pensionsudbetalinger har der i de senere år skullet betales en ekstraskat, nemlig den såkaldte udligningsskat. Udligningsskatten på sådanne pensionsudbetalinger er ophævet fra og med indkomståret 2018.

Personer, hvor der på forskudsopgørelsen for 2018 er beregnet udligningsskat på pensionsudbetalinger, vil automatisk få tilsendt en ny forskudsopgørelse fra SKAT.

Skattebegunstigede medarbejderaktier

Skattebegunstigede medarbejderaktier er aktier, hvor et favørkurselement først beskattes, når aktierne sælges, og beskatningen sker som aktieindkomst i stedet for den højere lønbeskatning. Favørkurselementet må højst udgøre 10 % af medarbejderens årsløn. Sker der tildeling af aktier uden betaling fra medarbejderen udgør ”favørkurselementet” aktiernes fulde værdi.

Grænsen på 10 % er dog forhøjet til 20 % for aftaler, der indgås fra og med den 1. januar 2018. Men forhøjelsen gælder kun, hvis adgangen til at erhverve aktier tilbydes på lige vilkår for mindst 80 % af selskabets medarbejdere. Ønsker virksomheden ikke at tilbyde en sådan aktieordning til alle virksomhedens medarbejdere, skal udvælgelsen af de mindst 80 % af medarbejderne ske ud fra almene kriterier.

Ønsker virksomheden kun at tildele særligt udvalgte medarbejdere en aktieordning, er dette fortsat muligt, men så er grænsen for favørkurselementet 10 % af medarbejderens årsløn.

Permanent BoligJobordning

BoligJobordningen, som har eksisteret i flere år, har hele tiden været en midlertidig ordning, der gjaldt for ét eller flere indkomstår.

Ordningen er gjort permanent fra og med den 1. januar 2018. Fradrag for lønudgifter til visse serviceydelser i hjemmet udgør i 2018 maksimalt 6.000 kr. pr. person, mens der er et fradrag på maksimalt 12.000 kr. pr. person til håndværksydelser for visse arbejder udført på familiens helårsbolig eller sommerbolig. Beløbsgrænserne vil fremover blive reguleret årligt.

De konkrete ydelser, som er omfattet af BoligJobordningen i 2018 og fremover, kan snart ses på SKATs hjemmeside.

Børneopsparingskonti

Det maksimale årlige indskud på en børneopsparingskonto er fra og med den 1. januar 2018 hævet fra 3.000 kr. til 6.000 kr. Det samlede indskud på et barns børneopsparingskonto er fra samme dato hævet fra 36.000 kr. til 72.000 kr.

Sømandsfradrag

Fra og med den 1. juli 2018 kan søfolk kun få sømandsfradrag, hvis de arbejder om bord på et skib, der er registreret med hjemsted i enten Danmark eller i en anden EU- eller EØS-medlemsstat.

DIS-ordningen

DIS-ordningen (nettolønsordning for søfolk) er udvidet til blandt andet at omfatte arbejde om bord på en række specialskibe, der anvendes til alle former for aktivitet med støtte- og servicefunktioner (supplyopgaver) til søs.

Udvidelse af DIS-ordningen falder ind under statsstøttereglerne og skal derfor godkendes af Europa-Kommissionen, inden den kan træde i kraft.

Rentesatser for personers restskat og overskydende skat

Der er indført ændrede beregningsmetoder for rentesatser for personers restskat og overskydende skat for indkomståret 2018 og senere.

Den ændrede beregningsmetode betyder en forhøjelse af renten med 0,7 % for restskat.

Ved udbetaling af overskydende skat ydes en procentgodtgørelse, der for overskydende skat for indkomståret 2017 minimum skal udgøre 0,5 %, selv om beregningsmetoden viser en godtgørelse på nul. Dette minimum for procentgodtgørelse er ophævet for overskydende skat for indkomståret 2018 og senere. I 2019 vil overskydende skat derfor blive udbetalt uden procentgodtgørelse, hvis det nuværende renteniveau ikke stiger. Procentgodtgørelsen kan dog aldrig blive negativ.

Ingen skat på fri telefon og internet

Arbejdsgiverbetalt telefon og internet er fra og med indkomståret 2020 et skattefrit personalegode.

Selvstændigt erhvervsdrivende og en medarbejdende ægtefælle skal heller ikke beskattes af disse goder.

Omstrukturering og moms

Pas på de momsmæssige konsekvenser!

Ved fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og virksomhedsomdannelse sker der som udgangspunkt overdragelse af varer, driftsmidler, fast ejendom mv. fra et selskab til et andet. Dette medfører, at såfremt der er tale om overdragelse af momspligtige varer, driftsmidler, fast ejendom mv., skal der afregnes moms i forbindelse med transaktionen, medmindre der efter en konkret vurdering i stedet er tale om en virksomhedsoverdragelse.

Særligt i relation til fast ejendom skal man være opmærksom på momspligten ved fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og virksomhedsomdannelse. Det er således ikke muligt ved eksempelvis spaltning at overføre byggegrunde til andre selskaber, uden at det får momsmæssige konsekvenser for selskaberne.

Momspligt

Der opstår momspligt, når der leveres varer eller tjenesteydelser mod betaling. Fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og virksomhedsomdannelse sidestilles momsmæssigt med levering mod betaling, hvorfor der opstår momspligt ved disse transaktioner, når momspligtige varer, driftsmidler, fast ejendom mv. overføres fra et selskab til et andet. Førstnævnte selskab skal afregne udgående moms, mens det selskab, som får overført varer, driftsmidler, fast ejendom mv., har fradragsret for momsen efter de almindelige fradragsregler.

Såfremt der er tale om overførsel af varer, driftsmidler, fast ejendom mv. som led i en overdragelse af virksomheden eller af en del af denne, og køberen (det fortsættende selskab) er momsregistreret, hverken kan eller skal der dog afregnes moms i forbindelse med overførslen. For at der foreligger en sådan momsfri virksomhedsoverdragelse, skal der i almindelighed være tale om, at sælgeren (det ophørende selskab) ophører med at drive den overdragne del af virksomheden, mens køber (det fortsættende selskab) viderefører virksomheden.

Fast ejendom

Som hovedregel er salg af fast ejendom momsfritaget. Undtaget herfra er dog salg af byggegrunde og nye bygninger, der således er momspligtigt, når salget foretages af en momspligtig virksomhed.

Salg af aktier, anparter og andre selskabsandele er som udgangspunkt fritaget for moms. Det betyder, at salg af selskaber, som ejer byggegrunde eller nye bygninger, ikke medfører momspligt, medmindre køberen af selskabet opnår en såkaldt eksklusiv brugsret til de pågældende byggegrunde eller nye bygninger. Dette er ifølge praksis kun tilfældet ved køb af andelsboliger og lignende, der imidlertid er fritaget for moms, idet de sidestilles med udlejningsboliger.

Mange selskaber overvejer muligheden for momsfrit salg af selskaber indeholdende byggegrunde eller nye bygninger i stedet for ”almindeligt” momspligtigt salg af de pågældende byggegrunde / nye bygninger.

Et scenarie kan være, at et selskab ejer et større antal byggegrunde, som skal sælges. Det er tanken, at køberne af grundene skal opføre bygninger på grundene med henblik på udlejning til boligformål. Idet udlejning til boligformål er fritaget for moms, kan køberne ikke fratrække eventuel moms ved køb af grundene. Her medfører et køb af selskabet ikke moms på grundene. Hvis grundene derimod spaltes ud i forskellige selskaber med henblik på salg af de enkelte selskaber, vil spaltningerne medføre moms på grundene, som ikke kan fradrages i de fortsættende selskaber, idet selskaberne skal drive momsfri boligudlejning.

Ved alle former for omstruktureringer mv. er det således meget væsentligt på forhånd at være opmærksom på, om disse omstruktureringer medfører momsmæssige konsekvenser for selskaberne. Det vil være særdeles vanskeligt efterfølgende at rette op på utilsigtede momsmæssige konsekvenser.

Salg af ejendom – momsmæssige betragtninger

… når sælger har drevet momspligtig virksomhed fra ejendommen

Som udgangspunkt opstår der ikke momspligt ved enkeltstående salg af fast ejendom. Dette gælder imidlertid ikke ved salg af fast ejendom, hvor sælgeren har drevet momspligtig virksomhed på ejendommen. Her opstår der momspligt ved salg af ejendommen, når der er tale om en byggegrund eller en ny bygning, uanset den momspligtige virksomheds omfang.

Momspligten ved salg af byggegrunde og nye bygninger omfatter kun erhvervsmæssigt salg. Det betyder, at kun såkaldte ”momspligtige personer” skal afregne moms ved salg af byggegrunde og nye bygninger. Momspligtige personer defineres som ”juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed”.

Økonomisk virksomhed

Der udøves økonomisk virksomhed og dermed momspligtigt salg af fast ejendom, når sælgeren tager ”aktive skridt mod økonomisk udnyttelse” af den faste ejendom, og der samtidig er tale om ”indtægter af en vis varig karakter”.

Aktive skridt kan bestå i gennemførelse af bygge- og anlægsarbejder og gennemførelse af kendte markedsføringsmidler. Udover byggeri i form af opførelse/ombygning af bygninger og andre faste anlæg forstås ved bygge- og anlægsarbejder etablering af infrastruktur i form af veje, belysning, kloak-, vand- og elektricitetsforsyning mv., det vil sige almindelig byggemodning af jord.

Udover at sælgeren skal tage ”aktive skridt mod økonomisk udnyttelse”, er det yderligere en forudsætning for at statuere momspligt ved salg af fast ejendom, at den økonomiske udnyttelse af byggegrunde eller bygninger sker over en tilstrækkelig periode, der kan begrunde, at kriteriet om, at der opnås ”indtægter af en vis karakter”, kan anses for opfyldt. Dette kriterie udelukker som udgangspunkt enkeltstående salg fra momspligten, dog ikke når sælger har opført/ombygget en bygning med henblik på salg.

Forudgående anvendelse til momspligtige aktiviteter

Et selskab eller en virksomhed, der sælger fast ejendom, som helt eller delvist har været anvendt til brug for den pågældendes momspligtige aktiviteter, anses altid for at handle i egenskab af momspligtig person ved salg af den pågældende ejendom. Her kan der således opstå momspligt, også ved enkeltstående salg, og uanset at der ikke er foretaget ”aktive skridt mod økonomisk udnyttelse” forud for salget. Dette gælder eksempelvis en virksomheds salg af sin domicilejendom, fabriksejendom, lagerejendom, landbrugsejendom eller salg af en frivilligt momsregistreret udlejningsejendom, eller bare udstykning af en byggegrund fra den pågældende ejendom.

Det er tilstrækkeligt, at alene en del af ejendommen har været anvendt til brug for momspligtige aktiviteter. Derfor kan der også opstå momspligt ved salg af en udlejningsejendom, selv om kun en mindre del af ejendommen er frivilligt momsregistreret samt ved salg af villa/parcelhus etc., såfremt ejeren og dermed sælgeren har drevet momspligtig virksomhed fra ejendommen, herunder eksempelvis administreret sin momspligtige enkeltmandsvirksomhed fra adressen. Dette gælder, uanset at ejendommen også har tjent som privat bolig for ejeren og dennes familie.

Byggegrunde og nye bygninger.

Der kan kun være momspligt ved salg af byggegrunde og nye bygninger. Salg af gamle bygninger er fritaget for moms. Her er det væsentligt at være opmærksom på, at ved salg af gamle (nedrivningsklare) bygninger er udgangspunktet, at hvis salget sker med henblik på nedrivning af de gamle bygninger og opførelse af en ny bygning, anses salget for et salg af en byggegrund, hvilket er momspligtigt, når de gamle bygninger har været anvendt til momspligtig virksomhed.

Endvidere omfatter definitionen ”nye bygninger” ikke kun nyopførte bygninger, men også væsentligt renoverede bygninger, når arbejdet er færdiggjort 5 år forud for et salg.

Et renoveringsarbejde er af væsentligt omfang, når værdien af renoveringsarbejdet ekskl. moms overstiger 25 % af ejendomsværdien med tillæg af værdien af renoveringsarbejdet ekskl. moms. Hvis salgsprisen overstiger ejendomsværdien med tillæg af værdien af udført renoveringsarbejde ekskl. moms, kan sælger vælge at anvende salgssummen som beregningsgrundlag i stedet for ovennævnte beregningsgrundlag.

Ved renoveringsarbejder, eksempelvis af en virksomheds domicilejendom eller udlejningsejendom, vil det forekomme, at renoveringsarbejdet udføres etapevis over en årrække. Der er som udgangspunkt tale om arbejder, som set over perioden hvor byggearbejderne foregår, udgør renoveringsarbejde, og de samlede successivt udførte arbejder skal dermed vurderes samlet i forhold til 25-procentsreglen. Dette gælder også, når ejerne ikke havde nogen planer om salg på renoveringstidspunktet. Ved salg af en ejendom skal det derfor altid vurderes, om der inden for de seneste 5 år forud for salget er færdiggjort et væsentligt renoveringsarbejde.

FACIT marts 2018

Det frydefulde forår

I martsudgaven af FACIT kan du læse om følgende:

  • Moms- og skattetjek
  • Håndværkerfradraget
  • Ledelsesberetningen i årsrapporten
  • Hvidvasklovens regler om kundekendskab og kontantforbud
  • Årsopgørelsen for 2017

Læs mere her

God læselyst!