Skattefri kørselsgodtgørelse 2017

Lavere satser end i 2016

Skatterådet har offentliggjort satserne for skattefri kørselsgodtgørelse for 2017.

Satserne er lavere end i 2016. Begrundelsen for de reducerede satser er, at bilerne kører længere på en liter brændstof, og at parkeringsudgifterne ikke længere er indregnet i satsen.

Der kan udbetales skattefri kørselsgodtgørelse til medarbejdere, der kører erhvervsmæssigt i egen bil, forudsat at arbejdsgiveren fører den fornødne kontrol.

For de første 20.000 kilometer udgør satsen 3,53 kr. pr. kilometer. Udgør årets kørsel hos arbejdsgiveren mere end 20.000 kilometer, er satsen 1,93 kr. pr. kilometer for den overskydende del.

Godtgørelse for erhvervsmæssig kørsel på cykel, knallert, 45-knallert og scooter udgør 0,52 kr. pr. km.

Parkeringsudgifter betalt af arbejdsgiver

Skattepligt eller skattefrit?

Kan arbejdsgiveren skattefrit dække medarbejderens parkeringsudgifter i forbindelse med erhvervsmæssig kørsel, når medarbejderen samtidig modtager skattefri godtgørelse for kørsel i egen bil?

Svaret er ja!

Arbejdsgiverbetalte parkeringsudgifter

I løbet af 2016 har man flere gange kunnet læse i dagspressen, at det var SKATs opfattelse, at en arbejdsgivers betaling af en medarbejders parkeringsudgifter i forbindelse med erhvervsmæssig kørsel var skattepligtig for medarbejderen, når arbejdsgiveren samtidig udbetalte skattefri kørselsgodtgørelse for medarbejderens kørsel i egen bil.

SKAT har nu ændret opfattelse. Der har kunnet og kan fortsat ske skattefri dækning af en medarbejders udgifter til parkering, selv om der for kørslen sker udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse.

Det samme gælder for bestyrelsesmedlemmer m.fl., der er omfattet af reglerne om skattefri kørselsgodtgørelse.

Selvstændigt erhvervsdrivende og honorarmodtagere

Selvstændigt erhvervsdrivende og honorarmodtagere kan for erhvervsmæssig kørsel vælge enten at fratrække de faktiske udgifter eller foretage fradrag efter satserne for skattefri kørselsgodtgørelse.

Vælges fradrag efter satserne for skattefri kørselsgodtgørelse, kan der ikke samtidig fratrækkes udgifter til parkering.

Skatterådet har imidlertid besluttet at lade udgifter til parkering udgå ved beregningen af satserne for skattefri kørselsgodtgørelse. Konsekvensen heraf er, at selvstændigt erhvervsdrivende og honorarmodtagere fra og med den 1. januar 2017 kan få fradrag for de faktiske udgifter til parkering, selv om de vælger fradrag for den erhvervsmæssige kørsel efter standardsatserne for skattefri kørselsgodtgørelse.

Tillykke til Maj Rotne, nyuddannet statsautoriseret revisor.

 

Sønderjyllands Revision ønsker Maj Rotne et stort og velfortjent tillykke med den flotte præstation.
Hermed er Maj den første kvindelige statsautoriseret revisor i Sønderjyllands Revisions historie, hvilket vi naturligvis er meget stolte over.

På vegne af alle medarbejdere i Sønderjyllands Revision ønsker vi endnu engang Maj et stort tillykke med den veloverstået eksamen.

Ny partner i Sønderjyllands Revision

 

Mød vores nye partner Mads Klausen, som 1. oktober er indtrådt i partnerkredsen.

Mads er statsautoriseret revisor med stor erfaring indenfor rådgivning af små og mellemstore virksomheder og brænder for at gøre en forskel for Sønderjyllands Revision´s kunder.

Mads er 38 år og flytter til Aabenraa i december med sin kone og tre børn.

 

 

Restskat og overskydende skat for indkomståret 2016

Overblik over reglerne for rentebetaling

For at undgå at betale renter af restskat for indkomståret 2016 skal betaling ske inden nytår. Men mod betaling af en dag til dag-rente kan betaling af restskat for 2016 også ske i perioden 1. januar 2017 – 1. juli 2017. Efter denne dato betales et fast procenttillæg.

Restskat

Reglerne for beregning af renter og procenttillæg til restskat er som følger:

  • Hvis restskatten betales inden den 1. januar 2017, skal der ikke betales renter eller procenttillæg
  • Hvis restskatten betales i perioden 1. januar – 1. juli 2017, skal der betales en dag til dag-rente
  • Hvis restskatten først bliver betalt efter den 1. juli 2017, skal der betales et procenttillæg.

Betaling inden nytår

Der skal ikke betales hverken dag til dag-rente eller procenttillæg.

Bemærk, at der kan være forskellige frister for rettidig indbetaling inden årets udgang afhængig af, om der bruges netbank eller dankort. Dette vil normalt fremgå af SKATs hjemmeside.

Er man selvstændigt erhvervsdrivende og anvender virksomhedsordningen, kan det være en fordel at vente med at betale restskatten indtil 2017 mod betaling af en dag til dag-rente. Det skyldes, at frivillige indbetalinger af restskat i virksomhedsordningen anses som private hævninger. Ved at afvente med betaling til 2017 udskyder man beskatningen af det hævede beløb ét år, og man kan nøjes med at betale renter af skatten, indtil den dag betaling sker.

Betaling i perioden 1. januar 2017 – 1. juli 2017

Ved indbetaling af restskat i perioden 1. januar 2017 – 1. juli 2017 skal der betales en dag til dag-rente på 2 % p.a.  Dag til dag-renten kan ikke skattemæssigt fratrækkes.

Betales restskatten den 30. januar 2017, skal der betales rente for 30 dage. Udgør den forventede restskat eksempelvis 100.000 kr., beregnes renten således:

100.000 kr. x 2 % x 30/365 = 164 kr.

Viser det sig senere, at restskatten er større, kan der foretages yderligere indbetaling mod betaling af en dag til dag-rente. Betaling skal dog være sket senest den 1. juli 2017.

Restskat, der ikke er indbetalt senest den 1. juli 2017

Er restskatten ikke betalt senest den 1. juli 2017, skal der ikke betales en dag til dag-rente men i stedet et procenttillæg. Procenttillægget udgør 4 %. Procenttillægget kan ikke skattemæssigt fratrækkes.

Hvis restskatten eksempelvis udgør 100.000 kr., indregnes 19.200 kr. med tillæg af 4 % eller i alt 19.968 kr. i forskudsskatten for indkomståret 2018. Den resterende restskat på 80.800 kr. med tillæg af 4 % eller i alt 84.032 kr. opkræves fordelt på tre rater i august, september og oktober 2017.

AM-bidrag

AM-bidrag er omfattet af reglerne om restskat. Det betyder, at der også ved for lidt betalt AM-bidrag skal betales en dag til dag-rente eller procenttillæg.

Overskydende skat

Ved udbetaling af overskydende skat får man et procenttillæg på 0,5 %. Der opnås ikke procenttillæg til overskydende skat, der skyldes frivillig indbetaling af restskat. Ved udbetaling af overskydende skat, hvor der er betalt en dag til dag-rente af beløbet, vil der sammen med udbetalingen af den overskydende skat ske tilbagebetaling af den betalte dag til dag-rente.

SKAT påbegynder udbetaling af overskydende skat primo april 2017.

Selvstændigt erhvervsdrivende og andre, der anvender den udvidede selvangivelse, må vente lidt længere med at få overskydende skat udbetalt.

Nyt på skatteområdet

Skatteministeren har fremsat lovforslag

Folketingets arbejde i det nye folketingsår er gået i gang. Skatteministeren har fremsat fire lovforslag. Det ene omhandler en værnsregel i forbindelse med skattefri spaltning af selskaber samt en justering af sambeskatningsreglerne i forbindelse med et selskabs konkurs. Det andet lovforslag giver pensionister, der er bosat i udlandet, samme adgang til indefrysning af ejendomsskatter i helårs- og fritidshuse mv., som personer, der er bosat i Danmark. De to andre lovforslag omtales uddybende nedenfor.

Fondes fradrag for ikke-almennyttige uddelinger ophæves

EU-domstolen har taget stilling til de østrigske regler, der kun gav fonde fradrag for uddelinger til modtagere, der var bosat i Østrig. Domstolen fandt, at disse regler var i strid med EU-rettens bestemmelser om kapitalens fri bevægelighed.

Ej længere fradrag for uddelinger til ikke-almennyttige formål
Efter gældende danske regler har fonde fradrag for uddelinger til såvel almennyttige formål som vedtægtsbestemte formål, der ikke er almennyttige. Fradraget for ikke-almennyttige uddelinger gælder dog kun, når modtageren er skattepligtig til Danmark. Det betyder, at uddelinger til personer bosat i udlandet ikke kan fratrækkes, da der ikke er intern dansk hjemmel til at beskatte uddelingen.

For at bringe de danske regler i fondsbeskatningsloven i overensstemmelse med EU-retten foreslås det, at fonde ikke længere har fradrag for ikke-almennyttige uddelinger, uanset om modtageren er skattepligtig til Danmark af uddelingen eller ej.

Der ændres ikke på reglerne om fradrag for uddelinger til almennyttige formål.

Afskaffelsen af fradragsretten for fondsuddelinger til ikke-almennyttige formål skal efter lovforslaget have virkning for uddelinger, der foretages fra og med den 5. oktober 2016.

Ændring af fondes indkomst for tidligere år
Som følge af EU-dommen er Danmark forpligtet til bagudrettet at give fonde fradrag for ikke-almennyttige fondsuddelinger, der er foretaget i 2004 og senere, når fonden ikke har kunnet fratrække uddelingen som følge af, at modtageren ikke var skattepligtig til Danmark.

Indberetningspligt
Fremover skal den indberetning til SKAT om fondsuddelinger, som fonde er forpligtet til, opdeles i uddelinger til almennyttige og ikke-almennyttige formål.

Nedsat beskatning af de ikke-almennyttige uddelinger
Det foreslås, at det skattepligtige beløb alene udgør 80 % af den ikke-almennyttige uddeling. Den nedsatte beskatning gælder også uddelinger fra udenlandske fonde, når fonden ikke har fradrag for uddelingen.

Den lempeligere beskatning hos modtageren skal efter forslaget gælde for uddelinger, der foretages den 5. oktober 2016 eller senere.

Omkostningsgodtgørelse til selskaber og fonde genindføres

Udgifter til sagkyndig bistand i skattesager dækkes helt eller delvist af det offentlige i form af en omkostningsgodtgørelse. Godtgørelsen udgør 50 % af de afholdte udgifter, hvis skattesagen tabes, mens samtlige udgifter til den sagkyndige bistand dækkes, hvis skattesagen vindes, herunder hvis der opnås medhold i overvejende grad.

Denne adgang til omkostningsgodtgørelse blev ophævet for selskaber og fonde, der påklagede sager indtil ultimo maj 2009. Personer, herunder selvstændigt erhvervsdrivende, kunne fortsat få omkostningsgodtgørelse.

Som led i en af de mange ”retssikkerhedspakker” blev det aftalt, at reglerne om omkostningsgodtgørelse til selskaber og fonde skulle genindføres.

Skatteministeren har nu fremsat lovforslag om, at selskaber m.fl. kan få omkostningsgodtgørelse i påklagede skattesager for arbejde udført fra og med den 1. januar 2017. Det afgørende for opnåelsen af omkostningsgodtgørelse er altså ikke, hvornår sagen er påklaget, men hvornår arbejdet er udført.

FACIT september 2016

SKAT – SKAT ikke

I efterårsudgaven af FACIT kan du læse om:

  • Skattemæssige forhold ved forældrekøb
  • Skattemæssig behandling af sponsorater
  • Nye regler om ansættelsesklausuler
  • Stramning af momspraksis ved salg af bygninger efter forudgående udlejning
  • Revisionsprotokollen – er den afskaffet

Læs FACIT her

De tog chancen og fik succes

De to statsautoriserede revisorer Flemming Smidt Jensen og Niels Christian Schjøth har på 10 år opbygget et af Sønderborgs førende revisionsfirmaer.

Jo større internationale koncerner bliver, jo større er centraliseringen. Sådan er det i alle brancher, også indenfor revisionsbranchen. Ønsket om at prøve at stå på egne ben blev for stærkt for de to statsautoriserede revisorer Niels Christian Schjøth (54 år) og Flemming Smidt Jensen (49 år). Trods udsigten til en to-årig kundeklausul, hvor de ikke måtte kontakte eller udføre arbejde for tidligere kunder, tog de for ti år siden det store spring ud i uvisheden.

 

-Vi havde planerne, et par skriveborde og en stærk tro på os selv – men ingen kunder. Set i bakspejlet havde det nok været lettere at købe os ind en virksomhed. Fordelen ved at have bygget hele virksomheden op fra bunden er dog, at vi har fået en dyb forståelse for mange af de udfordringer, som vores kunder møder i det daglige.

 

Dem, vi i starten fik som kunder, var ikke kun dem, vi havde regnet med – heldigvis. Da kundeklausulen var udløbet kom en række af de gamle kunder også tilbage. Vores netværk gjorde hele forskellen, og gør det stadig. Det kan nemt tage mellem 2 og 5 år at flytte en kunde, og ofte er det den personlige kemi, der gør udslaget.

 

For de to statsautoriserede revisorer har ord som engagement, nærvær, tryghed og tilgængelighed altid haft stor betydning. Det er omdrejningspunktet, i alt hvad de foretager sig. Det er kunderne, det handler om, og når de er der, er revisorerne også klar med gode råd og vejledning. Kunderne må aldrig få en uventet regning eller en faktura, de ikke forstår, så derfor siger vi også altid til, hvis der er tale om merarbejde i forhold til det aftalte.

 

Ønsket om at kunne være tættere på kunderne betød, at Flemming og Niels Christian blev en del af Sønderjyllands Revision og etablerede en afdeling i Sønderborg – en afdeling, som er vokset støt gennem årene, så de i dag er 11 medarbejdere og dermed blandt Sønderborgs større revisionsfirmaer.

 

-Det handler om at finde de rette medarbejdere, der forstår betydningen af korpsånd, og som finder det helt naturligt at yde virksomhederne den rette service, og yde lidt mere end kunderne forventer, fortæller de to revisorer, der som partnere er medejere af Sønderjyllands Revision, der også har afdelinger i Aabenraa og Padborg.

 

Digitaliseringen er sammen med ændringerne i regnskabs- og revisionspligten revisionsbranchens største udfordringer.

 

-Vi må erkende, at lovgivningen åbner mulighed for, at nogle virksomheder selv kan udarbejde et årsregnskab. Det betyder, at vi fremover også skal sælge andre ydelser, end vi gør i dag. Vi får en langt større rådgivende rolle om det at drive virksomhed i alle opgavens aspekter.

 

-Vi kan ikke være eksperter på alle områder. Derfor er vi sammen med andre revisionsselskaber medlem af RevisorGruppen Danmark. Det er en videnbaseret organisation af uafhængige statsautoriserede revisionsfirmaer med ialt flere end 1.500 medarbejdere. Samarbejdet i RevisorGruppen Danmark bruges blandt andet til at højne kvaliteten i arbejdet. Det gør, at vi hele tiden let og enkelt kan finde svar på de spørgsmål eller udfordringer, som kunderne har, fastslår Niels Christian og Flemming.

 

For evt. yderligere information kontakt:

Flemming Smidt Jensen, tlf. 43 58 48 01 eller 29 60 88 25

 

Niels Christian Schjøth, tlf. 43 58 48 06 eller 29 60 94 24

 

Bliver kapitalejerlån lovlige?

Høringsudkast til lovforslag om ændring af selskabsloven

Erhvervsstyrelsen har i et høringsudkast til et lovforslag om ændring af selskabsloven og årsregnskabsloven bl.a. foretaget en justering af reglerne om kapitalejerlån.

Såfremt høringsudkastet udmøntes i et lovforslag, der vedtages, vil det overordnet set betyde, at et selskab lovligt – men under visse betingelser – vil kunne yde et lån til selskabets kapitalejere.

Gældende regler

De nuværende regler i selskabsloven forbyder selskaber at yde lån til blandt andet selskabets kapitalejere og ledelsesmedlemmer. Lån til visse danske og udenlandske moderselskaber er dog ikke omfattet af forbuddet., ligesom lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition (eksempelvis salg af varer og tjenesteydelser på kredit) ikke er omfattet af låneforbuddet.

De eksisterende regler har som primært formål at beskytte selskabets kreditorer mod, at selskabets ledelse og kapitalejere bevilger sig selv lån, som kan påføre selskabet et tab. Endvidere har lovgiver ønsket at forhindre, at kapitalejere eller ledelsesmedlemmer skulle kunne få midler ud af selskabet uden at betale skat heraf.

Skattereglerne vedrørende kapitalejerlån til kapitalejere med bestemmende indflydelse over selskabet blev ændret i 2012. De nye regler betød, at sådanne lån beskattes som løn eller udbytte. Beskatningen sker uafhængigt af, om lånet selskabsretligt er lovligt eller ulovligt.

Høringsudkastet

De ændringer, der foreslås i høringsudkastet, er først og fremmest at sikre samme vilkår for danske selskaber som kendes fra de lande, vi normalt sammenligner os med.

Den foreslåede ordning indebærer, at kapitalselskaber under nærmere angivne betingelser vil kunne yde økonomisk bistand ved direkte eller indirekte at stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed til den personkreds, som er omfattet af det nugældende låneforbud.

Betingelserne er i hovedtræk:

  • Lånet skal kunne rummes inden for de frie reserver (de midler, der kan anvendes til udbytte)
  • Lånet ydes på sædvanlige markedsmæssige vilkår
  • Generalforsamlingen har truffet beslutning om at yde lånet (eller bestyrelsen/direktionen har truffet beslutning herom efter bemyndigelse fra generalforsamlingen)
  • Beslutningen om at yde lånet kan først træffes, når selskabet har aflagt sin første årsrapport
  • I selskabets årsregnskab skal et beløb svarende til det samlede udlån indregnes på en bunden reserve under egenkapitalen

Det fremgår af bemærkningerne til høringsudkastet, at ændringen af de selskabsretlige regler ikke påvirker de skattemæssige regler. Der vil således fortsat ske beskatning efter ligningslovens § 16 E, hvis betingelserne herfor er opfyldt, uanset lånet selskabsretligt lovliggøres under visse betingelser.

Ikrafttrædelse

Efter høringsrunden forventes lovforslaget fremsat i starten af den nye Folketingssamling, og loven forventes at træde i kraft den 1. januar 2017