Vækstplan DK

Lovændringer på skatte- og afgiftsområdet

Regeringen har fremlagt Vækstplan DK, der blandt andet har til formål at styrke de danske virksomheders konkurrenceevne. Det kan derfor forventes, at der snart bliver fremsat konkrete lovforslag på skatte- og afgiftsområdet. De fleste af ændringerne skal dog først gælde fra og med 2014. BoligJobordningen (håndværkerfradraget) genindføres dog allerede med virkning for 2013.

Genindførelse af BoligJobordningen

BoligJobordningen genindføres med virkning fra den 1. januar 2013, og skal gælde såvel i 2013 som i 2014.

Efter ordningen kan der fradrages op til 15.000 kr. årligt pr. person over 18 år. De omfattede ydelser er dels visse serviceydelser i hjemmet, dels visse vedligeholdelses- og reparationsarbejder på eksisterende helårsboliger. Ordningen påtænkes genindført uden ændringer med hensyn til, hvilke arbejder (lønudgifter), der kan fratrækkes.

Nedsættelse af selskabs- og virksomhedsskatten

Selskabsskattesatsen foreslås nedsat fra 25 % til 22 %. Nedsættelsen sker gradvist med 1 procentpoint om året fra 2014 til 2016. Satsen for opsparet overskud i virksomhedsordningen nedsættes tilsvarende.

Forhøjelse af skatten af aktieindkomst

Personers aktieindkomst (i form af aktieudbytter og aktieavancer) op til 48.300 kr. beskattes i dag med 27 %. Beløb herudover beskattes med 42 %.

Satsen på 42 % forhøjes til 43 %. Forhøjelsen antages først at ske fra og med 2014, nemlig, når selskabsskatten nedsættes til 24 %.

Forsknings- og udviklingsomkostninger

For at forbedre likviditeten i virksomheder, der afholder forsknings- og udviklingsomkostninger, blev der fra og med indkomståret 2012 indført mulighed for, at sådanne virksomheder kan vælge at få udbetalt 25 % af underskud, der stammer fra sådanne omkostninger. Der kan for det enkelte indkomstår højst udbetales 1,25 mio. kr., svarende til 25 % af 5,0 mio. kr.

Grænsen på 5 mio. kr. foreslås fra og med 2014 forhøjet til 25 mio. kr.

Succession ved virksomhedsoverdragelse til erhvervsdrivende fonde

Det er ikke efter de nuværende regler muligt at overdrage en virksomhed med skattemæssig succession til en erhvervsdrivende fond. Det betyder, at en virksomhedsejer, der som arv eller gave, ønsker at overdrage sin virksomhed til en erhvervsdrivende fond skal betale avanceskat i forbindelse med overdragelsen.

Det foreslås, at en virksomhed i sådanne tilfælde kan overdrages med skattemæssig succession således, at overdragelsen ikke udløser avanceskat. Det tyder på, at adgangen til skattemæssig succession først skal gælde fra og med 2015.

Lempelse af reglerne for forskere og nøglemedarbejdere

Den såkaldte ekspertordning betyder, at danske virksomheder kan rekruttere medarbejdere fra udlandet, og lønnen beskattes kun med AM-bidrag og en bruttoskat på 26 %. En række betingelser skal være opfyldt for at opnå denne lempelige beskatning.

Det foreslås at lempe reglerne, således at personer, der har været ude af ordningen på grund af ophold i udlandet, fremover kan komme tilbage under ordningen, selv om de kommer til Danmark for at arbejde for den samme arbejdsgiver som før udlandsopholdet.

Forhøjelse af lønsumsafgiften for den finansielle sektor

Lønsumsafgiften i den finansielle sektor udgør i dag 10,9 % og forhøjes gradvist de kommende år til 12,3 %.

Det foreslås, at der skal ske en yderligere forhøjelse af lønsumsafgiften, således at den gradvist stiger til i alt 15,3 %.

Ingen kørselsafgifter for lastbiler

Det foreslås, at der ikke som ellers planlagt, indføres kørselsafgifter for lastbiler.

Forhøjelse af fradrag for moms på hotelovernatninger

Fradraget for moms på hotelovernatninger foreslås forhøjet fra de nuværende 50 % til 75 %.

Lempelse af afgift på farligt affald

Der foreslås en omlægning af deponeringsafgiften for farligt affald og en afskaffelse af CO2-afgiften for dele af affaldsforbrændingssektoren.

Afskaffelse af den vægtbaserede emballageafgift

Den del af den vægtbaserede emballageafgift, der er baseret på miljøindekset, foreslås afskaffet.

Nedsættelse af elafgift for erhverv (eldistributionsbidraget)

Momsregistrerede virksomheder kan i dag ikke få godtgørelse for den del af elforbruget, der udgør mindre end 15 mio. kWh årligt (eldistributionsbidraget). Eldistributionsbidraget udgør 1 øre pr. kWh.

Særafgiften for elforbrug under 15 mio. kWh (eldistributionsbidraget) foreslås ophævet.

Bortfald af CO2-afgift af el for erhverv

Satsen for CO2-afgift på elektricitet er i dag 6,5 øre pr. kWh. CO2-afgiften på elektricitet (energispareafgiften) for erhverv foreslås afskaffet.

Fremrykning af afgiftslempelser for energi til proces

De allerede besluttede lempelser på erhvervenes forbrug af energi til procesformål foreslås fremrykket. I stedet for at indfase lempelserne på procesenergi over en årrække, foreslås det, at virksomhederne allerede i 2014 opnår den fulde lempelse.

Sælgerpantebrev sidestillet med aktionærlån

Aktuel afgørelse fra Skatterådet

Aktionærlån, der ydes fra og med den 14. august 2012, medfører beskatning, når den personlige aktionær har bestemmende indflydelse. Sagt med andre ord, er der skattemæssigt ikke tale om et lån, men et skattepligtigt beløb. Der er netop offentliggjort en afgørelse fra Skatterådet, hvor et sælgerpantebrev blev betragtet som et aktionærlån, og en gennemførelse af den påtænkte ejendomshandel ville derfor betyde, at hovedanpartshaveren skulle beskattes af et sælgerpantebrev.

Kort om sagen

Sagen omhandlede et selskab, hvis formål var at drive handel, finansiering, forvaltning af fast ejendom og dermed beslægtet virksomhed. Selskabet ejede en række erhvervsejendomme samt en nyopført beboelsesejendom, som var opført med henblik på udleje eller videresalg.

Hovedanpartshaveren påtænkte at købe den nyopførte beboelsesejendom af selskabet. Der ville blive optaget maksimalt realkreditlån, og den resterende del af købesummen ville blive finansieret med dels en kontant udbetaling på 20 % dels et sælgerpantebrev på normale markedsvilkår.

Sædvanlige forretningsmæssige dispositioner

Reglerne om beskatning af aktionærlån gælder ikke, når der er tale om lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Der kan eksempelvis være tale om et lån, der opstår som led i aktionærens almindelige samhandel med selskabet på sædvanlige kreditvilkår.

Skatterådet skulle således tage stilling til, om et salg af beboelsesejendommen til hovedanpartshaveren var en sædvanlig forretningsmæssig disposition.

Afgørelsen

SKAT udtaler, at da selskabet efter det oplyste ikke sædvanligvis opfører og sælger beboelsesejendomme og i den forbindelse yder lån, er det SKATs opfattelse, at der ikke er tale om en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Konklusionen var derfor, at SKAT med Skatterådets tiltrædelse fandt, at sælgerpantebrevet skulle sidestilles med et aktionærlån, der ville medføre beskatning ved overdragelse af ejendommen. 

Dette var den første offentliggjorte afgørelse om de i 2012 vedtagne regler om beskatning af aktionærlån. Der er lagt en meget hård kurs med denne afgørelse.

Ordinær acontoskat for selskaber

Overblik over regler og muligheder

Ordinær acontoskat for selskaber betales i to rater i henholdsvis marts og november måned.

  1. rate af acontoskatten skal betales senest den 20. marts 2013. Ud over betaling af den ordinære acontoskat er der mulighed for at foretage frivillig indbetaling af acontoskat. Ved frivillig indbetaling af acontoskat senest den 20. marts 2013 godskrives det indbetalte beløb 0,1 %.

Hvis den ordinære acontoskat ikke kan dække den faktiske skat, opstår der en restskat. En restskat for indkomståret 2013 skal betales den 20. november 2014 sammen med et ikke-fradragsberettiget restskattetillæg på 3,9 %. Frivillig indbetaling af acontoskat i perioden 21. marts 2013 – 20. november 2013 reduceres med 0,1 % af det indbetalte beløb.

Frivillig indbetaling?

Hvorvidt det kan betale sig at foretage frivillig indbetaling af acontoskat sker ved at sammenligne restskattetillægget på 3,9 % med selskabets lånerente eller den rente, selskabet får af en eventuel overskudslikviditet.

Restskattetillægget beregnet p.a. udgør 3,89 % før skat. Der kan derfor opstilles følgende retningslinjer for, om det kan betale sig at foretage frivillig indbetaling af restskat for indkomståret 2013:

  • Hvis selskabet har overskudslikviditet, der forrentes med mindre end 3,89 % p.a., opnås en rentefordel ved frivillig indbetaling af acontoskat.
  • Hvis selskabet har overskudslikviditet, der forrentes med mere end 3,89 % p.a., er det mest fordelagtigt at undlade indbetaling af frivillig acontoskat og i stedet betale restskatten, når den forfalder den 20. november 2014.
  • Hvis selskabets lånerente er mindre end 3,89 % p.a., opnås en rentefordel ved at foretage frivillig indbetaling af acontoskat.
  • Hvis selskabets lånerente er større end 3,89 % p.a., er det mest fordelagtigt at undlade frivillig indbetaling af acontoskat og i stedet betale restskatten, når den forfalder den 20. november 2014.

Udvidet gennemgang

Ny ydelse fra din revisor!

Folketinget har vedtaget nye regler om såkaldt udvidet gennemgang af årsregnskaber.

Dette er en ydelse, der kun kan leveres af os som revisorer, og den kan, hvis det ønskes, erstatte revision af selskaber, der omfattes af regnskabsklasse B. Det vil sige selskaber, der i to regnskabsår i træk ikke overstiger to af følgende tre grænser:

  • Omsætning 72 mio. kr.
  • Balance 36 mio. kr.
  • 50 medarbejdere

Konkret vil vi som revisorer kunne forsyne disse selskabers årsregnskaber med en revisorerklæring, der positivt udtrykker sig om regnskabets rigtighed (det retvisende billede), men gør det med en mindre sikkerhed end ved revision.

Ved valget mellem revision og udvidet gennemgang skal der udelukkende tages hensyn til selskabets og kapitalejernes ønsker og krav afstemt med selskabets omgivelser i øvrigt, herunder eksempelvis pengeinstitutter. Vi vil i den forbindelse gerne bistå med rådgivning og vejledning.

Beslutningen skal træffes på selskabets ordinære generalforsamling og vil typisk kunne træde i kraft for regnskabsåret 2013.

I publikationen, som kan hentes via linket her på siden, gennemgår vi de nye regler, og vi ser frem til at drøfte valg af den fremtidige ydelse med vores kunder.

Hent publikationen her

Nyt styresignal fra SKAT

Momsfritaget salg af varer overtaget som ufyldestgjort panthaver mv.

SKAT har for nyligt udsendt et styresignal, der præciserer den momsmæssige behandling ved salg af varer, der er overtaget på grund af misligholdelse af finansielle kontrakter eller som ufyldestgjort panthaver.

SKATs udmelding

Ifølge SKAT kan pengeinstitutter og finansieringsselskaber, som en undtagelse til momslovens almindelige regler om opkrævning af moms ved salg af varer, undlade at opkræve moms ved salg af varer, der er overtaget på grund af misligholdelse af finansielle kontrakter eller som ufyldestgjort panthaver. Det er dog en betingelse, at varen ikke inden det momsfritagne salg har været anvendt af pengeinstituttet/finansieringsselskabet i forbindelse med momspligtig virksomhed.

Dette betyder f.eks., at hvis banker og andre finansielle virksomheder sælger varer – herunder f.eks. byggegrunde – som de har overtaget som ufyldestgjort panthaver på tvangsauktion, kan de vælge, om de vil anvende momslovens almindelige regler og betale moms af salget, eller anse salget for omfattet af undtagelsen og undlade at betale moms, dog på betingelse af, at køber skal anvende varen udelukkende til momsfradragsberettigede formål og varen ikke i øvrigt er afskåret fra momsfradragsret.

Som eksempel på sidstnævnte begrænsning kan nævnes, at et finansieringsselskab som udgangspunkt ikke vil kunne gøre brug af undtagelsen om ikke at opkræve moms ved salg af en personbil, da køber som udgangspunkt ikke har fradragsret for moms ved køb af personbiler, selv om bilen udelukkende skal bruges i forbindelse med virksomhedens momspligtige aktiviteter.

Kun virksomheder, der forhandler eller udlejer motorkøretøjer, eller som driver køreskole, har fradragsret for momsen ved køb af personbiler til disse formål.

Overtagelse på tvangsauktion

Det skal bemærkes, at ovenstående ikke har nogen betydning for, hvorvidt der skal afregnes moms ved banker og andre finansielle virksomheders overtagelse af varerne på f.eks. tvangsauktion. Dette afhænger af flere forhold, herunder om der er tale om overtagelse fra en momspligtig virksomhed, samt om der er tale om en momspligtig vare, f.eks. en byggegrund.

Exitbeskatning af aktier

De danske regler strider mod EU-retten

Ved flytning til udlandet skal der opgøres en fortjeneste på aktier på tidspunktet for ophør af fuld dansk skattepligt, herunder skift af skattemæssigt domicil.

Hovedreglen er, at denne beskatning af en urealiseret aktieavance kun gælder, når personen har været fuld skattepligtig til Danmark i mindst 7 år, inden for de seneste 10 år, forud for ophøret af den fulde danske skattepligt, og aktiernes kursværdi udgør mere end 100.000 kr. Der kan opnås rentefri henstand med fraflytterskatten (henstandssaldo), men der skal dog stilles sikkerhed, hvis personen bor uden for EU/EØS.

Den ved fraflytningen beregnede skat forfalder til betaling, når aktierne sælges. Men der skal også ske afdrag på henstandssaldoen ved følgende dispositioner:

  • Udlodning af udbytte
  • Andre udlodninger og dispositioner, der reducerer aktiernes værdi.
  • Tildeling af fondsaktier, tegning af aktier til favørkurs og eftergivelse af gæld
  • Aktionærlån

Anmodning fra Kommissionen

Europa-Kommissionen mener, at de danske regler om beskatning af aktier er mere vidtrækkende end, hvad der er nødvendigt for at forhindre skatteundgåelse.

Reglerne er derfor i strid med princippet om fri bevægelighed for personer og kapital.

Derfor har kommissionen anmodet Danmark om at ændre de gældende regler inden for to måneder, så de danske regler ikke er i strid med EU-retten.

Det synes ganske givet, at der lovgivningsmæssigt ikke vil ske en afskaffelse af reglerne om fraflytningsbeskatning, men kun en tilpasning af reglerne.

FACITlisten 2012/2013

Overblik over beløbsgrænser og skattesatser

FACITlisten indeholder alle de væsentlige beløbsgrænser og skattesatser for 2012 og 2013.

FACITlisten giver endvidere en kortfattet beskrivelse af en række skatterelaterede emner for personer, virksomheder og selskaber, fonde og foreninger m.v.

Endelig findes der sidst i FACITlisten en skattekalender for 2013.

Klik her for at hente FACITlisten

Personalegoder 2013

Skatte- og momsmæssig behandling af personalegoder

Personalegoder er reelt løn, der blot udbetales i naturalier.

Derfor er udgangspunktet også, at den skattepligtige værdi af personalegoder er markedsværdien. Dette udgangspunkt fraviges for en lang række personalegoder, hvilket følger af henholdsvis lovgivning og praksis.

Skattemæssigt kan personalegoder opdeles i fem kategorier:

• Beskatning af markedsværdien
• Beskatning efter standardsatser
• Skattefri personalepleje
• Bagatelgrænse for arbejdsrelaterede personalegoder
• Bagatelgrænse for mindre personalegoder.

I publikationen ser vi nærmere på disse fem kategorier, ligesom vi også ser nærmere på kravene til de såkaldte “bruttotrækordninger”.

Momsregistrerede virksomheder har som hovedregel ret til momsfradrag for indkøb af varer og ydelser, der anvendes til virksomhedens momspligtige aktiviteter.

Sidst i publikationen beskrives de vigtigste fradragsregler for en virksomheds indkøb af personalegoder til medarbejderne, herunder udgifter til anskaffelse og drift af biler.

Klik her for at hente publikationen

Energiafgift – airconditionanlæg

Lempede regler giver større mulighed for godtgørelse af afgifter

Folketinget har vedtaget en lempelse af reglerne for opgørelse af ikke godtgørelsesberettigede energiafgifter vedrørende airconditionanlæg for virksomheder, som anvender ”kvadratmeterreglen”.

Lempelsen giver mulighed for at opnå en større godtgørelse fremover. Herudover giver lempelsen mulighed for tilbagebetaling af energiafgifter med virkning fra den 1. januar 2010, såfremt en virksomhed hidtil har anvendt ”kvadratmeterreglen”.

Betingelser

Momsregistrerede virksomheder kan som udgangspunkt få godtgjort energiafgifter til såkaldte procesformål på følgende betingelser:

  • Energien skal være forbrugt af virksomheden
  • Momsen på energiforbruget skal være fradragsberettiget
  • Energien må ikke være anvendt til motorbrændstof
  • Energien må som hovedregel ikke være anvendt til varme, varmt vand eller komfortkøling (aircondition). Reglen om, at energien som hovedregel ikke må være anvendt til aircondition, blev indført med virkning fra den 1. januar 2010.

Såfremt den samme energikilde anvendes til både godtgørelsesberettigede procesformål og ikke godtgørelsesberettiget aircondition (eller varme), skal der som udgangspunkt ske måling af energiforbruget.

Airconditionanlæg

Med virkning fra den 1. januar 2012 har alle momsregistrerede virksomheder, som foretager måling af energiforbruget, herunder også liberale erhverv kunnet få godtgjort en del af elafgiften af elektricitet til aircondition (og varme). Godtgørelsen ydes med følgende satser:

Godtgørelse    2012  2013  2014  2015
Godtgørelse af elafgift Øre/kWh  11,80  41,30  42,00  42,90

Virksomheder, som ikke foretager måling af energiforbruget, har i stedet mulighed for at opgøre det ikke godtgørelsesberettigede forbrug ved at anvende en standardsats på 10 kr. pr. m2 pr. måned i de lokaler, hvor der anvendes aircondition (eller varme). Hidtil har virksomhederne skulle anvende denne standardsats i alle årets 12 måneder.

Lempelse

Der er nu vedtaget en lempelse for så vidt angår airconditionanlæg, der udelukkende producerer kulde fire måneder eller mindre i løbet af kalenderåret, og for hvilke standardsatsen på 10 kr. pr. m2 hidtil har været anvendt i alle årets 12 måneder. For sådanne airconditionanlæg er der nu mulighed for at anvende standardsatsen i kun fire måneder om året med henblik på opgørelse af det ikke godtgørelsesberettigede forbrug.

Virksomheden skal kunne fremlægge dokumentation for, at anlægget ikke anvendes i mere end fire måneder i løbet af kalenderåret. Virksomheder, der anvender standardsatsen på 10 kr. pr. m2 for både varme og aircondition vedrørende samme anlæg, skal fortsat anvende standardsatsen på 10 kr. pr. m2 i alle årets 12 måneder.

Den nye regel er indført med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2010. Dette giver virksomheder, der har anvendt standardsatsen i 12 måneder om året siden den 1. januar 2010 mulighed for at få tilbagebetalt afgift. Tilbagebetalingen skal ske via den almindelige momsangivelse senest den 30. juni 2013.

Opmagasineret bil

Undgå beskatning af fri bil

I 2009 tog Skatterådet stilling til beskatning af fri bil i en række sager, hvor en hovedaktionær eller hovedanpartshaver ønskede at undgå beskatning af fri bil.

I den ene sag var der tale om en hovedanpartshaver, som ønskede fri bil til rådighed i tidsrummet 1. marts – 31. oktober. I de øvrige fire måneder ville bilens nummerplader blive afmonteret og afleveret til forsikringsselskabet med den konsekvens, at der hverken skulle betales lovpligtig ansvarsforsikring eller kaskoforsikring (stilstandsforsikring).

Bilen ville i de fire måneder være parkeret i en aflåst parkeringskælder. Med henblik på at dokumentere, at bilen ikke blev benyttet i perioden, ville man indgå en aftale med Audi Danmark, der skulle bevidne kilometertællerens udvisende i stilstandsperioden.

Skatterådet fandt, at hovedanpartshaveren skulle beskattes af fri bil for hele året, da hovedanpartshaveren til enhver tid kunne opsige stilstandsforsikringen og dermed reelt havde rådighed over bilen hele året. Derimod kunne hovedanpartshaveren undgå at blive beskattet af fri bil i de fire måneder, hvis nummerpladerne blev afleveret på motorkontoret, da der så var tale om en uindregistreret bil.

Samme udfald fik de øvrige sager, som Skatterådet tog stilling til.

Ny byretsdom

En byret har nu afsagt dom i en sag om en opmagasineret bil.

Der var tale om et anpartsselskab, der i 2007 havde anskaffet en bil til 3,2 mio. kr. Bilen blev opmagasineret hos forhandleren i seks måneder i vinterhalvåret, og selskabet havde betalt for vinterklargøring i forbindelse med opmagasineringen samt tillige for selve opmagasineringen.

Hovedanpartshaveren havde afgivet en skriftlig erklæring til selskabet om, at bilen ikke var til rådighed i denne periode.

Byretten var af den opfattelse, at hovedanpartshaveren også skulle beskattes af fri bil i opmagasineringsperioden ud fra en rådighedsbetragtning. Hovedanpartshaveren kunne jo til enhver tid vælge at afhente/bruge bilen.

Så praksis på området er fortsat, at hovedaktionærer og hovedanpartshavere kun kan undgå beskatning af biler i sådanne situationer, hvis bilen afregistreres og nummerpladerne afleveres til SKAT.