Ekspertskatteordningen

Lovforslag om ændring af ordningen

Skatteministeren har fremsat lovforslag om forhøjelse af bruttoskatten fra 26 % til 27 %, men til gengæld kan bruttobeskatning for forskere m.fl. anvendes i 84 måneder i stedet for de nuværende 60 måneder.

Ekspertskatteordningen

Man behøver ikke at være ekspert for at blive omfattet af ekspertbeskatning, bare man får tilstrækkeligt i løn eller skal udføre visse former for forskningsarbejde. Lønkravet for ikke-forskere er minimum 65.100 kr. (2018) om måneden efter fradrag af ATP mv. Ekspertbeskatningen udgør AM-bidrag på 8 % og 26 % i bruttoskat af det resterende beløb.

Udover lønkravet er der en række øvrige betingelser, der skal være opfyldt for at blive omfattet af denne attraktive lave danske beskatning, eksempelvis at personen ikke må have været fuld skattepligtig til Danmark i de seneste 10 år forud for ansættelsen.

Lovforslaget

Skatteministeren har fremsat lovforslag, der ændrer den gældende ekspertbeskatning på to punkter.

Bruttoskatten på 26 % foreslås forhøjet til 27 %.

Den maksimale periode, hvor ekspertbeskatningen kan anvendes, foreslås udvidet fra 60 måneder til 84 måneder.

De foreslåede ændringer skal have virkning fra og med indkomståret 2018. Forlængelse af perioden til 7 år kommer også til at omfatte personer, der den 1. januar 2018 ikke har anvendt ordningen i 5 år.

Personer, der inden den 1. januar 2018 har anvendt den maksimale periode på 60 måneder, får ikke glæde af forlængelsen.

Forhøjelse af skatten til 27 % fra og med 2018 gælder, uanset hvor længe man anvender ordningen. Personer, der i 2017 er under ekspertordningen, skal også betale den forhøjede skat fra og med indkomståret 2018.

Restskat og overskydende skat 2017

Overblik over reglerne for rentebetaling

For at undgå at betale renter af restskat for indkomståret 2017 skal betaling ske inden nytår. Men mod betaling af en dag til dag-rente kan betaling af restskat for 2017 også ske i perioden 1. januar 2018 – 1. juli 2018. Efter denne dato betales et fast procenttillæg.

Restskat

Reglerne for beregning af renter og procenttillæg til restskat er som følger:

  • Hvis restskatten betales inden den 1. januar 2018, skal der ikke betales renter eller procenttillæg
  • Hvis restskatten betales i perioden 1. januar – 1. juli 2018, skal der betales en dag til dag-rente
  • Hvis restskatten først bliver betalt efter den 1. juli 2018, skal der betales et procenttillæg.

Betaling inden nytår

Der skal ikke betales hverken dag til dag-rente eller procenttillæg.

 

Bemærk, at der kan være forskellige frister for rettidig indbetaling inden årets udgang afhængig af, om der bruges netbank eller dankort. Dette vil normalt fremgå af SKATs hjemmeside.

Er man selvstændigt erhvervsdrivende og anvender virksomhedsordningen, kan det være en fordel at vente med at betale restskatten indtil 2018 mod betaling af en dag til dag-rente. Det skyldes, at frivillige indbetalinger af restskat i virksomhedsordningen anses som private hævninger. Ved at afvente med betaling til 2018 udskyder man beskatningen af det hævede beløb ét år, og man kan nøjes med at betale renter af skatten, indtil den dag betaling sker.

Betaling i perioden 1. januar 2018 – 1. juli 2018

Ved indbetaling af restskat i perioden 1. januar 2018 – 1. juli 2018 skal der betales en dag til dag-rente på 1,7 % p.a.  Dag til dag-renten kan ikke skattemæssigt fratrækkes.

Betales restskatten den 30. januar 2018, skal der betales rente for 30 dage. Udgør den forventede restskat eksempelvis 100.000 kr., beregnes renten således:

100.000 kr. x 1,7 % x 30/365 = 140 kr.

Viser det sig senere, at restskatten er større, kan der foretages yderligere indbetaling mod betaling af en dag til dag-rente. Betaling skal dog være sket senest den 1. juli 2018.

Restskat, der ikke er indbetalt senest den 1. juli 2018

Er restskatten ikke betalt senest den 1. juli 2018, skal der ikke betales en dag til dag-rente men i stedet et procenttillæg. Procenttillægget udgør 3,7 %. Procenttillægget kan ikke skattemæssigt fratrækkes.

Hvis restskatten eksempelvis udgør 100.000 kr., indregnes 19.600 kr. med tillæg af 3,7 % eller i alt 20.325 kr. i forskudsskatten for indkomståret 2019. Den resterende restskat på 80.400 kr. med tillæg af 3,7 % eller i alt 83.375 kr. opkræves fordelt på tre rater i august, september og oktober 2018.

AM-bidrag

AM-bidrag er omfattet af reglerne om restskat. Det betyder, at der også ved for lidt betalt AM-bidrag skal betales en dag til dag-rente eller procenttillæg.

Overskydende skat

Ved udbetaling af overskydende skat får man et procenttillæg på 0,5 %. Der opnås ikke procenttillæg til overskydende skat, der skyldes frivillig indbetaling af restskat. Ved udbetaling af overskydende skat, hvor der er betalt en dag til dag-rente af beløbet, vil der sammen med udbetalingen af den overskydende skat ske tilbagebetaling af den betalte dag til dag-rente.

SKAT påbegynder udbetaling af overskydende skat primo april 2018.

Selvstændigt erhvervsdrivende og andre, der anvender den udvidede selvangivelse, må vente lidt længere med at få overskydende skat udbetalt.

Fradrag for lønudgifter

Nyt lovforslag kan betyde udvidet adgang til at foretage fradrag for lønudgifter

Højesteret har afsagt dom i de såkaldte banksager. Dommen var, at løn til egne medarbejdere i forbindelse med udvidelse af virksomhed ikke er en skattemæssigt fradragsberettiget udgift. Skatteministeren har derfor fremsat lovforslag, der udvider adgangen til fradrag for erhvervsmæssige lønudgifter og bestyrelseshonorarer.

Baggrunden for lovforslaget

Højesteret har taget stilling til, om en bank skattemæssigt kunne fratrække løn til egne medarbejdere, der havde udført arbejde i forbindelse med overtagelse af bankaktiviteter fra Finansiel Stabilitet. Højesteret fandt, at der ikke var tale om en driftsomkostning, og lønudgiften kunne derfor ikke fratrækkes.

Ved en driftsomkostning forstås en udgift, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Driftsomkostningsbegrebet indebærer, at eksempelvis omkostninger forbundet med etablering og udvidelse af en eksisterende virksomhed som altovervejende hovedregel ikke kan fratrækkes, idet udgifterne ikke vedrører den løbende drift, men indkomstgrundlaget. Dette gælder uanset omkostningstype, og dermed også løn til egne medarbejdere.

Skatteministeren havde bebudet, at hvis højesteretsdommens udfald blev, at der ikke var fradrag for de omtvistede lønudgifter til bankens ansatte, ville han fremsætte et lovforslag, der udvidede adgangen til fradrag for erhvervsmæssige lønudgifter.

Lovforslaget

Der foreslås indført en bestemmelse, som giver fradrag for erhvervsmæssige lønudgifter til personer i ansættelsesforhold og bestyrelseshonorarer, samt erhvervsmæssige udgifter tilknyttet hertil.

Den særlige hjemmel til fradrag for lønudgifter, bestyrelseshonorarer og accessoriske udgifter med tilknytning hertil betyder, at en virksomhed ikke længere behøver at tage stilling til, om det arbejde, en medarbejder eller et bestyrelsesmedlem har udført, vedrører den løbende drift eller etablering af et nyt indkomstgrundlag mv. Når der er tale om løn til egne medarbejdere og bestyrelseshonorarer, er udgiften skattemæssigt fradragsberettiget. Det vil eksempelvis betyde, at ved opkøb af en anden virksomhed vil der være fradrag for lønudgifter til egne medarbejdere og honorar til bestyrelsesmedlemmer, selv om disse personer har deltaget i forhandlinger mv. om opkøbet. Der vil være fradrag, uanset om det er aktiviteten (aktiver og passiver), der købes, eller eksempelvis anparterne i et ApS, som bliver et datterselskab.

Forslaget udvider kun adgangen til fradrag for lønudgifter for personer i ansættelsesforhold – virksomhedens egne medarbejdere og vederlag til bestyrelsesmedlemmer. Anvendes eksterne konsulenter og rådgivere, er det fortsat det almindelige driftsomkostningsbegreb, der afgør, om udgiften skattemæssigt er fradragsberettiget. Det betyder eksempelvis, at der ikke vil være fradrag for sådanne udgifter, hvis assistancen vedrører etablering, udvidelse eller indskrænkning af virksomhed.

Fremstilling af anlægsaktiver til brug i virksomheden

I særlige tilfælde er der dog fortsat pligt til aktivering af lønudgifter. Ved fremstilling af anlægsaktiver til virksomhedens eget brug, eksempelvis opførelse af en kontorbygning, skal udgifterne til bygningen aktiveres, herunder løn mv. til egne medarbejdere.

Gælder også for tiden, der er gået

Den udvidede adgang til fradrag for lønudgifter og bestyrelseshonorarer gælder fra og med indkomståret 2008. Har en virksomhed ikke fratrukket sådanne udgifter, da der har været tale om etablering mv. af virksomhed, kan der rettes henvendelse til SKAT med anmodning om fradrag. Hvis anmodning til SKAT indgives senest den 1. juli 2018, er man sikker på ikke at blive ramt af forældelsesregler.

Ændringer på skatteområdet

Der er indgået politisk aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer.

Regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre har indgået en aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer, der også betyder ændringer på skatteområdet. De konkrete lovforslag for de aftalte ændringer er ikke fremsat i Folketinget endnu.

Aktiesparekonto med lav beskatning

Fra og med den 1. januar 2019 indføres en aktiesparekonto. Indeståendet på kontoen kan personer anvende til køb af noterede aktier og aktiebaserede investeringsbeviser. Der fastsættes et loft over maksimalt indskud på kontoen. Loftet er i 2019 på 50.000 kr. voksende til 100.000 kr. i 2020, 150.000 kr. i 2021 og 200.000 kr. i 2022 og frem.

Værdiforøgelsen af indestående på aktiesparekontoen beskattes, mens værdifald (tab) fremføres og modregnes i fremtidigt afkast. Kontoens afkast beskattes efter lagerprincippet, og skatten udgør 17 %.

Udvidet adgang til skattebegunstigede medarbejderaktieordninger

Efter gældende regler kan selskaber tildele medarbejdere op til 10 % af lønnen i form af aktier eller købe- eller tegningsretter til aktier, hvor aktierne beskattes som aktieindkomst i stedet for lønindkomst. Medarbejderen beskattes først, når aktierne afstås. Selskabet har ikke fradrag for udgiften til aktier mv.

Der er aftalt to forbedringer af de gældende regler.

Fra den 1. januar 2018 hæves grænsen fra 10 til 20 % for andelen af løn, der kan udbetales i form af aktier eller købe- eller tegningsretter til aktier. Denne ændring skal gælde for alle selskaber, men kun såfremt mindst 80 % af virksomhedens medarbejdere tilbydes aktieløn under ordningen. Virksomhederne vil fortsat kunne tildele udvalgte medarbejdere op til 10 % af lønnen i form af medarbejderaktier i henhold til de gældende regler.

Den anden forbedring af medarbejderaktiereglerne gælder for mindre virksomheder. Sådanne virksomheder får mulighed for at tilbyde op til 50 % af lønnen som medarbejderaktier til aktieindkomstbeskatning. Denne ændring vil tidligst træde i kraft den 1. januar 2019.

Udvidet adgang til investering i unoterede aktier for pensionsmidler

De gældende regler for at anvende pensionsmidler til køb af unoterede aktier bliver forbedret.

Efter gældende regler skal investeringen i det enkelte selskab udgøre mindst 100.000 kr. Investeringskravet nedsættes til 50.000 kr.

Efter gældende regler kan værdien af unoterede aktier mv. højst udgøre 20 % af en pensionsformue under 2 mio. kr. Procentsatsen forhøjes til 25 %.

Er pensionsformuen over 2,0 mio. kr., kan der efter gældende regler maksimalt anvendes 50 % af formuen mellem 2,0 mio. kr. og 4,0 mio. kr. og 75 % af den del af pensionsformuen, som overstiger 4 mio. kr. Disse procentsatser ophæves, således at der frit kan investeres i unoterede aktier mv. for den del af en pensionsformue, der overstiger 2,0 mio. kr.

Forskerskatteordningen

Bruttoskatteordningen for forskere og nøglemedarbejdere, hvorefter disse personer beskattes med AM-bidrag på 8 % og en bruttoskat på 26 % i op til 5 år, er aftalt ændret.

Bruttoskatten på 26 % forhøjes til 27 %, men til gengæld forlænges den maksimale periode, hvor ordningen kan anvendes, til 7 år. Forlængelse af perioden til 7 år kommer også til at omfatte personer, der den 1. januar 2018 ikke har anvendt ordningen i 5 år.

Udvidelse af DIS-ordningen

Nettolønsordningen i sømandsbeskatningsloven (DIS-ordningen) udvides til også at omfatte søfolk, der arbejder om bord på vagt- og supplyskibe, rørlægnings- og kabelskibe, vindmølle- og konstruktionsskibe, ishåndteringsskibe og ASV’er (såkaldte ”hotelskibe”).

Udvidelsen af DIS-ordningen til også at omfatte søfolk på offshore skibe skal godkendes i henhold til EU’s statsstøtteregler, hvorfor ikrafttrædelse først kan ske den 1. januar 2019.

Restskat og overskydende skat for personer – ændrede rentesatser

Der kan i dag foretages frivillig indbetaling af restskat mod betaling af en dag til-dag-rente på aktuelt 2 % p.a. beregnet fra 1. januar til indbetalingsdagen. Er restskatten ikke betalt senest den 1. juli, skal der i stedet betales et procenttillæg på aktuelt 4 % af restskatten.

Ved udbetaling af overskydende skat ydes der i dag en procentgodtgørelse, der minimum skal udgøre 0,5 %.

Det er aftalt, at dag til-dag-renten og restskattetillægget forhøjes med 0,5 procentpoint fra 2018, mens minimumsgodtgørelsen ved overskydende skat nedsættes til 0 % fra 2018.

Investorfradrag ved investering i små og mellemstore virksomheder

Der indføres et investorfradrag for personer, der investerer i visse små og mellemstore unoterede virksomheder (iværksættervirksomheder).

Investorfradraget giver personer (uafhængige investorer), der investerer i sådanne virksomheder, mulighed for årligt at fradrage halvdelen af investeringer for op til 400.000 kr. i 2019-2022. Fra 2023 og frem kan halvdelen af investeringer for op til 800.000 kr. fradrages. Skatteværdien af fradraget udgør 30 %.

Endvidere indføres et fradrag for personer, der igennem en særlig type iværksætterfonde investerer i unoterede små og mellemstore virksomheder. Fradraget udgør halvdelen af investeringer op til 125.000 kr. fra 2019 til 2022, og fra 2023 og frem er fradraget på halvdelen af investeringer op til 250.000 kr.

Fradragsreglerne forventes at kunne træde i kraft fra den 1. januar 2019.

Højere skattefradrag for forsknings- og udviklingsomkostninger

Der er aftalt et ”ekstrafradrag” for forsknings- og udviklingsomkostninger. Sådanne omkostninger skal kunne fratrækkes med 101,5 % i 2019, 103 % i 2020, 105 % i 2021-2022, 108 % i 2023-2025 og 110 % fra og med 2026.

Erhvervs- og iværksætterudspil

Udsigt til væsentlige ændringer i skattereglerne

Regeringen har fremlagt et ”Erhvervs- og iværksætterudspil”, som indeholder en række forslag, der vil medføre ændret skattelovgivning, hvis forslagene bliver en realitet!

Aktiesparekonto

Regeringen ønsker, at det fra og med 2019 bliver muligt for fysiske personer at oprette en aktiesparekonto i et pengeinstitut.

Der kan maksimalt indskydes 500.000 kr. på kontoen. Indeståendet på kontoen kan anvendes til køb af noterede aktier og aktiebaserede investeringsbeviser. Fortjeneste og tab ved salg af aktier, der er købt for midler på aktiesparekontoen, skal holdes uden for den skattepligtige indkomst. I stedet skal der årligt betales en skat på 1,25 % af depotværdien på kontoen.

Lavere skat på aktieindkomst

Aktieindkomst – fortjeneste ved salg af aktier og aktieudbytte – beskattes i 2017 med 27 % af den del af årets aktieindkomst, der ikke overstiger 51.700 kr. For ægtefæller er grænsen i 2017 103.400 kr.

Det foreslås at forhøje grænsen på 51.700 kr. / 103.400 kr. til 100.000 kr. / 200.000 kr.  Forhøjelsen skal ske successivt i perioden 2018 – 2021.

Skattebegunstigede medarbejderaktieordninger

Efter gældende regler kan selskaber skattefrit tildele ansatte op til 10 % af lønnen i form af aktier eller købe- eller tegningsretter til aktier. Den ansatte beskattes først, når aktierne afstås, og en fortjeneste beskattes som aktieindkomst. Selskabet har ikke fradrag for udgiften til aktier mv.

Der foreslås to forbedringer af de gældende regler.

For det første foreslås det at hæve grænsen fra 10 % til 20 %. Denne ændring skal gælde for alle selskaber.

For det andet foreslås en forhøjelse af grænsen til 100 % for ansatte i virksomheder, der beskæftiger under 50 personer og har en årlig omsætning eller årlig balance under 10 mio. euro.

Investorfradrag – fradrag for indskud i små og mellemstore virksomheder

Det foreslås, at personer, der investerer i små og mellemstore unoterede selskaber kan få et skattefradrag på 50 % af de foretagne investeringer. For 2019-2022 skal der være fradrag for investeringer på maksimalt 200.000 kr. Fra 2023 foreslås fastsat et investeringsmaksimum på 400.000 kr.

Fradraget på maksimalt 100.000 kr./200.000 kr. skal have en skatteværdi på 30 %.

Investering i unoterede aktier for pensionsmidler

De gældende regler for at anvende pensionsmidler til køb af unoterede aktier foreslås forbedret.

Efter gældende regler skal investeringen i det enkelte selskab udgøre mindst 100.000 kr. Investeringskravet foreslås nedsat til 50.000 kr.

Efter gældende regler kan værdien af unoterede aktier mv. i et pensionsdepot højst udgøre 20 % af en pensionsformue, der er mindre end 2,0 mio. kr. Procentsatsen foreslås forhøjet til 25 %. Er pensionsformuen over 2,0 mio. kr., foreslås det, at der frit kan investeres i unoterede aktier mv. for den del af formuen, der overstiger 2,0 mio. kr.

Ekstra fradrag for forsknings- og udviklingsomkostninger

Der foreslås et ”ekstrafradrag” for forsknings- og udviklingsomkostninger. Sådanne omkostninger skal kunne fratrækkes med 103 % i 2020, 105 % i 2021-2022,108 % i 2023-2025 og 110 % fra og med 2026.

Forskerskatteordningen

Bruttoskatteordningen for forskere og nøglemedarbejdere, hvorefter disse personer beskattes med AM-bidrag på 8 % og en bruttoskat på 26 % i op til 5 år, foreslås ændret.

De 26 % skal ifølge udspillet forhøjes til 27 %, men til gengæld forlænges den maksimale periode, hvor ordningen kan anvendes, til 7 år.

Splitleasing

Vær opmærksom på formalitetskravene!

Splitleasing er for nogle lønmodtagere et skattemæssigt fordelagtigt alternativ til beskatning af fri bil. I praksis stilles der en række formalitetskrav, der skal være opfyldt, for at en splitleasingordning skattemæssigt kan godkendes. Er disse formalitetskrav ikke opfyldt, kan slutresultatet blive, at medarbejderen mod forventning alligevel beskattes af fri bil, dog reduceret med en egenbetaling. Dette har en hovedanpartshaver måttet sande!

Særlig ordning

Hvis en arbejdsgiver leaser en firmabil, som stilles til privat rådighed for en medarbejder, skal medarbejderen beskattes af fri bil.

Splitleasing er en ordning, hvor arbejdsgiveren og medarbejderen hver især indgår en separat aftale med et leasingselskab om at lease den samme bil. Ordningen indebærer, at arbejdsgiveren og medarbejderen hver især betaler præcis den del af de samlede omkostninger til bilen, som vedrører deres respektive andel af bilens kørsel, og at de hver især hæfter økonomisk over for leasingselskabet. Ordningen medfører samtidig, at medarbejderen ikke skal beskattes af fri bil, fordi medarbejderen selv betaler sin private andel af de samlede leasingomkostninger og dermed selv bærer den økonomiske risiko ved splitleasingordningen.

Krav til leasingaftalerne og krav om kørselsregnskab

For at medarbejderen kan undgå beskatning af fri bil, skal følgende krav opfyldes:

  1. Der skal indgås skriftlige, separate leasingaftaler mellem henholdsvis leasingselskab og arbejdsgiver samt leasingselskab og medarbejder.
  2. De samlede udgifter til bilens drift, afskrivning og forrentning, som alle er indeholdt i leasingydelsen, skal fordeles proportionalt mellem parterne på grundlag af den faktiske erhvervsmæssige kørsel og den faktiske private kørsel opgjort efter kilometer.
  3. Hver part skal betale leasingydelsen direkte til leasingselskabet.
  4. Der skal løbende føres et detaljeret kilometerregnskab, der viser såvel den erhvervsmæssige som den private kørsel.

Rent praktisk beregner leasingselskabet i første omgang de løbende acontobetalinger på grundlag af parternes forventede kørselsbehov, og herefter afregner leasingselskabet regelmæssigt eventuelle differencer med hver af parterne på grundlag af det førte kilometerregnskab.

Det er vigtigt, at leasingaftalerne opfylder alle de nævnte betingelser. I modsat fald er der en risiko for, at aftalerne tilsidesættes skattemæssigt med den konsekvens, at medarbejderen bliver beskattet af fri bil.

Krav til kørselsregnskab

Der skal løbende føres et detaljeret kilometerregnskab, der viser såvel den erhvervsmæssige kørsel som den private kørsel. Kørselsregnskabet skal indeholde:

  • Kilometertællerens udvisende ved den daglige kørsels begyndelse og ved dens slutning
  • Datoen for kørslen
  • Den daglige kørsels fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel. For den erhvervsmæssige kørsel skal der være angivet bestemmelsessted og lignende notater, der kan sandsynliggøre/dokumentere den erhvervsmæssige kørsel.

Hovedanpartshaveren, der blev beskattet af fri bil

Landsskatteretten har underkendt en splitleasingaftale med den konsekvens, at en hovedanpartshaver blev beskattet af fri bil.

Landsskatterettens begrundelse for at tilsidesætte splitleasingaftalen var følgende:

  • Der var ikke indgået separate leasingaftaler
  • Der var kun sket afregning mellem leasinggiveren og leasingtagerne én gang årligt
  • Kørselsregnskabet opfyldte ikke de gængse krav.

Ad leasingaftalen

Der var kun indgået én samlet leasingkontrakt mellem leasinggiver på den ene side og hovedanpartshaveren og hans selskab på den anden side. Efter praksis skal der være vandtætte skotter mellem leasingaftalerne, hvilket kun kan opfyldes, hvis der indgås to separate leasingaftaler.

Ad afregningsinterval

Leasingaftalen indeholdt en ”foreløbig” fastsættelse af den private kørsel til 30 % og 70 % til erhvervsmæssig kørsel for selskabet. Leasingaftalen løb over 12 måneder, og den endelige fordeling blev kun opgjort én gang, nemlig ved leasingaftalens udløb.

Slutafregning én gang årligt var efter Landsskatterettens opfattelse ikke tilstrækkeligt til, at kravet om, at der løbende er ført kontrol af fordelingen mellem privat og erhvervsmæssig kørsel, var opfyldt.

Månedsvis afregning er formentlig det mest almindelige. I praksis er der dog godkendt kvartalsvis afregning, da det var kutyme.

Ad kørselsregnskab

Fordelingen mellem erhvervsmæssig og privat kørsel var sket ud fra GPS-udskrifter. Disse udskrifter angav ikke bestemmelsessted mv. for den erhvervsmæssige kørsel, der kunne dokumentere den erhvervsmæssige kørsel.

I øvrigt var der i mindre målestok sket kørsel for andre selskaber/virksomheder. En sådan kørsel er privat kørsel blandt andet set i relation til en splitleasingaftale.

Slutresultatet af Landsskatterettens afgørelse

Den indgåede splitleasingaftale kunne ikke godkendes på grund af formalitetsmangler mv. Hovedanpartshaveren skulle derfor beskattes af fri bil. Værdi af fri bil blev opgjort til 307.950 kr. pr. år. Denne værdi blev dog nedsat med egenbetaling i henhold til leasingaftalen på 99.381 kr., hvilket medførte en forhøjelse af hoveanpartshaverens indkomst med 208.569 kr. på årsbasis.

Regeringens skatteudspil

Skattelettelser på vej?

Regeringen har offentliggjort sit skatteudspil den 29. august 2017. Skatteudspillet er en del af finanslovsforhandlingerne, så vi må spændt afvente resultatet!

Skatteudspillets indhold

Hovedoverskriften er ”Sådan forlænger vi opsvinget”. Det betyder blandt andet, at skatten skal nedsættes, således at det bedre kan betale sig at arbejde og et ekstrafradrag, som skal tilskynde til yderligere pensionsopsparing.

Jobfradrag

Det foreslås, at der indføres et nyt jobfradrag, der indfases gradvist frem til og med 2023.

Jobfradraget skal beregnes som 30 % af den del af arbejdsindkomsten inklusive pensionsindbetalinger, som overstiger 174.000 kr., dog maksimalt 17.500 kr. Fradraget nedsættes med 10 % af den del af arbejdsindkomsten inklusive pensionsindbetalinger, der overstiger 394.400 kr. Fradraget bortfalder ved en indkomst på 569.400 kr.

Socialt frikort

Der foreslås indført et socialt frikort, der giver udsatte borgere mulighed for at tjene et mindre beløb skattefrit. Indtægt omfattet af det sociale frikort vil ikke blive fratrukket i en eventuel forsørgelsesydelse.

Beskæftigelsesfradrag

Det foreslås at fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget. Loftet fjernes gennem en gradvis forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag fra 2018 til 2023. Forslaget betyder, at alle med arbejdsindkomst over 351.200 kr. får en lempelse i skattebetalingen.

Endvidere foreslås det, at beskæftigelsesfradraget for personer i beskæftigelse også beregnes af fradragsberettigede pensionsindbetalinger.

Hurtigere indfasning af den forhøjede topskattegrænse

I skattereformen fra 2012 blev det vedtaget at hæve topskattegrænsen gradvist frem mod 2022. Det foreslås at fremrykke den resterende del af indfasningen af den aftalte forhøjelse af topskattegrænsen til 2018. Det svarer til en forhøjelse af topskattegrænsen med 12.000 kr. i 2018.

Ingen beskatning af fri telefon

Det foreslås at afskaffe beskatning af fri telefon fra og med 2020.

Ekstra skattefradrag ved indbetaling til pension

Det foreslås, at der indføres et ligningsmæssigt fradrag (supplerende fradrag), som omfatter årlige fradragsberettigede pensionsindbetalinger i intervallet 16.000 kr. – 87.000 kr.

For indbetalinger de sidste 15 år inden folkepensionsalderen fastsættes fradraget til 30 % af indbetalingerne i det nævnte interval, medens fradraget for personer, som har mere end 15 år til folkepensionsalderen, kun udgør 15 %.

Afskaffelse af udligningsskatten på pensioner

Udligningsskatten på ”større” pensionsudbetalinger foreslås afskaffet, således at der ikke skal betales udligningsskat fra og med 2018.

Nedsættelse af registreringsafgiften på biler

Den nuværende registreringsafgift udgør for personbiler 105 % af bilens afgiftspligtige værdi op til 109.000 kr. (2018-niveau) og 150 % derover.

Det foreslås at afskaffe den høje registreringsafgiftssats og nedsætte den lave sats til 100 %, således at der fremover kun er én registreringsafgiftssats på 100 %.

Lovforslaget, der ikke blev til noget

Alt ved det gamle for flypendlere

Skatteministeren fremsatte i marts 2017 et lovforslag, der fra og med indkomståret 2018 gav flypendlere inden for EU/EØS en valgfrihed for opgørelsen af befordringsfradrag mellem hjem og arbejde. Lovforslaget er taget af bordet.

Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads

Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter kilometertakster, der årligt fastsættes af Skatterådet. Denne opgørelsesmetode bruges normalt uanset valg af transportform.

Lovforslaget er bortfaldet

Lovforslaget gav flypendlere valgfrihed, når det årlige befordringsfradrag skulle opgøres.

Flypendleren kunne i stedet for at fratrække de faktiske udgifter til fly vælge at opgøre befordringsfradraget efter kilometertaksterne, når der er tale om ruteflytransport inden for EU/EØS. Der var som hovedregel tale om nedsatte kilometertakster, når den daglige befordring oversteg 400 kilometer.

Lovforslaget er taget af bordet. Det betyder, at reglerne om opgørelse af befordringsfradrag for flypendlere er, som de plejer at være.

Befordring med fly

Hvis en person på grund af de givne geografiske forhold, tidsforbrug og økonomisk rimelighed anvender fly, kan han i stedet fratrække den faktiske udgift til flytransport. En person, der eksempelvis bor i Berlin og arbejder i København, anvender fly til transport mellem bopælen og arbejdspladsen.

Denne person kan efter de gældende regler foretage fradrag for de faktiske udgifter til flytransport med tillæg af befordring til og fra lufthavnene beregnet efter de almindelige kilometertakster.

Personen kan ikke vælge at beregne fradraget efter kilometertaksterne.

Sådan er det fortsat.

Vælger personen at køre i bil, opgøres befordringsfradraget efter kilometertaksterne. Ved ekstraordinært lange afstande viser domspraksis, at det skal kunne dokumenteres eller i hvert fald sandsynliggøres, at befordringen er sket med bil.

Selvstændigt erhvervsdrivende eller lønmodtager?

Lovforslag kan rykke ved grænserne!

Er man medejer af en virksomhed, der drives i et K/S, P/S eller I/S, er man pr. automatik selvstændigt erhvervsdrivende og kan som hovedregel anvende virksomhedsordningen og de deraf flydende skattemæssige fordele. Folketinget har fremsat et lovforslag, der vil betyde, at man fremover kan anses som lønmodtager, selv om man er medejer i sådanne transparente selskaber.

Selvstændig virksomhed

Udfører man et stykke arbejde for en virksomhed, skal der i grænsetilfælde tages stilling til, om man er selvstændigt erhvervsdrivende eller lønmodtager. Det nytter ikke noget, at man blot vælger at sende en faktura for derved at undgå, at arbejdsgiverens skal indeholde AM-bidrag og A-skat.

De centrale, sædvanlige kriterier for skattemæssigt at kunne anses for selvstændigt erhvervsdrivende er, at man bærer den økonomiske risiko i forbindelse med arbejdets udførelse, og at man ikke er underlagt en arbejdsgivers instruktionsbeføjelse. Hvis aftaleforholdet kvalificeres som et ansættelsesforhold, skal indkomsten beskattes hos personen, der udfører arbejdet, og indkomsten kan derfor ikke indgå i et kapitalselskab, som eksempelvis et ApS.

Sådan er det imidlertid ikke, hvis man er medejer i et transparent selskab – kommanditselskab (K/S), partnerselskab (P/S) eller et interessentskab (I/S). Ifølge gældende praksis anses man som ejer af en andel i sådanne transparente selskaber som selvstændigt erhvervsdrivende. Indkomsten i transparente selskaber beskattes hos ejeren og ikke i selskabet. Dette betyder eksempelvis, at indkomsten kan indgå i et ApS eller opspares i virksomhedsskatteordningen, hvorved der opnås en skatteudskydelse.

Lovforslag om transparente selskaber

Skatteministeren har fremsat et lovforslag, der betyder, at deltagelse i et skattemæssigt transparent selskab ikke i sig selv er tilstrækkeligt til, at deltagerens indkomst fra det skattemæssigt transparente selskab kan anses for indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed.

Efter lovforslaget skal der foretages en konkret vurdering af, om ejeren af andelen i det transparente selskab kan anses for selvstændigt erhvervsdrivende eller lønmodtager. Dette gælder også, selv om andelen i det transparente selskab ejes af et kapitalselskab eksempelvis et anpartsselskab (ApS). En person kan derfor ikke stifte et ApS, som bliver ejer af andelen i det transparente selskab, og dermed undgå den foreslåede regel. Der skal foretages samme bedømmelse – selvstændig virksomhed eller ej – uanset om ejeren er et kapitalselskab eller en fysisk person. Munder bedømmelsen ud i, at der ikke er tale om selvstændig virksomhed, er det den fysiske person, der skal beskattes af vederlaget/lønnen, selv om andelen ejes af et ApS.

Når det skal vurderes, hvorvidt der er tale om selvstændig virksomhed eller lønmodtagerforhold, vil følgende forhold have en særligt vægt:

  • Den økonomiske risiko, herunder vederlagsform
  • Indflydelsen i virksomheden.

Økonomisk risiko

Den enkelte deltager skal have en reel økonomisk risiko for at kunne anses for selvstændigt erhvervsdrivende. Der skal være risiko for et økonomisk tab og ikke kun risiko for ikke at blive honoreret for sin arbejdsindsats. Den økonomiske risiko skal have et væsentligt omfang, herunder set i forhold til deltagerens løbende vederlag fra selskabet.

Vederlaget til deltageren skal afhænge af overskuddet i virksomheden, ligesom den pågældende skal deltage i eventuelle tab. Hvis deltageren eksempelvis er garanteret et minimumsvederlag, kan den pågældende normalt ikke anses for selvstændigt erhvervsdrivende.

Indflydelse

Deltageren skal have en position i virksomheden, der indebærer en reel indflydelse på forretningens overordnede beslutninger. Det er ikke tilstrækkeligt at se på den enkelte deltagers stemmeret, selv om stemmeandelen forholdsmæssigt svarer til øvrige deltageres stemmeret.

Såfremt deltageren er underlagt andres instruktionsbeføjelse, taler dette imod, at den pågældende kan anses for selvstændigt erhvervsdrivende.

Lønmodtager

Bliver resultatet af den konkrete vurdering, at personen må anses som lønmodtager, skal der ved udbetaling af vederlaget for arbejdsindsatsen indeholdes AM-bidrag og A-skat. Dette gælder også selv om andelen i et transparent selskab er ejet af et ApS, idet ejeren af dette selskab vil blive anset som rette indkomstmodtager.

Gælder også for nuværende ejere

Lovændringen skal efter forslaget have virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2018 eller senere.

Lovændringen skal også gælde allerede eksisterende ejerandele i transparente selskaber. Det betyder blandt andet, at en personlig ejer, der i dag anvender virksomhedsordningen, helt eller delvist vil skulle beskattes af opsparet overskud i virksomhedsordningen, hvis han fremover anses for lønmodtager.

Flypendleres befordringsfradrag

Nyt lovforslag åbner for nye muligheder

Skatteministeren har fremsat lovforslag, der fra og med indkomståret 2018 giver flypendlere inden for EU/EØS mulighed for at beregne deres befordringsfradrag efter de almindelige regler, dog til nedsat kilometertakst for daglig befordring ud over 400 kilometer.

Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads

Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter kilometertakster, der årligt fastsættes af Skatterådet. Denne opgørelsesmetode bruges normalt uanset valg af transportform.

Befordring sker med rutefly

Hvis personen på grund af de givne geografiske forhold, tidsforbrug og økonomisk rimelighed anvender fly, kan han i stedet fratrække den faktiske udgift til flytransport.

Et eksempel herpå vil være en person, der bor i Berlin og arbejder i København, og som anvender fly til transport mellem bopælen og arbejdspladsen. Denne person kan efter de gældende regler foretage fradrag for de faktiske udgifter til flytransport med tillæg af befordring til og fra lufthavnene beregnet efter de almindelige kilometertakster. Personen kan ikke vælge at beregne fradraget efter kilometertaksterne.

Lovforslag om valgfrihed for opgørelsen af befordringsfradrag

Det foreslås, at flypendlere i stedet for at fratrække de faktiske udgifter til fly kan vælge at opgøre befordringsfradraget efter kilometertaksterne, når der er tale om ruteflytransport inden for EU/EØS. For daglig befordring udover 400 kilometer bliver satsen dog kun 25 % af den takst, der gælder for daglig kørsel mellem 24 og 100 kilometer. Det er kun fradrag efter kilometertaksterne, flypendleren kan opnå. Indgår der ved transport i bil udgifter til færgebilletter eller broafgift, er der ikke fradrag for disse ikke-afholdte udgifter.

Valget af fradragsmetode gælder for hele indkomståret.

Personer med sædvanlig bopæl i en dansk yderkommune, der ikke omfattes af halveringen af taksten ved daglig befordring ud over 120 kilometer, kan beregne fradraget med den fulde takst for samtlige kilometer ud over de første 24 kilometer. Der sker altså ikke en nedsættelse af taksten for daglig befordring på mere end 400 kilometer.