Splitleasing

Vær opmærksom på formalitetskravene!

Splitleasing er for nogle lønmodtagere et skattemæssigt fordelagtigt alternativ til beskatning af fri bil. I praksis stilles der en række formalitetskrav, der skal være opfyldt, for at en splitleasingordning skattemæssigt kan godkendes. Er disse formalitetskrav ikke opfyldt, kan slutresultatet blive, at medarbejderen mod forventning alligevel beskattes af fri bil, dog reduceret med en egenbetaling. Dette har en hovedanpartshaver måttet sande!

Særlig ordning

Hvis en arbejdsgiver leaser en firmabil, som stilles til privat rådighed for en medarbejder, skal medarbejderen beskattes af fri bil.

Splitleasing er en ordning, hvor arbejdsgiveren og medarbejderen hver især indgår en separat aftale med et leasingselskab om at lease den samme bil. Ordningen indebærer, at arbejdsgiveren og medarbejderen hver især betaler præcis den del af de samlede omkostninger til bilen, som vedrører deres respektive andel af bilens kørsel, og at de hver især hæfter økonomisk over for leasingselskabet. Ordningen medfører samtidig, at medarbejderen ikke skal beskattes af fri bil, fordi medarbejderen selv betaler sin private andel af de samlede leasingomkostninger og dermed selv bærer den økonomiske risiko ved splitleasingordningen.

Krav til leasingaftalerne og krav om kørselsregnskab

For at medarbejderen kan undgå beskatning af fri bil, skal følgende krav opfyldes:

  1. Der skal indgås skriftlige, separate leasingaftaler mellem henholdsvis leasingselskab og arbejdsgiver samt leasingselskab og medarbejder.
  2. De samlede udgifter til bilens drift, afskrivning og forrentning, som alle er indeholdt i leasingydelsen, skal fordeles proportionalt mellem parterne på grundlag af den faktiske erhvervsmæssige kørsel og den faktiske private kørsel opgjort efter kilometer.
  3. Hver part skal betale leasingydelsen direkte til leasingselskabet.
  4. Der skal løbende føres et detaljeret kilometerregnskab, der viser såvel den erhvervsmæssige som den private kørsel.

Rent praktisk beregner leasingselskabet i første omgang de løbende acontobetalinger på grundlag af parternes forventede kørselsbehov, og herefter afregner leasingselskabet regelmæssigt eventuelle differencer med hver af parterne på grundlag af det førte kilometerregnskab.

Det er vigtigt, at leasingaftalerne opfylder alle de nævnte betingelser. I modsat fald er der en risiko for, at aftalerne tilsidesættes skattemæssigt med den konsekvens, at medarbejderen bliver beskattet af fri bil.

Krav til kørselsregnskab

Der skal løbende føres et detaljeret kilometerregnskab, der viser såvel den erhvervsmæssige kørsel som den private kørsel. Kørselsregnskabet skal indeholde:

  • Kilometertællerens udvisende ved den daglige kørsels begyndelse og ved dens slutning
  • Datoen for kørslen
  • Den daglige kørsels fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel. For den erhvervsmæssige kørsel skal der være angivet bestemmelsessted og lignende notater, der kan sandsynliggøre/dokumentere den erhvervsmæssige kørsel.

Hovedanpartshaveren, der blev beskattet af fri bil

Landsskatteretten har underkendt en splitleasingaftale med den konsekvens, at en hovedanpartshaver blev beskattet af fri bil.

Landsskatterettens begrundelse for at tilsidesætte splitleasingaftalen var følgende:

  • Der var ikke indgået separate leasingaftaler
  • Der var kun sket afregning mellem leasinggiveren og leasingtagerne én gang årligt
  • Kørselsregnskabet opfyldte ikke de gængse krav.

Ad leasingaftalen

Der var kun indgået én samlet leasingkontrakt mellem leasinggiver på den ene side og hovedanpartshaveren og hans selskab på den anden side. Efter praksis skal der være vandtætte skotter mellem leasingaftalerne, hvilket kun kan opfyldes, hvis der indgås to separate leasingaftaler.

Ad afregningsinterval

Leasingaftalen indeholdt en ”foreløbig” fastsættelse af den private kørsel til 30 % og 70 % til erhvervsmæssig kørsel for selskabet. Leasingaftalen løb over 12 måneder, og den endelige fordeling blev kun opgjort én gang, nemlig ved leasingaftalens udløb.

Slutafregning én gang årligt var efter Landsskatterettens opfattelse ikke tilstrækkeligt til, at kravet om, at der løbende er ført kontrol af fordelingen mellem privat og erhvervsmæssig kørsel, var opfyldt.

Månedsvis afregning er formentlig det mest almindelige. I praksis er der dog godkendt kvartalsvis afregning, da det var kutyme.

Ad kørselsregnskab

Fordelingen mellem erhvervsmæssig og privat kørsel var sket ud fra GPS-udskrifter. Disse udskrifter angav ikke bestemmelsessted mv. for den erhvervsmæssige kørsel, der kunne dokumentere den erhvervsmæssige kørsel.

I øvrigt var der i mindre målestok sket kørsel for andre selskaber/virksomheder. En sådan kørsel er privat kørsel blandt andet set i relation til en splitleasingaftale.

Slutresultatet af Landsskatterettens afgørelse

Den indgåede splitleasingaftale kunne ikke godkendes på grund af formalitetsmangler mv. Hovedanpartshaveren skulle derfor beskattes af fri bil. Værdi af fri bil blev opgjort til 307.950 kr. pr. år. Denne værdi blev dog nedsat med egenbetaling i henhold til leasingaftalen på 99.381 kr., hvilket medførte en forhøjelse af hoveanpartshaverens indkomst med 208.569 kr. på årsbasis.

FACIT september 2017

Arme bøj!

I efterårsudgaven af FACIT kan du få indblik i følgende interessante emner:

  • Nye boligbeskatningsregler
  • Hvis det er lige ved at gå galt!
  • Skattefri kørselsgodtgørelse
  • Undervisning i legemsøvelser, musik, håndarbejde mv.
  • Registrering af reelle ejere

LÆS MERE HER

God læselyst!

 

Regeringens skatteudspil

Skattelettelser på vej?

Regeringen har offentliggjort sit skatteudspil den 29. august 2017. Skatteudspillet er en del af finanslovsforhandlingerne, så vi må spændt afvente resultatet!

Skatteudspillets indhold

Hovedoverskriften er ”Sådan forlænger vi opsvinget”. Det betyder blandt andet, at skatten skal nedsættes, således at det bedre kan betale sig at arbejde og et ekstrafradrag, som skal tilskynde til yderligere pensionsopsparing.

Jobfradrag

Det foreslås, at der indføres et nyt jobfradrag, der indfases gradvist frem til og med 2023.

Jobfradraget skal beregnes som 30 % af den del af arbejdsindkomsten inklusive pensionsindbetalinger, som overstiger 174.000 kr., dog maksimalt 17.500 kr. Fradraget nedsættes med 10 % af den del af arbejdsindkomsten inklusive pensionsindbetalinger, der overstiger 394.400 kr. Fradraget bortfalder ved en indkomst på 569.400 kr.

Socialt frikort

Der foreslås indført et socialt frikort, der giver udsatte borgere mulighed for at tjene et mindre beløb skattefrit. Indtægt omfattet af det sociale frikort vil ikke blive fratrukket i en eventuel forsørgelsesydelse.

Beskæftigelsesfradrag

Det foreslås at fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget. Loftet fjernes gennem en gradvis forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag fra 2018 til 2023. Forslaget betyder, at alle med arbejdsindkomst over 351.200 kr. får en lempelse i skattebetalingen.

Endvidere foreslås det, at beskæftigelsesfradraget for personer i beskæftigelse også beregnes af fradragsberettigede pensionsindbetalinger.

Hurtigere indfasning af den forhøjede topskattegrænse

I skattereformen fra 2012 blev det vedtaget at hæve topskattegrænsen gradvist frem mod 2022. Det foreslås at fremrykke den resterende del af indfasningen af den aftalte forhøjelse af topskattegrænsen til 2018. Det svarer til en forhøjelse af topskattegrænsen med 12.000 kr. i 2018.

Ingen beskatning af fri telefon

Det foreslås at afskaffe beskatning af fri telefon fra og med 2020.

Ekstra skattefradrag ved indbetaling til pension

Det foreslås, at der indføres et ligningsmæssigt fradrag (supplerende fradrag), som omfatter årlige fradragsberettigede pensionsindbetalinger i intervallet 16.000 kr. – 87.000 kr.

For indbetalinger de sidste 15 år inden folkepensionsalderen fastsættes fradraget til 30 % af indbetalingerne i det nævnte interval, medens fradraget for personer, som har mere end 15 år til folkepensionsalderen, kun udgør 15 %.

Afskaffelse af udligningsskatten på pensioner

Udligningsskatten på ”større” pensionsudbetalinger foreslås afskaffet, således at der ikke skal betales udligningsskat fra og med 2018.

Nedsættelse af registreringsafgiften på biler

Den nuværende registreringsafgift udgør for personbiler 105 % af bilens afgiftspligtige værdi op til 109.000 kr. (2018-niveau) og 150 % derover.

Det foreslås at afskaffe den høje registreringsafgiftssats og nedsætte den lave sats til 100 %, således at der fremover kun er én registreringsafgiftssats på 100 %.

Velkommen til vores nye elever og praktikant

Den 21. august havde vores nye elever og praktikant deres første officielle arbejdsdag.

Vi byder dem alle sammen velkommen “om-bord” og vi ser frem til et rigtig godt samarbejde og elevforløb.

Allerede nu søger vi også elever til september 2018. Hvis det er noget før dig, er du velkommen til at søge her 

 

FACIT juni 2017

Det man sår i sin ungdom, høster man som gammel!

Juniudgaven af FACIT indeholder følgende artikler:

  • Pensionsforhold og planlægning af pensionisttilværelsen
  • Investeringsejendomme – nye spilleregler i årsrapporten
  • Ransomware og gidseltagning – en ny problemstilling for virksomheder
  • Driftsøkonomi – hvor kan revisor bidrage?

God læselyst!

læs den her

Ny lovgivning på skatteområdet

Vi giver et kort overblik over tre vedtagne lovforslag

Folketinget har afholdt afslutningsdebatten for indeværende folketingsår og er derfor gået ind i den mødefri periode. Det betyder også, at nogle skattelovforslag blev vedtaget primo juni, nemlig nedsat bo- og gaveafgift ved generationsskifte af virksomheder, hvorvidt deltagelse i transparente selskaber er erhvervsmæssig virksomhed og kildeartsbegrænsning af underskud i 10-mandsprojekter.

Nedsat bo- og gaveafgift ved generationsskifte af virksomheder

Afgiftssatsen på 15 % ved gaver og arv til børn, børnebørn m.fl. gælder fortsat, men der er indført en reduceret sats ved overdragelse af erhvervsvirksomheder, hvad enten overdragelsen sker i levende live eller ved død.

Nedsættelse af bo- og gaveafgiften sker efter følgende skala:

  • 13 % i 2016 og 2017
  • 7 % i 2018
  • 6 % i 2019
  • 5 % i 2020 og senere.

Krav til virksomheden
Den lavere afgiftssats gælder kun, når der er tale om reelt aktive virksomheder, hvorimod såkaldte pengetankselskaber og lignende ikke er omfattet.

Gavegiver eller arvelader skal have ejet virksomheden i mindst ét år forud for gaveoverdragelsen eller dødsfaldet. I personligt ejede virksomheder skal virksomhedsejeren eller dennes nærtstående have deltaget i virksomhedens drift i væsentligt omfang (50-timers-reglen) i mindst ét år af ejertiden. I selskabsejede virksomheder skal gavegiver, arvelader eller dennes nærtstående i mindst ét år af ejertiden have deltaget i selskabets ledelse – direktion eller bestyrelse.

Hvem kan overtage virksomheden?
Den nye virksomhedsejer skal være omfattet af den personkreds, der kan succedere, og hvor bo- eller gaveafgiften efter de almindelige regler udgør 15 %, hvilket typisk vil sige børn, adoptivbørn, stedbørn og børnebørn.

Har gavegiver eller afdøde ikke børn mv., gælder den lavere afgiftssats, hvis virksomheden overdrages til søskende eller disses børn og børnebørn.

Krav om 3 års ejerskab efter overdragelsen
Gavemodtageren eller arvingen skal opretholde ejerskabet til virksomheden i mindst tre år efter modtagelsen af gaven eller arven. Afstår gavemodtageren eller arvingen helt eller delvist virksomheden i en periode på tre år efter overdragelsen, sker der en afgiftsforhøjelse. Afgiftsforhøjelsen omfatter den andel af virksomheden, som afstås. Afgiften for den afståede del af virksomheden forhøjes som udgangspunkt til den normale sats for bo- og gaveafgift på 15 %, men reduceres dog ud fra ejertid – ejertid på to år giver lavere afgift end afståelse efter ét års ejertid.

Transparente selskaber – erhvervsmæssig virksomhed?

Erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssigt transparente enheder – partnerselskaber (P/S), kommanditselskaber (K/S) og interessentskaber (I/S) har hidtil været ensbetydende med, at ejerne blev anset som selvstændigt erhvervsdrivende. Sådan er det ikke længere. Det vedtagne lovforslag betyder, at interessenter, kommanditister og partneraktionærer ikke automatisk bliver anset som selvstændigt erhvervsdrivende i relation til skattereglerne. Der skal foretages en konkret vurdering af, om ejeren af andelen i det transparente selskab kan anses for selvstændigt erhvervsdrivende eller lønmodtager. Dette gælder også, selv om andelen i det transparente selskab ejes af et kapitalselskab eksempelvis et anpartsselskab (ApS).  Er der ikke tale om selvstændig virksomhed, er det den fysiske person, der skal beskattes af vederlaget/lønnen, selv om andelen ejes af et ApS.

Den enkelte deltager skal have en reel økonomisk risiko for at kunne anses for selvstændigt erhvervsdrivende. Der skal være risiko for et økonomisk tab og ikke kun risiko for ikke at blive honoreret for sin arbejdsindsats. Den økonomiske risiko skal have et væsentligt omfang, herunder set i forhold til deltagerens løbende vederlag fra selskabet.

Vederlaget til deltageren skal afhænge af overskuddet i virksomheden, ligesom den pågældende skal deltage i eventuelle tab. Hvis deltageren eksempelvis er garanteret et minimumsvederlag, kan den pågældende normalt ikke anses for selvstændigt erhvervsdrivende.

Deltageren skal have en position i virksomheden, der indebærer en reel indflydelse på forretningens overordnede beslutninger.

Lovændringen har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2018 eller senere. Det betyder, at ændringen også gælder allerede eksisterende ejerandele i transparente selskaber.

Kildeartsbegrænsning af underskud i 10-mandsprojekter

Adgangen til fradrag i anden indkomst for underskud ved investering i såkaldte 10-mandsprojekter (K/S, P/S og I/S), hvor ejeren ikke yder en væsentlig arbejdsindsats, er afskaffet, når investeringen er sket den 12. maj 2017 eller senere. Et underskud fra sådan virksomhed vil fremover være kildeartsbegrænset, hvilket betyder, at et skattemæssigt underskud alene kan modregnes i overskud i samme virksomhed i et senere indkomstår.

Såfremt en person er ejer af en andel af en virksomhed senest den 11. maj 2017, og bliver han senere ejer af yderligere en andel af samme virksomhed, gælder kildeartsbegrænsningen af underskud for den nye andel ikke, hvis sælger af andelen har anskaffet sin andel senest den 11. maj 2017.

Kildeartsbegrænsningen gælder heller ikke, hvis virksomhedsandelen erhverves fra en ægtefælle, herunder ved hensidden i uskiftet bo eller som arv, når ægtefællen eller afdøde har erhvervet eller påbegyndt virksomheden senest den 11. maj 2017.

Lovforslaget, der ikke blev til noget

Alt ved det gamle for flypendlere

Skatteministeren fremsatte i marts 2017 et lovforslag, der fra og med indkomståret 2018 gav flypendlere inden for EU/EØS en valgfrihed for opgørelsen af befordringsfradrag mellem hjem og arbejde. Lovforslaget er taget af bordet.

Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads

Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter kilometertakster, der årligt fastsættes af Skatterådet. Denne opgørelsesmetode bruges normalt uanset valg af transportform.

Lovforslaget er bortfaldet

Lovforslaget gav flypendlere valgfrihed, når det årlige befordringsfradrag skulle opgøres.

Flypendleren kunne i stedet for at fratrække de faktiske udgifter til fly vælge at opgøre befordringsfradraget efter kilometertaksterne, når der er tale om ruteflytransport inden for EU/EØS. Der var som hovedregel tale om nedsatte kilometertakster, når den daglige befordring oversteg 400 kilometer.

Lovforslaget er taget af bordet. Det betyder, at reglerne om opgørelse af befordringsfradrag for flypendlere er, som de plejer at være.

Befordring med fly

Hvis en person på grund af de givne geografiske forhold, tidsforbrug og økonomisk rimelighed anvender fly, kan han i stedet fratrække den faktiske udgift til flytransport. En person, der eksempelvis bor i Berlin og arbejder i København, anvender fly til transport mellem bopælen og arbejdspladsen.

Denne person kan efter de gældende regler foretage fradrag for de faktiske udgifter til flytransport med tillæg af befordring til og fra lufthavnene beregnet efter de almindelige kilometertakster.

Personen kan ikke vælge at beregne fradraget efter kilometertaksterne.

Sådan er det fortsat.

Vælger personen at køre i bil, opgøres befordringsfradraget efter kilometertaksterne. Ved ekstraordinært lange afstande viser domspraksis, at det skal kunne dokumenteres eller i hvert fald sandsynliggøres, at befordringen er sket med bil.

Selvstændigt erhvervsdrivende eller lønmodtager?

Lovforslag kan rykke ved grænserne!

Er man medejer af en virksomhed, der drives i et K/S, P/S eller I/S, er man pr. automatik selvstændigt erhvervsdrivende og kan som hovedregel anvende virksomhedsordningen og de deraf flydende skattemæssige fordele. Folketinget har fremsat et lovforslag, der vil betyde, at man fremover kan anses som lønmodtager, selv om man er medejer i sådanne transparente selskaber.

Selvstændig virksomhed

Udfører man et stykke arbejde for en virksomhed, skal der i grænsetilfælde tages stilling til, om man er selvstændigt erhvervsdrivende eller lønmodtager. Det nytter ikke noget, at man blot vælger at sende en faktura for derved at undgå, at arbejdsgiverens skal indeholde AM-bidrag og A-skat.

De centrale, sædvanlige kriterier for skattemæssigt at kunne anses for selvstændigt erhvervsdrivende er, at man bærer den økonomiske risiko i forbindelse med arbejdets udførelse, og at man ikke er underlagt en arbejdsgivers instruktionsbeføjelse. Hvis aftaleforholdet kvalificeres som et ansættelsesforhold, skal indkomsten beskattes hos personen, der udfører arbejdet, og indkomsten kan derfor ikke indgå i et kapitalselskab, som eksempelvis et ApS.

Sådan er det imidlertid ikke, hvis man er medejer i et transparent selskab – kommanditselskab (K/S), partnerselskab (P/S) eller et interessentskab (I/S). Ifølge gældende praksis anses man som ejer af en andel i sådanne transparente selskaber som selvstændigt erhvervsdrivende. Indkomsten i transparente selskaber beskattes hos ejeren og ikke i selskabet. Dette betyder eksempelvis, at indkomsten kan indgå i et ApS eller opspares i virksomhedsskatteordningen, hvorved der opnås en skatteudskydelse.

Lovforslag om transparente selskaber

Skatteministeren har fremsat et lovforslag, der betyder, at deltagelse i et skattemæssigt transparent selskab ikke i sig selv er tilstrækkeligt til, at deltagerens indkomst fra det skattemæssigt transparente selskab kan anses for indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed.

Efter lovforslaget skal der foretages en konkret vurdering af, om ejeren af andelen i det transparente selskab kan anses for selvstændigt erhvervsdrivende eller lønmodtager. Dette gælder også, selv om andelen i det transparente selskab ejes af et kapitalselskab eksempelvis et anpartsselskab (ApS). En person kan derfor ikke stifte et ApS, som bliver ejer af andelen i det transparente selskab, og dermed undgå den foreslåede regel. Der skal foretages samme bedømmelse – selvstændig virksomhed eller ej – uanset om ejeren er et kapitalselskab eller en fysisk person. Munder bedømmelsen ud i, at der ikke er tale om selvstændig virksomhed, er det den fysiske person, der skal beskattes af vederlaget/lønnen, selv om andelen ejes af et ApS.

Når det skal vurderes, hvorvidt der er tale om selvstændig virksomhed eller lønmodtagerforhold, vil følgende forhold have en særligt vægt:

  • Den økonomiske risiko, herunder vederlagsform
  • Indflydelsen i virksomheden.

Økonomisk risiko

Den enkelte deltager skal have en reel økonomisk risiko for at kunne anses for selvstændigt erhvervsdrivende. Der skal være risiko for et økonomisk tab og ikke kun risiko for ikke at blive honoreret for sin arbejdsindsats. Den økonomiske risiko skal have et væsentligt omfang, herunder set i forhold til deltagerens løbende vederlag fra selskabet.

Vederlaget til deltageren skal afhænge af overskuddet i virksomheden, ligesom den pågældende skal deltage i eventuelle tab. Hvis deltageren eksempelvis er garanteret et minimumsvederlag, kan den pågældende normalt ikke anses for selvstændigt erhvervsdrivende.

Indflydelse

Deltageren skal have en position i virksomheden, der indebærer en reel indflydelse på forretningens overordnede beslutninger. Det er ikke tilstrækkeligt at se på den enkelte deltagers stemmeret, selv om stemmeandelen forholdsmæssigt svarer til øvrige deltageres stemmeret.

Såfremt deltageren er underlagt andres instruktionsbeføjelse, taler dette imod, at den pågældende kan anses for selvstændigt erhvervsdrivende.

Lønmodtager

Bliver resultatet af den konkrete vurdering, at personen må anses som lønmodtager, skal der ved udbetaling af vederlaget for arbejdsindsatsen indeholdes AM-bidrag og A-skat. Dette gælder også selv om andelen i et transparent selskab er ejet af et ApS, idet ejeren af dette selskab vil blive anset som rette indkomstmodtager.

Gælder også for nuværende ejere

Lovændringen skal efter forslaget have virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2018 eller senere.

Lovændringen skal også gælde allerede eksisterende ejerandele i transparente selskaber. Det betyder blandt andet, at en personlig ejer, der i dag anvender virksomhedsordningen, helt eller delvist vil skulle beskattes af opsparet overskud i virksomhedsordningen, hvis han fremover anses for lønmodtager.

Flypendleres befordringsfradrag

Nyt lovforslag åbner for nye muligheder

Skatteministeren har fremsat lovforslag, der fra og med indkomståret 2018 giver flypendlere inden for EU/EØS mulighed for at beregne deres befordringsfradrag efter de almindelige regler, dog til nedsat kilometertakst for daglig befordring ud over 400 kilometer.

Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads

Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter kilometertakster, der årligt fastsættes af Skatterådet. Denne opgørelsesmetode bruges normalt uanset valg af transportform.

Befordring sker med rutefly

Hvis personen på grund af de givne geografiske forhold, tidsforbrug og økonomisk rimelighed anvender fly, kan han i stedet fratrække den faktiske udgift til flytransport.

Et eksempel herpå vil være en person, der bor i Berlin og arbejder i København, og som anvender fly til transport mellem bopælen og arbejdspladsen. Denne person kan efter de gældende regler foretage fradrag for de faktiske udgifter til flytransport med tillæg af befordring til og fra lufthavnene beregnet efter de almindelige kilometertakster. Personen kan ikke vælge at beregne fradraget efter kilometertaksterne.

Lovforslag om valgfrihed for opgørelsen af befordringsfradrag

Det foreslås, at flypendlere i stedet for at fratrække de faktiske udgifter til fly kan vælge at opgøre befordringsfradraget efter kilometertaksterne, når der er tale om ruteflytransport inden for EU/EØS. For daglig befordring udover 400 kilometer bliver satsen dog kun 25 % af den takst, der gælder for daglig kørsel mellem 24 og 100 kilometer. Det er kun fradrag efter kilometertaksterne, flypendleren kan opnå. Indgår der ved transport i bil udgifter til færgebilletter eller broafgift, er der ikke fradrag for disse ikke-afholdte udgifter.

Valget af fradragsmetode gælder for hele indkomståret.

Personer med sædvanlig bopæl i en dansk yderkommune, der ikke omfattes af halveringen af taksten ved daglig befordring ud over 120 kilometer, kan beregne fradraget med den fulde takst for samtlige kilometer ud over de første 24 kilometer. Der sker altså ikke en nedsættelse af taksten for daglig befordring på mere end 400 kilometer.

Lavere afgift ved generationsskifte

Lovforslag lemper bo- og gaveafgifter

Skatteministeren har fremsat lovforslag om lavere bo- og gaveafgift ved generationsskifte af virksomheder. Afgiften nedsættes successivt fra 15 % til 5 % i perioden 2016-2020 og gælder for gaveoverdragelser, der er sket den 1. januar 2016 eller senere, og ved arveladers død den 1. januar 2016 eller senere.

Nedsat bo- og gaveafgift

Den lavere bo- og gaveafgift gælder ved overdragelse af såvel virksomheder drevet i personligt regi som i selskabsform.

Nedsættelse af bo- og gaveafgiften sker efter følgende skala:

  • 13% i 2016 og 2017
  • 7% i 2018
  • 6% i 2019
  • 5% i 2020 og senere.

I dødsboer er det afgørende, hvornår arvelader er afgået ved døden. Den nedsatte sats på 13 % gælder således, hvis arvelader døde i 2016. I gavesituationen er det afgørende, hvornår virksomheden er overdraget, og gaven dermed er ydet.

Krav om ejertid og deltagelse i virksomheden

Arvelader eller gavegiver skal have ejet virksomheden i mindst ét år forud for dødsfaldet eller gaveoverdragelsen.

Det er endvidere et krav, at arvelader, gavegiver eller nærtstående har deltaget aktivt i mindst ét år i den virksomhed, der overdrages. Dette krav om aktiv deltagelse kan opfyldes på et hvilket som helst tidspunkt i ejertiden. Det er således ikke et krav, at arvelader eller gavegiver har deltaget aktivt i det seneste år forud for dødsfaldet eller gaveoverdragelsen.

I personligt ejede virksomheder skal virksomhedsejeren eller dennes nærtstående have deltaget i virksomhedens drift i væsentligt omfang i mindst ét år af ejertiden. En personlig arbejdsindsats på mindst 50 timer om måneden vil normalt være tilstrækkeligt.

Ved overdragelse af aktier skal aktionæren eller dennes nærtstående i mindst ét år af ejertiden have deltaget i selskabets ledelse – direktion eller bestyrelse.

Nærtstående omfatter ægtefælle, bedsteforældre, forældre, børn, børnebørn m.fl. Søskende og deres afkom henregnes i denne forbindelse også som nærtstående.

Krav til den nye virksomhedsejer

De nedsatte satser for bo- og gaveafgift gælder kun, når virksomheden overdrages til den personkreds, der kan succedere, og hvor bo- eller gaveafgiften efter de almindelige regler udgør 15 %, hvilket typisk vil sige børn og børnebørn.

Hvis afdøde eller gavegiver ikke har børn mv., gælder de lavere afgiftssatser, hvis virksomheden overdrages til søskende eller disses børn og børnebørn.

De nedsatte afgiftssatser gælder kun, når arvingen eller gavemodtageren ejer virksomheden i mindst tre år efter modtagelsen af arven eller gaven. Såfremt arvingen eller gavemodtageren helt eller delvist afstår virksomheden i en periode på tre år efter overdragelsen, sker der en afgiftsforhøjelse. Afgiftsforhøjelsen omfatter den andel af virksomheden, som afstås.

Afgiften for den afståede del af virksomheden forhøjes som udgangspunkt til den normale sats for bo- og gaveafgift på 15 %, men reduceres dog ud fra ejertid – ejertid på to år giver lavere afgift end afståelse efter ét års ejertid.

En eventuel yderligere bo- eller gaveafgift påhviler arving/gavemodtager.

Afgiftsforhøjelsen gælder dog ikke, når virksomheden afstås:

  • På grund af erhververens død eller livstruende sygdom
  • Ved gaveoverdragelse til erhververens børn, børnebørn m.fl.
  • Ved en skattefri omstrukturering, hvor arvingen/gavemodtageren udelukkende vederlægges med aktier.