FACIT juni 2017

Det man sår i sin ungdom, høster man som gammel!

Juniudgaven af FACIT indeholder følgende artikler:

  • Pensionsforhold og planlægning af pensionisttilværelsen
  • Investeringsejendomme – nye spilleregler i årsrapporten
  • Ransomware og gidseltagning – en ny problemstilling for virksomheder
  • Driftsøkonomi – hvor kan revisor bidrage?

God læselyst!

læs den her

Ny lovgivning på skatteområdet

Vi giver et kort overblik over tre vedtagne lovforslag

Folketinget har afholdt afslutningsdebatten for indeværende folketingsår og er derfor gået ind i den mødefri periode. Det betyder også, at nogle skattelovforslag blev vedtaget primo juni, nemlig nedsat bo- og gaveafgift ved generationsskifte af virksomheder, hvorvidt deltagelse i transparente selskaber er erhvervsmæssig virksomhed og kildeartsbegrænsning af underskud i 10-mandsprojekter.

Nedsat bo- og gaveafgift ved generationsskifte af virksomheder

Afgiftssatsen på 15 % ved gaver og arv til børn, børnebørn m.fl. gælder fortsat, men der er indført en reduceret sats ved overdragelse af erhvervsvirksomheder, hvad enten overdragelsen sker i levende live eller ved død.

Nedsættelse af bo- og gaveafgiften sker efter følgende skala:

  • 13 % i 2016 og 2017
  • 7 % i 2018
  • 6 % i 2019
  • 5 % i 2020 og senere.

Krav til virksomheden
Den lavere afgiftssats gælder kun, når der er tale om reelt aktive virksomheder, hvorimod såkaldte pengetankselskaber og lignende ikke er omfattet.

Gavegiver eller arvelader skal have ejet virksomheden i mindst ét år forud for gaveoverdragelsen eller dødsfaldet. I personligt ejede virksomheder skal virksomhedsejeren eller dennes nærtstående have deltaget i virksomhedens drift i væsentligt omfang (50-timers-reglen) i mindst ét år af ejertiden. I selskabsejede virksomheder skal gavegiver, arvelader eller dennes nærtstående i mindst ét år af ejertiden have deltaget i selskabets ledelse – direktion eller bestyrelse.

Hvem kan overtage virksomheden?
Den nye virksomhedsejer skal være omfattet af den personkreds, der kan succedere, og hvor bo- eller gaveafgiften efter de almindelige regler udgør 15 %, hvilket typisk vil sige børn, adoptivbørn, stedbørn og børnebørn.

Har gavegiver eller afdøde ikke børn mv., gælder den lavere afgiftssats, hvis virksomheden overdrages til søskende eller disses børn og børnebørn.

Krav om 3 års ejerskab efter overdragelsen
Gavemodtageren eller arvingen skal opretholde ejerskabet til virksomheden i mindst tre år efter modtagelsen af gaven eller arven. Afstår gavemodtageren eller arvingen helt eller delvist virksomheden i en periode på tre år efter overdragelsen, sker der en afgiftsforhøjelse. Afgiftsforhøjelsen omfatter den andel af virksomheden, som afstås. Afgiften for den afståede del af virksomheden forhøjes som udgangspunkt til den normale sats for bo- og gaveafgift på 15 %, men reduceres dog ud fra ejertid – ejertid på to år giver lavere afgift end afståelse efter ét års ejertid.

Transparente selskaber – erhvervsmæssig virksomhed?

Erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssigt transparente enheder – partnerselskaber (P/S), kommanditselskaber (K/S) og interessentskaber (I/S) har hidtil været ensbetydende med, at ejerne blev anset som selvstændigt erhvervsdrivende. Sådan er det ikke længere. Det vedtagne lovforslag betyder, at interessenter, kommanditister og partneraktionærer ikke automatisk bliver anset som selvstændigt erhvervsdrivende i relation til skattereglerne. Der skal foretages en konkret vurdering af, om ejeren af andelen i det transparente selskab kan anses for selvstændigt erhvervsdrivende eller lønmodtager. Dette gælder også, selv om andelen i det transparente selskab ejes af et kapitalselskab eksempelvis et anpartsselskab (ApS).  Er der ikke tale om selvstændig virksomhed, er det den fysiske person, der skal beskattes af vederlaget/lønnen, selv om andelen ejes af et ApS.

Den enkelte deltager skal have en reel økonomisk risiko for at kunne anses for selvstændigt erhvervsdrivende. Der skal være risiko for et økonomisk tab og ikke kun risiko for ikke at blive honoreret for sin arbejdsindsats. Den økonomiske risiko skal have et væsentligt omfang, herunder set i forhold til deltagerens løbende vederlag fra selskabet.

Vederlaget til deltageren skal afhænge af overskuddet i virksomheden, ligesom den pågældende skal deltage i eventuelle tab. Hvis deltageren eksempelvis er garanteret et minimumsvederlag, kan den pågældende normalt ikke anses for selvstændigt erhvervsdrivende.

Deltageren skal have en position i virksomheden, der indebærer en reel indflydelse på forretningens overordnede beslutninger.

Lovændringen har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2018 eller senere. Det betyder, at ændringen også gælder allerede eksisterende ejerandele i transparente selskaber.

Kildeartsbegrænsning af underskud i 10-mandsprojekter

Adgangen til fradrag i anden indkomst for underskud ved investering i såkaldte 10-mandsprojekter (K/S, P/S og I/S), hvor ejeren ikke yder en væsentlig arbejdsindsats, er afskaffet, når investeringen er sket den 12. maj 2017 eller senere. Et underskud fra sådan virksomhed vil fremover være kildeartsbegrænset, hvilket betyder, at et skattemæssigt underskud alene kan modregnes i overskud i samme virksomhed i et senere indkomstår.

Såfremt en person er ejer af en andel af en virksomhed senest den 11. maj 2017, og bliver han senere ejer af yderligere en andel af samme virksomhed, gælder kildeartsbegrænsningen af underskud for den nye andel ikke, hvis sælger af andelen har anskaffet sin andel senest den 11. maj 2017.

Kildeartsbegrænsningen gælder heller ikke, hvis virksomhedsandelen erhverves fra en ægtefælle, herunder ved hensidden i uskiftet bo eller som arv, når ægtefællen eller afdøde har erhvervet eller påbegyndt virksomheden senest den 11. maj 2017.

Lovforslaget, der ikke blev til noget

Alt ved det gamle for flypendlere

Skatteministeren fremsatte i marts 2017 et lovforslag, der fra og med indkomståret 2018 gav flypendlere inden for EU/EØS en valgfrihed for opgørelsen af befordringsfradrag mellem hjem og arbejde. Lovforslaget er taget af bordet.

Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads

Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter kilometertakster, der årligt fastsættes af Skatterådet. Denne opgørelsesmetode bruges normalt uanset valg af transportform.

Lovforslaget er bortfaldet

Lovforslaget gav flypendlere valgfrihed, når det årlige befordringsfradrag skulle opgøres.

Flypendleren kunne i stedet for at fratrække de faktiske udgifter til fly vælge at opgøre befordringsfradraget efter kilometertaksterne, når der er tale om ruteflytransport inden for EU/EØS. Der var som hovedregel tale om nedsatte kilometertakster, når den daglige befordring oversteg 400 kilometer.

Lovforslaget er taget af bordet. Det betyder, at reglerne om opgørelse af befordringsfradrag for flypendlere er, som de plejer at være.

Befordring med fly

Hvis en person på grund af de givne geografiske forhold, tidsforbrug og økonomisk rimelighed anvender fly, kan han i stedet fratrække den faktiske udgift til flytransport. En person, der eksempelvis bor i Berlin og arbejder i København, anvender fly til transport mellem bopælen og arbejdspladsen.

Denne person kan efter de gældende regler foretage fradrag for de faktiske udgifter til flytransport med tillæg af befordring til og fra lufthavnene beregnet efter de almindelige kilometertakster.

Personen kan ikke vælge at beregne fradraget efter kilometertaksterne.

Sådan er det fortsat.

Vælger personen at køre i bil, opgøres befordringsfradraget efter kilometertaksterne. Ved ekstraordinært lange afstande viser domspraksis, at det skal kunne dokumenteres eller i hvert fald sandsynliggøres, at befordringen er sket med bil.

Selvstændigt erhvervsdrivende eller lønmodtager?

Lovforslag kan rykke ved grænserne!

Er man medejer af en virksomhed, der drives i et K/S, P/S eller I/S, er man pr. automatik selvstændigt erhvervsdrivende og kan som hovedregel anvende virksomhedsordningen og de deraf flydende skattemæssige fordele. Folketinget har fremsat et lovforslag, der vil betyde, at man fremover kan anses som lønmodtager, selv om man er medejer i sådanne transparente selskaber.

Selvstændig virksomhed

Udfører man et stykke arbejde for en virksomhed, skal der i grænsetilfælde tages stilling til, om man er selvstændigt erhvervsdrivende eller lønmodtager. Det nytter ikke noget, at man blot vælger at sende en faktura for derved at undgå, at arbejdsgiverens skal indeholde AM-bidrag og A-skat.

De centrale, sædvanlige kriterier for skattemæssigt at kunne anses for selvstændigt erhvervsdrivende er, at man bærer den økonomiske risiko i forbindelse med arbejdets udførelse, og at man ikke er underlagt en arbejdsgivers instruktionsbeføjelse. Hvis aftaleforholdet kvalificeres som et ansættelsesforhold, skal indkomsten beskattes hos personen, der udfører arbejdet, og indkomsten kan derfor ikke indgå i et kapitalselskab, som eksempelvis et ApS.

Sådan er det imidlertid ikke, hvis man er medejer i et transparent selskab – kommanditselskab (K/S), partnerselskab (P/S) eller et interessentskab (I/S). Ifølge gældende praksis anses man som ejer af en andel i sådanne transparente selskaber som selvstændigt erhvervsdrivende. Indkomsten i transparente selskaber beskattes hos ejeren og ikke i selskabet. Dette betyder eksempelvis, at indkomsten kan indgå i et ApS eller opspares i virksomhedsskatteordningen, hvorved der opnås en skatteudskydelse.

Lovforslag om transparente selskaber

Skatteministeren har fremsat et lovforslag, der betyder, at deltagelse i et skattemæssigt transparent selskab ikke i sig selv er tilstrækkeligt til, at deltagerens indkomst fra det skattemæssigt transparente selskab kan anses for indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed.

Efter lovforslaget skal der foretages en konkret vurdering af, om ejeren af andelen i det transparente selskab kan anses for selvstændigt erhvervsdrivende eller lønmodtager. Dette gælder også, selv om andelen i det transparente selskab ejes af et kapitalselskab eksempelvis et anpartsselskab (ApS). En person kan derfor ikke stifte et ApS, som bliver ejer af andelen i det transparente selskab, og dermed undgå den foreslåede regel. Der skal foretages samme bedømmelse – selvstændig virksomhed eller ej – uanset om ejeren er et kapitalselskab eller en fysisk person. Munder bedømmelsen ud i, at der ikke er tale om selvstændig virksomhed, er det den fysiske person, der skal beskattes af vederlaget/lønnen, selv om andelen ejes af et ApS.

Når det skal vurderes, hvorvidt der er tale om selvstændig virksomhed eller lønmodtagerforhold, vil følgende forhold have en særligt vægt:

  • Den økonomiske risiko, herunder vederlagsform
  • Indflydelsen i virksomheden.

Økonomisk risiko

Den enkelte deltager skal have en reel økonomisk risiko for at kunne anses for selvstændigt erhvervsdrivende. Der skal være risiko for et økonomisk tab og ikke kun risiko for ikke at blive honoreret for sin arbejdsindsats. Den økonomiske risiko skal have et væsentligt omfang, herunder set i forhold til deltagerens løbende vederlag fra selskabet.

Vederlaget til deltageren skal afhænge af overskuddet i virksomheden, ligesom den pågældende skal deltage i eventuelle tab. Hvis deltageren eksempelvis er garanteret et minimumsvederlag, kan den pågældende normalt ikke anses for selvstændigt erhvervsdrivende.

Indflydelse

Deltageren skal have en position i virksomheden, der indebærer en reel indflydelse på forretningens overordnede beslutninger. Det er ikke tilstrækkeligt at se på den enkelte deltagers stemmeret, selv om stemmeandelen forholdsmæssigt svarer til øvrige deltageres stemmeret.

Såfremt deltageren er underlagt andres instruktionsbeføjelse, taler dette imod, at den pågældende kan anses for selvstændigt erhvervsdrivende.

Lønmodtager

Bliver resultatet af den konkrete vurdering, at personen må anses som lønmodtager, skal der ved udbetaling af vederlaget for arbejdsindsatsen indeholdes AM-bidrag og A-skat. Dette gælder også selv om andelen i et transparent selskab er ejet af et ApS, idet ejeren af dette selskab vil blive anset som rette indkomstmodtager.

Gælder også for nuværende ejere

Lovændringen skal efter forslaget have virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2018 eller senere.

Lovændringen skal også gælde allerede eksisterende ejerandele i transparente selskaber. Det betyder blandt andet, at en personlig ejer, der i dag anvender virksomhedsordningen, helt eller delvist vil skulle beskattes af opsparet overskud i virksomhedsordningen, hvis han fremover anses for lønmodtager.

Flypendleres befordringsfradrag

Nyt lovforslag åbner for nye muligheder

Skatteministeren har fremsat lovforslag, der fra og med indkomståret 2018 giver flypendlere inden for EU/EØS mulighed for at beregne deres befordringsfradrag efter de almindelige regler, dog til nedsat kilometertakst for daglig befordring ud over 400 kilometer.

Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads

Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter kilometertakster, der årligt fastsættes af Skatterådet. Denne opgørelsesmetode bruges normalt uanset valg af transportform.

Befordring sker med rutefly

Hvis personen på grund af de givne geografiske forhold, tidsforbrug og økonomisk rimelighed anvender fly, kan han i stedet fratrække den faktiske udgift til flytransport.

Et eksempel herpå vil være en person, der bor i Berlin og arbejder i København, og som anvender fly til transport mellem bopælen og arbejdspladsen. Denne person kan efter de gældende regler foretage fradrag for de faktiske udgifter til flytransport med tillæg af befordring til og fra lufthavnene beregnet efter de almindelige kilometertakster. Personen kan ikke vælge at beregne fradraget efter kilometertaksterne.

Lovforslag om valgfrihed for opgørelsen af befordringsfradrag

Det foreslås, at flypendlere i stedet for at fratrække de faktiske udgifter til fly kan vælge at opgøre befordringsfradraget efter kilometertaksterne, når der er tale om ruteflytransport inden for EU/EØS. For daglig befordring udover 400 kilometer bliver satsen dog kun 25 % af den takst, der gælder for daglig kørsel mellem 24 og 100 kilometer. Det er kun fradrag efter kilometertaksterne, flypendleren kan opnå. Indgår der ved transport i bil udgifter til færgebilletter eller broafgift, er der ikke fradrag for disse ikke-afholdte udgifter.

Valget af fradragsmetode gælder for hele indkomståret.

Personer med sædvanlig bopæl i en dansk yderkommune, der ikke omfattes af halveringen af taksten ved daglig befordring ud over 120 kilometer, kan beregne fradraget med den fulde takst for samtlige kilometer ud over de første 24 kilometer. Der sker altså ikke en nedsættelse af taksten for daglig befordring på mere end 400 kilometer.

Lavere afgift ved generationsskifte

Lovforslag lemper bo- og gaveafgifter

Skatteministeren har fremsat lovforslag om lavere bo- og gaveafgift ved generationsskifte af virksomheder. Afgiften nedsættes successivt fra 15 % til 5 % i perioden 2016-2020 og gælder for gaveoverdragelser, der er sket den 1. januar 2016 eller senere, og ved arveladers død den 1. januar 2016 eller senere.

Nedsat bo- og gaveafgift

Den lavere bo- og gaveafgift gælder ved overdragelse af såvel virksomheder drevet i personligt regi som i selskabsform.

Nedsættelse af bo- og gaveafgiften sker efter følgende skala:

  • 13% i 2016 og 2017
  • 7% i 2018
  • 6% i 2019
  • 5% i 2020 og senere.

I dødsboer er det afgørende, hvornår arvelader er afgået ved døden. Den nedsatte sats på 13 % gælder således, hvis arvelader døde i 2016. I gavesituationen er det afgørende, hvornår virksomheden er overdraget, og gaven dermed er ydet.

Krav om ejertid og deltagelse i virksomheden

Arvelader eller gavegiver skal have ejet virksomheden i mindst ét år forud for dødsfaldet eller gaveoverdragelsen.

Det er endvidere et krav, at arvelader, gavegiver eller nærtstående har deltaget aktivt i mindst ét år i den virksomhed, der overdrages. Dette krav om aktiv deltagelse kan opfyldes på et hvilket som helst tidspunkt i ejertiden. Det er således ikke et krav, at arvelader eller gavegiver har deltaget aktivt i det seneste år forud for dødsfaldet eller gaveoverdragelsen.

I personligt ejede virksomheder skal virksomhedsejeren eller dennes nærtstående have deltaget i virksomhedens drift i væsentligt omfang i mindst ét år af ejertiden. En personlig arbejdsindsats på mindst 50 timer om måneden vil normalt være tilstrækkeligt.

Ved overdragelse af aktier skal aktionæren eller dennes nærtstående i mindst ét år af ejertiden have deltaget i selskabets ledelse – direktion eller bestyrelse.

Nærtstående omfatter ægtefælle, bedsteforældre, forældre, børn, børnebørn m.fl. Søskende og deres afkom henregnes i denne forbindelse også som nærtstående.

Krav til den nye virksomhedsejer

De nedsatte satser for bo- og gaveafgift gælder kun, når virksomheden overdrages til den personkreds, der kan succedere, og hvor bo- eller gaveafgiften efter de almindelige regler udgør 15 %, hvilket typisk vil sige børn og børnebørn.

Hvis afdøde eller gavegiver ikke har børn mv., gælder de lavere afgiftssatser, hvis virksomheden overdrages til søskende eller disses børn og børnebørn.

De nedsatte afgiftssatser gælder kun, når arvingen eller gavemodtageren ejer virksomheden i mindst tre år efter modtagelsen af arven eller gaven. Såfremt arvingen eller gavemodtageren helt eller delvist afstår virksomheden i en periode på tre år efter overdragelsen, sker der en afgiftsforhøjelse. Afgiftsforhøjelsen omfatter den andel af virksomheden, som afstås.

Afgiften for den afståede del af virksomheden forhøjes som udgangspunkt til den normale sats for bo- og gaveafgift på 15 %, men reduceres dog ud fra ejertid – ejertid på to år giver lavere afgift end afståelse efter ét års ejertid.

En eventuel yderligere bo- eller gaveafgift påhviler arving/gavemodtager.

Afgiftsforhøjelsen gælder dog ikke, når virksomheden afstås:

  • På grund af erhververens død eller livstruende sygdom
  • Ved gaveoverdragelse til erhververens børn, børnebørn m.fl.
  • Ved en skattefri omstrukturering, hvor arvingen/gavemodtageren udelukkende vederlægges med aktier.

Skaber værdi gennem rådgivning og sparring

 

“Det er et særkende for Sønderjyllands Revision, at vi bruger flere partnertimer på vores kunder end branchen i øvrigt for at være tæt på” fortæller Mads Klausen.

Læs artiklen her

 

Personalesommerhus og beskatning

Skal en hovedanpartshaver rådighedsbeskattes af et personalesommerhus?

Når et selskab anskaffer sig et sommerhus, så skal en hovedaktionær som hovedregel beskattes ud fra en rådighedsbetragtning.

Skattepligtig værdi af sommerbolig opgøres for hovedaktionærer efter de regler, der gælder for andre medarbejdere, hvilket vil sige 0,5 % pr. uge i højsæsonen og 0,25 % i årets øvrige uger.

For hovedaktionærer gælder en formodningsregel, der betyder, at aktionæren skal beskattes af rådigheden. Formodningsreglen får den konsekvens, at den årlige beskatning udgør 16,25 % af boligens ejendomsværdi. Har sommerboligen været stillet til rådighed eller udlejet (dog ikke til andre personer med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform og nærtstående som eksempelvis børn, børnebørn og forældre), sker der reduktion af beskatningen. Er sommerboligen eksempelvis udlejet til personale i 5 uger i højsæsonen, nedsættes de 16,25 % med 5 x 0,5 % til 13,75 %.

Personalesommerhus

Er der tale om et decideret personalesommerhus, bortfalder formodningsreglen, og hovedaktionæren skal derfor kun beskattes af den faktiske benyttelse. Der er tale om et decideret personalesommerhus, hvis sommerhuset i 13 uger eller mere pr. år er stillet til rådighed for eller udlejet til andre medarbejdere, som ikke er nærtstående til hovedaktionæren. Det er yderligere en betingelse, at de 8 uger ud af de 13 uger ligger i højsæsonen, det vil sige ugerne 22-34.

Dommen fra Østre Landsret

Der var tale om et rengøringsselskab, som havde anskaffet et sommerhus til brug for personalet. Personalet havde rådighed over huset hele året og kunne booke sig ind, når man ønskede at benytte ferieboligen. Hovedanpartshaveren i rengøringsselskabet havde for de to omhandlede år benyttet sommerhuset i henholdsvis én og to uger.

Personalet havde ikke benytte huset i 13 uger om året i de to respektive år.

SKAT havde forhøjet hovedanpartshaverens indkomst med cirka 200.000 kr. om året, idet SKAT var af den opfattelse, at der skulle ske rådighedsbeskatning for hele indkomståret, dog nedsat med de uger, hvor personalet havde anvendt sommerhuset. Begrundelsen var, at huset ikke kunne betegnes som et personalesommerhus i lovens forstand, da medarbejderne havde anvendt det i mindre end 13 uger om året.

Sagen blev påklaget til Landsskatteretten. Landsskatteretten fandt, at sommerhuset var købt med det formål at stille det til rådighed for selskabets medarbejdere, og huset var stillet til rådighed for medarbejderne hele året. Hovedanpartshaveren skulle derfor ikke beskattes af fri sommerbolig for de uger, hvor huset ikke var udlejet. Landsskatteretten var således af den opfattelse, at det ikke var et krav, at medarbejderne rent faktisk havde benyttet huset i de ifølge loven krævede antal uger, huset skulle blot være til rådighed for medarbejderne.

Skatteministeriet indbragte sagen for Østre Landsret. Østre Landsret fandt, at lovens krav om, at et personalesommerhus er et hus, der er stillet til rådighed for eller udlejet til medarbejderne, skal forstås på den måde, at medarbejderen rent faktisk har lånt/lejet huset. Det er ikke tilstrækkeligt, at medarbejderen kunne vælge at benytte huset hele året.

Hovedanpartshaveren blev derfor rådighedsbeskattet af sommerhuset.

Udskrifts pdf her

FACIT marts 2017

Brug nu din revisor – og brug din revisor rigtigt!

I martsudgaven af FACIT kan du bl.a. læse om, hvordan du kan bruge din revisor.

FACIT omhandler herudover:

  • Når revisor kommunikerer
  • Nye regler for sommerhusejere
  • Generationsskifte
  • Sæson for årsrapporter

God læselyst!

Facit marts 2017

Skattefri kørselsgodtgørelse – krav til lønnens størrelse

Udbetalt kørselsgodtgørelse kan blive skattepligtig

En arbejdsgiver kan udbetale skattefri kørselsgodtgørelse til medarbejdere, når de kører erhvervsmæssigt i egen bil. Kørselsgodtgørelsen skal være en ekstraudgift for arbejdsgiveren, eller sagt på en anden måde medarbejderen må ikke på nogen måde have ydet kompensation til arbejdsgiveren mod til gengæld at få udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse.

Erhvervsmæssig kørsel og skattefri kørselsgodtgørelse

Arbejdsgivere kan udbetale skattefri kørselsgodtgørelse til medarbejdere, der kører erhvervsmæssigt i egen bil. Det er en betingelse for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse, at der er tale om kørsel i forbindelse med et indtægtsgivende ansættelsesforhold.

Ved erhvervsmæssig kørsel forstås:

  • Kørsel mellem hjem og arbejdsplads i op til 60 arbejdsdage inden for de seneste 12 måneder (60-dages-reglen)
  • Kørsel mellem to eller flere arbejdspladser for samme arbejdsgiver
  • Kørsel inden for samme arbejdsplads.

Skattemæssigt er det hovedreglen, at kørsel mellem hjem og arbejde er privat kørsel, og der kan derfor ikke udbetales skattefri kørselsgodtgørelse for denne kørsel. Undtagelsen hertil er den såkaldte 60-dages-regel.

Skatterådet fastsætter årligt satser for den maksimale skattefrie kørselsgodtgørelse. Satserne for kørsel i egen bil er følgende:

Skatterådets satser for skattefri kørselsgodtgørelse i 2017

Årlig kørsel pr. arbejdsgiver    Maksimal kørselsgodtgørelse
0 – 20.000 km    3,53 kr.
Over 20.000 km    1,93 kr.

Ingen kompensation til arbejdsgiveren

Skattefrihed for kørselsgodtgørelse forudsætter, at medarbejderen ikke via lønomlægning har kompenseret arbejdsgiveren for at få godtgørelsen. Der er eksempelvis tale om kompensation til arbejdsgiveren, hvis:

  • Det aftales, at lønnen udgør et mindre beløb mod, at arbejdsgiveren udbetaler godtgørelse, også selv om der er tale om en generel lønnedgang eller endog blot udvises løntilbageholdenhed
  • Der i forbindelse med ansættelsen aftales en lavere løn, end vedkommende ellers kunne have fået, mod at der udbetales skattefri godtgørelse
  • Der udføres ubetalt merarbejde mod til gengæld at få udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse.

Har medarbejderen kompenseret arbejdsgiveren, vil udbetalte kørselsgodtgørelser være skattepligtige.

Praksis om kompensation / krav til lønnens størrelse

I 2006 afgav Skatterådet et bindende svar om kørselsgodtgørelse til kontrollører ved fodboldkampe. Lønnen udgjorde 100 kr. pr. time beregnet fra det tidspunkt, hvor kontrolløren kørte hjemmefra, og indtil han var hjemme igen. Skatterådet godkendte, at kørselsgodtgørelsen til kontrollørerne var skattefri.

I 2014 tog Skatterådet stilling i en sag om skattefri rejsegodtgørelse, hvor der gælder samme krav om modregningsforbud mv. Sagen omhandlede skattefri diæter til litauiske medarbejdere ansat i en dansk virksomhed. Personerne skulle udføre arbejde i Danmark inden for bygge- og anlægsbranchen. Timelønnen var varierende og udgjorde 12,50 kr., 18,00 kr. og 23,00 kr. afhængig af om personen var ufaglært eller faglært. Ved overarbejde var timelønnen dog tre til fire gange så høj. Diætsatserne til medarbejderne varierede også og udgjorde fra 360 kr. til 650 kr. om dagen. Skatterådet fandt ikke, at lønnen var ”tilstrækkelig” til, at diæterne kunne udbetales skattefrit.

I 2017 har Skatterådet igen taget stilling til, om kørselsgodtgørelse var skattefri – om lønnen var ”tilstrækkelig”.  Der var tale om fodboldspillere, der typisk indgik en kontrakt på 3 år med en ligaklub. Spillerne var måske kommende talenter på en fodboldbane, men endnu ikke på et så etableret niveau, at indsatsen berettigede til en større aflønning.

I den ene af de kontrakter, der blev forelagt Skatterådet, fik spilleren en løn på 37.000 kr. i det første år af kontraktperioden samt kørselsgodtgørelse for erhvervsmæssig kørsel, dog maksimeret til 20.000 kr. pr. år. Fodboldklubben gjorde gældende, at den pågældende spiller ikke kompenserede fodboldklubben – lavere løn mod udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse. Klubben sandsynliggjorde dette ved at påvise, at lønniveauet for spillere med lang kørselsafstand svarede til lønniveauet for spillere på samme niveau og udviklingstrin, som spillere, der boede i umiddelbar nærhed af fodboldklubben. Skatterådet fandt derfor, at udbetaling af kørselsgodtgørelse for erhvervsmæssig kørsel var skattefri.