FACIT juni 2013

Tålmodighed overvinder alt

I sommerudgaven af FACIT kan du bl.a. læse om:

  • Pensionsmidler kan anvendes til investering i unoterede aktier
  • Indbrud i netbanken
  • Momspraksis ved EU-handel
  • Virksomheders brug af vikarer

God læselyst!

Klik her for at læse FACIT

Momsfradrag for udgifter til bespisning

Landsskatteretten ændrer SKATs hidtidige praksis

Momsregistrerede virksomheder har fradragsret for moms af udgifter til bespisning af medarbejdere i forbindelse med konkret (uvarslet) beordret overarbejde.

Hidtidig praksis

Skatterådet og SKAT har tidligere afgjort, at landbrugsvirksomheder ikke kunne opnå momsfradrag ved bespisning af virksomhedernes medarbejdere i forbindelse med overarbejde i spidsbelastningsperioder (høstarbejde og lignende).

Begrundelsen for den manglende fradragsret var, at overarbejde i høsttiden og lignende er en almindeligt forekommende hændelse, som er en del af det normale arbejdsmønster i en landbrugsvirksomhed, og som såvel virksomheden som medarbejdere kan forudse, vil komme. Medarbejderne er ikke i praksis tvunget til at modtage bespisningen stillet til rådighed af virksomheden og kan i stedet vælge at medbringe madpakke. Dermed var der efter Skatterådet og SKATs opfattelse ikke tale om uvarslet overarbejde.

Ny afgørelse

Landsskatteretten har nu ændret Skatterådet og SKATs afgørelser og godkendt virksomhedernes momsfradrag. Det lægges i begrundelserne for afgørelserne til grund, at det ofte ikke er muligt at planlægge overarbejdet med mere end få timers frist, hvorved der ifølge Landsskatteretten er tale om uvarslet overarbejde.

Kommentar

Landsskatteretten har dermed fastslået, at det forhold at overarbejde er forventeligt ikke alene kan afskære en virksomhed for momsfradragsret ved bespisning af medarbejdere i forbindelse med overarbejde. Der skal dog fortsat være tale om uvarslet overarbejde.

Årsrapport på engelsk

Lovforslag på vej

Danske virksomheder, der ikke er børsnoterede, skal aflægge deres årsrapport på dansk.

For børsnoterede virksomheder gælder der særlige sprogkrav alt efter, hvor virksomheden har værdipapirer optaget til handel eller notering på et reguleret marked.

Hvis en dansk virksomhed i dag ønsker at aflægge årsrapport på engelsk, vil der således ligeledes skulle udarbejdes en dansk version som følge af kravet om, at årsrapporten skal være på dansk.

Høringsudkast

Erhvervsstyrelsen har for nylig sendt et forslag til ændring af bl.a. årsregnskabsloven i høring. Den del af lovforslaget, der er rettet imod ændring af årsregnskabsloven, omhandler muligheden for at såvel børsnoterede som ikke-børsnoterede danske virksomheder fremover vil kunne aflægge årsrapport udelukkende på engelsk.

Beslutningen om at aflægge årsrapport på engelsk vil for så vidt angår aktie- og anpartsselskaber skulle vedtages på generalforsamlingen med et simpelt flertal. Generalforsamlingens beslutning skal indarbejdes i selskabets vedtægter.

Virksomheder med begrænset ansvar (omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder) vil ikke have pligt til at optage en bestemmelse i vedtægterne om, at årsrapporten aflægges på engelsk.

For erhvervsdrivende fonde er det foreslået i forslaget til den nye lov om erhvervsdrivende fonde, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at fondes årsrapporter kan udarbejdes og indsendes på engelsk.

Sprogkravene vedrørende regnskaber for filialers hovedselskaber vil fortsat være reguleret i årsregnskabslovens nugældende regler herom. Filialer vil således som hidtil kunne offentliggøre hovedselskabets årsrapport på det sprog, den er udarbejdet i, herunder også på andre sprog end på dansk og engelsk.

Baggrunden for ændringerne

Forslaget til ændring af reglerne omkring sprogkrav til årsrapporterne har ifølge bemærkningerne i høringsudkastet til formål at lette de administrative byrder ved regnskabsaflæggelse.

Relativt mange danske virksomheder har en omfattende handel med udlandet, og deres udenlandske samarbejdspartnere stiller ofte krav om en årsrapport på engelsk. Der er ligeledes en stor gruppe af dattervirksomheder af udenlandske koncerner, hvor koncernsproget er engelsk, og som alene udarbejder årsrapport på dansk, fordi årsregnskabsloven i dag stille krav herom.

Lovforslaget følger således de anbefalinger, som det af regeringen nedsatte Virksomhedsforum har fremsat, herunder at det skal være muligt for danske virksomheder at aflægge årsrapport på engelsk.

Der er allerede i dag mulighed for – i selskabsloven – at generalforsamlingen med simpelt flertal kan vedtage, at generalforsamlingen skal foregå på engelsk. Det er desuden muligt at beslutte, at dokumenter til brug under og efter generalforsamlingen kan udarbejdes udelukkende på engelsk. Selskabsloven indeholder herudover hjemmel til, at møder i det øverste ledelsesorgan under visse betingelser kan foregå udelukkende på engelsk. Både ejere og ledelsesmedlemmer skal således allerede i dag ofte acceptere, at beslutningsprocesserne i virksomhederne gennemføres på engelsk. Dette har ikke givet anledning til problemer.

I følge bemærkningerne til lovforlaget er det Regnskabsrådets vurdering, at selvom danske virksomheder, der i dag udarbejder både en dansk og engelsk version af deres årsrapport, får de nye muligheder, er det ikke givet, at de fremadrettet udelukkende vil aflægge årsrapport på engelsk.

En række virksomheder vil formenligt fortsat vælge at udarbejde en dansk udgave af årsrapporten, fordi de har danske interessenter, som de ønsker at give oplysninger om virksomhedens finansielle udvikling. Man kan desuden forestille sig, at nogle virksomheder vil vælge at aflægge årsrapporten udelukkende på engelsk, men offentliggøre dele af årsrapporten på dansk.

Ikrafttræden

De nye muligheder for at aflægge årsrapport på engelsk forventes i henhold til lovforslaget at træde i kraft den 1. januar 2014, således at årsrapporter, der aflægges efter denne dato kan aflægges udelukkende på engelsk.

Vækstpakken og skattelovforslag

Overblik over de væsentligste ændringer

Lavere selskabs- og virksomhedsskat

Selskabs- og virksomhedsskatten foreslås nedsat fra 25 % til 22 %. Nedsættelsen sker gradvist:

2014 2015      2016 og senere
Skattesats   24,5 %   23,5 % 22,0 %

Lønsumsafgift for den finansielle sektor

I forbindelse med skattereformen i 2012 blev lønsumsafgiften gradvist forhøjet.

Da det ikke er hensigten, at den finansielle sektor skal nyde godt af nedsættelsen af selskabsskatten, forhøjes lønsumsafgiften igen, og udgør følgende:

2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021
Skattereform 2012 11,1 % 11,2 % 11,3 % 11,6 % 11,7 % 12,0 % 12,2 % 12,3 %
Foreslået forhøjelse 0,3 % 1,0 % 2,3 % 2,5 % 2,8 % 3,0 % 3,0 % 3,0 %
Sats efter lovforslaget 11,4 % 12,2 % 13,6 % 14,1 % 14,5 % 15,0 % 15,2 % 15,3 %

Fradrag for sygedagpenge- og arbejdsskadeforsikring

Fra og med 2015 foreslås indført fradrag for selvstændigt erhvervsdrivendes egne udgifter til præmiebetalinger til frivilligt tegnede sygedagpenge- og arbejdsskadeforsikringer omfattet af sygedagpengeloven eller arbejdsskadesikringsloven. På tilsvarende vis foreslås fradrag for sådanne udgifter for en medhjælpende ægtefælle.

Fradraget er et ligningsmæssigt fradrag.

Forsknings- og udviklingsaktiviteter

Efter gældende regler (fra og med 2012) kan en virksomhed vælge at få udbetalt 25 % af underskud, der skyldes afholdelse af udgifter til forsøg og forskning. Der kan for det enkelte indkomstår højst udbetales 1,25 mio. kr., svarende til 25 % af 5,0 mio. kr. Vælges denne fremgangsmåde, kan det tilsvarende underskud ikke skattemæssigt fremføres.

Fra og med 2015 forbedres reglerne, idet der kan udbetales skatteværdien af et beløb på maksimalt 25 mio. kr.

Kapitalpension

Ved normal udbetaling af en kapitalpension i 2013 skal der betales afgift på 37,3 % mod normalt 40 %. Ved ophævelse af en kapitalpension i utide skal der i 2013 betales en afgift på 49,84 % mod normalt 52 %. Samme afgiftssatser gælder, hvis en person med en kapitalpension vælger at overføre indeståendet til en aldersopsparing (ordning uden fradragsret). Der gælder særlige afgiftssatser for en værdi af kontoen/policen pr. 31. december 1979.

Det foreslås, at de nedsatte afgiftssatser for 2013 ligeledes skal gælde i 2014.

Genindførelse af BoligJobordningen

BoligJobordningen, også kaldet håndværkerfradraget, foreslås genindført for 2013 og 2014. Endvidere sker der en udvidelse af ordningen, idet fritidshuse også bliver omfattet af ordningen for udgifter, der afholdes fra og med den 22. april 2013. Der kan ikke opnås fradrag for serviceydelser (rengøring, vinduespudsning, havearbejde mv.) i fritidshuse, der udlejes, uanset udlejningsperiodens længde.

Loftet for fradraget er fortsat i alt maksimalt 15.000 kr. årligt pr. person, uanset om det fradragsberettigede arbejde relaterer sig til helårsboligen og/eller fritidsboligen.

Køb af bil fra eget selskab

Byretsdom giver grønt lys til hovedanpartshavers køb af billig bil fra eget selskab

Selskabet havde den 24. juni 2008 købt en Audi A5 Coupe 3,0 TDI Quattro Tiptronic, årgang 2008. Bilens listepris var 864.015 kr. inklusive ekstraudstyr for 43.381 kr. Selskabet fik en rabat på bilen på 45.358 kr., og købsprisen udgjorde således 818.657 kr.

Den 19. december 2008 købte eneanpartshaveren bilen af selskabet for 500.000 kr. Bilen havde på det tidspunkt kørt 14.000 kilometer. Købsprisen blev fastsat til den værdi, som en Audi-forhandler cirka ville købe bilen til.

SKATs vurdering

SKAT var ikke enig i en værdiansættelse på 500.000 kr. SKAT havde undersøgt, hvad nogenlunde tilsvarende biler blev solgt til ifølge DAF-kataloget. Ud fra disse salgsoplysninger fandt SKAT, at bilens salgspris var 100.000 kr. lavere end selskabets købspris knap seks måneder tidligere, hvilket vil sige en salgspris på 718.657 kr. Hovedanpartshaveren blev derfor beskattet af en maskeret udlodning på 218.657 kr., og selskabets selvangivne tabsfradrag på bilen blev reduceret fra 318.657 kr. til 100.000 kr.

Landsskatterettens vurdering

SKATs afgørelse blev påklaget til Landsskatteretten. Landsskatteretten skønnede, at bilens handelsværdi på salgstidspunktet udgjorde 700.000 kr., altså blot 18.657 kr. mindre end den værdi, som SKAT havde fastsat.

Byrettens vurdering

Landsskatterettens kendelse blev indbragt for Glostrup byret. Og denne gang var der ”gevinst”.

Ved sagens behandling for byretten var der som vidner indkaldt to Audi-forhandlere, der blandt andet forklarede om markedssituationen (finanskrisen) for specialbiler ultimo 2008. Endvidere udtalte det ene vidne, at en forhandler ville give en pris på 500.000 – 550.000 kr., men at han ikke ønskede at købe bilen på dette tidspunkt, da den ikke var let sælgelig.

Byretten udtalte, at bilens værdi skulle fastsættes til den værdi, som selskabet kunne have solgt bilen til i ren handel til en forhandler. DAF-kataloget og lignende kunne derfor ikke anvendes ved prisfastsættelsen, da der her var tale om forhandlerens pris ved salg til en forbruger. Henset til vidnernes oplysninger om markedssituationen i december 2008 fandt byretten, at markedsværdien af bilen ved salg til en forhandler udgjorde cirka 500.000 kr. Eneanpartshaveren havde imidlertid under sagens behandling for byretten ”accepteret” en købspris på 550.000 kr. i stedet for den faktiske købspris på 500.000 kr. Dette gav byretten ham således medhold i.

Byrettens dom er afsagt den 8. februar 2013, men først offentliggjort her i maj måned. Dette kunne tyde på, at SKAT ikke indbringer sagen for landsretten (fristen for indbringelse er tre måneder), og sagen fremgår da heller ikke af SKATs liste over appellerede sager.

Konklusion

Med dommen synes det derfor at være fastslået, at når en hovedaktionær handler med det af ham ejede selskab, kan han købe en af selskabet ejet bil til den pris, som selskabet kunne have fået i ren handel ved salg til en forhandler. Men det må så også gælde den modsatte vej, hvis en hovedaktionær ønsker at sælge en af ham ejet bil til sit selskab.

BoligJobordningen

Håndværkerfradraget genindføres

BoligJobordningen, også kaldet håndværkerfradraget, bliver genindført for 2013 og 2014. Endvidere sker der en udvidelse af ordningen, idet sommer- og fritidshuse også er omfattet af ordningen for udgifter, der afholdes fra og med den 22. april 2013.

Genindførelse af BoligJobordningen

En genindførelse af ordningen kræver, at der fremsættes et lovforslag i Folketinget, og at loven herefter vedtages. Da aftalen om genindførelse imidlertid er indgået mellem de fleste af Folketingets partier, er der ingen tvivl om, at formaliteterne vil blive bragt på plads.

For familiens helårsbolig vil det være de samme udgifter som tidligere, der giver ret til fradrag. Fradraget for disse udgifter gælder i såvel 2013 som 2014.

For sommerhuse og fritidsboliger har Skatteministeriet udsendt nogle retningslinjer.

Sommerhuse mv.

For fritidsboliger indføres fradraget først for udgifter, der afholdes fra og med den 22. april 2013 og ordningen med fradrag skal gælde indtil udgangen af 2014.

Hvilke fritidsboliger?

Alle former for fritidsboliger, som kan tjene som bolig for ejeren, og hvor ejeren betaler ejendomsværdiskat af fritidsboligen, bliver omfattet af BoligJobordningen. Det vil sige forskellige former for sommerhuse, fritidsboliger og ferieejerlejligheder, også selv om de er beliggende i udlandet. Det er et krav, at det er en bolig, som der skal betales ejendomsværdiskat af. Det betyder blandt andet, at fradraget ikke gælder i følgende tilfælde:

  • Fritidsboliger, der udelukkende udlejes (erhvervsmæssig virksomhed)
  • Udenlandske fritidsboliger, der er fritaget for dansk ejendomsværdiskat i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst mv.
  • Fritidsboliger under opførelse eller nedrivning
  • Fritidsboliger, der er ubeboelige
  • De fleste kolonihavehuse.

Hvilke udgifter?

Det er samme type udgifter som for familiens helårsbolig, som kan fratrækkes.

Personer, der udlejer deres fritidsbolig, kan få fradrag for vedligeholdelsesudgifter, men vil dog ikke kunne få fradrag for serviceydelser, eksempelvis rengøring, vinduespudsning og havearbejde. Enhver kortere eller længere udlejning af fritidsboligen afskærer ejeren for fradrag for serviceydelser efter BoligJobordningen.

Forskudsopgørelser og nye skattekort

Husk at tjekke SKAT’s forslag!

Den 11. april 2013 sendte SKAT forslag til en ny forskudsopgørelse for 2013 til 800.000 personer. I juni og juli måned 2013 kan flere personer forvente at få forslag til en ny forskudsopgørelse.

I de allerede udsendte forskudsopgørelser var der væsentlige fejl i mindst 19.000, idet pension var anført to gange. Så tjek SKATs forslag, hvis du modtager meddelelse om, at din forskudsopgørelse er ændret.

Ny forskudsopgørelse for 2013

Når årsopgørelsen for 2012 er klar, sender SKAT forslag om en ændret forskudsopgørelse, hvis de mener, at den nuværende forskudsopgørelse for 2013 er i ”ubalance” med selvangivelsen/årsopgørelsen for 2012. Går man ind på skat.dk/tastselv kan man se den nye forskudsopgørelse.

Hvis man ikke er enig i SKATs forslag til ændring af indkomster og/eller fradrag, har man 15 dage til at reagere. Dette kan gøres på skat.dk/tastselv under Ret forskudsopgørelsen, og de felter, hvor SKAT har foreslået ændringer, er markeret med gult. Her skrives så de tal, man selv mener, er de korrekte.

Hvis man ikke reagerer inden for 15 dage, sendes der automatisk et nyt skattekort til arbejdsgiver m.fl. Det er dog muligt at foretage ændringer, selv om 15-dages-fristen er overskredet, og der vil så igen blive sendt et nyt skattekort til arbejdsgiver m.fl., men dette nye skattekort gælder dog kun fremadrettet.

Lønsumsafgift for finansielle virksomheder

Ændrede regler pr. 1. marts 2013

Reglerne for opgørelse af lønsumsafgiftsgrundlaget i finansielle virksomheder med både lønsumsafgiftspligtige og momspligtige aktiviteter er ændret med virkning fra den 1. marts 2013.

Finansielle virksomheder

Finansielle virksomheder skal betale en særlig høj lønsumsafgift på 10,90 % (2013) af lønsumsafgiftsgrundlaget (lønsummen).

Ved finansielle virksomheder forstås virksomheder, der har akti­viteter vedrørende forsikring, ind- og udlån, kreditfor­midling, pensionsopsparing, investeringsforvaltning, betalingsformidling samt handel med værdipapirer eller valuta.

Hvis en virksomhed har både lønsumsafgiftspligtige og momspligtige aktiviteter, skal virksomheden dog kun betale lønsumsafgift med den særligt høje afgift på 10,90 % af lønsummen for finansielle virksomheder, såfremt mere end 50 % af virksomhedens omsætning stammer fra de momsfritagne finansielle transaktioner. Hvis mindre end 50 % af virksomhedens omsætning stam­mer fra momsfritagne finansielle transaktioner, betragtes virksomheden ikke som en finansiel virksomhed i lønsumsafgiftsmæssig forstand.

Lønsumsafgiftsgrundlaget

Finansielle virksomheder skal opgøre lønsumsafgiftsgrundlaget som den del virksomhedens lønsum, der kan henføres til de lønsumsafgiftspligtige aktiviteter.

Løn til ansatte, der udelukkende beskæftiger sig med lønsumsafgiftsfrie aktiviteter, dvs. enten momspligtige aktiviteter eller lønsumsafgiftsfrie aktiviteter som eksempelvis udlejning af fast ejendom mv., skal ikke medregnes til lønsumsafgiftsgrundlaget. Løn til ansatte, der udelukkende beskæftiger sig med lønsumsafgiftspligtige aktiviteter skal medregnes fuldt ud ved opgørelsen af lønsumsafgiftsgrundlaget.

Løn til de resterende ansatte som er beskæftiget med både lønsumsafgiftspligtige og lønsumsafgiftsfrie aktiviteter, skal som hovedregel fortsat fordeles på de lønsumsafgiftspligtige henholdsvis lønsumsafgiftsfrie aktiviteter ud fra det faktisk anvendte tidsforbrug.

Hvis det ikke er muligt at foretage en fordeling ud fra det faktisk anvendte tidsforbrug, eksempelvis fordi virksomheden ikke har et egnet tidsregistreringssystem, eller hvis virksomheden ikke ønsker at fordele lønsummen ud fra det faktisk anvendte tidsforbrug, skal virksomheden i stedet anse 60 % af de ansattes samlede lønsum for at være anvendt til fuldt ud lønsumsafgiftspligtige aktiviteter. Denne andel af lønnen indgår derfor fuldt ud i lønsumsafgiftsgrundlaget.

De resterende 40 % af lønsummen skal anses for at være anvendt til både lønsumsafgiftspligtig og lønsumsafgiftsfrie aktiviteter. Denne lønsum skal medregnes til lønsumsafgiftsgrundlaget efter at være blevet reduceret med virksomhedens delvise momsfradragsprocent.

Afsluttende bemærkninger

Med indførelsen af de nye regler for opgørelse af lønsumsafgiftsgrundlaget i finansielle virksomheder med både lønsumsafgiftspligtige og momspligtige aktiviteter, kan det være særdeles vigtigt, at virksomhederne opgør lønsumsafgiftsgrundlaget på baggrund af medarbejdernes faktisk anvendte tidsforbrug i stedet for at anvende ovenstående fordelingsmetode.

Opbevaring af regnskabsmateriale i udlandet

Bliver Erhvervsstyrelsens praksis justeret?

I en række nyere kendelser fra Erhvervsankenævnet er den meget restriktive praksis som Erhvervsstyrelsen normalt anlægger vedrørende dispensation til opbevaring af bogføringsmateriale i udlandet blevet alvorligt udfordret.

Sammen med en række kendelser om samme emne fra henholdsvis 2006, 2009 og 2011 danner der sig et billede af, at den restriktive praksis vedrørende opbevaringsreglerne må forventes at blive blødt noget op.

Med henvisning til de nyeste kendelser fra Erhvervsankenævnet – se linket til højre på siden – må det alt andet lige forventes, at der fremover er større sandsynlighed for at opnå dispensation på dette område. Det skal dog understreges, at Erhvervsstyrelsens vurdering af, om der skal gives dispensation altid vil bero på en konkret vurdering, og der vil heller ikke fremover blive givet dispensation, hvis der er konkrete forhold, der taler imod en dispensation.

Opbevaring af regnskabsmateriale

Efter bogføringsloven skal alt regnskabsmateriale som udgangspunkt opbevares i Danmark. Regnskabsmateriale skal forstås bredt og omfatter såvel bilag som registreringer, uanset om disse er fysiske eller elektroniske.

I bogføringsloven findes en række undtagelser, hvorefter regnskabsmateriale under visse betingelser kan opbevares i udlandet i kortere eller længere perioder. Derudover kan virksomheden opbevare regnskabsmaterialet i Finland, Island, Norge eller Sverige, hvis visse betingelser er opfyldt. Og så er der endelig muligheden for, at Erhvervsstyrelsen i særlige tilfælde kan give dispensation fra kravet om opbevaring af regnskabsmateriale i Danmark.

Særligt internationale koncerner med datterselskaber i Danmark ofrer typisk mange ressourcer på etablering af bogføringssystemer, hvor koncernvirksomhedernes bogføringsmateriale ligger på en server i udlandet – eksempelvis hos moder- eller søstervirksomheder. Netop dette setup har imidlertid givet flere virksomheder udfordringer i forhold til dispensationsmulighederne vedrørende opbevaringskravet.

Opbevaring af regnskabsmateriale uden for Norden

Den danske virksomhed kan som nævnt ikke opbevare regnskabsmaterialet i et land uden for de nordiske lande, medmindre virksomheden har fået dispensation til dette hos Erhvervsstyrelsen. Dispensationen gives kun i de tilfælde, hvor formålet med bogføringslovens bestemmelser – især hensynet til offentlige myndigheders kontrolmuligheder og politiets mulighed for at efterforske – fuldt ud kan tilgodeses på anden måde.

Ønsker virksomheden at ansøge om dispensation, skal virksomheden sende et brev til Erhvervsstyrelsen med en beskrivelse af, hvorledes regnskabsmaterialet påtænkes opbevaret. Der er ingen formkrav til beskrivelsen. Inden styrelsen træffer en afgørelse indhenter styrelsen udtalelser fra bl.a. SKAT, Statsadvokaturen for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK) og eventuelt Finananstilsynet. Den restriktive praksis fra Erhvervsstyrelsens side har i vid udstrækning været et resultat af udtalelser fra SKAT og SØK om vanskeligheder ved at varetage efterforsknings- og kontrolhensyn.

Arbejdsudleje

Hvornår er arbejdet en integreret del af den danske virksomhed?

SKAT har ultimo februar og primo april 2013 truffet to afgørelser om de nye regler for arbejdsudleje. Der lægges op til en streng fortolkning af, hvornår arbejde udført af udenlandske håndværkere udgør en integreret del af den danske virksomhed.

De nye regler

For aftaler, der indgås eller ændres fra og med den 20. september 2012, er en sondring mellem en entreprisekontrakt og arbejdsudleje ikke længere relevant, hvis det arbejde, der udføres, udgør en integreret del af den danske virksomhed.

Når arbejdet er en integreret del, er der skattemæssigt tale om arbejdsudleje, selv om der er indgået en entreprisekontrakt med en udenlandsk virksomhed om at udføre arbejde i Danmark. Konsekvensen heraf er, at den danske virksomhed skal tilbageholde 8 % i AM-bidrag og 30 % i A-skat af det vederlag, der udbetales til medarbejderne i den udenlandske virksomhed, selv om det er den udenlandske arbejdsgiver, der udbetaler lønnen til de ansatte.

Praksis om ”integreret del”

Indtil videre er der offentliggjort to afgørelser truffet af Skatterådet, hvor der tages stilling til, om en arbejdsopgave udført af en udenlandsk virksomhed udgør en integreret del af den danske virksomhed.

Der er tale om en integreret del, når arbejdet udgør en del af den danske virksomheds kerneydelser, eller arbejdet er en naturlig del af den danske virksomheds drift, for eksempel bogholderi, rengøring eller kantinedrift.

Der er imidlertid ikke tale om arbejdsudleje, når en dansk virksomhed på mere permanent basis har outsourcet opgaven til en udenlandsk virksomhed. Et eksempel herpå kunne være, at en dansk produktionsvirksomhed sælger sine lastbiler, fyrer sine chauffører og ophører med selv at levere sine varer til kunderne. Opgaven bliver permanent outsourcet til en udenlandsk vognmand, der selv styrer udbringningen og medarbejderne mv.

Men virkeligheden er ofte ikke så indlysende og klar, som det anførte eksempel.

I den ene sag for Skatterådet var der tale om en dansk virksomhed, der havde fået tildelt tømrerentreprisen i et nybyggeri. Entreprisen var opdelt i tre delentrepriser bestående af porebeton-, loft- og tagentreprisen. En eller to af disse delentrepriser ville det danske tømrerfirma lade udføre af en eller flere udenlandske virksomheder, og der ville blive indgået en entreprisekontrakt med de udenlandske firmaer. Skatterådet fandt, at der ville være tale om arbejdsudleje med hensyn til disse delentrepriser, da der ikke var tale om permanent outsourcing, idet det var oplyst, at der blev indgået aftale med de udenlandske håndværksfirmaer for hver gang tømreren fik en arbejdsopgave.

I den anden sag for Skatterådet var der tale om en dansk virksomhed, der udførte service og montage inden for industriområdet. I den danske virksomhed var der tre ansatte, hvoraf de to stod for projektledelsen samt kontakten til kunderne, og den tredje ansatte var arbejdsmiljørepræsentant. Ingen af de tre ansatte varetog de egentlige service- og monteringsarbejder. Dette arbejde skulle udføres af udenlandske underleverandører. Når den danske virksomhed havde påtaget sig en arbejdsopgave, blev der herefter indgået aftale med en eller flere udenlandske virksomheder om udførelsen af arbejdet. Skatterådet anså forholdet for arbejdsudleje, da opgaven ikke på permanent basis var outsourcet, idet der fra opgave til opgave blev indgået aftaler med udenlandske virksomheder.

Den mest vidtgående af de to skatterådsafgørelser er alt andet lige den sidst refererede.

Indsatsplan

Der er næppe tvivl om, at SKAT i den kommende tid vil prøve grænser af, og arbejdet er også en del af SKATs indsatsplan for 2013, hvilket vil sige, at SKAT har tænkt sig at kontrollere sådanne sager.